Presseakkreditering til NATOs Parlamentariske Forsamling 6. - 9. oktober

18.09.2023

Der er nu åbnet for ansøgning til at dække sessionen i NATOs Parlamentariske Forsamling i København 6.- 9. oktober

Med akkreditering har pressen adgang til at overvære møderne i NATOs Parlamentariske Forsamling, der finder sted i København 6. – 9. oktober. 

Her vil cirka 300 parlamentarikere sammen med eksperter, højt placerede embedsmænd og repræsentanter for forsvaret mødes for at drøfte de aktuelle sikkerhedsudfordringer for den transatlantiske forsvarsalliance.  

Her kan du læse, hvad der kommer til at ske på de enkelte dage under forsamlingen. 

For at få adgang til forsamling skal du have en særlig akkreditering. 

Ansøgning om presseakkreditering er nu åbnet. Vær opmærksom på, at fristen udløber mandag den 2. oktober klokken 17.00. 

Din ansøgning om akkreditering vil blive bekræftet pr. e-mail sammen med oplysninger om stedet for afholdelsen af den parlamentariske forsamling og anden praktisk information. 

Når du ankommer, får du udleveret dit adgangskort, som skal bæres synligt, mens du er til forsamlingen. Medbring identifikation, fx pas, ved ankomst. 

Hvis du har spørgsmål om akkreditering, er du velkommen til at kontakte [email protected]

Spørgsmål om interview med NATO PA Præsident og ledelse rettes til [email protected].
 
Ansøg om presseakkreditering på linket nedenfor.