Offentliggørelse: Beretning om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri
Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 22/2016 om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Miljø- og Fødevareministeriet har understøttet Folketingets intention om, at kvoter ikke må koncentreres på for få hænder. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:
- Har Miljø- og Fødevareministeriet fastsat regler, der understøtter, at kvoterne ikke koncentreres på for få hænder?
- Har Miljø- og Fødevareministeriet etableret et system, der sikrer en tilfredsstillende forvaltning af kvoteejerskab?
Statsrevisorernes bemærkning bliver offentliggjort senest kl. 16.15 på Statsrevisorernes hjemmeside. Der holdes pressemøde i lokale Pro-D, Provianthuset, Christiansborg kl. 16.15.