Beretning nr. 8/2022 om statens kommercialisering af opfindelser og investeringer i virksomheder

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om udvalgte offentlige forskningsinstitutioner og finansieringsordninger sikrer, at opfindelser, nye teknologier og innovative løsninger nyttiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse, og om staten får en fortjeneste/ et afkast i forbindelse med den kommercielle udnyttelse. Følgende spørgsmål besvares i undersøgelsen:

• Har Københavns Universitet og DTU, der hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, sikret, at opfindelser frembragt på baggrund af offentlige midler nyttiggøres for det danske samfund ved kommerciel udnyttelse, og sikret, at universiteterne får en fortjeneste herfra?
• Har Vækstfonden, der hører under Erhvervsministeriet, sikret en investeringspraksis, der fremmer kommerciel udnyttelse af nye teknologier og innovative løsninger, og sikret, at fonden får andel i et eventuelt afkast af sine investeringer?

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 12. december 2022.
Emneord: universiteter

Beretning om statens kommercialisering af opfindelser og investeringer i virksomheder

Beretning om kommercialisering af opfindelser og investeringer i virksomheder (pdf-version)
Html-version