Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 1179 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

UUI Alm.del Spørgsmål 471

Vil ministeren i kølvandet på, at kommissionsmedlem Özlem Ceckics udtaler sig på Facebook om, at hun vil udvide Kommissionen for den glemte kvindekamp til også at omfatte etnisk danske kvinder, slå fast, at Kommissionen for den glemte kvindekamps formål er at få bugt med social kontrol i muslimske miljøer, og at den ikke vil blive udvandet på den måde, som kommissionsmedlemmet foreslår? Der henvises til Özlem Cekic’ Facebook opdatering af 11. juni 2024 om bekæmpelse af sexisme i musikbranchen.

Udlændinge- og integrationsministeren

12-06-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 470

Vil ministeren kommentere artiklen »Mand sigtes for grov vold, frihedsberøvelse og voldtægt i rækkehus« fra fyens.dk den 6. juni 2024, herunder sætningen: »Sigtelserne mod manden, som kommer fra Afghanistan, men har dansk statsborgerskab, er ganske alvorlige; grov vold straffes som udgangspunkt med en ubetinget fængselsdom, og voldtægt efter paragraf 216 - som er den, manden er sigtet efter - har en strafferamme på op til otte års fængsel«, herunder redegøre for, om den omtalte mand fra Afghanistan har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor?

Udlændinge- og integrationsministeren

10-06-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 469

Vil ministeren kommentere artiklen "26-årig mand stjal igen og igen fra kvinde i Sig” bragt af jv.dk den 28. maj 2024, herunder sætningerne: "Anklagemyndigheden ville have manden, der tidligere har fået en dom for at overtræde den såkaldte lov om euforiserende stoffer, straffet med fængsel og oveni give ham en advarsel om udvisning af Danmark”, "Han endte med at få en dom på fire måneders betinget fængsel, som ikke skal afsones, hvis han afholder sig fra at begå mere kriminalitet det næste års tid, ligesom den 26-årige skal udføre 100 timers samfundstjeneste inden for de kommende otte måneder” og "Advarslen om at blive udvist slap han for”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for den tiltaltes nationalitet, opholdsgrundlag, tidligere strafferetlige afgørelser og eventuelle sigtelser i øvrige sager? Og vil ministeren i den forbindelse kommentere på, at en kriminel udlænding igen slap med betinget dom uden udvisning, og samtidig redegøre for, om det er muligt lovgivningsmæssigt at tilvejebringe lovhjemmel i udlændingeloven til, at der fremover kan meddeles advarsel om udvisning ved betinget straf, samt om det kan sikres, at betinget dom ikke er muligt, når man bliver dømt for anden gang?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-06-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 468

Vil ministeren kommentere artiklen "Unge dømt for røveri i odenseansk p-kælder”, bragt af fyens.dk den 29. maj 2024, herunder sætningen: "Den ældste er tidligere dømt flere gange for vold, og derfor lød straffen til ham på otte måneder. Da han er af russisk/tjetjensk afstemning var der også en begæring om udvisning, men den blev ikke imødekommet”? Vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorfor der ikke skete udvisning af den pågældende udlænding trods gentagne domme for vold, herunder redegøre for den pågældendes tidligere domme, sigtelser i øvrige sager, betinget udvisning, advarsel om udvisning, opholdsgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning og offentlige ydelser? Og vil ministeren endelig redegøre for, om den anden tiltalte, for hvem der slet ikke var udvisningspåstand, har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer, og i bekræftende fald redegøre for lovgrundlaget herfor, samt for vedkommendes oprindelige nationalitet?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-06-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 467

Vil ministeren kommentere artiklen ”Olaf Scholz vil stramme tyske udvisningsregler efter knivangreb” bragt af BT.dk den 6. juni 2024, hvoraf det fremgår, at Tysklands regering vil gøre det muligt at hjemsende kriminelle udlændinge til lande som Afghanistan og Syrien? Vil ministeren desuden redegøre for, om ministeren mener, at Danmark skal følge trop og udvise kriminelle udlændinge til Afghanistan og Syrien?

Udlændinge- og integrationsministeren

07-06-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 466

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af 23. maj 2024 af UUI alm. del spørgsmål nr. 405 redegøre for, at hvis den stigende narkotikakriminalitet på selve Kærshovedgård ikke er en årsag til at indføre mere videoovervågning på Udrejsecenter Kærshovedgård, hvornår vil ministeren så vurdere, at der er behov for yderligere videoovervågning på udrejsecentret?

Udlændinge- og integrationsministeren

04-06-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 465

Kan en kommune, der bliver bekendt med, at en forening arrangerer kønsopdelt svømning i svømmeanlæg, der er lånt eller lejet ud af kommunen, lovligt træffe beslutning om at nægte fremtidig adgang til brugen af svømmeanlægget med henvisning til praksissen med kønsopdelt svømning?

Udlændinge- og integrationsministeren

03-06-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 464

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet d. 31. maj 2024 om, hvordan regeringen forsvarer den sikkerheds- og terrorrisiko, der er forbundet med løsladelsen af historisk mange terrordømte og radikaliserede individer fra danske fængsler, jf. samrådsspørgsmål S

Justitsministeren

31-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 463

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet d. 31. maj 2024 om, hvordan regeringen forsvarer den sikkerheds- og terrorrisiko, der er forbundet med løsladelsen af historisk mange terrordømte og radikaliserede individer fra danske fængsler, jf. samrådsspørgsmål S

Udlændinge- og integrationsministeren

31-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 462

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er lovligt, at medarbejdere af et bestemt køn såsom livreddere, pedeller eller kioskmedarbejdere ikke må være på arbejde i kommunale svømmeanlæg i forbindelse med, at de udlånes til foreninger, som arrangerer kønsopdelt svømning?

Beskæftigelsesministeren

31-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 461

Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af samrådsspørgsmål S den 31. maj 2024 oversende en opgørelse over, hvor mange udenlandske statsborgere, der hvert år idømmes kriminalitet uden at de idømmes udvisning?

Justitsministeren

31-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 460

Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren agter at fremsætte det næste beslutningsforslag om indhentning af Folketingets samtykke til at tiltræde en række EU-retsakter på ministerens område, og hvornår ministeren agter at fremsende forslaget til udvalget?

Udlændinge- og integrationsministeren

31-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 459

Vil ministeren redegøre for, hvor mange ukrainere, der er dømt til udvisning, efter særloven trådte i kraft 2022, og vil ministeren redegøre for, hvor ukrainere, der har fået ophold efter særloven, men er blevet dømt til udvisning befinder sig, samt hvor mange udviste ukrainere der er på udrejsecentrene?

Udlændinge- og integrationsministeren

30-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 458

Vil ministeren redegøre for, om det er juridisk muligt og i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtigelser at flytte de kriminelle fra udrejsecenter Kærshovedgård til en placering i udlandet - eksempelvis under dansk jurisdiktion?

Udlændinge- og integrationsministeren

30-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 457

Vil ministeren redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for familiesammenføring til flygtninge i andre EU-lande sammenlignet med Danmark?

Udlændinge- og integrationsministeren

30-05-2024
(2023-24)

B 207 Spørgsmål 3

Vil ministeren redegøre for, hvad Danmark helt konkret forpligter sig til i asyl- og migrationspagten, hvis der gives opbakning til dette beslutningsforslag, herunder hvad ministeren herefter kan forpligte Danmark til uden at bede om Folketingets samtykke?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1023

Vil ministeren redegøre for, hvorfor partierne bag finanslovsaftalen for 2022 endnu ikke er indkaldt til forhandlinger om handlingsplanen mod racisme, og hvornår handlingsplanen mod racisme bliver lanceret?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 456

Vil ministeren redegøre for nationalitet, opholdsgrundlag og lovgrundlaget for eventuel dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation for Amira Smajic, Fasar Abrar Raja og Tamer Kibar fra TV2-dokumentarserien “Den sorte svane”?

Udlændinge- og integrationsministeren

29-05-2024
(2023-24)

B 207 Spørgsmål 2

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvordan familiebegrebet er defineret i hhv. dublinforordningen og asyl-og migrationspagten, og redegøre for, om og hvordan de to begreber adskiller sig?

Udlændinge- og integrationsministeren

28-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 455

Vil ministeren oversende et opdateret svar på svar på UUI alm. del 2020-21 – spm. 594, således at årene 2021, 2022 og 2023 indgår i opgørelsen over, hvor mange der i deres ankesager til Flygtningenævnet over afslag på asyl angiver, at de er konverteret til kristendommen – og derfor er truet af forfølgelse – opgjort som antal og procentdel af sagerne? Vil ministeren desuden redegøre for konvertitternes tidligere religiøse forhold, og hvor mange der får medhold i deres klage med henvisning til konversion til kristendommen?

Udlændinge- og integrationsministeren

28-05-2024
(2023-24)

L 180 Spørgsmål 1

Under 1. behandlingen den 7. maj 2024 udtaler Moderaternes udlændingeordfører Mohammad Rona, at ”Man skal selvfølgelig ikke smide guld på gaden” i forbindelse med at give fortsat ophold til syriske studerende, der ellers har mistet deres opholdsgrundlag i Danmark. På den baggrund bedes ministeren redegøre for, om der er evidens for, at syriske flygtninge er et aktiv for Danmark ved at blive her i landet, og hvad det vil det kræve for at en sådan person og dennes nuværende eller fremtidige familie potentielt set kan blive en økonomisk stor gevinst for et vestligt land som Danmark, og om der findes danske eller europæiske studier, der vurderer økonomien ved en sådan forbliven her i landet?

Udlændinge- og integrationsministeren

27-05-2024
(2023-24)

B 207 Spørgsmål 1

Vil ministeren bekræfte, at solidaritetsmekanismen ikke er en del af aftalen, som Danmark, indgår med EU med dette beslutningsforslag?

Udlændinge- og integrationsministeren

27-05-2024
(2023-24)

UUI Alm.del Spørgsmål 454

Vil ministeren kommentere på den seneste sag om narkokriminelle på Kærshovedgård, herunder redegøre for, hvad ministeren konkret agter at gøre for at sætte en stopper for narkokriminaliteten på udrejsecentret? Der henvises til pressemeddelelse ”To mænd fremstilles i grundlovsforhør i narkosag” fra den 17. maj 2024 af Midt- og Vestjyllands Politi.

Justitsministeren

23-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1013

Hvad mener ministeren om, at den socialdemokratiske rådmand, Nuuradiin Hussein, bruger sin platform i Socialdemokratiet til at undergrave danske værdier ved at støtte en forening, der misbruger kommunal støtte til religiøs islamisk indoktrinering af unge piger, og er det ikke et klart eksempel på den infiltration, som Socialdemokratiet selv har kritiseret?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-05-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 1008

Vil ministeren uddybe, hvordan ministeren vil definere en »solidarisk flygtningepolitik«?

Udlændinge- og integrationsministeren

22-05-2024
(2023-24)

Din søgning gav 1179 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200