Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 25. april 2013
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven,
udlændingeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning
(Styrket indsats mod tvang i forbindelse med
ægteskaber og religiøse vielser)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1007 af 24. oktober 2012, som ændret ved § 2 i lov nr.
1242 af 18. december 2012 og § 2 i lov nr. 1385 af 23.
december 2012, foretages følgende ændring:
1. I
§ 260, stk. 2, indsættes
efter »ægteskab«: »eller til en
religiøs vielse uden borgerlig gyldighed«.
§ 2
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 984 af 2. oktober 2012, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 571 af 18. juni 2012 og
senest ved § 1 i lov nr. 572 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 9 f indsættes efter stk. 4
som nyt stykke:
»Stk. 5. Hvis
ansøgeren som led i sit virke foretager eller vil foretage
vielser med eller uden borgerlig gyldighed, skal forlængelse
af opholdstilladelse efter stk. 1 endvidere betinges af, at
ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af
opholdstilladelsen har gennemført et
undervisningsforløb om dansk familieret. Det påhviler
ansøgeren at fremlægge dokumentation herfor. Fristen
på 6 måneder kan efter ansøgning forlænges
ved lovligt forfald.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
2. I
§ 9 h, stk. 4, og § 33, stk. 5, ændres »§
9 f, stk. 7,« til: »§ 9 f, stk. 8,«.
3. I
§ 19, stk. 1, nr. 9, ændres
»§ 9 f, stk. 5,« til: »§ 9 f, stk.
6,«.
4. I
§ 22, nr. 7, indsættes efter
»ægteskab«: »eller til en religiøs
vielse uden borgerlig gyldighed«.
5. I
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »jf. nr. 1 og 2,«:
»herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9
f, stk. 5,«.
§ 3
I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Tilhold
kan derudover gives, hvis en person med rimelig grund
mistænkes for at have begået eller forsøgt at
begå en overtrædelse af straffelovens bestemmelse om
ulovlig tvang ved at tvinge en anden til ægteskab eller en
religiøs vielse uden borgerlig gyldighed.
Politidirektøren kan uanset betingelserne i § 14
træffe afgørelse om tilhold efter 1. pkt.«
2. I
§ 4, nr. 1, ændres
»§ 2, stk. 2,« til: »§ 2, stk. 2 eller
3,«.
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, nr.
1-3 og 5, træder i kraft den 1. oktober 2013.
Stk. 3. § 2, nr. 1,
finder alene anvendelse for udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4. § 2, nr. 4,
finder alene anvendelse, hvis det forhold, der begrunder
udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.
§ 5
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne, men § 2 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Stk. 2. Loven
gælder ikke for Grønland, men §§ 2 og 3 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.