Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af heste
(Objektivt erstatningsansvar og lovpligtig
ansvarsforsikring for løsgående heste)
§ 1
I lov nr. 528 af 6. juni 2007 om hold af heste
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 30 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 9 a
Erstatning og forsikring
§ 30
a. Ejeren af en hest er forpligtet til at erstatte den
skade, hesten forvolder, når den er løsgående.
Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen dog
nedsættes eller bortfalde.
Stk. 2. Det
påhviler ejeren af en hest at tegne forsikring, der
dækker ansvaret i henhold til stk. 1.
Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte
for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten
er heste, der holdes af det offentlige.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
forsikringspligtens gennemførelse. § 31 finder
ikke anvendelse ved fastsættelse af regler i medfør af
denne bestemmelse.
§ 30
b. Bestemmelser i anden lovgivning om objektivt ansvar for
skade forvoldt af løsgående heste, som påhviler
hestens ejer eller andre, finder ikke anvendelse, hvis der kan
pålægges ansvar i medfør af § 30 a,
stk. 1.
§ 30
c. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet,
skal selskabet tilsige ejeren af hesten til ethvert retsmøde
med det varsel, som efter retsplejelovens § 175
gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal
indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Enhver
part, der tilsiges efter stk. 1, kan ved at fremsætte
begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen.
Indtræder parten ikke, er afgørelsen af
erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende
for vedkommende.«
2. I
§ 35 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Med
bøde straffes den, der overtræder § 30 a,
stk. 2.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. I
§ 35, stk. 2, der bliver
stk. 3, ændres »efter denne lov« til:
»efter stk. 1«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.