Ny beretning om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse
Statsrevisorerne offentliggør i dag beretning nr. 8/2016 om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse
Formålet med undersøgelsen er at undersøge og vurdere, om de statslige institutioner har arbejdet tilstrækkeligt med at undgå at blive afhængige af it-leverandører, når institutionerne udliciterer it-drift og -vedligeholdelse. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:
-
Hvor mange kontrakter vedrørende større, statslige it-systemer er blevet forlænget uden lovpligtigt forudgående udbud, og har institutionerne gjort tilstrækkeligt for at blive i stand til at udbyde dem?
-
I hvilken grad har de kontrakter, der er blevet udbudt, reelt været konkurrenceudsat?
-
I hvilken grad har de statslige institutioner i deres seneste kontrakter forsøgt at sikre sig imod en situation, hvor de ikke kan konkurrenceudsætte deres udliciterede it-drift og -vedligeholdelse?
Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i februar 2016 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Beretningen med Statsrevisorernes bemærkning kan ses fra ca. kl. 16.15 på Statsrevisorernes hjemmeside.
Kontakt
Gitte Korff
Sekretariatschef
Telefon: 3337 5985
Send mail