Statsrevisorernes pressemøde om forskningsmidler på hospitalerne

25.02.2015

Statsrevisorerne holder pressemøde i dag 25. februar 2015 om deres behandling af beretning nr. 7/2014 om forskningsmidler til hospitalerne

Tid: kl. 16:00
Sted: Christiansborg, Provianthuset, lokale Pro-D.

Formålet med beretning om forskningsmidler på hospitalerne er at vurdere, om de eksterne forskningsmidler forvaltes tilfredsstillende. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

  • Bliver afdelingsledelsen tilstrækkeligt inddraget, når hospitalerne etablerer forskningsprojekterne?
  • Anvender hospitalerne forskningsmidler i overensstemmelse med formål og retningslinjer?
  • Er regionernes og Statsforvaltningens tilsyn med hospitalernes forvaltning af forskningsmidler tilstrækkeligt?

Beretningen offentliggøres ca. kl. 16.00 på Statsrevisorernes hjemmeside.

FAKTA

De seks statsrevisorer er valgt af Folketinget:

Peder Larsen (SF)
Henrik Thorup (DF)
Kristian Jensen (V)
Klaus Frandsen (RV)
Lennart Damsbo-Andersen (S)
Lars Barfoed (K)

Statsrevisorernes opgaver er fastlagt i grundlovens § 47 som revisionskontrol med den offentlige forvaltning.

Ved løsning af deres opgaver samarbejder statsrevisorerne med rigsrevisor. Statsrevisorerne afgiver således de beretninger, som de modtager fra rigsrevisor, til Folketinget med eller uden bemærkninger.

Statsrevisorerne er den eneste myndighed, der kan anmode rigsrevisor om at foretage undersøgelser. For yderligere information se www.ft.dk/statsrevisorerne. Kontakt: Sekretariatschef Gitte Korff, tlf. 33 37 59 85





FAKTA

Lone Strøm er rigsrevisor i Rigsrevisionen. Rigsrevisionens mission er at revidere på vegne af Folketinget og styrke en ansvarlig forvaltning til gavn for borgerne. Rigsrevisors opgave er fastlagt i lov om revisionen af statens regnskaber og instruks for rigsrevisor. Rigsrevisionen udarbejder ca. 25 beretninger om året og ca. 80 notater om året til statsrevisorerne. Rigsrevisionen reviderer statslige og statsfinansierede regnskaber. Rigsrevisionen udfører både finansiel revision og forvaltningsrevision. For yderligere information om Rigsrevisionen, se www.rigsrevisionen.dk. Kontakt: Sekretariatschef Nanna Henning, tlf. 33 92 85 75





Senest opdateret: [18.11.2022]