------ Det talte ord gælder -------

Velkommen her på Christiansborg Slotsplads. Velkommen til alle jer, som vi her fejrer på Danmarks Nationale Flagdag.

I dag hædrer og anerkender vi jer – alle Danmarks udsendte. I dag er dagen, hvor vi uden forbehold tilkendegiver vores taknemmelighed for jeres indsats som udsendte for Danmark - militært personel, politi, hjemmeværn, beredskab, sygeplejersker, læger og andre.

Dagen i dag er jeres.

Vi lever i en verden i konstant forandring. En verden, hvor vores normer og værdier er under pres fra mange sider.

Vi må aldrig tage vores frihedsrettigheder og vores måde at leve på for givet. Vi kan kun beholde det, vi er villige til at kæmpe for og forsvare.

Vi lever i en tid, hvor sikkerhed i Danmark også afhænger af, at vi bekæmper trusler, som udspringer andre steder i verden.
Det er nødvendigt, at alle forstår, at vi ikke passivt kan se til, at der andre steder i verden planlægges og forberedes terrorisme, som også kan ramme Danmark. Også selvom det foregår langt fra Danmarks grænser.

Vi har lært af fortiden.

Jeg er glad for, at Folketing og regering i dag tager et ansvar som nation. Det har vi gjort med beslutningen om at engagere os mod den terror og den umenneskelighed, som vi møder ude i verden. Det er også en del af vores politiske ansvar.

Men ét er det ansvar, som Folketingets tager, det er trods alt jer - hver eneste én af jer - der med mod, vilje og moral har taget og fortsat tager det personlige ansvar for, at vi kan være os selv bekendt som nation. En nation, som hylder frihedsrettigheder og demokratiske principper.

Det er jer, der gør en forskel - endda ofte med livet som indsats.

Det er jer, som viser, at der er forskel på godt og ondt. At man ikke i valget mellem godt og ondt kan være neutral og passiv.

Sidste år besøgte jeg Afghanistan. Ved mit besøg i Camp Bastion, Camp Armadillo, Camp Price og på felthospitalet fik jeg et indblik i jeres barske og udfordrende hverdag.

Besøget gjorde et dybt og uudsletteligt indtryk på mig.

Jeg rejste ud med stor respekt for jeres indsats, og jeg vendte hjem med en - om muligt - endnu dybere respekt for det, I yder.

I har vist, at man ikke skal bøje nakken og lade stå til, men derimod ranke ryggen og præstere det menneskeligt mulige.

Det er dét, I danske kvinder og mænd har ydet, der gør Danmark ære.

I tager ansvar, og I bærer byrderne.

Men det gør jeres familie i Danmark også. Frygt og ængstelse hver eneste dag, hvor I er derude. Den bekymring og nervøsitet, der er, hver gang telefonen ringer, eller når det banker på døren.

Derfor hædrer vi også pårørende og familie her i dag.

Nogle er vendt hjem med sår på krop og sjæl. Andre har betalt den højeste pris.
Det gør os særligt ydmyge.

Jeg vil gerne udtrykke den allerstørste respekt og medfølelse for jer pårørende, som har mistet en søn, en datter, en ægtefælle, en far.

Man kan spørge: Kan nogen sag retfærdiggøre det tab, I har lidt?

Jeg håber, at I kan finde styrke i det faktum, at den, I har mistet, har kæmpet for og bidraget til, at vi alle kan leve i en bedre verden.

Det kan være de sværeste udfordringer, vi byder vores soldater og andre. Vi har derfor et særligt ansvar for, at alle udsendte har de bedste forudsætninger for at løse de pålagte opgaver – hvad enten vi taler om uddannelse eller materiel.

Men lad det være sagt klart her: Vi har et - om muligt - endnu større ansvar for at sikre, at hjemvendte får den hjælp og støtte, de har behov for.

I har ydet en indsats for Danmark, som indebærer, at I har taget de største risici. Nu må det være Danmark – os alle – der yder en indsats for jer. I respekt for jeres indsats derude.

Jeg er ikke i tvivl om, at mange ansatte på hospitaler og i det sociale system yder en stor og dygtig indsats for at gøre det bedst muligt. Men vi skal som samfund gøre det endnu bedre. Det er her vores respekt og taknemmelighed for det, I har ydet, skal omsættes i handling.

Alle Danmarks udsendte, kvinder og mænd, vi takker jer.
I har gjort en forskel.

Danmark ærer den indsats, I har ydet. Tak.

Se billeder fra Flagdagen