Folketinget holder møde i Landstingssalen

17.06.2010

På grund af installering af nyt afstemningssystem i Folketingssalen afholder Folketinget møderne den 22. juni og 2. juli i Landstingssalen. På møderne behandler Folketinget L 224.

Logerne over salen bliver reserveret til henholdsvis pressen og offentligheden. Der vil være ca. 25-30 pladser i hver loge. Hvis pladserne til offentligheden bliver fyldt, vil det være muligt at overvære debatten via en storskærm i Grundlovsværelset, som ligger i umiddelbar nærhed af Landstingssalen.

Møderne bliver som sædvanligt optaget og sendt på Folketingets tv-kanal.

Afstemninger vil foregå uden hjælp af elektronik. I stedet foregår afstemninger ved, at medlemmerne rejser sig, når de ønsker at afgive stemme.

Senest Landstingssalen blev brugt til et folketingsmøde var den 6. september 2001 til 1. behandling af finanslovforslaget for 2002. Baggrunden var renovering af Folketingssalen.

Senest opdateret: [18.11.2022]