Kommunerne har siden 2007 haft ansvaret for at etablere forebyggende sundhedstilbud til borgerne. Forebyggelse involverer typisk indsats over for faktorer som kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne), der har betydning for udvikling af en række folkesygdomme, fx kræft, type 2-diabetes, lungelidelser og hjertekarsygdomme.

De 11 kommuner, som indgår i denne undersøgelse, har alle udarbejdet en sundhedspolitik, men det er forskelligt, hvor ambitiøs den er, og hvor langt kommunerne er med implementeringen. Kommunerne bør prioritere forebyggelsesindsatsen i forhold til nationale mål og anbefalinger og i forhold til de forskellige sundhedsfaglige udfordringer, der er blandt borgerne i kommunen. Flere kommuners forebyggende indsats på alkoholområdet er fx alene rettet mod unge og ikke mod voksenmålgruppen, som denne undersøgelse omhandler.

Statsrevisorerne konstaterer, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne i perioden 2007-2012 har taget en række initiativer til at rådgive om forebyggelse og til at styrke folkesundheden, og at Sundhedsstyrelsen har udviklet værktøjer til at understøtte den kommunale prioritering på området.

Statsrevisorerne finder det imidlertid ikke tilfredsstillende, at der mangler overordnede mål for udviklingen i folkesundheden, og at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke mere systematisk følger op på, hvordan kommunerne løser opgaven. Statsrevisorerne forventer, at ministeriet:

• medvirker til at opstille nationale mål for kommunernes forebyggelsesarbejde
• etablerer en mere systematisk opfølgning, der også kan bruges i kommunernes opfølgning på forebyggelsesindsatsen
• tydeliggør de sundhedsøkonomiske gevinster af den borgerrettede forebyggelsesindsats.

Ministerens svarfrist: 4 mdr.

Se hele beretningen her