Åbent samråd med forsvarsministeren om forsvarets indsats mod mistænkte narkobaroner i Afghanistan

03.09.2009

Forsvarsudvalget har kaldt forsvarsminister Søren Gade i samråd om ministerens beslutning om at involvere det danske forsvar i eftersøgningen af narkobagmænd, der mistænkes for at finansiere Taleban i Afghanistan.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for baggrund og retsgrundlag for beslutningen om at involvere de danske styrker i Afghanistan i indsatsen mod narkobagmand i Afghanistan, samt om beslutningen er udtryk for en ændret holdning til at målrette den militære indsats mod civile. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 10. september 2009 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.30.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Forsvarsudvalget Frank Aaen (EL).

Hele samrådsspørgsmålet kan downloades i boksen til højre - samrådsspm. Ø, Å og AA.

Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 36 20 eller via mail ([email protected]) senest mandag den 9. september kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.

Senest opdateret: [18.11.2022]