Folketingets formand mødes med OSCE’s generalsekretær

24.01.2012

Folketingets Formand Mogens Lykketoft mødes i dag med OSCE’s generalsekretær, italieneren Lamberto Zannier.

Zannier blev valgt til posten som generalsekretær den 1. juli 2011 og har som primær funktion at lede OSCE’s sekretariat, der har til huse i Wien. Organisationen udspringer af den kolde krig, hvor formålet bl.a. var at skabe dialog mellem øst og vest. I dag spiller OSCE særligt en central rolle inden for den demokratiske udvikling på Balkan og i Centralasien, sikring af overholdelse af menneskerettigheder og gennemførelser af valgobservationer.

Danmark støtter OSCE ved blandt andet at lægge lokaler til OSCE’s Parlamentariske Forsamling i Tordenskjoldsgade.

Senest opdateret: [18.11.2022]