Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af denne forespørgsel, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, SP, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 105 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, RV, DF, ALT, SP, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget, og det sendes nu til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 94 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, DF, SP, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 12 (EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Vi holder en kort pause, og jeg skal bede de medlemmer, der ikke deltager i næste punkt på dagsordenen, om at forlade Folketingssalen.

Vi genoptager mødet.

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Når vi samles som politikere her i salen, taler vi rigtig meget om, at vi egentlig også har intentionen om at forenkle og afbureaukratisere dansk lovgivning, og det er faktisk lige nøjagtig, hvad det drejer sig om, når vi nu skal behandle L 158 her i dag. Det er en rød tråd gennem lovforslagene – det er netop forenkling og afbureaukratisering, og det hilser vi naturligvis rigtig velkommen fra socialdemokratisk side.

Først og fremmest skal vi implementere anbefalinger fra arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet. Ændringen betyder, at patientklager som udgangspunkt skal startes som en forløbsklage, og såfremt der er kritik i forløbsklagen, vil der kunne rejses en disciplinærnævnssag. I tilfælde af skærpede omstændigheder vil en klage over en sundhedsperson kunne behandles direkte af sundhedsvæsenets disciplinærnævn, og ministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte, hvilke kriterier der udgør skærpede omstændigheder.

Ændringen vil gøre systemet mere tydeligt, mere enkelt, og vil kunne gavne både patienter og sundhedsmedarbejdere, fordi det for patienten bliver mere simpelt, hvordan en klagesag skal forløbe. Patienten skal ikke tage stilling til, om det er en forløbssag eller en disciplinærnævnssag.

En anden justering i lovgivningen er, at ministeriet kan indgå aftale med en privat institution om administration og drift af bisidderordningen, frem for at den som i dag skal sendes i jævnlige udbud. Det vil sikre mere kontinuitet, det vil spare kræfter i forhold til overflødige udbud, og det forudsættes, at aftalen indgås med Danske Patienter, som har rigtig stor erfaring på området og faktisk også forvalter det i dag. Også den del af forslaget stammer fra arbejdsgruppen om afdækning af patientklagesystemet.

Den tredje del af lovforslaget vedrører overdragelsen af patientjournaler i forbindelse med klinikoverdragelse mellem tandlæger. Vi ændrer reglerne, så tandlægerne ikke skal indhente samtykke fra hver eneste patient; det er simpelt hen for tungt og for bureaukratisk en model, og den er også svær at håndtere, især for socialt udsatte borgere. Dermed sidestiller vi tandlægeområdet med andre fagområder, og den enkelte borger vil selvfølgelig fortsat kunne meddele, at man ikke ønsker, at ens patientjournal overdrages i forbindelse med klinikoverdragelsen. Det vil spare tid for både tandlægerne og for Styrelsen for Patientsikkerhed.

For det fjerde nedlægger vi Det Rådgivende Praksisudvalg. Siden oprettelsen af Styrelsen for Patientklager i 2018 er udvalget ikke kommet med anbefalinger til styrelsens fremtidige praksis, og det tyder på, at tiden er løbet fra udvalget. Men vi har selvfølgelig noteret os, at flere organisationer er bekymrede for, om nedlæggelsen vil forringe dialogen mellem organisationerne og Styrelsen for Patientsikkerhed, og vi noterer os samtidig, at Styrelsen for Patientsikkerhed har forsikret, at den naturligvis fortsat vil samarbejde med organisationerne.

Endelig foreslås det i lovforslaget her, at der indføres mulighed for sekretariatsafgørelser i sager ved Ankenævnet for Patienterstatningen. Helt konkret skal Styrelsen for Patientklager som sekretariat for ankenævnet kunne træffe afgørelser i sager, hvor afgørelsen ikke skønnes at frembyde tvivl. Ministeren vil i en bekendtgørelse fastlægge de nærmere rammer for, hvornår der er tale om en sag, hvor sekretariatet kan træffe beslutning.

Jeg synes, det er fem virkelig gode eksempler på, at vi også politisk griber, at vi får rådgivning om og vejledning til, hvor forenklinger og afbureaukratiseringer kan ske, og det har været ude i en god høring. Det takker jeg for. Jeg synes, vi har et fantastisk godt høringssystem, som både vejleder og rådgiver, når vi laver ny lovgivning med komplicerede nye ting, men også når vi skal træffe politiske beslutninger om, hvordan det er, vi rent faktisk kan forenkle og gøre vores land på alle måder mere smidigt. Det er et rigtig godt lovforslag, der her er fremlagt, og som vi støtter fra socialdemokratisk side. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Preben Friis-Hauge fra Venstre. Velkommen til.

Tak for ordet. I Danmark har vi et stærkt sundhedsvæsen med meget dygtige medarbejdere, som vi godt kan være stolte af. Af den grund er det også vigtigt, at der er mulighed for at sige fra, når der ikke leves op til forventningerne. I den forbindelse skal vi sørge for de rette procedurer, hvad behandling af patientklager angår. Det er vigtigt, at vi skelner imellem et utilfredsstillende behandlingsforløb og personalet. Jeg ved, at vi har stærkt kompetente medarbejdere i det danske sundhedsvæsen, men at forløbet nogle gange ikke lever op til patientens forventninger grundet uoptimal organisering eller andre faktorer. Den enkelte sundhedsmedarbejder kan nemt have leveret en god behandling, mens forløbet af andre årsager stadig ikke har været godt nok. Derfor ønsker vi, at alle patientklager som udgangspunkt skal behandles som forløbsklager. Hvis der gives kritik i sagen, vil der derefter være mulighed for at videreføre det som en disciplinærsag, hvis dette er relevant. Flere organisationer for sundhedspersonale lægger også vægt på, at dette vil øge retssikkerheden for de ansatte, så de kan undgå at blive trukket ind i sager, der måtte handle om et organiserings- eller driftsproblem. Yderligere gør vi systemet mere simpelt uden at fratage patienter muligheden for at klage over enkeltpersoner, når indgangen til klagesystemet gøres mere entydigt. Alle disse effekter ved denne del af lovforslaget er vi i Venstre ganske tilfredse med.

Anden del af forslaget omhandler en ændring af bisidderordningen, som er anbefalet af arbejdsgruppen til afdækning af patientklagesystemet. Vi vil give sundhedsministeren mulighed for at indgå aftale om drift af bisidderordningen med en privat institution uden gentagne udbud. Af hensyn til stabilitet og kvalitet finder vi det dog hensigtsmæssigt, at Danske Patienter fortsætter deres arbejde med ordningen. Skulle det på et senere tidspunkt ske, at en anden institution end Danske Patienter vurderes bedre egnet til at varetage arbejdet, skal man selvfølgelig kunne indgå en aftale med denne institution.

Yderligere vil vi med lovforslaget også fjerne konkret bureaukrati på tandlægeområdet. Ved klinikoverdragelse mellem tandlæger bør tandlæger og patienter fremover ikke belemres med indhentelse af samtykke til at overdrage patientjournaler. Ud over at fjerne bureaukrati vil dette ligestille tandlægeområdets regler med de generelle regler for de øvrige sundhedsområder. Den afgivende tandlæge skal, hvis det er praktisk muligt, give sine patienter besked om overdragelse af patientjournalen, så de kan sige nej hertil og patientrettighederne hermed på bedst mulig vis overholdes. Det mener vi i Venstre er ret og rimeligt.

Det næste punkt i forslaget omhandler afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg. Udvalget har haft til opgave at sikre, at Styrelsen for Patientklager opretholder god praksis ved afgørelse af klager. Siden 2018 har der ikke været en eneste indsigelse i styrelsens afgørelser, hvorfor vi ikke længere ser behov for at have det rådgivende praksisudvalg som støttehjul. Styrelsen for Patientklager vil dog stadig samarbejde og have tilbagevendende dialog med relevante patient- og fagorganisationer, når dette er relevant.

Til sidst vil vi give mulighed for, at Styrelsen for Patientklager som sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen skal kunne træffe afgørelse i erstatningssager, hvor der ikke vurderes at være usikkerhed om afgørelsen. Det skønnes, at formanden for ankenævnet har kompetence til at afgøre mindst halvdelen af disse sager. Yderligere håndterer Styrelsen for Patientklager allerede sagerne og indstiller til en afgørelse. Derfor finder vi det naturligt, at styrelsen i visse sager med udfald uden umiddelbar tvivl kan træffe afgørelsen, da de har kompetencerne til det. Vi har dog også forståelse for, at Styrelsen for Patientklager ikke uhæmmet bør kunne vurdere, om der skal være tvivl om en sags afgørelse. Derfor vil ministeren også ved bekendtgørelser fastsætte regler om, hvilke sager styrelsen som sekretariat skal kunne træffe afgørelse i.

Alt i alt vil lovforslaget afbureaukratisere og gøre offentlige processer mere enkle med fortsat respekt for patientrettighederne. Derfor støtter Venstre op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, og tillykke med den første ordførertale her på Folketingets talerstol. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. (Preben Friis-Hauge (V): Tak). Den næste ordfører i rækken er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det her lovforslag følger op på anbefalinger fra en arbejdsgruppe, der blev nedsat i kølvandet på sundhedsaftalen tilbage i maj 2022 med det formål at afdække patientklagesystemet. I dag har patienter mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige behandling gennem Patientombuddet, såkaldte forløbssager. Derudover kan man klage over enkeltpersoner i sundhedsvæsenet gennem disciplinærnævnet. Det foreslås, at fremover kan en klage over sundhedsfaglig behandling som udgangspunkt behandles som en forløbsklage for at medvirke til, at fejl og uhensigtsmæssigheder, der skyldes behandlingsstedets indretning eller arbejdsvilkår, ikke sanktioneres individuelt, men at fokus er på behandlingsstedets organisatoriske ansvar. Men det vil selvfølgelig stadig væk være muligt for patienter og pårørende at klage over enkeltpersoner, når sagen tilsiger det.

Endvidere foreslås det, at bisidderordningen omlægges, sådan at indenrigs- og sundhedsministeren fremover kan indgå aftale med én privat institution om administration og drift af bisidderordningen. Og det forventes, at bisidderordningen fortsat skal varetages af Danske Patienter. Ordningen indebærer, at patienter, der har en klage vedrørende sundhedsydelse, kan have en dialog med regionen og i forbindelse med det have adgang til at have en uvildig bisidder. Det har indtil nu været en velfungerende ordning, og derfor er det også, tror vi, rigtig godt, hvis man kan fortsætte med Danske Patienter i den funktion.

Endelig foreslås det, at Styrelsen for Patientklager fremover skal have mulighed for på vegne af ankenævnet at træffe afgørelser i sager om patienterstatning, som ikke skønnes at udbyde tvivl. Forslaget skønnes at forkorte sagsbehandlingstiden i den her type sager, og en mere effektiv behandling og hurtigere sin sagsbehandling er absolut ønskværdig, og det er jo også arbejdsgruppens anbefalinger.

Jeg noterer mig så også, at der er nogle af høringssvarene, der er kritiske over for det her punkt, og de har en bekymring for, at det giver flere sager i retssystemet. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi i udvalgsbehandlingen tog en drøftelse af, hvordan man egentlig kunne håndtere det her. Kunne man forestille sig, at hvis man havde en sag, der var administrativt afgjort, så kunne man få den behandlet af nævnet, der så kunne være inde imellem, før man egentlig skal gå ud at tage en retssag? Det er i hvert fald noget af det, som vi gerne vil have en diskussion af i udvalgsarbejdet. Det kan også være, ministeren i dag kan sige, om det kunne være en mulighed.

Så er der patientjournaler ved ejerskifte i tandlægeklinikker, og det er faktisk også en rigtig, rigtig god ting, for den er tung at administrere. Hvis der er folk, der ikke får sagt ja til den nye tandlæge, så skal journalerne sendes ind til styrelsen, og hvor gemmer de egentlige dem henne, og hvad skal de gøre med dem? Det store problem for os at se er sådan set, at dem, der måtte have svært ved at håndtere digital post eller den besked, man nu får, om, at nu er tandlægen skiftet, ikke får skiftet tandlæge, og de står lige pludselig og er vant til måske at blive indkaldt til undersøgelse. Det bliver de ikke mere, og så går der lige pludselig lang tid, uden at de er til tandlæge. Jeg synes dybest set, at ligesom hvis man skifter læge, eller lægen skifter, får man besked om, at det er sket; man får en mulighed for at vælge fra eller til, selvfølgelig. Men hvis man ingenting gør, holder man som udgangspunkt fast i den læge, der er, og på den samme led kommer det til at være sådan, at man holder fast i den tandlæge, der i givet fald kommer til. Og det er også et supergodt forslag, som vi er glade for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler her, er et samleforslag med flere forskellige elementer. Jeg vil ikke undlade at bemærke, at jeg stadig væk synes, at det er en uskik, fordi det forhindrer, at Folketinget får mulighed for at forholde sig specifikt til de enkelte delelementer. Det vil jeg så prøve at gøre alligevel.

Helt overordnet er patientklager et gennemgående tema i forslaget, men det er også et rigtig vigtigt emne. Det kan være svært for patienter at navigere i klagesager i sundhedsvæsenet, og det er naturligvis også svært at være den sundhedsperson, som der klages over. Ofte kan der være flere årsager til, at en fejl opstår. Hvis årsagen eksempelvis er en fejl, der er begrundet i tilstrækkelig normering eller utilstrækkelige kompetencer, er det jo først og fremmest et ledelsesansvar at sikre, at både normering og kompetencer til de opgaver, der skal løses, er tilstrækkelige. Det kan være svært for en patient at vurdere, hvor en fejl er opstået, og hvem der har det konkrete ansvar. At starte sagen som forløbssager styrker derfor også støtten til patienter og gør det muligt at se på sagen i en sammenhæng. Det tror jeg faktisk gavner patienterne.

Et andet forslag handler om organisering af bisidderordningen. Jeg vil bare kort sige, at SF bakker op om en videreførelse af bisidderordningen, som ser ud til at have fungeret upåklageligt, og som også har været et vigtigt tiltag.

Det næste punkt handler om afbureaukratisering af ejerskifte i tandlægeklinikker. SF bakker op om afbureaukratisering af ejerskifte i tandlægeklinikker. Det er dog vigtigt for os, at overdragelsen af journaler sker på en måde, hvor patienten stadig væk selv bestemmer, om en journal skal overdrages. Men processen kan naturligvis lettes ved orientering om ejerskifte, hvor patienten oplyses om, at journalen overdrages, medmindre patienten protesterer over det. Det giver god mening.

Om afvikling af det rådgivende praksisudvalg foreslår ministeren, at det nedlægges. Det er et udvalg, som har bidraget med faglige erfaringer til Styrelsen for Patientsikkerhed om patientskader, og det skal angiveligt nedlægges, fordi det ikke længere har nogen værdi. Den opfattelse deler alle parter ikke nødvendigvis. I SF mener vi, at dialog er virkelig vigtig, fordi dialog sikrer læring, som kan være vigtig for forebyggelse af utilsigtede hændelser og egentlige patientskader. Og i konkrete sager er der eksempler på, at praksisudvalget har drøftet kompetencer sammenholdt med eksempelvis autorisation. Det er en vigtig dialog, synes jeg, for kompetencer er ikke altid statiske, og en konkret vurdering forudsætter både dialog og indblik i ledelsens delegationer i det daglige arbejde.

Det fremgår af ministerens svar, at Styrelsen for Patientsikkerhed agter at fortsætte dialogen med interessenterne, og for SF er det ikke vigtigt, at dialogen foregår i lige præcis praksisudvalget, men det vil give mening, at ministeren redegør for planer om et alternativt formaliseret samarbejde. Det spørgsmål vil vi bede ministeren om at besvare, inden lovforslaget vedtages.

Retssikkerhed, tryghed og sikkerhed ved behandling af patientsager er også vigtige. Det handler det om ved spørgsmålet vedrørende sekretariatsafgørelser om patienterstatningsankesager. Jeg har noteret mig i ministerens svar, at ministeren er enig i, at der bør fastsættes klare regler for, hvilke sager der kvalificerer sig til sekretariatsafgørelser. Det synes jeg er et vigtigt svar, for jeg tror, at det er rigtigt med en forenkling af den måde, som man løser opgaven på i dag, men det er også vigtigt, at vi kan garantere patienterne den nødvendige retssikkerhed. Og der er forskel på, om man laver en indstilling, som skal vurderes af nogle andre, eller om man laver en indstilling, som er til endelig afgørelse. Derfor kunne en mulighed være, at patienterne gives mulighed for at anke, inden man bliver nødt til at skulle henvende sig til domstolene.

Overordnet er SF med på forslaget, og de enkelte punkter tænker jeg at vi kan drøfte i udvalgsbehandlingen senere.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vikarierer i dag for vores normale ordfører på området, fru Louise Brown, og jeg har en lille tale med, som jeg læser op, om Liberal Alliances stillingtagen til lovforslaget.

Igen skal vi have et lovforslag, der tager stilling til mange forskellige ting på en gang. At blande afbureaukratisering ved ejerskifte af tandlægeklinikker ind i et lovforslag om at ændre patientklagesystemet virker lidt underligt. Derfor vil Liberal Alliance gerne opfordre til, at lovforslaget bliver delt op, således at delen om tandlægeklinikker behandles separat. Men i forhold til indholdet af den del af forslaget er der ingen tvivl om, at den nuværende metode skaber unødvendigt bureaukrati og besværligheder for patienter, og kan en overdragelse lade sig gøre på en mere smidig måde, når det drejer sig om helt almindelige lægeklinikker i almen praksis, der skal overdrages, kan det selvfølgelig også lade sig gøre, når det drejer sig om tandlægeklinikker. Dette bakker vi naturligvis op om.

Det hele bliver så en anelse mere kompliceret, når vi kommer til resten af lovforslaget. Der er flere rigtig gode takter, og høringsparterne er da også overvejende positive. Der er ingen tvivl om, at det var en god idé at nedsætte en arbejdsgruppe, for vores patientklagesystem trænger til en opdatering. Vi er dog i Liberal Alliance bekymret for patienternes retssikkerhed, når det kommer til delen om sekretariatsafgørelser frem for nævnsafgørelser, og vi er ikke de eneste. Dykker man ned i høringssvarene, kan man se, at der er indsigelser fra alt fra Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Advokater, SIND, Lægeforeningen, F&P, Danske Regioner, Tandlægeforeningen, Forbrugerrådet Tænk og Dommerforeningen. Det her bliver vi nødt til at dykke lidt nærmere ned i i udvalgsarbejdet, hvorfor vi har ikke taget stilling til den del af lovforslaget endnu. Derfor vil vi gerne opfordre til at arbejde videre med den del og til, at vi deler lovforslaget op i de to komponenter, der her er beskrevet. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak for talen. Den næste i rækken er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler i dag, er i min optik utrolig vigtigt både for patienterne og personalet, for med lovforslaget vil vi forbedre og afbureaukratisere vores sundhedssystem, og jeg mener også, at vi kommer til at styrke tilliden mellem patienter og sundhedspersonale. Jeg vælger særlig at fremhæve ét delelement, for der er, som vi har hørt, flere ting i det her lovforslag. En af de ting, vi i Moderaterne sætter pris på, er, klageprocessen ændres, sådan at alle patientklager i første omgang bliver rettet mod behandlingsstedet. Hvis der kommer en skærpet kritik ud af klagen, kan man vælge at klage over særskilte sundhedspersoner. Den her procesændring er jeg sikker på at mange andre sundhedspersoner også er glade for.

For Moderaterne er det nemlig afgørende, at vi i Danmark har et velfungerende patientklagesystem, som sikrer retfærdighed, når der begås fejl, samtidig med at der finder læring sted, så vi lærer af de fejl, der sker, så de ikke sker igen, for mennesker begår desværre nogle gange fejl, og det kan være tragisk, især hvis vi ikke lærer af det. Ved at starte klageprocessen som en forløbsklage sikrer vi, at der er en større gennemsigtighed og forståelse for både den, der klager, behandlingsstedet og de sundhedspersoner, der er involveret. Som læge, der selv har stået med behandlingsansvaret, mener jeg, det er helt afgørende, at der er tillid til mit sundhedsfaglige arbejde, så jeg kan udføre mit arbejde på bedste vis og jeg ikke risikerer uoverskuelige konsekvenser, hvis jeg begår en fejl. I Moderaterne mener vi, at forløbsklager kan være med til at skabe en mere retfærdig proces og bidrage til en kultur, hvor fejl kan ses som en læringsmulighed og ikke kun som skyldsspørgsmål. Det er vigtigt.

Vi er rigtig mange sundhedspersoner, der husker Svendborgsagen som et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis der sker en fejl. Oftest når man heldigvis at rette op på fejl i tide, fordi der er tiltagende fokus på god kommunikation i sundhedsvæsenet, men en sjælden gang sker det tragiske, at det ikke opdages eller opdages for sent. I Svendborgsagen skete det værst tænkelige: En patient døde på grund af en fejl, en yngre læge begik, og som hun senere ved landsretten blev dømt for. Men hvad skete der? Der skete det, at lægen gav en mundtlig ordination, som hun ikke fik dokumenteret i journalen, og som sygeplejersken ikke havde hørt, og som derfor ikke blev udført – en ordination, som i det konkrete tilfælde desværre var livsvigtig. Det var tragisk.

Forløb som det her skaber ringe i vandet. Jeg kan i hvert fald fortælle, hvordan jeg helt personligt gik rundt med en konstant knude i maven i perioden efter Svendborgsagen. Jeg og mange andre af min kollegaer gik rundt med en angst for at begå fejl, for hvad ville det kunne betyde for patienternes liv, men også for vores virke som læge?

Jeg oplever, at vi efter den tragiske hændelse har fået en generation af yngre læger, som tager den ekstra blodprøve, laver den ekstra scanning, giver den ekstra henvisning til speciallæge for at være på den sikre side – for en sikkerheds skyld – selv om man måske inderst inde med sin sundhedsfaglige viden ved, at det ikke er nødvendigt, men fordi man er bange for at få en klage, helt personligt. Den udvikling skal vi have vendt, for det er ikke godt for patienterne at bliver overbehandlet, og det er heller ikke en fornuftig brug af ressourcerne. Vi skal have en åben kultur i sundhedsvæsenet, hvor vi taler om de svære og de forkerte ting. Dét er patientsikkert – ikke en patientusikker fejlfinderkultur, som er lukket. Sager må ikke fejes ind under gulvtæppet på grund af angsten for konsekvenserne, og tro mig, de fleste sundhedspersoner husker vitterlig deres fejl og vil gøre alt i verden, for at det ikke sker igen. Så ved at være åbne om det, lærer vi også af hinanden, og sammen er vi klogere end hver for sig.

Lovforslaget indeholder også andre delelementer, der er lige så vigtige for, at vi fremover kan have et effektivt sundhedsvæsen. Danske Patienter får fremadrettet ansvaret for at drive bisidderordningen permanent, så vi sikrer, at patienterne altid har adgang til den nødvendige støtte og vejledning under klageprocessen. Derudover vil lovforslaget give Styrelsen for Patientklager mulighed for at træffe afgørelser i erstatningsankesager, hvor der ikke er tvivl om afgørelsen. Der foreslås også en afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og en afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker. Alle de her elementer udspringer af anbefalinger fra en arbejdsgruppe, og derfor støtter Moderaterne selvfølgelig også det samlede lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak for talen. Den næste ordfører i rækken er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Indledningsvis vil jeg gerne tilkendegive, at vi i Det Konservative Folkeparti ser positivt på forslaget. Lovforslaget er bl.a. en udmøntning af initiativer aftalt i sundhedsaftalen fra 2022, hvor vi aftalte at afdække patientklagesystemet. Arbejdsgruppen, der blevet nedsat, skulle afdække klagesystemet, både med perspektiv på patienterne og på de sundhedsfaglige. Anbefalingerne går på, at alle klager fremover skal starte som forløbsklager med efterfølgende mulighed for at rejse disciplinærnævnssager, hvis det vurderes, at der er skærpende omstændigheder.

Vi kan læse af høringssvarene, at f.eks. Danske Patienter bakker op om den foreslåede ændring, som foreningen mener er et skridt på vejen til at sikre mere entydig adgang til klagesystemet, uden at patienter og pårørende mister muligheder for at klage over enkeltpersoner, når sagen tilsiger det. Stort set alle høringsberettigede ser positivt på den ændring. Det bliver bl.a. begrundet med, at ændringen vil kunne fremme læring på behandlingsstederne, at fejl og uhensigtsmæssigheder, der skyldes organisering, arbejdsgange eller arbejdsvilkår, ikke sanktioneres individuelt, og at sundhedspersoners psykologiske tryghed og retssikkerhed øges med ændringen. Der er også høringsparter, som har tilkendegivet, at de ønsker, at gabestokken afskaffes, da den har mere fokus på udskamning og straf end på læring.

Så er der organisering af bisidderordningen. Danske Patienter er jo selvfølgelig positiv over for den foreslåede ændring, som også flugter med arbejdsgruppens anbefalinger. Danske Patienter fremhæver i den forbindelse, at foreningen har drevet bisidderordning, siden den blev oprettet i 2013, og igennem årene har opbygget meget erfaring, som vil kunne sikre kontinuitet i ordningen. Det bakkes bl.a. også op af Danske Handicaporganisationer.

Endelig er der lagt op til afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker. Bemærkningerne går på, at forslaget ligestiller tandlægeområdet med det øvrige sundhedsområde, og høringsparterne er også i det store og hele positive.

Så jeg ser frem til udvalgsbehandlingen, men som nævnt indledningsvis, ser vi positivt på forslaget og agter at stemme for. Men lovforslaget er jo lidt en blandet buket, og en enkelt ordfører har rettet ønsket om at få det splittet op, og det ønske synes jeg sagtens man kan efterkomme. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Runa Friis Hansen fra Enhedslisten. Hun er vist ikke kommet, og så går vi videre til fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det er rimelig godt ridset op her fra talerstolen allerede, hvad det her lov forslag indbefatter. Det er jo igen et sammensurium af rigtig mange forskellige forslag, og vi bakker hundrede procent op om, at det bliver delt op, sådan at den del, eksempelvis med tandlægeklinikker, bliver skilt ud for sig selv.

For Dansk Folkeparti har det altid været vigtigt, at danskerne kan klage, at det er nemmere at komme til at klage, og at det er alle forundt at kunne klage, hvis man har haft et dårligt forløb i sundhedsvæsenet. Klagesystemet i dag er desværre rigtig, rigtig bøvlet, og derfor har vi også set frem til at skulle behandle det her lovforslag, hvor der i hvert fald er nogle punkter, som gør, at det forhåbentlig bliver nemmere og mere gennemskueligt for ganske almindelige danskere at kunne klage, hvis de ikke har fået en god behandling i det danske sundhedsvæsen. Men der altså også nogle ting i det her lovforslag, som vi kommer til at forfølge i den kommende udvalgsbehandling. Jeg synes, det her med, at man kan klage over hele forløbet, er rigtig fint. Jeg tror sådan set også, at det i langt størstedelen af tilfældene vil være et skridt i den rigtige retning, så man kan klage over et helt forløb og få en eller anden form for enten kompensation eller i hvert fald en afslutning på det. Men der vil jo også være enkelte særskilte tilfælde, hvor man er hundrede procent utilfreds med forløbet, hvor man har haft én sundhedsfaglig person, en læge eller andet, som man har været meget utilfreds med, og der skal man selvfølgelig fortsat kunne klage over den enkelte vedkommende. Det handler ikke om gabestok eller noget som helst andet, det handler sådan set om, at vi skal kunne finde de her enkelte brodne kar, som der desværre også er.

Med hensyn til bisidderordningen synes jeg, at det er rigtig fornuftigt, at Danske Patienter får bisidderordningen, men jeg kan egentlig også godt se princippet i, at andre eventuelt også kunne byde ind. Danske Seniorer har selv budt ind, og jeg tænker da, at der er et ganske særligt segment af danskerne, som måske vil føle sig mere trygge ved at have en bisidder, eksempelvis fra Danske Seniorer eller andre.

I forhold til den del, som også er blevet kritiseret rigtig meget her, og som også er blevet kritiseret af andre ordførere, i forhold til at man i hvert fald ifølge høringssvarene hæmmer den her retssikkerhed, vil jeg sige, at jeg synes, at det er noget, som vi er nødt til at tage op i den kommende udvalgsbehandling. For når der er så mange organisationer, som samtidig siger, at de altså mener, det er dybt problematisk, at det her bliver en afgørelse, som ligger i et nævn eller en styrelse, synes jeg altså bestemt, at man skal lytte til dem og kigge på at lave den del om. Den er vi meget kritisk over for, fordi vi selvfølgelig er optaget af, at man fastholder den retssikkerhed, der er, og at man skal have bedre klagemuligheder, og at man også skal have en retssikkerhed, når man endelig klager. Så den del med, at man erstatter nævnsafgørelser og formandsafgørelser med administrative afgørelser, er vi også meget bekymret over.

Men lad os tage det i udvalgsbehandlingen. Jeg synes som udgangspunkt, at vi skal dele tingene lidt op, men lad os tage det i udvalgsbehandlingen, og så kommer Dansk Folkeparti til at støtte de dele, vi synes er fornuftige, og som giver patienterne flere rettigheder, og så kommer vi selvfølgelig til at udfordre de dele, som vi mener går i den forkerte retning.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak. Vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og det betyder, at den næste, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak, formand, og tak til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget og også for den generelt brede opbakning til forslaget. Som flere har været inde på, er det jo et lovforslag med fem delelementer, som handler om justeringer af patient- og erstatningssystemet, både for at sikre mere ensretning og overskuelighed i systemet, men også af hensyn til afbureaukratisering.

Med den første del, som i mine øjne også er den væsentligste del af forslaget, sikrer vi mere et mere gennemskueligt og forudsigeligt klagesystem. Når patienter i dag ønsker at klage, skal de tage stilling til, om klagen skal rettes mod behandlingsstedet – det er det, man kalder for en forløbsklage – eller om klagen skal rettes mod enkelte sundhedspersoner. Det kan nok for mange patienter være lidt svært at gennemskue, hvad det er, de skal vælge, og måske er det endda også for en dels vedkommende lidt tilfældigt, hvor krydset sættes, fordi det er svært at gennemskue, hvad det betyder. Men valget har jo nogle konsekvenser. Det har konsekvenser for patienternes muligheder for at få medhold, som jeg også vurderer at patienterne ikke kan gennemskue, når de skal beslutte sig, og det har også konsekvenser for behandlingsstedets muligheder for at kunne uddrage læring af klagen. Det har også personlige konsekvenser for den sundhedsperson, som måske i en længere periode oplever at være under anklage.

Med lovforslaget lægger vi op til, at alle patientklager fremover som udgangspunkt i stedet skal starte som forløbsklager, og hvis der gives kritik i en forløbsklage, eller hvis der foreligger skærpende omstændigheder, kan klager vælge at klage over individuelle sundhedspersoner. Med omlægningen bliver klagevejen ikke alene ensrettet og mere enkel; vi får ganske enkelt også et klagesystem, som i højere grad har fokus på det organisatoriske ansvar frem for individuelle sanktioner, og som dermed også nemmere kan uddrage læring på tværs af organisationerne i vores sundhedsvæsen.

Forslaget udmønter en klar anbefaling, som flere ordførere også har været inde på, fra den bredt sammensatte arbejdsgruppe om afdækningen af patientklagesystemet, som afrapporterede her lige før årsskiftet. Omlægningen nyder jo dermed også stor opbakning fra både faglige organisationer, men også fra patientorganisationerne. En anden anbefaling fra arbejdsgruppen om afdækningen af patientklagesystemet, som gennemføres med lovforslaget, er, at foreningen Danske Patienter får til opgave at drive den såkaldte bisidderordning permanent. Med den vished, som en mere permanent ordning skaber, vil foreningen også kunne arbejde mere stabilt og dermed også sikre større kvalitet i bisidderordningen til gavn for dem, som det handler om i sidste ende, nemlig patienterne.

Ud over de to forslag på baggrund af arbejdsgruppen indeholder lovforslaget også tre afbureaukratiserings- og effektiviseringstiltag. For det første lægger vi op til at ophæve en uhensigtsmæssig og også noget bureaukratisk regel, som kun gælder for tandlæger. Det er en regel, der forhindrer, at der kan ske en smidig overdragelse af journaler, når en klinik bliver overdraget. Det kræver nemlig i dag samtykke fra hver enkelt patient. Foruden at reglen er bøvlet og besværlig at administrere for tandlægerne, skaber det altså også bøvl og besvær for patienterne. Jeg tror, at de fleste vil give mig ret i, at man nok som patient har en eller anden naturlig forventning om, at journalen følger med.

For det andet foreslår vi en afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg, som nogle ordførere også har været inde på i deres tale her. Der må jeg sådan i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at udvalget ikke er kommet med en eneste anbefaling til Styrelsen for Patientklagers praksis siden 2018. Dermed synes jeg helt ærligt, at man med lidt rimelighed kan sige, at udvalget har udtjent sit formål.

Til sidst foreslås det også, at visse ankesager på patienterstatningsområdet kan afgøres af sekretariatet, dvs. Styrelsen for Patientklager, i stedet for at sagerne behandles af Ankenævnet for Patienterstatningen. Må jeg ikke godt understrege – for det må der ikke være nogen tvivl om – at der skal kunne være tillid til de afgørelser, som træffes på patienterstatningsområdet? Jeg vil sige, at de bemærkninger, der er faldet i salen i dag, giver mig anledning til også at understrege, at det jo alene vil være sager, som ikke giver anledning til tvivl, og som Styrelsen for Patientklager allerede i dag som sekretariat for nævnet er vant til at håndtere.

Jeg kan i øvrigt tilføje, at over 90 pct. af sekretariatets indstillinger bliver tiltrådt af nævnet, så jeg vil bestemt mene, at man kan sige, at styrelsen og dens medarbejdere er kompetente til opgaven. De sager, hvor sekretariatets indstillinger ikke bliver tiltrådt, er de resterende ca. 10 pct. Det er så sager, der skønnes at fremkalde tvivl, og det er sager, som dermed også fremover vil skulle behandles af ankenævnet. Den centrale pointe synes jeg lidt er gået tabt i debatten og også i nogle af bemærkningerne, som er kommet fra ordførerne i dag.

Jeg mindes også, i hvert fald når der er mange debatter på det retspolitiske område og andet, at Folketingets partier også er meget optaget af, at vi også skal anvende de trods alt begrænsede dommerressourcer mest effektivt, fordi vi har udfordringer i domstolssystemet med afvikling af sager på en lang række andre områder. Jeg kan fuldt ud forsvare, at vi her overlader afgørelseskompetencen fra Ankenævnet for Patienterstatningen til sekretariatet i de sager, som ikke fremkalder tvivl. Og det er dermed en tyk streg under »de sager, som ikke frembyder tvivl«. Det vil betyde, at vi kan få ankesagsbehandlingen effektiviseret, og det vil også dermed betyde, at vi undgår at anvende unødige ressourcer på nævnsbehandling. Det gælder både i forhold til dommerressourcer og i forhold til de udpegede nævnsmedlemmer.

Med de ord vil jeg sige tak for Folketingets opmærksomhed. Jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling og står naturligvis til rådighed i forhold til besvarelse af de spørgsmål, som måtte opstå undervejs. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet.

Den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Theis Kylling Hommeltoft. Værsgo.

Mange tak. Ærede formand, tak for ordet! Vi skal i dag førstebehandle lovforslag L 143, lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Det er ikke særlig mundret, men det overlever vi sagtens herinde.

Det, sagen i bund og grund drejer sig om, er egentlig super vigtigt. Vi skal have mere grøn strøm på land, flere såkaldte VE-anlæg, vi skal have flere vindmøller op. Det er en opgave, der i udgangspunktet ligger hos kommunalbestyrelserne at gennemføre, og her fra Christiansborg kan vi sætte ambitioner og sikre de bedste forudsætninger. I kommunerne er ambitionsniveauet også forskellige, og nogle kommuner har taget førertrøjen i forhold til opsætningen af vedvarende energi. Aabenraa Kommune har f.eks. set en stigning i opsætningen af solceller på 1.500 pct., hvor landsgennemsnittet har været 200 pct. Altså løfter kommunerne også forholdsmæssigt forskelligt.

Her kommer guleroden grøn pulje ind i billedet. For der skal sikres et afkast til de kommuner, der løfter samfundet mod målet om fire gange mere vedvarende energi på land. Derfor skal lokalbefolkningerne også belønnes, både lokalt i kommunerne og lokalt lokalt, altså naboerne til de store anlæg i det åbne land, bare for at tage en Lars Løkke Rasmussen-logik.

Lovforslaget er et vigtigt skridt i den rigtige retning og danner et fælles udgangspunkt for det videre arbejde, for dette er ikke den hellige gral, hvor vi med et knips løser udfordringerne til fulde. I Socialdemokratiet hilser oplægget om markant forhøjelse af satserne til grøn pulje velkommen. Vi gør os dog ingen illusioner om, at lovforslaget alene løser problematikken i forhold til lokal lokal opbakning til disse store anlæg i det åbne land.

Her er vi dog til gengæld opmærksomme på den bemyndigelse, der gives til ministeren om at sikre transparens og synliggøre en ensartet rammebetingelse for opstillerne. For lige nu er det det vilde VE-vesten derude helt bogstaveligt, og lokal merværdiskabelse er, om vi vil det eller ej, en forudsætning for lokal lokal opbakning og langt hen ad vejen også lokal politisk opbakning.

Med dette lovforslag hæves satserne til grøn pulje, og dermed sikrer vi et væsentlig større økonomisk tilskud til lokalområdet, og det muliggøres, at udviklerne kan betale i årlige rater, så udbetalingsperioden forlænges og dermed kan bruges over en længere periode.

Kommunerne, der har VE-anlæg opstillet i kommuneskel, kan nu dele grøn pulje-midlerne imellem sig. Samtidig forlænges allokeringsperioden for udmøntningen af grøn pulje-midlerne fra 3 til 5 år. Det er alt sammen noget, der vil være til gavn for de kommuner og borgere, der løfter mest.

Socialdemokratiet bakker naturligvis op om lovforslaget, da det er et godt første skridt på vejen mod at civilisere det såkaldte vilde VE-vesten i Danmark. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og går videre til Venstres ordfører, fru Linea Søgaard-Lidell.

Tak for ordet. I dag behandler vi et lovforslag om at forhøje satserne for grøn pulje. Det er et rigtig godt forslag, som sikrer, at den brede politiske aftale, som vi lavede i slutningen af sidste år, er ved at blive til virkelighed. Det er en aftale, som skaber rammerne for energiparker på land. Vi har jo en ambition om at firdoble den vedvarende energi på land inden 2030, og energiparkerne kommer til at være med til at indfri den ambition. Vi har nemlig brug for meget mere produktion af grøn energi og fra mange kanter, både af hensyn til klimaet, men jo bestemt også af hensyn til vores forsyningssikkerhed, så vi kan blive selvforsynende med grøn energi.

Men vores grønne ambitioner kræver også, at der er lokal opbakning. De nye energiparker er en god mulighed for at skabe udvikling og flere arbejdspladser lokalt, og nu sikrer vi også, at de kommuner, som tager ansvar for den grønne omstilling til glæde for os alle sammen, også får en større gevinst ved det. Der er stor forskel på, hvad kommunerne har af forhold til grøn energiproduktion på land, og jeg er derfor også glad for, at vi forhøjer den grønne pulje, som man i kommunen så kan bruge på gode projekter lokalt.

Venstre støtter lovforslaget, som implementerer en del af den politiske aftale fra sidste år. Tak for ordet

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Som nævnt er lovforslaget en udmøntning af aftalen om mere grøn strøm fra sol og vind på land. Målet er at gøre det mere attraktivt at opstille flere VE-anlæg, og der er specielt et fokus på, at der skal være en større opbakning fra lokalbefolkningen. Jeg tror, at de fleste er enige om, at det sidste er fuldstændig afgørende for, at man kan lykkes med en grøn omstilling – altså at de mennesker, som kommer til at leve med generne af solcellerne og vindmøllerne, får en større bid af kagen eller i hvert fald en gulerod for at kunne sige ja til det og også leve med det fremadrettet. Så vi er sådan set enige i i Danmarksdemokraterne, at det er godt, at der er det fokus.

Konkret handler lovforslaget om, at det beløb, man skal indbetale til en grøn pulje, bliver sat op. Det synes vi er positivt. Det er også positivt, at puljen ændres, så man kan indbetale rater i op til 7 år, altså en årlig rate i 7 år, og at kommunerne også fremadrettet får mulighed for at kunne deles om den grønne pulje. Der har været en udfordring med – og det tror jeg at de fleste har kunnet se derude – at mange kommuner har sat vindmøller op lige på kommunegrænsen. Var man så uheldig at bo på den anden side af kommunegrænsen, var man ikke en del af puljen. Så det synes jeg også er ganske fornuftigt.

Så vi synes sådan set, at de tiltag, der er i lovforslaget, er skridt i den rigtige retning, men jeg tror nu også, at effekten af det her er ret lille. Det er ikke noget, der kommer til at flytte det vilde, for hvis man ser i lovforslaget og går ud fra den antagelse, at det lykkes med en firdobling af den samlede elproduktion fra VE-anlæg på land inden 2030, vil det betyde, at der vil komme 300 mio. kr. mere ud til lokalområderne årligt. Det kan selvfølgelig lyde af meget med 300 mio. kr., men 300 mio. kr. fordelt ud over landet til bord-bænke-sæt eller cykelstier, eller hvad det kan blive, tror jeg altså ikke er det der gør, at den lokale opbakning kommer til at flytte sig alverden. Men det er trods alt rigtignok gode skridt i den rigtige retning, men det er nok ikke det, der kommer til at gøre det vilde.

Det kan man sådan set også se, hvis man kigger i høringssvarene, som jo er inde på meget af det samme. Bl.a. Aabenraa Kommune siger, at de ikke vurderer, at det er tilstrækkeligt til at få opbakning fra naboer og lokalsamfund. De peger på, at man måske skulle genindføre køberetsordningen. I Holstebro Kommune og Skive Kommune er også inde på, at det skaber bekymring for udrulningen af vedvarende energi, at den politiske aftale mangler konkrete og operationelle initiativer, og at aftalen ikke får kommunerne til at godkende flere ansøgninger. De samme to kommuner plus Lemvig Kommune er inde på noget af det samme. De oplever, at der er en stor undren derude over, at det egentlig er meget lidt, lokalbefolkningen får ud af det, i forhold til at det er nogle andre, der scorer nogle store gevinster på de her anlæg. Så de er måske også lidt inde på det med, at det ikke er ret meget, det flytter, at man øger den grønne pulje, selv om det er et skridt i den rigtige retning.

Så vi er sådan set enige fra Danmarksdemokraternes side i det kritikpunkt, der kommer i høringssvarene. Så vi kunne godt tænke os, at vi i udvalgsbehandlingen måske får kigget på nogle yderligere tiltag, man måske kunne tage – eller i hvert fald overveje om kunne være en del af det. Noget af det, der bliver nævnt i høringssvarene, er f.eks., om man kunne lave en model, hvor man sælger billigere strøm til de nærmeste naboer. Det er et af de initiativer, man kunne overveje. Man kunne kigge på de øgede skatteindtægter, som kommunerne får, og at de skal undtages fra den kommunale udligning. Det hjælper jo sådan set ikke ret meget, hvis kommunen får nogle indtægter og så skal aflevere det hele i den kommunale udligning. Så er der ikke ret meget incitament for en kommune til at tage del i det her. Man kunne også i større grad sikre en bedre fordeling af gevinster, f.eks. ved at forbedre VE-bonusordningen. Som jeg nævnte, har Aabenraa Kommune f.eks. peget på, at man kunne gennemføre køberetsordningen. Så der er en masse initiativer, vi godt kunne tænke os at få fokus på i udvalgsbehandlingen – om man kunne gøre noget mere, for at der faktisk kommer en større lokal opbakning.

Som nævnt i starten synes vi, at det her er et skridt i den rigtige retning, men at det ikke er nok. Derfor har vi også stillet nogle udvalgsspørgsmål – 7 styk, tror jeg det er indtil videre – med nogle af de forslag, som jeg synes, at vi måske kunne overveje at kigge på. Det vil vi selvfølgelig gerne have svar på. Men vi forventer da at kunne støtte lovforslaget, fordi det trods alt er et skridt i den rigtige retning.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Signe Munk.

Tak for ordet. Det vigtigste i det lovforslag, vi behandler nu, er, at den grønne pulje hæves, altså de penge, som virksomhederne bag solceller og vindmøller skal betale til kommunerne og lokalsamfundene. Forhøjelsen af satserne for den grønne pulje er et godt skridt på vejen til at sikre, at gevinsterne ved den grønne omstilling faktisk deles. Det skal være noget, der både kan mærkes ude i landsbyen og på klimakontoen. Der kan jo egentlig godt komme forholdsvis store beløb ind via den grønne pulje, og derfor er jeg også glad for, at vi nu skaber rum i lovgivningen for, at de kan blive udbetalt i rater – det har været et stort ønske fra kommunerne – og at man sikrer, at projekter med solceller og vindmøller, der ligger tæt på kommunegrænsen, hvilket den tidligere ordfører også havde fat i, faktisk kan komme flere kommuner til gavn.

En række bemærkninger fra de grønne kommuner ovre vestpå, nemlig fra Lemvig Kommune, Holstebro Kommune og Skive Kommune, er, at beløbene i den grønne pulje burde være højere. Den pointe vedrører jo også det, vi kalder VE-bonussen, altså det, man kan få, hvis man bor tæt på vindmøller og solceller. Og det er vi i SF sådan set enige i, og derfor håber jeg også, at den aftale, vi lavede omkring vedvarende energi på land, og som danner grundlag for det her lovforslag, kun er ét skridt på vejen. Vi skal videre i forhold til at sikre, at der er klare lokale gevinster ved at opstille solceller og vindmøller i kommunen eller tæt på landsbyen.

Så er der en meget sådan specifik bemærkning i høringssvarene, også fra de tre kommuner derovre vestpå, og den vedrører administrationsomkostningerne til den grønne pulje. De vurderes af ministeren til at være på 8 pct., men dem, der sidder med det i virkeligheden, siger: Nej, nej, det er meget højere. Og jeg tror ikke, at der er nogen, der er interesseret i, at man skal bruge tid på unødvendige blanketter og bureaukrati, og derfor håber jeg, at ministeren vil være opmærksom på, om der er noget, man fra ministeriets side kan gøre i forhold til at lette de processer, der er omkring den grønne pulje, så det kører forståeligt, let og smidigt, og så pengene kan komme derud, hvor de skal virke.

Så SF bakker op om lovforslaget, der ligger her. Og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkning. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget her udmønter dele af aftalen om VE på land, som Liberal Alliance ikke er med i. Vi var imod to væsentlige hjørnesten i den aftale. Den ene var de reducerede hensyn til naturen. Den synes vi at vi skal passe bedre på, ikke mindre. Den anden ting, som lovforslaget her handler om, var, at omkostningerne for VE-opstillere stiger. Med den ene hånd skal alt det grønne hastes frem og støttes, fordi det er vigtigt og godt; med den anden hånd vil man begynde at gøre alle grønne tiltag til skatteobjekter. Det hænger jo ikke sammen.

Hvis man gerne vil fremme al den god grønne energi, og det vil vi meget gerne i Liberal Alliance, så skal man hjælpe ved at fjerne barrierer, ikke ved at gøre det dyrere at være grøn opstiller. Det vil sætte sig i færre projekter, i langsommere projekter, en koncentration af store projekter og ikke mindst dyrere strøm til sidst. Green Power Denmark siger, at det vil mindske rentabiliteten af projekter og gøre det mindre attraktivt at investere i VE i Danmark. Under forhandlingerne har det endda været sagt af andre parter, at disse penge, som man nu gør den grønne omstilling dyrere med, jo kunne gå til cykelstier og idrætshaller i kommunerne – bare for at udpensle tankegodsets vej. Det er ikke at fremme grøn omstilling; det er at bremse den.

Det samme så man med flyafgiften, hvor afgiftsniveauet intet havde med eksternaliteten at gøre, men var sat for at skaffe penge til et andet rødt projekt. Vi skal ikke behandle VE anderledes, end vi behandler alle andre industrier. De skal ikke beskattes hårdere, bare fordi de er grønne. Det, man beskatter, får man mindre af, og i lyset af at der er opstillet én kommerciel vindmølle på land sidste år i hele Danmark, skulle man måske hellere tage at beskatte VE mindre. Og så synes vi aldrig nogen sinde, at det grønne skal bruges til det røde. Så i LA stemmer vi imod.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Signe Munk.

Tak for ordførertalen. Det står simpelt hen uklart for mig, som deltog i forhandlingerne omkring aftalen om vedvarende energi på land, hvor ordføreren også deltog, hvad det er for nogle naturhensyn, som ordføreren ikke mener der bliver taget i den her aftale. Kan ordføreren udpensle, hvad det er for nogle beskyttelseslinjer, som Liberal Alliance mener der ikke må være en lempeligere tilgang til?

Det andet spørgsmål er: Mener Liberal Alliance, at det på ingen måde skal sikres, at borgere, der bor i et hus ved siden af en vindmøllepark, skal have penge i form af f.eks. VE-bonussen, og mener Liberal Alliance heller ikke, at en landsby, der ligger klos op ad et solcelleanlæg, skal have penge fra det solcelleanlæg? Er det virkelig Liberal Alliances politik?

Ordføreren.

For at svare bagfra på dine spørgsmål synes vi ikke, at man skal behandle solcelleanlæg eller vindmøller anderledes, end vi gør med alle andre industriobjekter. Og hvis der bliver udlagt et areal til industri ved siden af ens grund, skal man da selvfølgelig kompenseres ud fra de fuldstændig normale rammer, der er. Bare fordi det er grøn energi, skal de ikke behandles værre end i forhold til alle mulige andre industriobjekter, der kan opstilles. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der i den aftale er en udmøntning af, hvordan og hvorledes natur på ministerens anvisning kan inddrages til, at der skal opstilles VE-anlæg, og det synes vi ikke er den rigtige vej at gå. Vi synes, og det går jeg faktisk ud fra at vi er enige om, at der skal meget mere natur til i Danmark. Så vi er da kede af, at der skal laves energiformer, der fylder så meget i det danske landskab på måder, hvorpå det giver nogle beføjelser til ministeren, som vi ikke synes han skal have.

Fru Signe Munk.

Men det er jo et håbløst upræcist svar i forhold til naturen, for den her aftale sikrer jo netop, at værdifuld natur, f.eks. det, vi kalder § 3-natur, bliver der ikke er ændret i forhold til i den her aftale. Men til gengæld kan man fremadrettet opstille vindmøller i en produktionsskov, altså grantræer som f.eks. rødgran eller douglasgran, som ingen naturværdi har, men til gengæld kan man opstille vindmøller der nu. Er Liberal Alliance virkelig imod, at man må opstille vindmøller en produktionsskov, hvor der jo altså ingen biodiversitsmæssig værdi er, men hvor vi til gengæld kan få plads til mere vedvarende energi, som skaber billigere elregninger hjemme hos danskerne?

Ordføreren.

Jamen det er jo konkret sådan, at det danske landareal er et nulsumsspil. Så vi er da villige til og indforståede med, at ting kan kombineres; det synes vi er en god ting. Så når der kan stilles en vindmølle op i en skov, som er produktionsskov, så er det super. Men det er ikke det, som kun er i aftalen. Vi har ikke kunnet få de garantier, vi har bedt om i de forhandlingsforløb, om, at det ikke kun var sådan noget. Så alle mulige andre naturhensyn er ikke fredet i den aftale, og det er vores store bekymring med den del af aftalen, som hedder naturhensyn. Og så er det jo her i dag, at vi diskuterer en anden del af aftalen, og det er så det her med at gøre det dyrere, og det synes vi også er forkert.

Mange tak for det. Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. I december 2023 indgik vi en ambitiøs aftale med navnet »Klimaaftale om mere grøn strøm fra sol og vind på land 2023«. Den skal være med til at øge produktionen af grøn strøm fra sol og vind på land, så vi når vores ambition om en firdobling af den vedvarende energi på land i 2030.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, følger op på denne klimaaftale ved at justere vores VE-ordninger, altså de penge, man får ud af det i lokalsamfundene. Lovforslaget indebærer bl.a. en forhøjelse af satserne for det beløb, som opstillere VE-anlæg skal indbetale til den grønne pulje. Disse midler bliver brugt til at støtte aktiviteter lokalt omkring VE-anlæggene i de kommuner, hvor de er placeret. Det er kun rimeligt, at dem, der bor tæt på fremtidige VE-anlæg, også får en større del af kagen. Det er afgørende og vil være med til at sikre en bedre lokal accept af overgangen til en grønnere fremtid og ikke mindst til at gøre den proces hurtigere, så vi når vores mål i 2030. Det skal nemlig gå hurtigt.

Det er en ekstra omkostning for opstillerne af VE-anlæg – det er det – men på den lange bane bliver det opvejet af fordelene ved, at vi får en bæredygtig energiforsyning, som vi alle sammen kan have gavn af, men også de fordele, der vil være ved at opnå mere accept af VE-projekter lokalt. Regeringen er naturligvis fuldt ud bevidste om, at forhøjede satser kræver mere af den enkelte opstiller – de skal dybere ned i lommerne. Men sådan må det også være. Det er kun rimeligt.

Vi giver med lovforslaget opstillere af VE-anlæg mulighed for at vælge at indbetale beløbet til den grønne pulje i årlige rater i op til 7 år mod på én gang, som det har været indtil nu, ligesom at pengene ikke som nu skal bruges inden for 3 år, men at man får 5 år til at bruge pengene. Det er en fordel for lokalområderne, ligesom det også er det for opstillerne. Det har ganske enkelt indimellem været vanskeligt at bruge de penge, der var i de grønne puljer, på en ordentlig måde med den korte tidshorisont.

Desuden vil regeringen med dette lovforslag tillade kommuner at dele midlerne med nabokommuner ved at tillade, at midlerne, når man laver et projekt f.eks. i nærheden af en kommunegrænse, så kan deles med den kommune, der er på den anden side af kommunegrænsen. Det kan også være anlæg, som går hen over en kommunegrænse, og hvor en meget stor del anlægget – den ene del – er i den ene kommune og kun en lille del er i en anden kommune. Så i Moderaterne – det håber jeg man kan drage ud af det her – er vi villige til at gøre rigtig meget, og vi vil i den grad sikre, at vi når i mål med vores klimamål i 2030. Derfor kan det jo ikke være nogen større hemmelighed, at vi også støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Dina Raabjerg.

Tak for ordet, formand. Hvis vi skal være helt ærlige, og det kan man vel godt slippe af sted med som politiker bare en gang imellem, så er det ikke alle borgere, der klapper i hænderne over udsigten til vedvarende energi-anlæg. I nogle områder ser landsbyer sig omkranset af solceller og tab af udsyn over de åbne vidder, som var det, mange har bosat sig efter i første omgang. Andre steder er der borgere, der skumler over udsigten til flere vindmøller, og mange spørger sig selv, hvad de lige får ud af, at det er deres nærområde, der gang på gang skal lægge jord til, at kjøbenhavnerne kan få grøn strøm. Sådan siger de i hvert fald der, hvor jeg kommer fra. Og den ærlige historie er, at det meget ofte er de steder, hvor der er en negativ spiral for udviklingen og huspriser, at man lægger mange VE-anlæg. Det er langt fra altid sådan, men det sker rigtig tit.

Den grønne pulje er et af de værktøjer, vi har til at få tilført nogle midler til de områder, som lægger jord og udsigt til vedvarende energi-anlæg, og brugt rigtigt kan den grønne pulje være med til at bidrage til udvikling i landsbyer, fordi de nu faktisk får noget, de kan gøre godt med.

For et par år siden var jeg på studietur til Skotland og så, hvordan de arbejder med grøn omstilling, og her var der en by, som hvert år fik midler fra nogle vindmøller, der stod uden for byen. De lavede planer for flere år ad gangen, i forhold til hvad de ville bruge pengene til. Bl.a. havde de et stort projekt med nyttehaver, hvor puljen gav penge til anlæg og traktorer, og effekten var, at de både udbyggede byen, de lavede grøn omstilling, og så fik de samtidig et meget tæt socialt sammenhold i byen.

Da tænkte jeg: Kunne vi da bare på samme måde sprede den grønne pulje over flere år, så man kunne få mere af den her langsigtede effekt på både den sociale udvikling og udviklingen i al almindelighed. Det får vi altså mulighed for med det her lovforslag. Dels bliver selve bidraget højere, og dels kan det spredes over flere år, og det ser jeg som en klar fordel.

I det her lovforslag får vi arbejdet med borgerne for at få dem mere med på vognen, når vi snakker om grøn omstilling. Men vi mangler dog stadig væk at se mere på de enkelte kommuner og deres motivation for at ville godkende vedvarende energi-anlæg, for her har vi stadig væk ikke en sund sammenhæng mellem det at tage ansvar og det at få credit for det, men det må vi tage en anden god gang. Der er i hvert fald opbakning til det her lovforslag fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de er for lovforslaget, og jeg skal også hilse fra Enhedslisten og sige, at det er vi også. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi øger det, der skal betales ind til den grønne pulje, og det forhindrer jo ikke, at man, hvis der er projektmagere, som gerne vil give mere i støtte end det, så kan aftale det lokalt. Nu har vi så bare sikret, at der skal være en åbenhed omkring det, og det vil sige, at det der vilde vesten, der er i forhold til den vedvarende energi, skulle vi gerne komme over, så der er en åbenhed omkring, hvor vildt det er. For jeg tror sådan set, at der kan være mange projektmagere, som godt kan se, at et lokalsamfund skal have mere ud af det end det, der med det her lovforslag betales ind til en grøn ordning, og der er jo så en mulighed for det.

Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, at vi er havnet et sted, hvor det er meget store selskaber, som laver de vedvarende energiprojekter. Altså, der var noget positivt i gamle dage, hvor man i et lokalsamfund gik sammen og lavede et vindmøllelav, og det så var de mennesker, der boede omkring nogle få vindmøller, som havde ejerskabet i det. Og jeg er godt klar over, at man med de projekter, man har nu, og med den risiko, der er for, at man starter et projekt op, og at det så ender med, at kommunen ikke vil godkende en lokalplan, så kan tabe rigtig mange penge i sit forberedelsesarbejde. Så vi er et andet sted, men jeg synes ikke, at vi her i 2024 er det bedste sted.

I høringsnotatet til lovforslaget bliver der ligesom præciseret, at hensigten med aftalen om at firedoble andelen af den vedvarende energi på land er, at man skal sikre rammevilkår, som sikrer, at man kan lave den udbygning. Altså, for Enhedslisten er det vigtige sådan set, at der sker den udvikling, og ikke bare det, at vi laver rammevilkår, som sådan i teorien kunne være med til at fremme det. Og det er lidt en akademisk diskussion, og jeg synes, det er lidt spøjst, at det står i høringsnotatet. For når vi i den gamle aftale fra 2022 sagde, at vi nu ville firedoble andelen af den vedvarende energi, så var det jo, fordi det var det, vi ville, altså at vi gerne hurtigst muligt ville have mere vedvarende energi op på land, og det er sådan set den billigste måde at lave en vedvarende energi-udbygning på.

Jeg synes, at der er en enkelt ting, vi har overset, for vi er jo ikke helt i mål med at firedoble andelen af den vedvarende energi på land. Vi har jo taget den første runde, og der er nogle arealer, der er i proces, men vi skal jo sådan set også have flere runder, og det har været sådan, at kommuner har kunnet byde ind i en runde to, og vi ved ikke endnu, hvor langt vi er kommet, og om vi skal have tre eller fire runder, før vi kommer op på en firedobling i forhold til den vedvarende energi, og der må vi jo se, i hvilket tempo vi kan komme frem til, at det bliver realiseret. Så synes jeg også, vi har et problem, vi ikke har fået drøftet endnu, og det er jo, at jordpriserne ude på landet mange steder er steget til et helt urimeligt niveau, og at vi egentlig skal vende tilbage til, at det normaliseres.

Så jeg synes egentlig, at vi mangler en solnedgangsklausul, altså en passus med, at der, når vi er tæt på, at vi har fået lavet den her firedobling af andelen af den vedvarende energi på land, så er nogle ordninger, der ophører, fordi vi så er færdige med at udbygge med vedvarende energi på land, og man ude på landet så ved, at der skal være skov og natur og landbrug, og at man skal vende tilbage til nogle normale jordpriser. Så det ville jeg egentlig gerne have drøftet, og jeg er godt klar over, at det nok skal ske i forligskredsen, men jeg synes også, det er rimeligt, at vi forholder os til det. For aftalen vedrører jo sådan set en udbygning frem mod 2030. Så det her er jo egentlig et lovforslag, hvor man godt kunne have en solnedgangsklausul, som sagde, at den her støtteordning ikke er noget, der kører uendeligt, men at det sådan set har en udløbsdato, og at den udløbsdato jo bør være, når man har firdoblet andelen af den vedvarende energi på land, hvor vi så skal tilbage til normalen igen. Så vi støtter lovforslaget, men jeg synes, der er et hjørne, vi skal gøre en anelse bedre.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Jeg har fået lov at overtage et par sager fra vores sædvanlige miljø- og klimaordfører, hr. Morten Messerschmidt. Vi behandler nu et lovforslag om fremme af vedvarende energi, der vil implementere dele af den aftale, som blev indgået i december 2023, og med det her lovforslag foreslås det at hæve satserne for det beløb, som opstillere af vedvarende energi skal indbetale til den her grønne pulje. Således vil den enkelte kommune og nu også nabokommunerne med lovforslaget fremadrettet modtage et større finansielt bidrag, når der oprettes de her vedvarende energianlæg ude i kommunen, og derfor vil det her lovforslag jo alt andet lige også medføre en forøgelse af antallet af landvindmøller og solcelleparker i den danske natur.

Problemet er jo, at der på den anden side står en lokalbefolkning med en natur og et miljø, der udfordres, og som faktisk også ødelægges af de her opsatte anlæg. Med de anlæg, vi allerede har i dag, kan vi jo se, hvordan det her splitter lokalområderne ad. Der, hvor der tidligere var liv, er der nu golde ørkener af solcelleanlæg, så langt øjet rækker, og det synes jeg ærlig talt ikke er en måde at behandle hverken lokalsamfundet eller den natur, som vi er blevet givet i arv, på. Det er heller ikke bare skadeligt for naturen og miljøet, men det er også grimt, og det larmer i vindmøllernes tilfælde også, og det koster. For vi ved, at anlæggene sænker boligpriserne i lokalområderne, og at det dræber den gnist, der ellers hersker i lokalsamfundene, og hvis vi i fremtiden gerne vil have – og det vil vi også gerne i Dansk Folkeparti – at der er mennesker, der gerne vil bo i de her landområder, så skylder vi dem faktisk også at tage de her problemer alvorligt. Jeg plejer altid at sige, at det er ude på landet, hvor man kan se stjernehimlen klart om natten, hvor man kan høre fuglene kvidre, og hvor man kan dufte blomsterne, og sådan skal det altså blive ved med at være, og langt flere danskere har også lyst til at bosætte sig på landet, og der skal naturen selvfølgelig ikke ødelægges af grimme vedvarende energianlæg.

I Dansk Folkeparti går vi op i den grønne omstilling, men det er klart, at det skal ske med omhu og i balance med den lokale befolkning, der ikke individuelt skal tages til indtægt for et verdensomspændende fænomen, nemlig klimaudfordringerne. Vi vil i Dansk Folkeparti passe på danskerne, og det er nok ikke noget nyt, men vi vil også gerne passe på vores natur og miljø, for vi vil passe på Danmark. Derfor er vi imod de store opsætninger af anlæg til vedvarende energi på land. Lad os da i stedet for golde ørkener af solcelleanlæg udnytte det potentiale, der eksempelvis er på offentlige tage, eller i stedet for massive landvindmøller, der ødelægger flere og flere nabolag, investere i den sikre kernekraft, og det er alt sammen sund fornuft. Der er altså mange veje frem, men det her lovforslag støtter vi i Dansk Folkeparti ikke.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så kan vi give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for bemærkningerne. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler om at styrke den lokale opbakning til udbygning af vedvarende energi på land. Det gør vi ved at forhøje kompensationen til lokalsamfundene, og derudover vil vi etablere en indberetningspligt, så kommuner og opstillere skal indberette oplysninger om de gevinster, der betales lokalt. Det skal sikre øget transparens og øget synliggørelse omkring de lokale gevinster, der er forbundet med opstilling af VE på land. Lovforslaget gennemfører dele af initiativerne i klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land, som vi indgik i december 2023. Jeg er glad for, at vi allerede fra 1. juli kan få tiltagene ud at virke hos dem, der får udsigt til den grønne omstilling.

Så kommer et par ord om forslagets elementer:

For det første ændrer vi satserne til den såkaldte grønne pulje, der sikrer, at VE-opstillere skal indbetale penge, der kommer lokalsamfundene til gode, f.eks. i form af cykelstier eller andre gode lokale tiltag. Vi hæver nu satserne på de beløb, som opstillere af VE-anlæg skal indbetale til den grønne pulje, med 150 pct., og i takt med at vi realiserer målsætningen om fire gange sol og vind på land, kan man regne sig frem til, at det betyder en øgning af kompensationen fra ca. 2,5 mia. kr. til 4,5 mia. kr.. Så der er en ordentlig sjat på vej, hvis udbygningen vel at mærke kommer til at ske.

For det andet ændrer vi på måden, hvor opstilleren skal indbetale til grøn pulje, og det gør vi ved at give opstilleren mulighed for under visse omstændigheder at splitte betalingen op i årlige lige store rater i op til 7 år.

For det tredje sikrer vi, at grøn pulje kan deles på tværs af nabokommuner, der begge grænser op til et vedvarende energianlæg. Det skal fremme opbakningen på tværs af kommunegrænser.

Herudover udarbejde vi også en ny vejledning til grøn pulje henvendt til kommunerne. Den skal bl.a. vejlede om, hvordan gevinsterne i grøn pulje kan præsenteres tidligt i processen, så lokalsamfundene kan inddrages tidligt. I forlængelse af kommentarerne fra SF's ordfører synes jeg, det er relevant her også at kigge på, om der er nogen administrative omkostninger, vi fra statslig side kan medvirke til at nedbringe ved at skabe større klarhed. Så det element skal indgå i det arbejde.

Som nævnt etablerer vi med lovforslaget også en ny indberetningspligt for kommuner og opstillere, der omfatter oplysning om lokale gevinster ved opstilling af vedvarende energi på land. Vi indfører en hjemmel til at offentliggøre de indberettede oplysninger. Det drejer sig både om midler indbetalt til de eksisterende VE-ordninger og øvrige lokale gevinster. Indberetningspligten og offentliggørelsen af det indberettede skaber transparens og synliggør, hvad der bliver udbetalt. På den måde kan vi løbende holde øje med udviklingen i brugen af de lokale gevinster. Indberetningen skal ske via en offentligt tilgængelig portal, som administreres af Energistyrelsen.

Til slut vil jeg gerne gøre opmærksom på, at flere af initiativerne fra klimaaftale 2023 om lokal opbakning ændres på bekendtgørelsesniveau. Det gælder bl.a. forhøjelse af satserne for VE-bonus, som er det beløb, opstiller betaler til naboer og til VE-anlæg. Satsen øges med 50 pct. Bekendtgørelsen har netop været i høring, og den forventes ligeledes at træde i kraft 1. juli samtidig med lovforslaget.

Med lovforslaget her og bekendtgørelsen, der følger forlængelse af aftalen fra december, fjerner vi endnu en snubletråd for udbygningen af vedvarende energi på land, og det er der behov for. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Mange tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er til fru Signe Munk.

Først vil jeg kvittere for, at ministeren vil se på bureaukratiet og papirerne omkring det med den grønne pulje. Jeg synes, det er helt enormt vigtigt, at vi har meget stor respekt for de kommuner, som stiller meget vedvarende energi op, og som jo altså sidder med den praktiske virkelighed derude, hvorimod man godt en gang imellem kan føle, at det herinde mere er sådan den teoretiske virkelighed, vi opererer i, fordi det er nogle overordnede regler. Så tak, fordi ministeren vil hjælpe til med, at der bliver brugt lidt færre kræfter på den grønne pulje i forhold til papirarbejdet.

Så vil jeg også høre, om ministeren gør sig overvejelser om flere tiltag, der kan fremme, at man oplever en lokal gevinst af at være nabo til eller som kommune at opstille solceller og vindmøller, altså bl.a. det her med at få en rabat på den el, der bliver produceret – også overvejelser om at følge det her med, om både den grønne pulje og VE-bonussen er høje nok. Så jeg vil egentlig gerne høre, hvor ministeren er der.

Ministeren.

Anbefalingen om at kigge på, om dem, der bygger VE-anlæggene, kan sælge strøm direkte til naboer, var også en del af de anbefalinger, der kom fra den NEKST, vi har nedsat for sol og vind, og det er vi ved at analysere. Der er nogle udfordringer i forhold til EU-reglerne på området, for reglerne er sådan, når man udbyder strøm, at man skal udbyde den til alle kunder i hele Danmark. Og det er jo ikke det, der er sigtet her; sigtet er at give nogen lov til at udbyde noget el til en afgrænset kundegruppe, og det er vi ved at analysere, og vi kigger på, om vi kan lave den undtagelse. Jeg har politisk sympati for forslaget, men som med så meget andet skal det også være lovligt.

En af de gode ting i det her lovforslag er jo, at det lægger en bund under, hvad VE-developere skal betale, men der er jo mulighed for, at VE-developere kan indgå frivillige aftaler med det lokalsamfund, hvor man stiller anlæg op. Og det at få den transparens frem og få det synliggjort skal vi følge med i, og det er en del af indberetningspligten, og det synes jeg faktisk taler ind i det, som ordføreren spørger til, for det er godt at få synliggjort de samlede gevinster. Jeg har med den viden om de anlæg, der bliver bygget i landet, indtryk af, at der faktisk er yderligere gevinster, som VE-opstillere er villige til at give til lokalsamfundet, hvor man finder nogle gode opgaver. Og det er ret vigtigt for os at få synliggjort det, så vi har hele billedet. Og selvfølgelig skal vi følge med, både i udbygningen og da også i, hvordan den her øgede kompensation bliver taget ned. Så det bliver en del af det, jeg forestiller mig vi skal snakke løbende om i den relevante forligskreds.

Fru Signe Munk.

Det synes jeg sådan set er meget positivt, og særlig om de nye er det vigtigt at få nævnt det med, at man godt må lave en civilretlig aftale imellem opstiller og kommune; der skal bare være gennemsigtighed, i forhold til at der kan blive givet noget mere. Det er jo også lidt vigtigt at sige, at vi har et rejsehold for vedvarende energi, som kan hjælpe de kommuner, som ikke er helt erfarne med det her. Og det er jo selvfølgelig også vigtigt at sige, at det er en del af den her pakke, for det er i hvert fald SF's holdning, at vi skal have enderne til at nå sammen, både nogle glade lokalsamfund, men så sandelig også noget billig grøn strøm, der kan hjælpe os med klimakrisen og elregningerne.

Ministeren.

Jeg hørte egentlig ikke noget spørgsmål i det, så jeg takker for bemærkningerne og ser frem til det fortsat gode samarbejde med SF om at realisere vores fælles ambitioner på vedvarende energi-området.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Der er nogle steder i landet, hvor det virker, som om der er nogle developere, som virkelig vil have fat i noget jord og betaler en høj pris og nogle steder fjerner beboelseshuse, fordi de ligesom vil realisere et projekt. Så der er noget, der indikerer, at der er penge i atsætte vedvarende energi op. Det kolliderer noget med kommuner, som måske kan have planlagt, at der skal være nogle boliger i et bestemt område, så man har et befolkningsgrundlag til en skole osv. Så det, at der er så store penge i vedvarende energi, forstyrrer noget planlægning ude i kommunerne.

Når nu vi kun har en målsætning om, at vi skal firdoble den vedvarende energi på land, synes jeg egentlig, at vi skal arbejde med, at der også er en solnedgangsklausul på det her lovforslag. For vi er jo ikke interesseret i en tidobling af den vedvarende energi på land – eller er vi? Altså, vi har sat et måltal, og når vi kommer tættere på det måltal, synes jeg egentlig, at man bør sige: Så er vi færdige med den udbygning. Vi har jo også en kæmpe udbygning af havvindenergi. Så kan ministeren ikke se, at vi burde forholde os til, hvornår det her tilskudsregime stopper?

Ministeren.

Den problemstilling vil jeg se frem til at drøfte med ordføreren. Der er en logisk brist i det, som der bliver sagt. At kræve en kompensation for VE-opstillere betyder økonomisk også noget for jordpriserne. Det overvæltes i en mindre betalingsvillighed. Og da ordføreren samtidig er bekymret over, at der er en forhøjet betalingsvilje hos VE-opstillere, der kan gå ud over firdoblingen, så vil det at fjerne kompensationsordningerne, som vi snakker om her, jo betyde en villighed til at betale mere for jord. Så jeg synes, at der er en logisk brist i det, der peges på, men jeg vil meget gerne drøfte det.

Jeg glæder mig over, at der er en betalingsvilje. For husk nu, at den firdobling, vi har aftalt, er aftalt i en kontekst af, at der ikke gives tilskud til sol- og vindenergi på land, og at det skal være markedsdrevet. Det vil sige, at det skal være prisen for den strøm, man sælger, som skal retfærdiggøre udviklingen. Den forudsætning er hele fundamentet for aftalen. Derfor glæder jeg mig da over, at det tyder på, at der for the time being er en markedsmæssig interesse i at sætte sol- og vindenergi op på landog dermed også en villighed til at betale en markedspris for den jord, der skal sættes til rådighed. For var den forudsætning ikke til stede, kom der ikke nogen udbygning.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Selvfølgelig er der nogle prismekanismer i spil her. Man kan sige, at hvis ikke vi øgede betalingen til Grøn Fond, kunne developere betale en endnu højere pris for jorden. Det er altså noget, som også har negative konsekvenser for dem, der ønsker at drive landbrug, f.eks. hvis de ønsker at fortsætte med at drive landbrug og gerne vil have fat i noget mere jord. Og hvad sker der, når vi skal til at lave skovrejsning rundtomkring? Så skal vi til at betale høje priser for at overtage jorden. Det har altså nogle negative konsekvenser, at solceller er med til at drive nogle jordpriser op. Det er det, jeg gerne vil have at vi får en drøftelse af. Er der en udløbsdato for det her lovforslag? Det er sådan set bare det.

Jeg mener ikke, at det er relevant at diskutere en udløbsdato for en aftale, i hvilken vi lige har aftalt at indføre en kompensationsordning. Den synes jeg at VE-opstillere og lokalsamfundene skal have lov til at kunne stole på i fremtiden. Om den så skal være meget mejslet i sten til evig tid, kan vi kigge på.

Husk nu, at i forhold til VE-anlæg på land er vurderingen, at det er 1,5 pct. af det danske territorium, vi snakker om. I forhold til de jordpriser, der i øvrigt gælder i det her land, må de samlede værdier af VE-udbygningen altså være af en relativt lille betydning sammenlignet med værdien af jord i øvrigttil anden aktivitet. Men igen vil jeg sige, at jeg glæder mig over, at der er en betalingsvilje for jord. For var der ikke det, ville der heller ikke komme nogen VE-udbygning.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Theis Kylling Hommeltoft. Værsgo.

Tak for ordet. Sagen her drejer sig om tydeliggørelse af dansk rets anvendelse i den såkaldte eksklusive økonomiske zone og en afskaffelse af indfødningstarifferne for fremtidige havvindmølleparker. Den såkaldte eksklusive økonomiske zone er det kystnære havområde, som Danmark har eneret over i forhold til at udnytte havet, havbunden og ressourcerne i området. Så når der f.eks. skal sættes havvindmøller op, er det klart fordelagtigt, at vores lovgivning er klar, tydelig og retvisende. For vi har med enorme anlægsinvesteringer at gøre, og her har der fra havvindbranchens og realkreditinstitutters side været et klart ønske. Derudover afskaffer vi nu muligheden for at modtage kompensation for den såkaldte indfødningstarif til elnettet. Kort sagt skal man ved tilslutning til elnettet betale en del af Energinets udgifter til infrastrukturudvidelserne. Det har man i forhold til havvindmølleparker hidtil kunnet få kompensation for. Det lægger vi med lovforslaget op til at afskaffe.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget, og vi mener, at det er helt rimeligt, at der nu skabes en lovmæssig ligestilling mellem VE på land og VE på vand. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er fru Linea Søgaard-Lidell. Værsgo.

Tak for ordet. Lovforslaget, som vi behandler nu, er med til at skabe klare rammer for udbygningen af havvindmølleparker. Lovforslaget præciserer dansk rets anvendelse på vedvarende energi-anlæg i den eksklusive økonomiske zone. Med havvindanlæg er der tale om meget store anlægsinvesteringer, og derfor er det også rigtig vigtigt, at der er en klar retsstilling. Det er en præcisering, som er efterspurgt af aktørerne. Derudover vil lovforslaget afskaffe muligheden for kompensation for indfødningstariffer for nye havvindmølleparker. Det skaber en mere retfærdig og gennemsigtig omkostningsstruktur, og det sikrer ligestilling mellem VE-anlæg på land og på vand. Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort. De to foregående ordførere har jo fortalt, hvad indholdet af lovforslaget er, som jo i stor grad bare er en række præciseringer og tydeliggørelser, så jeg skal bare meddele, at vi fra Danmarksdemokraternes side støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Signe Munk. Værsgo.

Lovforslaget, der ligger her, har som sagt to elementer, dels klarhed om retstilstanden ude i den eksklusive økonomiske zone, dels et princip, vi ligesom har stadfæstet også i de seneste havvindmølleudbud, om, at indfødningstariffen skal betales af havvindmølleopstilleren. Det er jo sådan set for at skabe en klarhed omkring, hvornår vi støtter havvindmøller, og hvornår vi ikke gør. Der er jo nogle, der godt kan have den bekymring, at der så ikke er økonomi i havvind fremadrettet, for det er jo rigtigt nok, at der er nogle økonomiske forandringer ude i markedet, som alt andet lige bare betyder, at det er en anden fremtid, der er for dem, der skal opstille havvindmøller fremadrettet, end der f.eks. var for Thor Havvindmøllepark ude ved Thorsminde.

Men det her er jo ikke et udtryk for, at vi ikke støtte havvind fremadrettet; det er et udtryk for at skabe klarhed, og det tror jeg er lidt vigtigt lige at få sagt. Derudover er det slået fast, at for de gigawatt, som netop er aftalt i det seneste udbud, skal indfødningstariffen betales af havvindmølleropstilleren.

Så skulle jeg hilse og sige fra Alternativet og nu også De Radikale, at de også støtter forslaget ligesom SF.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Steffen W. Frølund. Værsgo.

Tak for det. Det her er en hastig omgang, og det bliver også kort fra min side.

Dette lovforslag iværksætter dele af en aftale, som Liberal Alliance er med i. Klare rammer for VE-opstillere i Danmarks eksklusive økonomiske zone er en god ting, især når det kan lede til, at de her store anlæg og projekter får forbedret deres muligheder for at opnå realkreditfinansiering. Det synes vi i særdeleshed er positivt. Vi stemmer derfor for.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Henrik Frandsen. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Jeg skal også forsøge at gøre det her så kort som muligt.

Formålet med det her lovforslag, som vi behandler i dag, er at sikre dansk rets anvendelse på anlæg i den eksklusive økonomiske zone, som det hedder – altså sikre, at vi har klare og præcise rammer for udviklingen af vedvarende energi-projekter, specielt når det gælder havvind.

Lovforslaget sikrer også, fordi der bliver præciseret helt række ting, at den mulighed for, at der kan tages realkreditlån i forhold til havvindmølleprojekter, som man vil åbne op for, også bliver mere tydeliggjort. Samtidig med det fjerner man muligheden for, at man kan få det, det hedder kompensation for indfødningstarif. Det er sådan en særregel, man har haft omkring havvindmølleprojekter, og den fjerner man også ved samme lejlighed.

Så alt i alt er det et rigtig fornuftigt forslag. Det er et meget teknisk forslag, men et nødvendigt forslag, der gør, at der bliver skabt rigtig klare rammer omkring vores vedvarende energi-projekter inden for havvind. Så Moderaterne støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Dina Raabjerg. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Med det her lovforslag implementerer vi beslutningen fra »Klimaaftale for energi og industri mv. 2020«, som vi er med i. Lovforslaget handler om at afskaffe kompensation for indfødningstariffen for bl.a. havvind. Klimaaftalens formål er at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og industrien, som sikrer, at vi får reduceret vores drivhusgasser og opnår vores klimamål. Med det her forslag om indfødningstariffen stiller vi land- og havvind lige, og vi sikrer på sigt en sund konkurrence og økonomisk bæredygtighed på energimarkedet.

Så Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til Enhedslistens ordfører. Det er hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Her står jeg. Det lykkedes mig ikke at få overtalt en retsordfører til at overtage dette lovforslag, som så vedrører arealerne fra 24 til 200 sømil fra kysten. Det står jo meget mundret her, at lovforslaget præciserer, at bl.a. retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse vil være gældende i den eksklusive økonomiske zone. Det vil sige, at hvis der er en tvist ude på vandet, kan man gå til politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi, hvis man har en konflikt, og det skulle så være medvirkende til, at man bedre kan få realkreditfinansiering på sit projekt, og det er vi selvfølgelig for. Så får vi her præciseret, at det er vindmølleopstillerne, som kommer til at dække den fulde udgift til at få elektriciteten i land, så der ikke er en regning, der havner ved Energinet, og det synes vi egentlig også er godt. Så vi er for lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Vi behandler lige nu L 144 om forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Forslaget vil tydeliggøre »dansk rets anvendelse på anlæg omfattet af loven i den eksklusive økonomiske zone og afskaffelse af kompensation for indfødningstarif for fremtidige havvindmølleparker«, der er en delvis gennemførelse af »Klimaaftale for energi og industri mv.« fra juni 2020. Formålet med tydeliggørelsen er at sikre billige realkreditlån til de havvindmøller, der opstilles i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Og det er altså ikke småpenge, der er tale om her. Det er nemlig tidligere skønnet, at potentialet for realkreditbelåning er i omegnen af 200 mia. kr. Hvis klimaomstillingen skal være en god forretning for Danmark, og det skal den, så er billige lån en helt fornuftig start.

Lovforslaget vedrører også afskaffelsen af kompensation for indfødningstarif, og kompensationen i sig selv er med til at gøre omkostningerne mindre gennemsigtige, og derfor støtter vi også, at den nu fjernes, som vi også var med til i aftalen i 2020. Derfor støtter Dansk Folkeparti det her forslag.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og så kan vi give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne for bemærkningerne, og jeg vil også gøre det hurtigt. Vi førstebehandler et lovforslag, der består af to dele. Den ene del handler om at tydeliggøre de retlige rammer for VE-anlæg omfattet af VE-loven i den økonomiske zone, og den anden del implementerer en del af klimaaftalen for energi og industri fra 2020, der omhandler at afskaffe kompensationen for indfødningstarif for VE-anlæg på havet.

Jeg vil egentlig godt takke Dansk Folkepartis ordfører for lige at nævne, hvor store beløb det handler om, når man realkreditfinansierer. For det, der synes teknisk, og som kan gå hurtigt her i salen, fordi det så entydigt er fornuftigt, kan man nogle gange godt misse storheden i. Det her er med til potentielt at gøre VE-udbygningen på havet mere konkurrencedygtig, og det er rigtig godt.

SF's ordfører pegede på, om det, at vi ændrer på indfødningstariffen, betyder dårligere økonomi i havvindenergi, og det gør det selvfølgelig isoleret set, men jeg kan betrygge med, at i de tal omkring udbud af offshoreparker, vi har siddet og arbejdet med i forligskredsen, har man taget højde for den øgede omkostning, så tallene er altså indregnet i de vurderinger, som forligskredsen har kigget på.

Jeg tror, jeg med disse bemærkninger vil stoppe og anmode om en velvillig behandling af lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger mange tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg kigger lige rundt i salen, for det forrige punkt er jo gået lidt hurtigt, så vi mangler en minister. Der bliver sagt, at han er på vej, men vi skal lige have vores gode minister helt ind i salen, så jeg læser ganske stille og roligt titlen på lovforslaget op, og så kan det være, at det hele kommer til at falde i hak. Og justitsministeren kommer gående nu.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tak for det. Jeg tror, det er første gang, jeg kommer på Folketingets talerstol, hvor man kan mærke, at der sådan er blevet bygget en stemning op af en formand på talerstolen. Og man må sige, at det fortjener det her lovforslag jo faktisk også, for det, som det handler om, er at gennemføre en række ændringer, dels af den færøske retsplejelov, dels af lov om fuldbyrdelse af straf. Der er i hovedsagen tale om en ajourføring af den færøske retsplejelov. De ændringer, som regeringen lægger op til, er sådan set dem, man i Danmark har gennemgået de seneste 6 år, og som så kommer til at gælde for Færøerne, altså medmindre der er færøske forhold, der lægger op til andet.

Jeg vil fremhæve et par ting fra lovforslaget, som jeg synes er værd lige at nævne her på talerstolen. For det første indebærer lovforslaget bl.a., at National enhed for Særlig Kriminalitet efter anmodning kan få kompetence til at fungere på Færøerne. Der har fra færøsk side været et ønske om, at National enhed for Særlig Kriminalitets kompetence til at varetage efterforskning på Færøerne afhænger af en anmodning fra færøsk politi. Det synes vi i Socialdemokratiet er et helt legitimt ønske, og derfor er vi også i Socialdemokratiet glade for, at regeringen har valgt at imødekomme dette.

For det andet synes jeg, det er værd lige at fremhæve ændringerne i lov om fuldbyrdelse af straf med indførelse af en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne. Formålet er at give kriminalforsorgen mere fleksible rammer for tilrettelæggelse af afsoning. Det kan understøtte kriminalforsorgens muligheder for at varetage opgaven med fuldbyrdelse af straf på Færøerne. I dag indeholder den færøske straffuldbyrdelseslov ikke bestemmelser, som muliggør brug af fodlænke som i Danmark, og der har vi jo som sagt rigtig fine erfaringer netop med fodlænken. Eksempelvis kan en person i Danmark, der idømmes en fængselsstraf på op til 6 måneder, efter omstændighederne udstå straffen på sin bopæl med elektronisk fodlænke. Med lovforslaget her indføres der nu de regler på Færøerne, som svarer til ordningen i Danmark med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Jeg kan forstå, at det er Justitsministeriets vurdering, at indførelsen af reglerne på Færøerne vil kunne frigøre afsoningspladser. Det vil igen kunne lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgen på Færøerne, som i perioder har været utrolig højt. Så når alt det er sagt og vi studerer lovforslaget, er vi meget positive over for lovforslaget, og ud fra den dialog, som vi har haft med hinanden her i Tinget, er det også mit indtryk, at de færøske parlamentarikere har arbejdet målrettet mod, at det her også sker på Færøerne. Så i den forbindelse vil jeg også gerne takke de to færøske repræsentanter i Tinget for at arbejde målrettet med at forbedre de her forhold på Færøerne.

Med de ord vil jeg bare tilkendegive, at vi i Socialdemokratiet glæder os til den videre behandling, som vi vil følge tæt, og vi kan støtte lovforslaget, som det ligger her.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er fru Louise Elholm.

Tak for ordet. Jeg synes, det er rigtig dejligt, at vi skal behandle det her lovforslag i salen i dag. Retsområdet er jo ikke et hjemtaget område for Færøerne, og derfor har vi i Danmark en forpligtelse til hele tiden at være opmærksom på, hvordan vi også kan sikre, at det er en opdateret lovgivning, der er på Færøerne, og at det foregår i et godt samspil med Færøerne selv. Det her er et godt eksempel herpå.

Som den tidligere ordfører, hr. Anders Kronborg sagde, giver det her som det første mulighed for, at National Enhed for Særlig Kriminalitet kan hjælpe efter en anmodning fra færøsk politi, og det er jo lidt en anderledes ting end ellers, men det er et ønske fra Færøerne selv, at det er det den her måde, det skal foregå på, og derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at man har fundet en løsning, som alle synes er positiv.

Det andet formål er at indføre en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne. Det er ikke en mulighed, man har haft på Færøerne, og derfor er det rigtig positivt, at man også får den mulighed på Færøerne fremadrettet. Der er stadig væk mange, der venter på at kunne afsone, på Færøerne, og der er givetvis mange af dem, som i fremtiden måske vil kunne gøre brug af det her. Vi synes i Venstre, at det er rigtig positivt, at vi får sikret den mulighed, også på Færøerne.

Så alt i alt synes vi, det her er et rigtig positivt lovforslag, som opdaterer retsplejeloven på Færøerne, som sikrer, at den er opdateret, og som imødekommer nogle af de ønsker og behov, der er på Færøerne. Venstre kan støtte lovforslaget, og jeg skal hilse fra Moderaterne. Moderaternes ordfører, fru Nanna W. Gotfredsen, havde desværre ikke mulighed for at være til stede, da hun leder et samråd, og jeg skulle hilse og sige, at Moderaterne også støtter lovforslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Kristian Bøgsted. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gøre det forholdsvis kort og sige om lovforslaget her, der indebærer en ajourføring af retsplejeloven og mulighed for fodlænkeordning på Færøerne, at vi i Danmarksdemokraterne synes, at det er en rigtig god idé, at man får ajourført de her ting, specielt når det også er et ønske, man har fra færøsk side. Så Danmarksdemokraterne bakker op om forslaget.

Mange tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren, og vi kan gå videre til SF's ordfører. Jeg kan ikke lige se, at der er nogen, der reagerer, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sólbjørg Jakobsen. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil også gøre det forholdsvis kort og tilslutte mig, hvad mine kollegaer før mig har sagt. Det er jo en lovgivning, Færøerne har efterspurgt, og en lovgivning, som vi allerede i Danmark har syntes er en god idé. Også tak til de færøske mandater, der har været med i det her arbejde. Liberal Alliance støtter forslaget.

Mange tak for det, og der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Tina Cartey Hansen.

Tak. Jamen så vil jeg prøve at gøre det lidt længere. Det går jo alt for stærkt i dag. Vi kan ikke følge med. Når man begår noget kriminelt, skal man straffes. Sådan har det været siden tidernes morgen. I løbet af historien har man modificeret rettergangen og strafudmålingen fra at afhænge af en vilkårlig herskers lune til at blive det retssystem, vi har og værner om i Danmark og i Færøerne. Dette lovforslag handler som sagt om, at vi efter ønske fra landsstyret i Færøerne opdaterer færøsk lovgivning inden for retsplejeloven. Som det står beskrevet, handler den første del af lovforslaget om en række sproglige korrektioner og tilpasninger, der gør loven tidssvarende. Den anden del handler om nye muligheder for færingerne for afsoning med fodlænke og udstationering.

Siden 2005 har det i Danmark i visse tilfælde været muligt at afsone med fodlænke. Nu har undersøgelser konkluderet, at det også teknisk er muligt i Færøerne, og derfor ser vi i Det Konservative Folkeparti positivt på forslaget om at indføre mulighed for afsoning med fodlænke i Færøerne. Hvis man er idømt en fængselsstraf i op til 6 måneder, kan man efter en individuel bedømmelse afsone med fodlænke i eget hjem. Fodlænke er fortsat en straf og en indskrænkelse af friheden. Det skal det også være, men med fodlænken gives den dømte en tættere tilknytning til vedkommendes normale liv med familie og arbejde.

Jeg noterer mig, at Det Kriminalpræventive Råd i deres høringssvar er positive over for de foreslåede lovændringer og henviser til deres egen undersøgelse, der viser, at afsoning i hjemmet for unge under 25 år medfører en lavere risiko for tilbagefald til kriminalitet end afsoning i et fængsel. Det er positivt. Dog skal det også bemærkes, at det er vigtigt, at personer over 18 år på samme bopæl som den dømte skal give samtykke til et midlertidigt liv med en fodlænke i hjemmet og den overvågning, som det fører med sig i hjemmet.

Ud over samtykke fra samboer ligger hensynet til eventuelle ofre også os Konservative meget på sinde. Det er vigtigt, at et offer ikke risikerer at møde sin gerningsmand under dennes afsoning. Det vil svække tilliden til retssystemet. Derfor er det vigtigt, at man tager et eventuelt offers situation med i vurderingen af, om en given dømt må afsone med fodlænke eller ej. Det er for os f.eks. uacceptabelt, hvis en, der er dømt for vold, kan afsone med fodlænke og potentielt møde sit offer i supermarkedet.

Med overfyldte fængsler i Danmark og først med udsigt til et egentlig fængsel i Færøerne i 2029 må vi også erkende, at afsoning med fodlænke aflaster fængselsvæsenet og frigiver kapacitet. En fængselsplads koster cirka det dobbelte af afsoning med fodlænke, så der er også noget økonomi i det her, der frigør midler, der kan bruges andre steder i kriminalforsorgen. I lovforslaget lægges der også op til, at færinger, der afsoner i Danmark, kan komme hurtigere tilbage til deres vante omgivelser i Færøerne. Det tror vi gavner resocialiseringen og dermed både den dømte, men også samfundet.

Det Konservative Folkeparti bakker op om alle elementer i lovforslaget, og vi ser frem til at følge effekterne af det. Tak.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så var det egentlig Enhedslistens ordfører, men jeg ser ikke nogen. Der er heller ikke nogen fra Radikale Venstre. Så går vi videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Af mange af de glimrende grunde, der allerede er blevet oplistet heroppe fra talerstolen i dag, kan Dansk Folkeparti også godt støtte det her lovforslag.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til SP's ordfører, og det er fru Anna Falkenberg. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til justitsministeren for forslaget – endelig, får jeg næsten lyst til at sige. Endelig står vi her og behandler forslaget, der har til formål at indføre en fodlænke- og udstationeringsordning på Færøerne. Det har vi set frem til i meget lang tid. Tak til justitsministeren og regeringen for et godt samarbejde om den her sag, og tak for at lytte til det behov, der er på Færøerne. Det sætter jeg stor pris på.

Det er ingen hemmelighed, at fængslet på Færøerne har været overbelastet i lang tid. Og det har medført, at mange skulle vente i lang tid for at afsone deres domme. Ofte er der tale om dømte, der ville være kvalificeret til afsoning med fodlænke, hvis de skulle afsone i Danmark. Derfor er dette lovforslag, som jeg ser det, en del af tilgangen om at ligestille færøske borgere med danske borgere, og ligeledes vil det tage trykket af belægningen i fængslet i Mjørkadalur. Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at personer, der er idømt fængselsstraf indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan meddeles tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elektronisk fodlænke under overvågning og kontrol fra kriminalforsorgen. Med dette lovforslag vil det også være gældende på Færøerne.

Det er vurderingen, at indføring af sådan en ordning på Færøerne vil give kriminalforsorgen mere fleksible rammer for at tilrettelægge sådan en afsoning og dermed understøtte kriminalforsorgens muligheder for at varetage opgaven med fuldbyrdelse af straf på Færøerne, ligesom det vil kunne frigøre afsoningspladser og lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgen på Færøerne. Desuden kan udstationeringsordningen bidrage til, at færinger, som afsoner længerevarende straffe i Danmark, på et tidligere tidspunkt i afsoningen vil kunne blive overført til afsoning på Færøerne og dermed have en lettere adgang til at komme tilbage til det færøske samfund efter afsonet straf.

Lovforslaget indeholder ligeledes reguleringer, som vil medføre positive virkninger for politiet på Færøerne, og som også har været efterspurgt i lang tid. Det indebærer, som det er blevet sagt før, at National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, der efterforsker og strafforfølger nogle af de mest ressourcetunge og komplekse sager i Danmark, også vil få kompetence på Færøerne efter ønske fra færøsk side. Endvidere indebærer lovforslaget, at det uafhængige tilsyn med bevismidler, der blev indført i Danmark i 2022, får kompetence til at føre tilsyn med behandlingen af tekniske beviser hos politiet og anklagemyndigheden på Færøerne. Det ser jeg også som et positivt tiltag.

Så alt i alt er det et meget godt lovforslag, som vi har ventet på i lang tid, og vi glæder os til, at det forhåbentlig bliver indført. Jeg er glad for den opbakning, der er kommet til lovforslaget herinde i dag. Vi ser frem til behandlingen i Færøudvalget. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og JF's ordfører kan jeg ikke se her i salen, så vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og jeg giver ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og også tak for de mange positive tilkendegivelser af lovforslaget. Også på Færøerne er der blevet set positivt på lovforslaget, som det færøske hjemmestyre har tilsluttet sig, og derfor er jeg selvfølgelig også glad for at kunne notere mig her i dag, at der er bred opbakning til forslaget.

Jeg tror, vi alle kan være enige om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og også et trygt samfund, og derfor er det selvfølgelig også afgørende, at lovgivningen på justitsområdet på Færøerne er tidssvarende, og at den er af god kvalitet. Det gælder ikke mindst retsplejeloven, som blev vedtaget for et par år siden, og straffuldbyrdelsesloven, som trådte i kraft sidste sommer, og der ligger et stort arbejde bag udarbejdelsen af begge love, og derfor er det selvfølgelig også helt centralt for mig, at de holdes opdateret.

Med det her lovforslag lægges der jo først og fremmest op til en lang række ændringer af den færøske retsplejelov. Den færøske retsplejelov er baseret på den danske retsplejelov, som den var affattet i 2018. Der er siden hen gennemført en række ændringer af den danske retsplejelov, og formålet med lovforslaget er derfor at ajourføre den færøske retsplejelov, bl.a. med de ændringer, medmindre der selvfølgelig er færøske forhold, der kan begrunde en ændring. Jeg vil ikke remse alle de foreslåede ændringer af retsplejeloven op her, men blot nøjes med et par af dem.

Lovforslaget indebærer for det første, at National enhed for Særlig Kriminalitet, altså NSK, der efterforsker og strafforfølger nogle af de mest ressourcetunge og komplekse sager i Danmark, efter anmodning fra Færøernes Politi kan få kompetence til at fungere på Færøerne. Med lovforslaget sikres det dermed, at de specialiserede kompetencer, som NSK besidder, udbredes til også at omfatte Færøerne. Der lægges samtidig op til, at det operative samarbejde til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, der er oprettet under NSK's ledelse, ligeledes skal kunne fungere på Færøerne.

Lovforslaget indebærer for det andet, at Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler, som blev oprettet i Danmark i 2022, får kompetence på Færøerne. Det betyder, at der fremover vil blive ført tilsyn med behandlingen af tekniske beviser hos politiet og anklagemyndigheden på Færøerne. Herudover omfatter lovforslaget en række præciseringer og justeringer af den færøske retsplejelov, som bl.a. har til formål at effektivisere straffesagskæden og indarbejde konsekvensændringer som følge af lagtingslovgivning om bl.a. forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme.

Foruden de omfangsrige ændringer af den færøske retsplejelov lægges der med lovforslaget desuden op til en række ændringer af den færøske straffuldbyrdelseslov. Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at en person, der er idømt en fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan udestå straffen på sin bopæl med en elektronisk fodlænke. Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder desuden regler om, at en indsat, der er idømt en fængselsstraf i mere end 6 måneder, efter omstændighederne kan udstationeres til egen bopæl med en elektronisk fodlænke eller til et såkaldt udslusningsfængsel. Den færøske straffuldbyrdelseslov indeholder ikke tilsvarende ordninger, og det skyldes, at det på tidspunktet for udarbejdelsen af lovforslaget ikke var afklaret, om det var muligt at etablere og vedligeholde den nødvendige tekniske infrastruktur, som etableringen af en fodlænkeordning vil kræve. Kriminalforsorgen vurderede imidlertid i 2022, at der ikke er noget til hinder for at indføre en fodlænkeordning på Færøerne.

Med lovforslaget lægges der så derfor op til at ændre den færøske straffuldbyrdelseslov, så der indføres fodlænke- og udstationeringsordninger på Færøerne, der svarer til ordningerne i Danmark, med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Da der ikke findes udslusningsfængsler på Færøerne, lægges der med lovforslaget desuden op til, at der kan etableres et antal udslusningspladser på en institution uden for kriminalforsorgen, og det er vurderingen, at en indførelse af fodlænke- og udstationeringsordninger på Færøerne vil kunne frigøre afsoningspladser og også lette kapacitetspresset hos kriminalforsorgen på Færøerne. Det er desuden også vurderingen, at udstationeringsordningen kan bidrage til, at færinger, som afsoner længerevarende straffe i Danmark, på et tidligere tidspunkt vil kunne blive overført til afsoning på Færøerne.

Så jeg vil alt i alt med de bemærkninger endnu en gang takke for den modtagelse, der har været af lovforslaget, og for bemærkningerne i dag. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, der måtte opstå undervejs i behandlingen. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Færøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er nu åbnet, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi har stramme regler på familiesammenføringsområdet, og det er, fordi det er en af kronjuvelerne i den stramme og faste udlændingepolitik i Danmark, og heldigvis er der også sket ufattelig meget på det her område i de sidste 25 år.

Hvis man kigger tilbage i tallene fra 2001, var der 15.370, der søgte om familiesammenføring, og hvis man kigger på, hvilke lande der slog ud som oprindelseslande, var det lande som Somalia, Tyrkiet, Irak, Afghanistan osv. Spoler vi tiden frem til sidste år, altså 2023, så var det kun omkring 3.000 mennesker, der søgte familiesammenføring, altså ca. 3,1 pct. af den samlede gruppe mennesker, som fik opholdstilladelse i Danmark det år, og det er en succeshistorie, og den succeshistorie kommer Socialdemokratiet altid til at stå vagt om. For det er vigtigt, at det i et lille land som Danmark er svært at få familiesammenføring.

Men når det så er sagt, har vi igennem de sidste år set eksempler på skøre og skæve regler, som har gjort det svært for nogle helt bestemte mennesker i vores samfund at blive familiesammenført, og det her lovforslag, L 157, har til formål at rette op på nogle af de skævheder. Forslaget består af flere dele, men de tre væsentlige vil jeg fremhæve her.

For det første vil vi ændre på sprogkravet for herboende danskere, der gerne vil familiesammenføres. For vi har set eksempler på, at der har været nogle – det har typisk været faglærte og ufaglærte mænd i 40'erne og 50'erne – som ikke har kunnet dokumentere, at de opfyldte sprogkravet, fordi de måske har forladt skolen i 7. klasse, eller fordi de har smidt deres skolepapirer væk, fordi de er fra en tid, hvor fysiske skolepapirer var det, man fik udleveret. Vi vil nu ændre ved den regel, sådan at det, hvis man har arbejdet og har haft beskæftigelse i 5 år og kan dokumentere, at dansk har været det sprog, man har fungeret på, så kan erstatte det sprogkrav, der er gældende i dag.

Den anden del af lovforslaget handler om at lave en ny ordning for udlandsdanskere. Det er i dag sådan, at det, hvis man er udlandsdansker og ikke har færdiggjort sin uddannelse her i Danmark, så kan være meget, meget svært at få ægtefællesammenføring, og det, vi gør med lovforslaget her, er, at vi siger, at man har mulighed for at få sin ægtefælle her til Danmark, selv om man har færdiggjort sin uddannelse i udlandet, og vi ligestiller udlandsdanskere med udenlandske arbejdstagere.

Den tredje søjle i det her lovforslag handler om, at vi halverer den økonomiske garanti, der skal stilles for at kunne få familiesammenføring.

De her regler bliver ikke en ladeport for familiesammenføringer til Danmark. Det er det vigtigt for mig og for Socialdemokratiet at understrege. Hvis vi kigger på tallene fra 2023, som jeg nævnte før, så ser vi, at det ud af de 96.000 opholdstilladelser, der blev givet på forskellige ordninger, kun var 3.000 opholdstilladelser, som blev givet på baggrund af familiesammenføringer, og at der i 2023 var tale om 570 afslag på familiesammenføring. Herunder blev de 130 afslag givet, fordi den herboende ikke levede op til sprogkravet, og de 40 afslag blev givet, fordi man ikke kunne stille den økonomiske garanti, som vi i dag kræver. Derfor kommer det her lovforslag ikke til at åbne Danmarks grænser. Til gengæld kommer det til at gøre en forskel for nogle af de mennesker, der er her i landet. Det er bl.a. noget af det, som B.T. og Ekstra Bladet har afdækket, hvor en mand på et slagteri, som gik ud af skolen meget tidligt, ikke har kunnet få sin asiatiske kone til Danmark, fordi vedkommende ikke kan dokumentere at have afsluttet skolen.

Det er derfor, vi nu ændrer på de her forhold, og det synes vi i Socialdemokratiet er klogt. Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt spørge hr. Frederik Vad og måske også ministeren om, hvorfor man har sat beløbsgrænsen ned. Altså, det kom hr. Frederik Vad slet ikke ind på i sin tale, som jo var en af de historiske, der overgår til videre efterkommere i Danmark – ligesom alle de andre. Men jeg vil godt høre, hvorfor man har gjort det. Det forstår jeg altså ikke helt, for der var sådan set sund fornuft i, at man skulle stille den her garanti, og jeg synes egentlig, det er lidt uvedkommende i forhold til det, som forslaget ellers går på. Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er i forhold til det med, at vi alle sammen kender historierne om, at man ikke kan få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, og der har været meget polemik om det; holder man sig inden for konventionerne? Og det er ikke på grund af noget i forhold til Dansk Folkeparti, men jeg spørger bare, for det er det, der mange gange har været sagen, og som er det overalt i verden. Nu taler vi jo meget om den thailandske kone, og det gjorde hr. Frederik Vad også, men er det bare sådan for alle?

Jeg er overvejende positiv, men jeg vil godt have nogle spørgsmål afklaret. Tak.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak for det. Jeg har endnu ikke holdt en tale herinde, der går over i historien. Det vil jeg gerne starte med at sige. Og så vil jeg sige i forhold til fru Pia Kjærsgaards spørgsmål, at vi jo har set med den her økonomiske garanti, man skal stille, at det er et ret højt beløb, og det synes vi i Socialdemokratiet er glædeligt. Men der har jo også været eksempler på, at der er nogle, som har haft svært ved at kunne leve op til at betale det beløb. Hvis der var tale om rigtig, rigtig mange, ville jeg være dybt bekymret, men det, vi kan se i dag, er, at den gruppe, der får afslag på grund af den økonomiske garanti, er så relativt lille, at vi egentlig synes, at vi er landet fornuftigt på en landingsbane sammen med Moderaterne og Venstre i forhold til det her. I Socialdemokratiet er vi jo i forhold til regeringsgrundlaget bundet til at skulle levere noget her, og jeg synes, at det er landet fornuftigt.

Så vil jeg bare sige i forhold til konventionerne, at det går jeg ud fra at der er styr på. Ellers må ordføreren spørge ministeren. Og det sidste spørgsmål kan jeg simpelt hen ikke huske – det kan være, at ordføreren kan opridse det. Jo, det var det med MENAPT-landene, og det kommer jeg tilbage til i mit andet svar.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jamen det kan være, at vi kan få nogle tal på det. Det kan vi så gå videre med i udvalgsbehandlingen. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Det, vi kan se, hvis vi kigger på en topti over de lande, hvor man får familiesammenføring fra i dag, og hvor det ikke er flygtninge, for de hører jo under et andet regelsæt – det er vigtigt at understrege – er jo, at det er lande som Filippinerne og Thailand, der dominerer dér, modsat for 25 år siden, hvor det var Somalia, Afghanistan, Iran og Tyrkiet, der lå i toppen. Så vi er ikke så bekymrede for, om det her skulle rokke ved grundpillerne i den stramme udlændingepolitik, som Socialdemokratiet står vagt om.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Til at starte med vil jeg måske gerne udtrykke, at jeg da er glad for, at Socialdemokratiet ikke har i sinde at lempe på deres ellers stramme udlændingepolitik. Men når det så er sagt, står vi her med et forslag om en lempelse af sprogkravet, når det gælder familiesammenføringer. Jeg kan forstå på ordføreren, at man egentlig kun ønsker at lempe reglerne for en meget lille gruppe, f.eks. hvis der er nogen, der har problemer med at fremskaffe deres eksamensbevis. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvilke overvejelser der ligger til grund for, at man ikke mere specifikt, end lovforslaget lægger op til, er gået ind for at lempe reglerne en meget mindre gruppe i stedet for at lempe reglerne for alle, der søger familiesammenføring?

Værsgo til ordføreren.

Nu har vi en lovgivning, der gælder alle i det her land, men en af grundene til, at jeg ikke er så bekymret som Liberal Alliances ordfører, er, at ægtefællesammenføring jo kræver, at man lever op til mange forskellige krav. Der er jo ikke kun et sprogkrav. Der er også et krav om, hvilken bolig man bor i; der er et selvforsørgelseskrav, og man skal leve op til krav i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Hvis man skal kunne omgå sprogkravet og leve op til det, vi vil komme med nu, nemlig et nyt beskæftigelseskrav, skal det jo være en form for beskæftigelse eller erhverv, som man kan dokumentere lever op til, at man kan hjælpe sin ægtefælle, man gerne vil have hertil, med at lære dansk. Det vil sige, det jo ikke er en hvilken som helst type beskæftigelse eller en hvilken som helst type erhvervvirksomhed, man skal være tilknyttet for at kunne leve op til det. For man skal kunne bevise, at man kan lære sin ægtefælle at tale dansk. Det er det afgørende i forhold til den her ændring.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Det er ikke, fordi jeg blev klogere på Socialdemokratiets holdning på det her område. Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om Socialdemokratiet har tanker om at lempe sprogkravet på andre områder end ved familiesammenføring, f.eks. ved tidsubegrænset opholdstilladelse eller tildeling af dansk indfødsret.

Værsgo til ordføreren.

Vi lever op til det, der står i regeringsgrundlaget. Det her forslag er jo en udløber af det, der står i regeringsgrundlaget. Senere i dag skal vi behandle et B-forslag, hvor vi jo har gjort klart, at vi også kommer til at kigge på, om læretid vil kunne tælle med i forhold til tidsubegrænset opholdstilladelse. Så jeg vil bare sige til Liberal Alliance, at vi for lang tid siden har været ude at fortælle, hvad vi kommer til at ændre. Det ligger totalt fremme for alle. Ordføreren kan selv gå ind og se, hvad det er, vi har annonceret vil komme fra regeringens side.

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg hørte hr. Frederik Vad bruge udtrykket, som jeg lige skrevet ned her, i forbindelse med det her lovforslag, nemlig at vi er bundet til at levere her. Kan ordføreren uddybe, hvad det er, man er bundet til levere i forbindelse med det her lovforslag?

Værsgo til ordføreren.

Vi er bundet til at levere det, vi har aftalt med vores regeringspartnere i Moderaterne og Venstre. Det står i regeringsgrundlaget. Det her er en udløber af noget, som vi har fortalt danskerne om, at vi vil levere, allerede i november-december 2022. Så det er det, der menes med det. Det her er jo et lovforslag, som repræsenterer summen af det, tre regeringspartier kunne blive enige om.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Udtrykket bundet til at levere betyder tit, at man binder sig til noget, man ikke kan lide. Er det sådan at forstå, at Socialdemokratiet her, når man nu lemper udlændingepolitikken for så vidt angår familiesammenføringområdet, er bundet til noget, som man ikke kan lide, med det lovforslag, vi behandler her i dag?

Værsgo til ordføreren.

Næh, uden at jeg kan lægge hovedet på blokken, vil jeg sige, at hvis vi havde haft en socialdemokratisk etpartiregering stadig væk, tror jeg sådan set vi også havde brugt en del tid på at finde ud af, hvordan vi kan sørge for, at reglerne ikke som i dag straffer herboende danskere, som ikke har særlig meget uddannelse, hvis nogen overhovedet, og som dermed har sværere end en læge ved at dokumentere, at vedkommende kan dansk. Den uretfærdighed tror jeg vi havde rettet op på uanset hvad.

Tak. Så er det fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg lægger mig lidt i slipstrømmen af Dansk Folkeparti i forhold til de her data, der ligger bag, hvordan I er nået til det beløb, I er på nu. Hvilke data ligger til grund for, at vi lige havner på det beløb? Det kunne jeg også godt tænke mig at vi tager med i det videre arbejde.

Her og nu er jeg også lidt nysgerrig på det her med sprogkravet, for hvordan forestiller man sig det skal kontrolleres? Er det arbejdsgiveren, der skal til at dokumentere, at medarbejderen kan dansk godt nok, eller hvordan forestiller man sig det?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Altså, der er blevet svaret på det mange gange. Det vil jo bare blive kontrolleret på samme måde, som det bliver i dag. Man skal fortælle, hvad for en arbejdsplads man har været på, og der vil være nogle parametre og nogle kriterier, der afgør, om man lever op til det, altså at det er en arbejdsplads, der gør, at man kan tale det dansk, der skal til, for at man kan lære sin ægtefælle dansk. Så det er der jo egentlig ikke noget odiøst ved. Men jeg vil da opfordre ordføreren til at spørge ind til det under udvalgsbehandlingen, hvis man gerne vil have et mere teknisk svar. Det kan jeg ikke give heroppe fra talerstolen i dag.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det vil vi tage med videre, for der er jo stor forskel på arbejdspladser. Er det en arbejdsplads, hvor man reelt har talt dansk, eller er det en arbejdsplads, hvor man måske har talt andre sprog? Det vil jo indgå i det. Men det tager vi med videre, tak.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er helt overbevist om, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at lave en lovgivning, som gør, at vi slår ned på det, man kunne kalde snydearbejdspladser i det her tilfælde, altså nogle steder, hvor man ikke taler dansk, hvorfor man dermed ikke kan lære sin ægtefælle at tale dansk.

Så siger vi tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Frederik Vad. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Reglerne for familiesammenføring skal være stramme, men de skal være ansvarlige, og det er grundlæggende helt rimeligt, at vi stiller ganske, ganske skrappe krav til at kunne opnå familiesammenføring til Danmark. Det er regler, der er blevet strammet løbende siden 2001, for før da var familiesammenføringsreglerne alt, alt for lempelige.

Det første store tiltag var indførelse af en 24-årsregel, som – sådan som jeg husker valgkampen i 2001 – var relativt kontroversiel, da vi foreslog det fra Venstres side. Men det var et middel til at sikre en langt bedre integration, til, at man ikke holdt fast i, at man skulle hente sin ægtefælle i sit gamle hjemland, og det var en beskyttelse særlig af yngre kvinder, hvor vi kunne se, at selv om unge kvinder med indvandrerbaggrund tog en uddannelse og klarede sig godt, så var der, hvis de blev familiesammenført med en ægtefælle fra deres forældres hjemland, en ordentlig stor sandsynlighed for, at de forlod arbejdsmarkedet og dermed ikke var en aktiv del af det danske samfund.

Så vi har strammet rigtig meget og heldigvis for det, for det var det rigtige og det nødvendige at gøre, og det har vi gjort i rigtig mange år. Men vi ser så også nogle eksempler, hvor reglerne rammer skævt i forhold til det, der var formålet. Derfor sagde vi fra Venstres side allerede inden folketingsvalget i 2022, at vi var villige til at se på, om reglerne ikke kunne indrettes på en klogere måde, så vi kunne gøre noget ved nogle af de mærkelige historier, som jeg tror vi alle er blevet mødt med.

Med forslaget her laves der en række mindre justeringer af reglerne for familiesammenføring, så vi forhåbentlig ser færre af de her helt skæve og fjollede eksempler fremadrettet. Men samtidig gør vi det på en måde, hvor vi ikke går på kompromis med den stramme udlændingepolitik og de stramme regler for familiesammenføring. I dag er det sådan, at f.eks. en dansk ingeniør, der har været bosat i en årrække i USA og har stiftet familie og nu ønsker at vende hjem til Danmark med sin familie på grund af ønsket om at vende tilbage til sit hjemland med udsigt til et vellønnet job, skal leve op til strengere krav, end hvis det var en amerikansk ingeniør, der havde fået det samme jobtilbud, og som gerne ville have sin familie med under opholdet i Danmark. Det har jeg svært ved at forstå logikken i, og derfor er det fornuftigt, at regeringen med lovforslaget foreslår en ny ordning for hjemvendte udlandsdanskere, så de får samme muligheder for at få familien med til Danmark som internationale arbejdstagere, hvis deres job opfylder de samme vilkår.

Det giver ikke meget mening at gøre det unødvendig svært for dygtige udlandsdanskere, f.eks. ingeniører eller forskere, at vende hjem til Danmark, når deres kompetencer kan gøre stor gavn herhjemme. Og nogle af de eksempler, vi har set i medierne, handler om danskkravet. Det er helt almindelige danskere, som ikke på papiret har bevis for, at de mestrer deres modersmål, og derfor kan de ikke få ægtefællesammenføring, selv om de i øvrigt lever op til de øvrige krav, som også er ganske strenge. Det er selvfølgelig helt rimeligt, at man skal kunne tale dansk for at få sin ægtefælle til Danmark, men når f.eks. en mand, der har arbejdet i det danske forsvar og har været på arbejdsmarkedet gennem årtier, får afslag på at få sin ægtefælle til Danmark, fordi han ikke kan bevise sine danskkundskaber, da han gik ud af folkeskolen uden at afslutte 9. klasse for at arbejde i stedet for, ja, så er der brug for et serviceeftersyn af reglerne.

Vi skal ikke afskaffe danskkravet, og det bliver der heller ikke lagt op til med det her lovforslag. Forventningen er selvfølgelig fortsat, at man skal kunne snakke dansk, men det foreslås at ændre muligheden for, hvordan man lever op til danskkravet, så de danskere, der stoppede deres skolegang alt for tidligt og i stedet har brugt mange år på arbejdsmarkedet, ikke straffes for at fravælge skolebænken til fordel for arbejdsmarkedet.

Lovforslaget lægger også op til at sænke bankgarantien. Det vil fortsat være sådan, at kommunerne kan benytte den økonomiske sikkerhed, der er stillet, hvis der senere måtte blive udbetalt ydelser eller lignende til den familiesammenførte ægtefælle. Og dermed er der fortsat en økonomisk sikkerhedsstillelse, der gør det muligt, at den familiesammenførte ikke ligger samfundet til last. Og jeg synes, at der er fundet en fornuftig balance.

Så mener jeg også, at det er ganske fornuftigt, at lovforslaget sikrer, at personer, der er sigtet for kriminalitet, ikke kan få permanent opholdstilladelse og så kort tid efter modtage en fængselsdom. Altså, er man sigtet, skal sagen være afsluttet, før der kan komme en endelig afklaring på ens ansøgning.

Samlet set justerer lovforslaget nogle regler, hvor det har været tiltrængt, uden at vi på nogen måde underminerer den stramme udlændingepolitik. Det er ganske fornuftig, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak for den tale. Der er lige en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Ordføreren når til sidst frem til, at Venstre er tilfreds med forslaget, fordi det samlet set er godt og det trækker i den rigtige retning. Men trækker det virkelig i den rigtige retning, at man nu halverer den bankgaranti, der skal til for at opnå familiesammenføring? Alt andet lige er det jo godt at have en garanti for, at man kan præstere noget økonomisk, hvis man gerne vil have en ægtefælle til Danmark. Er det ikke meget rigtigt, og var det ikke også derfor, Venstre indgik en aftale som en del af VLAK-regeringen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i sin tid, nemlig for netop at have en bankgaranti, som betyder, at man virkelig kan levere noget, hvis det går galt i forbindelse med en familiesammenføring?

Værsgo til ordføreren.

Jo, vi synes i Venstre, at det er helt rimeligt, at man, hvis man skal have en familiesammenføring, også skal stille en garanti til samfundet, fordi man siger, at vedkommendes ægtefælle ikke kommer til at ligge samfundet til last, og i fald det måtte ske, er der stillet en garanti, som man så kan trække på. Det synes vi er et rigtig godt princip, og derfor har vi været med til at indføre det, og derfor fastholder vi, at det fortsat skal være gældende. Hvis ikke jeg husker helt galt, er grænsen blevet hævet tidligere, og nu går vi så tilbage til noget, der minder om det, der var niveauet, da vi oprindelig indførte det. Hvis man kigger på tallene, er det ikke sikkerhedsstillelsen, der har været den store årsag til afslag, men jeg er helt enig med hr. Peter Skaarup i, at det er et vigtigt princip, og derfor skal vi også fastholde det, og sikkerhedsstillelsen lander på omkring 57.000 kr. med forslaget her, som jeg husker det.

Værsgo til spørgeren.

Det er rigtigt, at den så lander på 57.000 kr., men det, der sker, er jo, at man halverer den i forhold til det nuværende niveau. Den startede på de 100.000 kr. dengang i 2018, da man gennemførte den her lovgivning, for netop at sikre, at man kunne præstere noget økonomisk, hvis det gik galt i forbindelse med en familiesammenføring. Nu halveres den her garanti, og det er Venstre med til med det her lovforslag, fra de nuværende 114.000 kr., som det er i dag, til de 57.000 kr. Hvordan kan Venstre sige, at det er supergodt, at man nu halverer den bankgaranti, som i virkeligheden betyder, at det bliver nemmere for en borger, der får en familiesammenføring til Danmark, at betale, hvis det går galt?

Værsgo til ordføreren.

Hvis man kigger på statistikken over, hvad der er årsagen til, at der bliver givet afslag på familiesammenføring, er det ikke en af de her faktorer, der fylder ret meget i statistikken. Så synes jeg jo også, at princippet er rigtigt, men hvis man har et ufaglært arbejde og har en udenlandsk ægtefælle, skal vi finde en balance, hvor det er rimeligt, i forhold til at det er muligt at stille en sikkerhed, og at vi som samfund har en sikkerhed for, at måtte der komme forsørgelsesudgifter, har vi et sted at hente dem. Og der synes jeg, at det niveau, der lægges op til, sådan set er godt afvejet.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Tak. Men hvis det ikke er det, der er det store problem, hvorfor ændrer man det så? Man ville måske ændre det, hvis man kunne se nogle problemer i det, men det her er lige præcis ikke et stort problem. Både hr. Frederik Vad og nu Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, har sagt, at det ikke er det store problem, men så ændrer man det alligevel. Er det noget, Moderaterne har betinget sig? Det er min klare fornemmelse.

Nu er jeg sådan lidt overfølsom i forhold til Moderaterne lige præcis i dag, men jeg vil da godt høre, om det er Moderaterne, der har fået det her gennemført. Det lyder sådan. For mig at høre var hr. Frederik Vad ikke helt begejstret, og jeg synes heller ikke, at hr. Torsten Schack Pedersen er sådan helt begejstret. Men hvorfor? Det lader jo ikke til at være det store problem.

Værsgo til ordføreren.

Det kan jo også være, at der er nogle af dem, som gerne vil have en familiesammenføring, som afstår fra at søge, fordi de har haft vanskeligt ved det. Det kan også være en del af forklaringen. Men det er bare vigtigt at sige, at det her jo ikke står alene. Der er en lang række krav, man skal leve op til, for det er vigtigt, at vi stiller skrappe krav, når man bliver familiesammenført til Danmark. Der er også krav om bolig og en række andre forhold, og det synes jeg giver god mening.

Det er rigtigt, at det her er et resultat af regeringsgrundlaget, og ja, der vil man nok kunne finde forskellige forslag, som tillægges større vægt hos de enkelte partier, men vi står ved de aftaler, vi indgår i Venstre. Vi synes, at det her lovforslag er udtryk for en ganske fornuftig balance, hvor vi får fjernet nogle af de horrible eksempler, som jeg også tror fru Pia Kjærsgaard synes det har været, når vi i medierne har kunnet læse om, at folk, der har været danske statsborgere og har syv generationers dansk i bagagen, ikke kunne få en ægtefællesammenføring, fordi de forlod folkeskolen uden at gå til eksamen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Det andet, som jeg også er lidt opmærksom på, er, hvordan fordelingen er, i forhold til hvor man kommer fra. Det bliver jo altid fremhævet, når det er en amerikaner, en thailænder osv., og hvor man kan se, at der er et eller andet galt. Men har hr. Torsten Schack Pedersen, som hr. Frederik Vad ikke umiddelbart havde, nogen tal på, hvordan det ser ud med folk fra MENAPT-landene? Der kan jeg lige så godt sige med det samme, at der stadig væk er den kulturelle påvirkning, som Dansk Folkeparti ikke er interesseret i bliver for stor og efter vores mening slet ikke skal være der.

Men jeg er lidt bekymret; det må jeg sige, men lad det nu komme an på udvalgsarbejdet. Jeg kan godt se noget fornuft i det, men der er altså også nogle minusser, som jeg synes man burde have udeladt.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg deler ønsket om, at vi kommer grundigere ned i tallene. Det har jeg bestemt ikke noget problem med. Hvis jeg bare kigger på de tal, der er for 2023, for ægtefællesammenføring, så er der givet 994 tilladelser til danske og nordiske statsborgere, og der er givet 206 tilladelser til udlændinge, men ikke til flygtninge, da de opgøres på en anden måde.

Det er bare for at sige, at det i høj grad er danske og nordiske statsborgere, der er den drivende part i det, men lad os da endelig se, hvor langt vi kan komme ned i tallene. Jeg synes kun, det er opløftende, at vi har et så fyldestgørende billede som overhovedet muligt.

Så siger vi tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Der var ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. I 2018 indgik den daværende VLAK-regering en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at stramme ægtefællesammenføringsreglerne markant. Med aftalen blev det daværende gældende tilknytningskrav i sager om ægtefællesammenføring udskiftet med et såkaldt integrationskrav. Der skete der det, at ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks integrationsrelevante betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse. Sagen er, at man også på det tidspunkt strammede kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, sådan at den herboende ægtefælle fremover skulle stille med en garanti på 100.000 kr. efter 2018-niveau. Det er så det, der i dag hedder 114.000 kr.

Nu tager regeringen så faktisk med det lovforslag, vi behandler her i dag, et opgør med den aftale fra dengang, som nogle af partierne jo selv var med til. Moderaterne var ikke, for de var ikke i Folketinget på det pågældende tidspunkt. Men Venstre og Socialdemokratiet var jo og indgik med åbne øjne en aftale, der havde nogle gode elementer, synes vi i Danmarksdemokraterne. Man gør nu det, at man lemper. Så der er en risiko for, at man kan øge tilstrømningen til Danmark af udlændinge, der har svært ved at integrere sig her i landet. Det er rigtig skidt, og derfor er der grund til at advare imod den del af aftalen. Vi havde gerne set i Danmarksdemokraterne, at reglerne for ægtefællesammenføring blev fortsat på det niveau, vi har i dag, altså fortsat stramme. Og det er jo så desværre ikke tilfældet, og derfor er vi kritiske over for den her del af forslaget.

Jeg noterer mig, at regeringen har kaldt det en justering af sprogkravet til den herboende i ægtefællesammenføringssager, men man kan sige – og en af ordførerne fra regeringen var også inde på det – at det her forslag jo faktisk reelt de facto er en afskaffelse af sprogkravet, fordi det, der sker, er, at den herboende ægtefælle med lovforslaget vil kunne opfylde sprogkravet, hvis man har været i beskæftigelse i alene 5 år i sit arbejdsliv. Det synes vi i Danmarksdemokraterne jo er skidt, fordi det betyder, at man ikke nødvendigvis er særlig god til dansk efter have været i landet i 5 år, fordi man kan leve i et parallelsamfund et eller andet sted, der gør, at man i virkeligheden ikke kan sproget godt nok.

En ting er jo at kunne forstå og måske kunne tale noget helt basalt dansk, men noget andet er klart at kunne vise det ved en danskprøve. Der afskaffer man jo så det. Det vil sige, at man ikke længere har et bevis for at kunne tale dansk og forstå dansk. Det eneste, der skal til, er i virkeligheden, at man står i en kiosk på Nørrebro i 5 år, og så er man berettiget til at gå ind på de her vilkår. Så er der selvfølgelig nogle andre krav, som skal opfyldes, vil ministeren sige. Men danskkravet er i den grad udvandet med det, regeringen er kommet frem med her.

Så det bør være tydeligt for enhver, at der med det her lovforslag ikke vil være et reelt sprogkrav for den herboende ægtefælle, og at det dermed også vil blive mindre attraktivt for udlændinge i Danmark at lære dansk. Og det er jo ikke det, vi har brug for. Vi har faktisk brug for, at det bliver meget mere – meget mere – attraktivt at lære dansk, for det er jo det, der kan gøre, at man på den lange bane kan klare sig godt og bidrage i et samfund som det danske. Med lovforslaget tager regeringen også et opgør med den skærpelse, der er blevet indført – som jeg var inde på før – med hensyn til bankgarantien, og det er vi selvfølgelig også kraftige modstandere af.

Jeg vil også godt komme ind på noget af det, der er godt i lovforslaget. For der er søreme også gode ting. Der er fornuftige tiltag, når det gælder højtuddannede udenlandsdanskere, der fravælger attraktive jobtilbud i Danmark, fordi de ikke kan få familien med hjem. Her er der noget fornuftigt i det lovforslag, der her kommer fra regeringen. Det, vi så godt kunne tænke os i Danmarksdemokraterne, er en reel opdeling af de her elementer, for det er klart, at de første to er meget, meget dårlige initiativer og ufornuftige og lempende initiativer på udlændingeområdet, og det kan vi ikke støtte. Den anden del er fornuftig nok.

Så vores opfordring til regeringen og de andre partier her i dag er, at vi får delt det her lovforslag op, sådan at det bliver muligt at tilkendegive det, man er positiv over for, og så kunne stemme for det, hvorimod det, man synes er et skidt signal og dårlig lovgivning, kan man få lov at stemme imod. Det får vi jo se om regeringen er med på. Det vil jeg glæde mig til at høre under debatten.

Tak. Der er lige et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Der blev sagt en del forkerte ting på talerstolen, men noget af det, som jeg synes var vildest, var det der med, at ordføreren har så meget imod de dele, der handler om sprogkrav og størrelsen på den økonomiske garanti, når egen partiformand selv har foreslået noget lignende.

Altså, da fru Inger Støjberg var minister på udlændingeområdet i det her land, foreslog hun, at den økonomiske garanti skulle være på 57.000 kr., og hun foreslog, at det skulle være nok at have bestået danskprøve 2 sammenholdt med alle de andre krav på integrationsområdet. Og så var det hr. Martin Henriksen, som nu er blevet formand for Nye Borgerlige, som tog det op i forhandlingerne.

Så kan ordføreren ikke prøve at gøre mig lidt klogere på, hvordan det kan være, at den politik, fru Inger Støjberg introducerede for Folketinget og for danskerne, nu er en politik, som hr. Peter Skaarup siger er slap?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tager udgangspunkt i det lovforslag, regeringen har fremsat her i dag. Nogle af regeringspartierne – altså Socialdemokratiet og herunder specielt ministeren, der sidder hernede og griner, og Venstre – giver udtryk for fortsat at ville føre en stram udlændingepolitik. Det gik man til valg på. Moderaterne, som hellere vil modtage 7.000 flygtninge om året, eller hvad det nu er – det kan vi vende tilbage til – har en lempelig udlændingepolitik, og det er så de ender, der skal nå sammen i regeringen.

Men uanset det, så er det, vi er nødt til at tage udgangspunkt i, det lovforslag, der ligger på bordet i Folketinget i dag. Det er det, vi behandler. Og der tillader jeg mig at sige: Var der ikke noget med, at regeringen ikke ville lempe på udlændingepolitikken, hr. Frederik Vad? Hvorfor gør man det så?

Værsgo til spørgeren.

Men det lovforslag, vi står med i dag, er fru Inger Støjbergs politik. Altså, det er fru Inger Støjbergs politik, vi behandler i Folketingssalen i dag. Det var den, hun fremlagde for Folketinget.

Altså, hr. Peter Skaarup, den der kampagne holder jo ikke. Det her er idéer, der er født hos fru Inger Støjberg i hendes ministertid, og som vi nu bringer op for at gøre nogle regler, som i øvrigt stadig væk er nogle af de strammeste i hele Europa, mere smidige. Det der holder ikke, hr. Peter Skaarup.

Værsgo til ordføreren.

Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor hr. Frederik Vad hæfter sig ved et eller andet, der måske en gang er foregået i fortiden. Det, som vi er nødt til at forholde os til i Folketinget, er jo det, som vores kære minister og regeringen fremsætter af forslag. Lemper man på udlændingepolitikken? Ja, det gør man. Er det forståeligt, når nu både Venstre og Socialdemokratiet gik til valg på fortsat at have en stram udlændingepolitik? Nej, det er ikke forståeligt. Og hr. Frederik Vad kan komme med alle mulige mærkelige spørgsmål her i Folketingssalen, men det ændrer ikke ved, at man lemper udlændingepolitikken i dag, hvis det her bliver vedtaget. Hvorfor gør man dog det?

Tak. Så er der en kort bemærkning til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke superlang tid siden, der var en historie om en dansk topforsker, som var blevet gift med en amerikaner. Han tog sin familie og rejste til USA, for han kunne ikke få lov at få sin ægtefælle til Danmark, fordi han havde forladt det danske uddannelsessystem, da han gik i 1. g. Dermed kunne han ikke dokumentere, at han havde gyldige danskkundskaber. Havde han taget 2. g med, havde han kunnet. Synes hr. Peter Skaarup, det giver mening, at en dansk topforsker, fordi han har forladt Danmark efter 1. g, så ikke kan få sin ægtefælle med hjem med det resultat, at han og hans familie nu bor i USA og bidrager til amerikansk vækst og velstand?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er blevet præsenteret for rigtig mange sager – og det er hr. Torsten Schack Pedersen sikkert også – via mail og personlige samtaler med folk, der kan sætte spørgsmålstegn ved håndteringen af deres egen personlige sag, og jeg er fuld af forståelse for, at der er nogle, der har udfordringer med vores udlændingelovgivning. Nogle gange er det også uretfærdigt, synes man. Problemet er, at det, vi gør her i Folketinget, er, at vi laver lovgivning, og når vi laver lovgivning, skal vi jo gøre det på en måde, hvor vi ikke får en lempelig udlændingepolitik, som generelt set gør, at den udlændingepolitik, vi har i Danmark, bliver for slap, med det resultat, at der i stort tal kommer flere fra udlandet til Danmark. Det var jo det, der skete under den gode gamle statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Det var det, der var nogle partier, bl.a. Venstre, der fik lappet på dengang.

Det, der er risikoen, når man nu går ind og laver lempelige regler på det her område, er, at vi igen bliver attraktive i det mønster, vi ser blandt migranter rundtomkring i Europa, hvis antal sætter rekord i de her år. Derfor er der, når regeringen lemper, en risiko for, at vi bliver modtagecenter for endnu flere asylsøgere og familiesammenførte, som ikke skal være her. Det er derfor, det, Venstre gør, er forkert.

Tak! Værsgo til spørgeren.

Det overrasker mig jo ikke, at Danmarksdemokraterne mener, at enhver ændring betyder, at så åbner vi porten og ligesom sender et transportbånd med horder ind over landets grænser. Men det bliver jo ikke rigtigt af, at Danmarksdemokraterne gentager det igen og igen. Jeg funderer bare over, om hr. Peter Skaarup ikke synes, det er besynderligt, at en 46-årig slagteriarbejder på Tican i Thisted, som ikke har færdiggjort folkeskolen, ikke kan blive familiesammenført, til trods for at vedkommende har været på arbejdsmarkedet i 30 år. Men fordi han ikke har papir på sine danskkundskaber, er det helt umuligt. Og man mener, at det simpelt er hen et digebrud i udlændingepolitikken, hvis han kan få sin ægtefælle til Danmark.

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg vil jo meget gerne, hvis man kan hjælpe mennesker, der burde have lov til at være her på den ene eller den anden måde. Men hvis vi laver lovgivning, der lemper udlændingepolitikken i Danmark, så er der en kæmpekæmperisiko for, at Stine Bosse og nogle af de andre Moderater får trukket Venstre og Socialdemokratiet til at gå med til endnu lempeligere forhold på udlændingeområdet. Det er jo der, vi er. Det er det, der er sket med det her lovforslag, når man både sænker bankgarantien og reelt afskaffer danskprøven.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre – nu fra sin rigtige plads.

Tak. Jeg prøvede lige at kuppe mig til en lidt bedre placering her i Folketinget. Jeg tror også, at jeg har siddet der engang, men sådan går det jo op og ned.

Jeg vil bare lige korrigere én ting. Det her handler jo ikke om udlændinge; det handler om danskere. Og det er det, som hr. Torsten Schack Pedersen også var inde på. Dem, som vi har fået mange henvendelser om i forhold til nogle af de ting, vi ændrer i dag, ikke mindst danskkravet, er jo helt almindelige, jævne danskere, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har taget en lang uddannelse. De er ikke udlændinge. De er danskere, som gerne vil have deres thailandske eller sydamerikanske kone til Danmark. Det er ikke udlændingepolitik. Det er politik om jævne danskere, og så vil Danmarksdemokraterne åbenbart blive ved med at lave en klasseinddeling af danskere; de fine med de lange uddannelser kan få lov til at få deres udenlandske ægtefæller til Danmark, men ikke den jævne del af befolkningen.

Kan Danmarksdemokraterne som et parti, derellers, synes jeg nok, påstår at repræsentere danskerne, virkelig forsvare det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror altså ikke helt, at fru Zenia Stampe har sat sig ind i det her lovforslag. Det er rigtigt, at der er nogle danskere, der gerne vil have en udenlandsk ægtefælle til Danmark, men der er jo også en række folk fra f.eks. MENAPT-landene, altså folk, der er kommet hertil som f.eks. flygtninge, og som gerne vil have en udenlandsk ægtefælle hertil.

Ønsker vi at bremse tvangsægteskaber? Ønsker vi at bremse den her onde cirkel, der gør, at der kommer rigtig mange mennesker fra MENAPT-landene, altså typisk fra Mellemøsten, til Danmark? Ja, det gør vi jo i Danmarksdemokraterne. Jeg tror ikke, at Radikale Venstre gør det. Så havde man nok stemt anderledes igennem årene, når man havde ageret inden for udlændingepolitikken. Hovedproblemet er i virkeligheden, at Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne, altså regeringen, lader sig påvirke af bl.a. fru Zenia Stampe til på et forkert grundlag at lempe udlændingepolitikken. Og det kommer til at svie til os på den lange bane.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er ked af at sige det, men det handler ikke om de mennesker. De mennesker, der kommer udefra, og som er udlændinge og kommer til Danmark, er jo i danskuddannelsessystemet. De får de her danskuddannelser. Dem, som det her krav har ramt, er mennesker, der er født og opvokset i Danmark. Det er Stefan Thorbjørn, som har skrevet til mig det sidste halve år, og som er fuldblodsdansker, men til ham siger hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne, at i stedet for at køre lastbil eller arbejde på et lager skal han nu bruge tid på at gå på sprogskole for at dokumentere, at han taler sit eget modersmål. Det er dem, vi taler om i dag. Det er ikke udlændinge. For de kommer helt af sig selv til danskuddannelse. Det er dem, altså sådan nogle som Stefan Thorbjørn, som vi snakker om i dag.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, om fru Zenia Stampe har gået en tur på Nørrebro for nylig og mødt nogle af de mennesker, som fru Zenia Stampe kalder danskere. Kan nogle af dem, vi taler om her, dansk? Ja, nogle kan da heldigvis, men det, man gerne vil med en danskprøve på det niveau, som den ligger på, er jo at sikre sig, at de kan dansk, at de kan klare sig i Danmark, og at de kan integrere sig. Sproget er helt klart en forudsætning for det, og der er desværre tale om, at man med det her forslag nu giver mulighed for, at man kan arbejde nogle år på et pizzeria, og så har man bestået kravet. Har man gjort det, kan man så dansk? Ikke i min bog, nødvendigvis.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som jeg også har givet udtryk for, er jeg lidt skeptisk i forhold til det her og har ikke taget endelig stilling, men vil gøre det i forbindelse med udvalgsarbejdet. Men jeg må bare sige til hr. Peter Skaarup, og nu har jeg hørt det, jeg ved snart ikke hvor mange gange, at vi skal lade ligge, hvad der skete i fortiden, og at vi nu skal se fremad. Nej, det skal vi da ikke. Der er da lovgivning herinde, som man også må forholde sig til. Hr. Peter Skaarup ved garanteret, at det her forslag ikke bliver delt op. Det er sådan en venteposition. Hvis nu ikke det bliver delt op, og det gør det ganske givet desværre ikke, hvad vil Danmarksdemokraterne så stemme til det her?

Værsgo til ordføreren.

Vi kommer til at stemme nej til det her forslag. Der var nogle drøftelser med ministeren på et tidspunkt, hvor jeg tror der var flere partier end Danmarksdemokraterne, der gerne ville have, at det blev delt op, for man var sådan set positiv over for, at nogle, der f.eks. har arbejdet på en dansk ambassade, kan få nogle muligheder, men det ville regeringen ikke på det tidspunkt. Men jeg håber da, at sådan en normal fairness-holdning er, at man kan dele et forslag som det her op, ligesom andre lovforslag tit bliver delt op herinde. Det vil vi i hvert fald arbejde for. Men bliver det ikke delt op, er der noget stof i det her, der er så negativt, så lempeligt, at så kommer vi til at stemme nej.

Værsgo til spørgeren.

Det er en helt god oplevelse at opleve hr. Peter Skaarup som strammer i dag. Tak for det.

Værsgo til ordføreren.

Selv tak.

Så er det hr. Mohammad Rona fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg tror, vi lige skal have afklaret nogle misforståelser her, for det her har jo ikke noget med asylpolitik at gøre. Asylpolitik og familiesammenføring er et helt andet system. Det her handler jo sådan set om noget helt andet. Det her handler jo, som nogle af de eksempler, der sådan set er kommet frem, viser, om danske statsborgere, der faktisk har svært ved at få deres ægtefælle til Danmark. Det er jo et problem.

Jeg vil bare lige spørge ordføreren her: Kan ordføreren bekræfte, at regler for familiesammenføring ikke omfatter flygtninge?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke sådan generelt give hr. Mohammad Rona ret i. For det, der sker, når man lemper på en del af udlændingepolitikken, er jo, at man blandt menneskesmuglere kigger sig omkring i Europa og ser på, hvor det er nemmere at komme til, og hvor man gerne vil sende folk hen. Derfor kan det få betydning for antallet af asylansøgere. Lad mig minde om, at dengang den gamle VK-regering startede der i 2001 – det var Anders Fogh Rasmussen, der var statsminister – var det første, der skete, da man annoncerede, at man ville stramme bl.a. familiesammenføringsreglerne, at asyltallene fald markant. Så alene forventningen om, at der her bliver strammet eller lempet, har betydning for, hvor mange asylansøgere der kommer rundtomkring i Europa. Det er simpelt hen, fordi menneskesmuglerne aflæser stemninger og finder ud af, hvor man vil sende folk hen, og hvor det er billigst eller dyrest at sende folk hen.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Igen blander man det sammen. Jeg tror ikke, der er nogen smuglere, der tænker på den måde, og at fordi man justerer en lille ting for herboende danskere, vrimler det lige pludselig hen over grænsen. Det tror jeg simpelt hen ikke på. Altså, det er ikke rigtigt.

Det vil sige, at når der fremadrettet kommer nogle af de her sager, hvis der kommer nogle af de her sager – det håber jeg jo selvfølgelig ikke – og der f.eks. er en etnisk dansk mand, en dansk statsborger, der ikke kan få sin kone hertil, er jeg jo sikker på fra nu af, at så vil hr. Peter Skaarup og Danmarksdemokraterne sige, at det bare er ærgerligt for vedkommende. Er det rigtigt forstået?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo ikke til at sige, hvad der sker i fremtiden. Jeg siger bare, at det har betydning, hvordan man indretter sin udlændingepolitik. Det viser al erfaring. Det har betydning. Sverige har ført en meget, meget liberal udlændingepolitik igennem årene, både når det gælder asyl, og når det gælder familiesammenføring, og hvad er der sket? Man får ikke strammet op, dengang Danmark gør det, og det betyder, at der kommer rigtig mange asylansøgere og familiesammenførte dertil. Så kan det godt være, at hr. Mohammad Rona har ret i, at det, man sidder og nørkler med af spidsfindigheder og teknik i et lovforslag, ikke handler om asylansøgere; det kan hr. Mohammad Rona da have fuldstændig ret i. Men det er en signalgivning. Det er et signal, man giver via lovgivningen, som har betydning for, hvor mange asylansøgere der kommer, så på den måde hænger det sammen.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Altså, man kan jo oprigtigt blive i tvivl om, om hr. Peter Skaarup har læst det her lovforslag. Jeg må sige, at jeg godt kan forstå, hvis man bliver lidt forvirret, for dansk udlændingelov er jo virkelig, virkelig mange regler og virkelig, virkelig mange lovkomplekser – nærmest. Det her handler jo ikke om asylpolitik. Det handler faktisk ikke engang om familiesammenføring. Det handler om ægtefællesammenføring, som er et andet sæt regler, eller jeg har nærmest lyst til at sige et syvende sæt regler. Der har hr. Peter Skaarup jo selv været ansvarlig for, at vi har et kludetæppe af en dansk udlændingelov.

Men jeg vil bare gentage fru Zenia Stampes spørgsmål. Når nu man står her på talerstolen og kommer fra et parti, som skal repræsentere danskerne, skal man så ikke også repræsentere de danskere, som har en ægtefælle fra udlandet?

Værsgo til ordføreren.

Grunden til, at vi er modstandere af det her forslag, er jo, at når vi får tallene fra ministeren, kan vi se, at en pæn del af dem, som det her vil komme til at handle om, er folk, der oprindelig stammer fra Mellemøsten, og som jo har haft en overvægt af arrangerede ægteskaber og har en kultur, hvor man har meget, meget svært ved at integrere sig i Danmark. Skal vi så med lovgivning lempe nu, sådan at det bliver nemmere at få sin ægtefælle hertil fra Libanon eller fra et andet sted? Skal vi lempe yderligere på det, end tidligere regeringer har gjort? Nej, det synes vi jo ikke at man skal. Det er derfor, vi siger, at det godt kan være, at nogen er optaget af, at man kan hjælpe nogle danskere, men det hjælper altså også for en stor dels vedkommende nogle mennesker, som i hvert fald Venstre og Socialdemokratiet, men ikke så meget Moderaterne, har sagt at man bestemt ikke vil lempe for.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg vil stadig bare ikke skulle blande mig i, hvordan hr. Peter Skaarup forbereder sig til sådan en første behandling her. Men jeg er oprigtigt i tvivl om, om Danmarksdemokraterne har læst det her lovforslag. I hvert fald kan jeg bare løfte sløret for, at Enhedslistens kritik af det her lovforslag er, at det ikke omhandler de mennesker, som hr. Peter Skaarup står og siger på talerstolen at det omhandler. Det er jo ikke rigtigt, hvad hr. Peter Skaarup står og siger.

Værsgo til ordføreren.

Nu kan vi jo under udvalgsbehandlingen skaffe de tal på, hvor mange det her vil betyde noget for, hvis det havde været politik i f.eks. 2023 eller 2022 og tilbage i tiden. Vi har set nogle af de her tal, og vi er overbevist om, at det hænger sammen sådan, som jeg siger. Der er nogle udfordringer med det her. Det er ikke kun danskere, det her handler om. Det er altså også nogle, der har en baggrund fra det, som vi teknisk kalder MENAPT-landene. Derfor tror jeg sådan set heller ikke, at nogen af regeringspartierne er helt vilde med det her forslag. Man er bare blevet tvunget til det af Moderaterne.

Så siger vi tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu hr. Mads Olsen fra SF som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg tager den her ordførertale for Carl Valentin, der desværre ikke har mulighed for at være her i dag. Også tak til ministeren for det her lovforslag, som jeg mener indeholder mange gode tiltag. Generelt er vi i SF glade for, at familiesammenføringsreglerne forbedrede, og vi ser dette lovforslag som et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en mere retfærdig familiesammenføringslovgivning. Det er nødvendigt både for de enkelte personer, der bliver fanget af systemet, og for samfundet, der ellers går glip af højt specialiseret arbejdskraft, som vi i den grad mangler. Det skal være attraktivt for udlandsdanskere at vende hjem med familien, så de kan komme tilbage til Danmark og gøre brug af deres erhvervede kompetencer til fordel for dansk erhvervsliv og samfund.

Alternativet er, at udlandsdanskere imod deres vilje bliver tvunget til at blive i udlandet for at få familielivet til at hænge sammen. Det kan både de enkelte personer, dansk erhvervsliv og det danske samfund ikke være tjent med. Vi har særlig brug for den her lovændring, for at Danmark i højere grad end i dag vil kunne tiltrække og fastholde forskere og andre højtuddannede, som virksomheder og universiteter har brug for. Hjemvendte udlandsdanskere er nemlig en stor ressource for Danmark, da disse personer i høj grad bidrager til innovation, forskning og et stærkt erhvervsliv. Det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning mod nogle mere retfærdige regler. I SF mener vi dog stadig væk, at reglerne generelt er for rigide og detaljerede, og at der er meget mere at gøre, men det ændrer ikke på, at vi støtter forslaget. Tak for ordet.

Tak for den tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Man skulle næsten tro, at der imellem ministrene i regeringen er en hemmelig konkurrence om, hvem der kan sambehandle flest mulige lovforslag i et, for det lovforslag, som vi skal behandle, indeholder intet mindre end syv forskellige forslag til ændringer på udlændingeområdet. Der er i lovforslaget både positive og negative ændringsforslag, og af den årsag vil vi i Liberal Alliance gerne foreslå, at lovforslaget deles, så hvert parti kan tage stilling til de enkelte forslag og stemme efter deres egen overbevisning.

Men lad mig begynde med de forslag, som vi i Liberal Alliance synes er positive. I lovforslaget foreslås det, at der etableres en ny opholdsordning, der giver udlandsdanskere, der vender hjem, adgang til at tage deres familie med. Det er et forslag, vi i Liberal Alliance ser meget positivt på, for det vil forhåbentlig kunne trække flere efterspurgte udlandsdanskere tilbage til Danmark. Samtidig er vi i Liberal Alliance også positiv over for forslaget til de skærpede vandelskrav.

Men der er også forslag, vi er meget skeptiske over for, for det foreslås at halvere den økonomiske sikkerhedsstillelse, men uden nogen overvejelse fra regeringens side om, hvorfor det er nødvendigt at sænke beløbet så markant. Det foreslås at etablere en lukket opgavebank for danskprøverne på grund af rekrutteringsudfordringer, men en genanvendelse vil i den grad være at eksperimentere med kvaliteten af vores danskprøver. Vi taler altså om prøver, der ikke kun relaterer sig til ægtefællesammenføring, men også opholdstilladelse og dansk indfødsret. Jeg må ærligt sige, at jeg deler den bekymring, som Københavns Universitet har, om, at genanvendelse af danskprøver kan øge risikoen for plagiat og eksamenssnyd, og det synes jeg ikke vi skal risikere.

Så foreslås det at justere sprogkravet til den herboende ægtefælle i ægtefællesammenføringssager, så de ikke længere skal dokumentere danskprøve 3, men kan nøjes med 5 års erhvervserfaring. Det er mig fortsat uvist, hvorfor regeringen ønsker at lempe sprogkravet. Hvad er bevæggrundene for lempelsen? Hvad er incitamentet for, hvor mange man forventer at godkende med de nye foreslåede krav? Har man overhovedet undersøgt konsekvenserne? I går på det sociale medie X skrev Moderaternes ordfører, at justeringen af sprogkravet er relevant for herboende ægtefæller, der ikke kan dokumentere deres sprogkundskaber, fordi de har mistet deres eksamenspapirer. Men vil det sige, at regeringen vælger at lempe sprogkravene for alle for at hjælpe enkelte, der har mistet deres eksamensbevis, og hvorfor vælger man ikke at begrænse lempelsen til kun at omhandle dem, det reelt set handler om? For med den foreslåede lempelse vil vi risikere at godkende nogen, der ikke taler et tilstrækkeligt dansk. Hvis vi skal sikre en ordentlig integration af ægtefællesammenførte, er det vigtigt, at deres herboende ægtefæller taler sproget, og så er en lempelse af sprogkravet ikke vejen frem.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil føre en udlændingepolitik, der er stram, men samtidig ikke betyder, at uhensigtsmæssige regler skal spænde ben for almindelige familier. Men mit spørgsmål er, hvor uhensigtsmæssige reglerne er, hvis man i lovforslaget ikke engang kan begrunde behovet for lempelserne. Det er med en stram udlændingepolitik lykkedes os at sætte en prop i antallet af ægtefællesammenføringer, som er noget af det, der fører til allermest ukontrolleret ikkevestlig indvandring. Det arbejde vil regeringen nu sætte over styr, fordi man lemper kravene for alle og ikke kun de danskere, der har smidt deres eksamenspapirer væk. Dem vil vi i Liberal Alliance også gerne hjælpe, men det kan man gøre på mange andre måder end at lempe kravene helt generelt.

Jeg synes, regeringen skal gå tilbage til samlebåndet og genoverveje behovet for lempelse af sprogkravet, halvering af den økonomiske sikkerhedsstillelse samt genanvendelse af danskprøver. Tak.

Tak for den tale. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Det er en fejl, at jeg har tastet mig ind.

Okay, så går vi videre. Så er det hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. I sommeren 2021 skriver Ekstra Bladet om nogle af de her mærkelige sager, og der siger Liberal Alliances Henrik Dahl, og jeg citerer:

Det kan ikke være meningen, at man skal leve op til en hel masse dokumentationskrav, hvis det er klart for enhver, at man er dansk og taler dansk. Det lyder meget mærkeligt. Citat slut.

Hvad er det, man skal regne med, når man hører Liberal Alliance i 2021 sige, at det er nogle tåbelige dokumentationskrav, og at der må kunne gøres noget, men så komme med en afvisning af det lovforslag, der præcis lemper på dokumentationskrav, som kan være vanskelige at opfylde, hvis man har forladt folkeskolen i 8. klasse og har boet og arbejdet i Danmark hele sit liv.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det, jeg hæfter mig ved ved lige præcis den lempelse, som der lægges op til i det her lovforslag, handler om, at man ikke kun har afgrænset det til eksempelvis danske statsborgere, der er født og opvokset i Danmark, men at man lægger op til, at det er alle, der søger om ægtefællesammenføring, der skal kunne leve op til de her krav omkring erhvervserfaring. For hvis man nu havde indskrænket det til rent faktisk kun at omhandle dem, man reelt set gerne vil hjælpe, og som vi også gerne i Liberal Alliance vil hjælpe, så havde vores indstilling til forslaget måske været anderledes.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så Liberal Alliance er enige i målet, men mener, at man kunne gøre det bedre. Men er Liberal Alliance så klar med et konkret forslag? For jeg tror, at det, som Liberal Alliance foreslog der, ikke ville være i overensstemmelse med internationale konventioner, altså hvis man skal være født i Danmark for at være dansk statsborger. Der har vi tidligere haft nogle problemer, hvor vi så har strammet på anden vis.

Så Liberal Alliance har et forslag, der ikke kan lade sig gøre, og ellers så er det bare ærgerligt for de her mennesker?

Værsgo til ordføreren.

Vi synes, at man eksempelvis skulle have set nærmere på den del, der egentlig også er i forslaget, i forhold til at danskere skal kunne få lov til at gå op til en danskprøve, der så vil, hvad kan man sige, gøre, at de opfylder dokumentationskravet i forhold til danskkundskaber. Derudover er der jo mange andre anderledes måder, man kan vurdere danskkundskaber på, bl.a. ved en individuel vurdering. Men her lægges der op til, at dem, der ansøger om ægtefællesammenføring, egentlig bare skal sende en beskrivelse, og så kan de nærmest bare godkendes.

Tak. Så er der en kort bemærkning. Mohammad Rona fra Moderaterne som spørger. Værsgo.

Tak for det. Jeg ville faktisk egentlig ikke have stillet noget spørgsmål, men jeg blev alligevel lidt nysgerrig – også lidt i forlængelse af hr. Torsten Schack Pedersens bemærkning. Hvordan vil man så rent lovteknisk justere, så det kun rammer nogle af dem, som man nu vil ramme, for loven er vel lige for alle? Så jeg er sådan set meget nysgerrig på, hvordan man fra Liberal Alliances side så gerne vil lave en lov, som kun rammer nogle.

Værsgo til ordføreren.

Man kan sige, at det, der skal vurderes, handler om, at dem, der søger og skal godkendes til ægtefællesammenføring, også lever op til at kunne dansk på et givent niveau. Der har vi tidligere sagt, at man skal dokumentere at have bestået danskprøve 3. Hvis man så kan se, der er nogle uhensigtsmæssigheder i den form, altså at der er nogle, der ikke kan dokumentere det, eksempelvis ved at de har smidt deres 9.-klasseseksamenpapirer væk, kunne man jo ændre loven således, at en individuel konkret vurdering kunne bero på, at man måske så kunne få dispensation for at opfylde den form for krav, ligesom man gør på så mange andre områder, bl.a. når man søger optagelse på videregående uddannelser.

Værsgo til spørgeren.

Så det, jeg sådan set hører, er, at ordføreren faktisk vil skabe mere bureaukrati, altså at man også skal begynde at have individuelle samtaler eller individuelle vurderinger i forhold til det. Jeg så da i hvert fald lige, at på deres landsmøde havde Liberal Alliance et statement om, at man nu også ville afbureaukratisere. Det her er jo bureaukrati. Så vil man skabe endnu mere bureaukrati, og det kan jeg sådan set ikke se fordelen i. Man skal også lige huske på, at det her er en lille justering af sprogkravet. Alle de andre krav er der stadig.

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes alligevel, det er vildt, at Moderaternes ordfører siger, at et forslag om, at en sagsbehandler skal kunne tage en individuel konkret vurdering, skaber bureaukrati. Det kunne bl.a. godt bero på en individuel samtale. Men jeg er ret sikker på, at det ville skabe markant mindre bureaukrati, end hvad det her lovforslag reelt set lægger op til.

Tak. Så prøver vi lige hr. Frederik Vad igen – og ser, om knappen har sat sig fast igen, eller om den er god nok. Værsgo.

Nej, nej, det var, fordi jeg blev inspireret af et svar, ordføreren kom med. Det lyder på ordføreren, som om at det her beskæftigelseskrav, som kan erstatte sprogkravet, bare er et beskæftigelseskrav, man ligesom kan opfylde sådan her med et fingerknips. Hvis man dykker ned i det, kan man jo se, at man skal kunne dokumentere, at man har lært et tilstrækkeligt dansk ved at være på den arbejdsplads. Udlændingestyrelsen kan f.eks. ringe til vedkommende for at finde ud af, om vedkommende kan ordentligt dansk. Man kan bede arbejdsgiveren om at dokumentere – f.eks. kunne der være tale om en byggeplads med rigtig mange udlændinge ansat – at der bliver talt et ordentligt dansk. De her oplysninger skal kunne samkøres med indkomstregisteret, så man kan finde ud af, om der er tale om fuparbejdspladser eller et eller andet andet apropos den sagnomspundne kiosk. Vil ordføreren ikke bekræfte, at der altså følger nogle krav med til de arbejdspladser og de arbejdsgivere, som de mennesker, der gerne vil undslippe danskkravet, skal kunne arbejde på for at kunne leve op til det nye krav her? Det lyder jo, som om det bare er en gavebod det her. Det er altså ikke tilfældet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er uenig med Socialdemokratiets ordfører lige på det her område. Hvis vi læser bemærkningerne til lovforslaget om, hvordan man har tænkt sig at sikre, at folk så også har 5 års erhvervserfaring og kan snakke et tilstrækkeligt dansk, kan vi se, at man vil starte med at vurdere på baggrund af en beskrivelse, som ansøgeren – altså ansøgeren selv – skriver, og den vil man sammenholde med den løn, ansøgeren har fået, for at se, om det stemmer overens. Hvis det nogenlunde stemmer overens og man mener, at jobfunktionen gør, at man vurderer, at vedkommende kan snakke dansk, så godtager man rent faktisk ansøgningen, uden at der er dokumentation fra arbejdsgiveren eksempelvis, og uden at man har ringet og snakket med ansøgeren for at sikre sig, at vedkommende rent faktisk også kan snakke et tilstrækkeligt dansk.

Værsgo til spørgeren.

Men tro og love-erklæringer har vi jo på alle områder, når det gælder ægtefællesammenføring, familiesammenføring, statsborgerskab osv. Selvfølgelig skal man på tro og love sige, at de oplysninger, man har givet, er korrekte. Men det, ordføreren taler uden om, er, at i tvivlsspørgsmål, i tvivlstvister, kan man sige, kan og vil Udlændingestyrelsen gribe til et personligt interview, kontakte arbejdsgiveren og kræve yderligere dokumentation. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er jo kun i de tilfælde, hvor de ikke mener, at beskrivelsen oplyser dem tilstrækkeligt i forhold til ansøgerens danskkundskaber. Men beskrivelsen, som ansøgeren medsender, kan være skrevet af andre. Derudover kan det også godt være sådan, at man, selv om der står, at man har en funktion i en kommune, ikke nødvendigvis have borgerkontakt. Der er flere ting, man ikke rigtig følger op på i forhold til måden, man ønsker at udmønte lige præcis det her på.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Tak for ordet, formand. I løbet af 2023 beskrev medierne, hvordan danske familier er kommet i klemme med de nuværende familiesammenføringsregler. Flere helt konkrete sager kom frem. Det var sager, hvor helt almindelige danske familier var låst til systemet. Det var sager, hvor politikere på begge sider af den politiske midte tog afstand fra reglerne.

F.eks. kunne en dansk mand ikke få sin udenlandske ægtefælle til Danmark, fordi manden ikke kunne påvise og dokumentere sine danskkundskaber. Det var så, på trods af at manden har dansk som modersmål og sågar har arbejdet i danske virksomheder hele livet. Det lyder nærmest som et satirisk indslag, men det var faktisk virkeligheden.

Det gør vi heldigvis noget ved nu. I L 157, som vi behandler i dag, justerer vi reglerne, så de udlandsdanskere, der indtil videre har opgivet kampen om at vende hjem, nu fremover kan genfinde drømmen og vende hjem til Danmark. Det har været en moderat mærkesag at justere uhensigtsmæssige regler, så helt almindelige familier ikke rammes. Jeg ønsker at fremhæve to ting fra lovforslaget, som er særlig vigtige for Moderaterne.

Først indfører vi en ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendte udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Det betyder, at udenlandsdanskere fremover, hvis de får tilbudt et job i Danmark, lettere kan tage deres familie med. Det er vigtigt for os, at reglerne er skruet sammen på en måde, hvor man ikke fravælger Danmark som arbejdsland. Det gør vi noget ved nu.

I dag skal man også bestå danskprøve 3 for at leve op til sprogkravet, hvis man rejser tilbage til Danmark. Det justerer vi på – og det har vi også en debat om i dag – så man fremover opfylder kravet, hvis man mindst i 5 år har haft fuldtidsarbejde i landet og har talt dansk. Og selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at tiltrække dygtige udlandsdanskere, der får jobtilbud i Danmark.

Alt i alt mener vi i Moderaterne, at der er tale om et lovforslag, der rykker udlændingepolitikken i den rigtige retning, dog uden at gå på kompromis med grundpillerne i dansk udlændingepolitik. Vi stemmer naturligvis for.

Tak for den tale. Så er der en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak til hr. Mohammad Rona for talen. Det er jo svært at undgå at bemærke, at Moderaterne er kommet med et EU-udspil i dag. Af det fremgår det, at vi skal have 7.000 flere asylansøgere til Danmark om året, og det er jo mange. Jeg kan forstå, at hr. Mohammad Rona måske ikke er helt enig med Stine Bosse, der har sagt det her til medierne, men kan vi få at vide, hvad Moderaternes politik så er? Man lukker jo ikke bogen fuldstændig i forhold til det, jeg har set på Ritzaus Bureau. Altså, man vil stadig væk gerne tage imod flere flygtninge og fordele flygtninge rundtomkring i EU, eller hvad?

Værsgo til ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der er blevet vedtaget en migrationspagt, og i den migrationspagt er der jo også en solidaritetsnøgle, altså en fordelingsnøgle. Men det er også fuldstændig rigtigt, at det, der er i den udtalelse, der har været i dag fra vores spidskandidat, går vi ikke ind for. Vi skal ikke have 7.000 til Danmark på nogen som helst måde, og det har jeg sådan set også været meget klar omkring. Vores politik er den, at der først og fremmest er de indenrigspolitiske ting i forhold til regeringsgrundlaget. Det er det, vi sidder og arbejder med i dag. En anden ting er vores europapolitiske udspil. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre.

Værsgo til spørgeren.

Det er jeg da glad for at høre, altså at det ikke lige er 7.000, men som jeg læser det, som hr. Mohammad Rona siger til Ritzaus Bureau, kan det måske være et andet tal. Der bliver sagt:

»Vi talte om, at man virkelig skulle passe på med at sætte et tal på det her, og at det sådan set ikke er vores politik at gå ud og sprede et tal på den her måde ...«.

Det er jo meget relevant, når vi nu lemper udlændingepolitikken og regeringen får flertal for at lempe udlændingepolitikken, hvad det er for nogle tal Moderaterne så tænker sig, altså antallet af flygtningene, der skal være plads til i Danmark. Jeg kan huske gode gamle Fredrik Reinfeldt, den tidligere svenske statsminister. Han sagde noget om, at der var rigelig plads i Sverige til, at der kunne komme rigtig mange flygtninge dér. Er det det, Moderaterne gerne vil have?

Værsgo til ordføreren.

Nej, det er det sådan set ikke. Jeg tænker, at det citat fra Ritzau må have været fra i dag af, kan jeg næsten regne ud, fra her for en halv times tid siden, og det holder jeg sådan set fast i. Jeg kommer ikke til at stå heroppe og komme med et tal, om det så er 1.000, 500, eller hvad det nu er – ikke på nogen som helst måde. Vi fører den politik, som vi fører, og for os er det sådan set bare vigtigt, at den migrationspagt nu er vedtaget, og så må vi se, hvad der sker efterfølgende.

Tak. Så er der en kort bemærkning til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vælger at stille et spørgsmål til Moderaternes ordfører, og det er egentlig nok mere af nysgerrighed end noget andet.Jeg kunne godt tænke mig at høre, om det var Moderaternes krav i forbindelse med forhandlingerne, at det lige præcis skulle være 5 års erhvervserfaring i stedet for danskprøve3. Hvorfor har man valgt den her model, og hvorfor har man ikke valgt en, der måske er mere målrettet i forhold til dem, man i virkeligheden ønsker at hjælpe?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, at den her model, vi har valgt, og de drøftelser, vi har haft om den her aftale, har været rigtig gode og konstruktive. Jeg synes ikke, at vi rammer skævt. Jeg synes, at den er enormt balanceret. Jeg tror, at det ville være rigtig skævt, hvis man fjernede kravene helt, både i forhold til sprog og bankgarantier osv., men det gør vi jo sådan set ikke her. Vi justerer nogle helt almindelige regler, så udlandsdanskere f.eks. lettere kan komme til Danmark og tage deres familie med. Det synes vi kun er fair, også i forhold til den mangel, der er på arbejdskraft. Så for os er det her et totalt balanceret lovforslag.

Værsgo til spørgeren.

Lige den del har vi nok forskellige holdninger til. Jeg kunne godt tænke mig at høre om noget. Nu havde vi lige før en debat om, hvad det er for nogle krav, man egentlig stiller til i forhold til at dokumentere 5 års erhvervserfaring. Og det er jo sådan, at først og fremmest bliver man egentlig bare vurderet på baggrund af en beskrivelse, som ansøgeren selv udarbejder. Mener Moderaternes ordfører, at man ud fra en beskrivelse sammenholdt med lønstatistikker kan vurdere, hvor godt dansk en ansøger taler?

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at hr. Frederik Vad beskrev det ret godt før. Det vil jeg sådan set holde mig til. Så jeg tænker ikke, at jeg har noget yderligere at sige til det. Men det, der sådan set er vigtigt for mig, er, at den herboende ægtefælle også kan snakke dansk, også kan forstå dansk og også kan kommunikere på dansk, og det rører vi jo ikke ved.

Tak. Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti som spørger. Værsgo.

Jeg hørte ordføreren sige noget i retning af – nu fik jeg ikke skrevet citatet ned – at man ikke sådan lige kunne sammenligne Moderaternes europapolitik og den, der bliver ført i Folketinget. Er det ikke korrekt forstået? For sådan må tingene jo hænge sammen.

Og så må jeg sige til hr. Mohammad Rona, som står og væver lidt om tallet, at i går eller lidt senere har fru Stine Bosse sagt 7.000, og lige pludselig var det 0. Det er jo lidt interessant, at man nu vil lukke om sig selv. Kan man virkelig være det bekendt? Det er jo den kritik, vi andre har måttet stå model til. Og så sent som i P1 Debat i sidste uge nævnte jeg lige præcis tallet 0, da jeg blev spurgt af journalisten, hvor mange Dansk Folkeparti ville lukke ind, til stor forargelse for fru Stine Bosse, som i øvrigt også var med. Hvad er Moderaternes politik på det her område?

Værsgo til ordføreren.

De udtalelser, som Stine Bosse er kommet med i dag, har hun også været ude at bakke på igen, og tallet er ikke 7.000. Jeg kan ikke stå heroppe og komme med et helt konkret tal; det kan jeg ikke. Jeg kan ikke komme og sige, at det er 1 eller 2 eller 17, eller hvad det er. Det, der bare er vigtigt at understrege, som der også står i den pressemeddelelse, som hr. Peter Skaarup læste op, er, at tallet ikke er 7.000.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Er det 10.000 eller 15.000? Altså, der er godt nok usikkerhed omkring det her. Og fru Stine Bosse har ikke bakket på det her. Nej, fru Stine Bosse har faktisk beskyldt de journalister, der spørger hende, for, at de ikke har læst, hvad hun sagt, ordentligt. Det er noget af det dummeste, jeg endnu har hørt.

Og jeg må indrømme, at hvis jeg sad som Venstres ordfører, ville jeg være sådan lidt frysende i forhold til det valgforbund, der er imellem Venstre og Moderaterne. Det tror jeg ikke er særlig fornuftigt for Venstre, for en stemme på Venstre kan jo være en stemme på Moderaterne til europaparlamentsvalget, og det tror jeg ikke er særlig godt for Venstre, men det må de selv ligge og rode med, men jeg savner bare et tal. Når fru Stine Bosse siger 0, vil hr. Mohammad Rona ikke gengive det. Der er meget forvirring og usikkerhed.

Så er det ordføreren.

Jeg kan godt stå heroppe og sige nul. Det er jo ikke det. Det her handler om, at fru Stine Bosse har været ude at sige, at vi så skal tage imod mellem 5.000 og 7.000 flygtninge, og det står jeg heroppe og siger ikke er det rigtige tal.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger til Moderaternes ordfører hr. Mohammad Rona. Vi går videre i ordførerrækken. Det er fru Tina Cartey Hansen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg står her i dag som vikar for vores ordfører, fru Brigitte Klintskov Jerkel, der desværre ikke kan være til stede. Jeg deler dog hendes og den konservative gruppes skuffelse over dette forslag. Selv om regeringen forsøger at bagatellisere ændringerne, oplever vi i Det Konservative Folkeparti det her som en lempelse af udlændingepolitikken.

Selv om jeg jo har konstateret, at det ikke er populært at sige i dag, oplever vi det også, som om det her forslag de facto fjerner sprogkravet. Det bliver nu op til bl.a. en arbejdsgiver at vurdere og dokumentere, om der kommunikeres væsentligt på dansk – og jeg tror, at alle kender vores holdning. Det danske sprog er helt afgørende for at klare sig godt i Danmark, og det er dermed også en forudsætning for, at familier kan få succes her i landet.

Derudover vil man også at slække massivt på kravet om den økonomiske sikkerhedsstillelse. Det går direkte imod vores princip om, at man skal kunne forsørge sig selv i Danmark.

Regeringen sender med dette forslag to meget uheldige signaler: 1) du behøver ikke tale vores sprog, 2) du behøver ikke at klare dig selv økonomisk. Det var absolut ikke det, vi mente, da vi sagde, at reglerne skulle balanceres bedre.

Når det så er sagt, er der jo også elementer, som vi bakker op om, i lovforslaget. Det gælder den nye ordning for udlandsdanskere. Selvfølgelig skal danskere, der rent faktisk har etableret sig i udlandet, have nemmere ved at få familien med hjem til Danmark, for det er da et sympatisk ønske at vende hjem til sit moderland efter længere ophold i udlandet.

Vi mener også, at det er fornuftigt med en udvidelse af personkredsen, der kan tage prøve som bevis på danskkundskaber. Det vil nemlig effektivt imødekomme et problem for danske statsborgere, der ikke kan bevise deres danskkundskaber på anden vis. Derfor indstiller vi til – ligesom andre har foreslået – at ministeren deler lovforslaget op, så vi kan støtte de dele, jeg lige har nævnt.

Hvis det ikke sker, kan jeg i hvert fald godt på vores vegne sige, at så kommer vi ikke til at støtte forslaget. Og det kan undre os, for jeg har jo fået at vide af vores faste ordfører på området, at der netop blev talt om det her, inden lovforslaget blev fremsat; derfor er det også lidt ærgerligt at konstatere, at det så, vupti, blev lidt sologang for regeringen på det her område. Det er vi ærgerlige over, men som sagt opfordrer vi til en opdeling af forslaget – det håber vi der er opbakning til.

Tak til ordføreren for talen. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Med det her lovforslag foreslås det at etablere en ny opholdsordning, der giver hjemvendende udlandsdanskere adgang til at tage familien med til Danmark på samme vilkår og under samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdstagere.

Det er 2 år siden, at vi behandlede et forslag, som skulle ændre netop reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere. Dengang stod vi en situation, hvor en arbejdstager, det var typisk en specialist, kom til Danmark, fordi vi havde brug for få løst en række opgaver. Specialisten havde så sin familie med. De blev længe i Danmark, men specialisten kunne ikke få lov til at søge om dansk statsborgerskab, for så ville familien miste deres opholdstilladelse. Den regel blev så ændret, så specialisten og specialistens familie ikke længere var dårligt stillet, når de skulle søge om dansk statsborgerskab. Nu skal den samme lempelse gælde for hjemvendte udenlandsdanskere.

Uden at bruge lang tid på at ridse de mange historier og måske særligt artikler, som har været i pressen, op, så vil jeg bare sige, at det kan vi i Enhedslisten støtte. Men jeg vil også sige, at det er fjollet, at vi igen står i en situation, hvor udlændingeloven spænder ben for anstændighed og sund fornuft. Det gør vi jo, fordi en række partier herinde i Folketinget har haft mere travlt med at lave den ene stramning efter den anden, end de har haft med at lave lovgivning, som rent faktisk giver mening for både arbejdstagere, udlandsdanskere og danske statsborgere. Derfor står vi i de her situationer, hvor vi må file lidt på loven en gang imellem; loven ikke lever op til det, den skal.

I Enhedslisten har vi en meget klar holdning til det. Det skal være lettere for mennesker med permanent ophold og dansk statsborgerskab at få ægtefællesammenføring og familiesammenføring. I det seneste år har vi jo egentlig bare set, hvordan skruen er blevet strammet.

Dernæst har lovforslaget til formål at udmønte det, der fremgår af regeringsgrundlaget, hvor der står:

» ... justere sprogkravet for den herboende (ægtefælle) i forbindelse med familiesammenføring samt halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring.«

I Enhedslisten så vi jo helst, at reformen af regler for ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav fra 2018 blev rullet helt tilbage i stedet for bare lige at lempe på et hjørne af reglerne. Men vi tager imod enhver forbedring, også de små. Det er vi ikke for fine til.

Men jeg vil dog alligevel gøre opmærksom på den ulighed, der stadig forekommer i reglerne. De forslag til ændringer af udlændingeloven, som vi nu behandler, er endnu et bevis på års stramninger på udlændingeloven, som vi nu bliver nødt til hele tiden at lempe i små bidder – eller måske kan vi sige ændre i små bidder – fordi dansk udlændingelov jo er et kludetæppe af regler. Jeg synes, at det her er en rigtig god lap på det kludetæppe; men jeg synes, at det ville være bedre, hvis vi startede helt fra bunden og sikrede, at uanset om man er her på opholdstilladelse, om man lige er blevet dansk statsborger, eller om man er født dansk statsborger, skal det ikke være besværligt at få lov til at bo sammen med sin familie i Danmark.

Men jeg har også jahatten på i dag, så jeg håber, at det her kan være starten på en række positive lovforslag fra regeringen på det her område, som vil gøre det en lille smule nemmere at være udlænding i Danmark og gøre det nemmere at bo sammen med sin familie i Danmark, uanset hvor man kommer fra. Så for en sjælden gangs skyld: Enhedslisten kan støtte det her lovforslag på udlændingeområdet fra regeringen.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Det er fra hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til fru Rosa Lund for den her erkendelse, som er, at man er glad, fordi regeringen lemper på det her område. Hvad synes fru Rosa Lund om, at f.eks. Socialdemokratiets udlændingeordfører, Venstres ordfører og andre ikke rigtig vil anerkende, at man lemper på det her område? For jeg synes, det er faktuelt. Altså, man kan jo altid have politiske holdninger frem og tilbage, men faktuelt synes jeg jo at fru Rosa Lund har ret. Regeringen lemper på det her område. Man afskaffer altså et sprogkrav, og det kan lade sig gøre bare ved at arbejde i et pizzeria på Nørrebro at bestå dansk. Hvad tænker fru Rosa Lund om den tvetungethed fra regeringen?

Ordføreren.

Jeg forholder mig til det, der står i lovforslaget, og hvad ordførerne fra de forskellige regeringspartier siger, må stå for deres egen regning. Jeg kan være enig med hr. Peter Skaarup i, at det er lidt mærkeligt, at man ikke ranker ryggen og er lidt stolt af det her lovforslag. Men jeg håber også, at hr. Peter Skaarup hørte, at jeg sagde, at vi ikke synes, at det her helt er nok. Altså, man lemper jo på ægtefællesammenføringsreglerne her. Det her kommer f.eks. ikke til at hjælpe de flygtninge, som gerne vil have familiesammenføring, og det kunne vi jo godt tænke os i Enhedslisten.

Der var en kort bemærkning mere. Værsgo.

Jeg synes jo, det er forfriskende, at fru Rosa Lund stiller sig herop på talerstolen og erkender det, som vi ikke rigtig kan få regeringen til at erkende, nemlig at det er en lempelse. Jeg ved så godt, at fru Rosa Lund vil have mere, altså gerne vil have flere lempelser, og der er vi så bare ikke enige. Men tak for erkendelsen af, at regeringen lemper udlændingepolitikken. Vi kan jo så synes i Danmarksdemokraterne, at det faktisk ikke er så godt, at regeringen gør det.

Ordføreren.

Jeg kan da også være i tvivl om, om regeringen er glad for ros fra Enhedslisten på det her område. Ikke desto mindre skal de jo have den, når den skal gives, og det skal den i forbindelse med det her lovforslag. Vi kunne jo godt stille en masse ændringsforslag om alle de andre lempelser, vi gerne ville have netop på det her område, men det kommer vi ikke til at gøre til det her lovforslag, fordi for én gangs skyld synes vi faktisk, at det er et godt lovforslag, der kommer fra regeringen – og som jo også kommer efter mange års pres, vil jeg da også sige, fra Enhedslisten og fra venstrefløjen, på det her område.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som jeg før fremhævede i mit spørgsmål til Danmarksdemokraterne, er det her jo egentlig ikke udlændingepolitik. Det er politik, der handler om danskere.

Det allerførste element i det her lovforslag, som vanen tro efterhånden indeholder flere elementer, handler om at ligestille danskere, der søger om ægtefællesammenføring, med udlændinge, der søger om ægtefællesammenføring, fordi vi i dag rent faktisk diskriminerer mod danskere. Altså, det er nemmere at få ægtefællesammenføring, hvis man er udlænding og søger fra Danmark, end hvis man er hjemkommen dansker. Jeg kan ikke forestille mig, at hverken Danmarksdemokraterne eller Dansk Folkeparti kan have noget imod, at man ligestiller danskere med udlændinge i deres eget land.

Det andet element handler om uddannelse. Der undrer det mig faktisk også, at vi møder så stor modstand fra Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som jo ellers har for vane – og det synes jeg egentlig godt om – at tale imod uddannelsessnobberi og repræsenterer den jævne dansker, for det er jo lige præcis det, det her forslag handler om, nemlig at ligestille de mange danskere, som ikke har afsluttet folkeskolens afgangseksamen, som ikke har taget en lang uddannelse, og som ikke har siddet på skolebænken i mange år, med alle de danskere, der har taget lange uddannelser, og sige, at det er lige så fint at have været på arbejdsmarkedet og brugt sit sprog dér, som det er at have et eksamensbevis. I øvrigt er det jo egentlig komplet vanvittigt overhovedet at diskutere sådan noget, når vi har at gøre med danskere.

Nu har vi jo for nylig fået at vide, at vi ikke må tale ud til publikum eller tale til konkrete mennesker derude, fordi det er os, der diskuterer med hinanden. Men i stedet for at henvende mig direkte til en af dem, som det her forslag handler om, og som ser med i dag, kan jeg tale om ham. Det ved jeg at jeg må. Han er en dansk mand, der hedder Stefan Thorbjørn, der skrev til mig for et halvt år siden og sagde:

Jeg er født og opvokset i Danmark, men jeg ikke fik noget papir på min folkeskole. Men jeg har arbejdet som lastbilchauffør, og jeg har arbejdet som lagermand, og jeg har i det hele taget altid bidraget til det danske samfund. Jeg har ikke gæld ud over et billån. Jeg har gjort alt, hvad man skulle, og nu betyder reglerne, at jeg i stedet for at arbejde skal sidde på skolebænken. Og det gør jeg, fordi jeg så gerne vil have min kone til Danmark, men jeg har dårlig samvittighed over for min arbejdsgiver, fordi jeg skal sidde her på skolebænken og kræve hans forståelse for det i stedet for at bidrage som arbejdstager til den virksomhed, som jeg er så glad for at være ansat i. Og så føler jeg mig dårligt behandlet, fordi jeg jo er dansker og er lige så meget dansker som ham, der står med en lang videregående uddannelse. Hvorfor skal jeg mødes med den her type krav, som både giver mig en følelse af ikke at være god nok ligesom andre danskere, og som giver mig dårlig samvittighed, fordi jeg må bede min arbejdsgiver om at give mig fri til at sidde på skolebænken for at opfylde de her krav.

Det her er en ændring, som lige præcis er målrettet mennesker som Stefan. Og han er jo ikke alene. Da jeg tiltrådte som udlændingeordfører for et halvt års tid siden, var noget af det første, jeg deltog i, en konference om ægtefællesammenføring. Det her var hovedbudskabet. Det her er den primære udfordring. Det handler ikke om flygtningepolitik osv. Det er helt almindelige leverpostejsfarvede danskere, som bare tilhører en gruppe, der ikke har taget lange videregående uddannelser. Det er dem, der i dag bliver diskrimineret af udlændingelovgivningen, og det er simpelt hen ikke værdigt. Det er noget uddannelsessnobberi, og det er en måde at sætte et skel op mellem danskere.

Derfor handler det her ikke om udlændingepolitik. Det handler om, om vi vil legitimere forskelsbehandling af danskere, altså at det skulle være finere at have en lang uddannelse, og at det skulle gøre, at man mere har fortjent at få sin ægtefælle til Danmark end dem, som måske ikke har taget de lange uddannelser, men til gengæld har knoklet på arbejdsmarkedet – og som derfor endda har fået en helt ny pensionsordning, i anerkendelse af at det er mindst lige så meget værd som at sidde på skolebænken, at man står derude ved samlebåndet, sidder bag rattet eller er ude på lageret.

Så med de ord vil jeg sige, at ja, vi støtter det her forslag. Vi er meget glade for det. Det er klart, at der er mange andre ting, vi også godt kunne tænke os at opnå i udlændingepolitikken, men det her er så vigtigt, og det er ikke mindst et vigtigt signal til de mange danskere, der har været ramt af de her diskriminerende regler.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal gribe det an med fru Zenia Stampe. For jeg synes, at fru Zenia Stampe kun taler om danskere her. Men virkeligheden er jo, at der er tale om danskere, der er tale om ikkevestlige indvandrere, og der er også tale om udlændinge, som kommer ind under de her regler. Vi har prøvet at spørge ministeren lidt til, hvordan fordelingen mellem de enkelte grupper er, og der er faktisk en pænt stor del af dem, der får afslag på grund af det her – altså de her regler omkring danskprøven – der ikke er danske statsborgere. Derfor undrer det mig lidt, at fru Zenia Stampe bliver ved med at gentage, at det handler om danskere, for det gør det jo altså langtfra ikke kun. Så vil fru Zenia Stampe ikke korrigere det, i forhold til at det faktisk ikke udelukkende handler om danskere? Det handler faktisk også om mange andre.

Ordføreren.

Men spørgsmålet er jo, om de mennesker, som hr. Peter Skaarup hentyder til nu, vil få adgang til ægtefællesammenføring med den her ændring. Har de arbejdet 5 år på en virksomhed, hvor de jævnligt har brugt deres danske sprog? Har de haft deres egen virksomhed, hvor de løbende har brugt deres sprog? Det er jo ikke sådan, at vi fjerner et krav. Vi erstatter det med et nyt, som gør, at vi netop kan ramme mere præcist, sådan at de mennesker, som er født og opvokset i Danmark og taler flydende dansk, og hvor der overhovedet ikke er noget at komme efter, ud over at man mangler et papir, får en anden måde at dokumentere deres danskkundskaber på. Vi stiller jo ikke mindre krav til sprog, men vi skaber andre muligheder for at dokumentere sprogfærdighederne, end dem, vi har i dag.

Spørgeren.

Det kan godt være, at fru Zenia Stampe siger det nu, men under de her drøftelser i ministeriet har vi spurgt til det, og der fremgår det, at ud af de her 317 herboende personer, som i perioden 2018-2021 fik afslag på familiesammenføring på grund af sprogkravet, var 239 af dem af ikkevestlig oprindelse, 112 var ikke danske statsborgere, og 127 var danske eller nordiske statsborgere. Det er bare, fordi fru Zenia Stampe her i debatten bliver ved med at sige, at det kun handler om danskere. Vil fru Zenia Stampe ikke godt trods alt sådan i objektivitetens hellige navn sige her i Folketinget, at det faktisk ikke kun handler om danskere? Det handler også om udlændinge.

Ordføreren.

Jeg vil vove at påstå, at det primært handler om danskere. For det tal, som hr. Peter Skaarup ikke har, er, hvor mange ud af den gruppe, der i dag får afslag under henvisning til de her regler, der så vil få adgang med baggrund i de nye regler, vi skaber. For det er jo ikke sådan, at alle de mennesker, som hr. Peter Skaarup fremhæver i dag, så vil få adgang. Nogle af dem vil få adgang, fordi de kan dokumentere, at de har arbejdet 5 år eller haft deres egen virksomhed i 5 år, og vel at mærke et arbejde eller en virksomhed, hvor de løbende har brugt deres sprog. Så derfor ved vi jo ikke noget om, hvad det præcis er for nogle mennesker, men jeg tror på, at hvis man har arbejdet i 5 år og løbende talt dansk i sit arbejde eller har haft sin egen virksomhed, hvor man løbende taler dansk, så lever man jo op til sprogkravet, uanset hvilken hudfarve eller hårfarve man i øvrigt har; så kan man dansk.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg må indrømme, at det har været en mere spændende debat, end jeg egentlig havde forestillet mig. For det, jeg bare kan konkludere, er, at der bredt er en vilje, tror jeg, til at sige, at kravene vil være de samme, hvis man er udenlandsk arbejdstager her i landet og medbringer sin ægtefælle, og at man faktisk har haft mere restriktive regler for danskerne. Og man kan jo godt se, at det ikke er særlig godt. Der har været nogle urimelige sager i pressen, hvor jeg mange gange ikke har ønsket at forholde mig til, for det gør man ikke med enkeltsager, men hvor der altså har været sager, hvor man tænker: Det lyder ikke rigtigt.

Det, der så sker med det her forslag – og det synes jeg man skal beklage – er, at man roder tingene sammen. Jeg må bare sige, at både Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative, som jeg hører det, meget gerne vil dele forslaget op. Så jeg skal da bede om en kommentar fra ministeren til, om det kan lade sig gøre, for det synes jeg faktisk ville være fornuftigt, når der trods alt er et ret stort mindretal, som gerne vil have det.

I lighed med de øvrige ordførere, som har været inde på, at der er de her negative konsekvenser, må jeg jo spørge: Hvad med MENAPT-landene? Hvad med sprogkravet? Og hvad med det her beløb, som jo lige pludselig er blevet halveret? Det synes jeg altså er drastisk, må jeg sige, hvor det jo har været anderledes for ikke mange år siden; man har endda også på et tidspunkt sat det op, med god grund. Nu har man så simpelt hen halveret det, og det synes jeg faktisk er alvorligt, altså at man bare gør det sådan i et snuptag. Så jeg er meget interesseret i at høre ministerens kommentar til at dele forslaget om.

Igen må man så stå her som ordfører og sige, at regeringen for mange gange bruger knebet med at tage et lovforslag, hvor der er for mange dårlige ting i noget, som faktisk kunne være godt. Det synes jeg er en uskik, og jeg vil bede om, at dem, som har adgang til det, tager det alvorligt op i Udvalget for Forretningsordenen. Det er der virkelig behov for. Men det ender altså med – kan jeg roligt sige, som det ser ud nu – at Dansk Folkeparti stemmer nej til det. Det er der vi er. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til næste ordfører i rækken, fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternative . Værsgo.

Tak for det. Overordnet set er det nogle rigtig gode initiativer, der er i lovforslaget, som generelt vil gøre det nemmere at søge om familiesammenføring og ægtefællesammenføring. At være sammen med og tæt på sin familie er for de fleste enormt vigtigt for deres trivsel og lykke, så derfor er det jo afgørende, at mennesker bosat i Danmark hurtigst muligt kan blive forenet med deres familie, og det gælder, uanset om man er udenlandsdanskere, EU-borger, flygtning eller noget helt fjerde. Det skal ikke være sådan, at vi gør det nemmere for danskere, men sværere for udlændinge og flygtninge at blive bragt sammen med deres familier.

Med det på plads bakker Alternativet op om lovforslaget, der giver udlandsdanskere , som vender tilbage til Danmark efter mange år i udlandet, ret til og mulighed for at tage deres familie med hjem, uanset om de er statsborgere i et andet land end Danmark.

Herudover finder vi det positivt, at regeringen ønsker at gøre det muligt for en herboende ægtefælle eller samlever, der søger om familiesammenføring, at opfylde sprogkravet gennem arbejdserfaring. Vi hilser det også meget velkommen, at regeringen ønsker at halvere den økonomiske sikkerhedsstillelse, om end vi ønskede, at det fuldstændig blev fjernet, da det jo stadig væk er rigtig mange penge til side for mange mennesker. Det kan være svært at spare så mange penge op. Summa summarum er det et godt lovforslag fra regeringen, som Alternativet støtter.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævnte det selv, som nu spørger jeg til det, selv om det ligger en lille smule uden for forslaget her. Så ordføreren må bestemme, om ordføreren vil svare på det. Men ordføreren var selv inde på det i starten, nemlig at de regler, der gælder for ægtefællesammenføring, også burde gælde for familiesammenføring i bred forstand, altså at der burde være ensartede regler for flygtninge og herboende danskere. Sådan hørte jeg ordføreren sige det. På den baggrund kunne jeg godt tænke mig at spørge Alternativets ordfører, om Alternativet er imod 24-årsreglen for familiesammenføring. Kan ordføreren svare på det? Det ligger ved siden af det her, så det er helt fair, hvis ordføreren ikke kan, men jeg blev bare nysgerrig efter ordførerens tale.

Ordføreren.

Det skal jeg nok vende tilbage med et svar til spørgeren på.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er vi nået igennem ordførerrækken, og det betyder, at det nu er udlændinge- og integrationsministeren, der får ordet.

Tak. Tak for debatten her i salen om lovforslaget, der udmønter de dele af regeringsgrundlaget, der vedrører ægtefællesammenføring og udlandsdanskeres mulighed for at få familie med til Danmark. Vi har desværre set nogle uheldige eksempler de seneste år, der vidner om, at de regler, vi har om familiesammenføring, rammer skævt i nogle tilfælde, uanset at de generelle regler er rigtig gode. Det er f.eks. sager med danskere, som har dansk som modersmål og har arbejdet i en dansk virksomhed i mange år, men som har fået afslag på ægtefællesammenføring, fordi de f.eks. ikke har kunnet finde deres skolepapirer, eller fordi de ikke har kunnet dokumentere, at de taler dansk, selv om de altså har talt dansk fra barnsben af. Eller det har været udlandsdanskere, der har fået afslag på ægtefællesammenføring, fordi de ikke opfylder den del af integrationskravet, der vedrører uddannelse her i landet.

Regeringen vil gerne føre en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, men vi har selvfølgelig ingen interesse i uhensigtsmæssige regler, der spænder ben for almindelige familier. Derfor vil vi gerne justere de her regler, og jeg mener, vi rammer en god balance med det her samlede lovforslag.

Først og fremmest etablerer vi en ny ordning for udlandsdanskere, der skal give hjemvendte udlandsdanskere mulighed for at tage familie med til Danmark på samme vilkår og under samme betingelser, som gælder for udenlandske arbejdstagere. Danskere, der rejser ud i verden, bidrager til innovation og et stærkt dansk erhvervsliv, og det er jo selvfølgelig i Danmarks interesse at kunne få dem tilbage, hvis der er et jobtilbud her i landet.

Lovforslaget indeholder også forslag om at justere det sprogkrav, der normalt stilles til den herboende i ægtefællesammenføringssager. Med forslaget indføres der et alternativ til at bestå en danskprøve. Den herboende ægtefælle vil fremover skulle kunne opfylde sprogkravet, hvis den pågældende har været mindst 5 år i fuldtidsbeskæftigelse eller har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad har medført kommunikation på dansk. Det skal forstås som hyppig kontakt på dansk, dvs. som udgangspunkt dagligt og en stor del af arbejdsdagen. Det er regeringens holdning, at man i sådanne tilfælde kan dansk, og at man er i stand til at hjælpe den udenlandske ægtefælle på vej til en ordentlig integration. Herboende ægtefæller vil derfor have to muligheder for at opfylde sprogkravet: enten det gældende danskprøvekrav eller også den nye mulighed, som er rettet mod dem, der f.eks. har mistet deres skolepapirer eller ikke kan leve op til prøvekravet. Derudover foreslås det at halvere beløbet for den økonomiske sikkerhed, der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, fra ca. 114.000 kr. til ca. 57.000 kr.

Det er mit håb og min forventning, at med de ændringer, vi har på bordet her, kan vi komme nogle af de uheldige sager til livs. Lovforslaget indeholder også forslag om andre ændringer, bl.a. et skærpet vandelskrav i sager om tidsubegrænset ophold, at give danske statsborgere mulighed for at tage en danskprøve, og at indføre en lukket opgavebank for danskprøver. Det er alt sammen beskrevet i detaljer, men jeg vil bare sige i forhold til noget af den debat, der har været her i salen i dag, og som handler om opdeling af forslaget, at principielt kan vi for min skyld godt tage de dele, der handler om familiesammenføring, altså ægtefællesammenføring, ud fra de øvrige dele. Det ville jeg principielt godt kunne forstå, for det er forskellige lovsæt, vi taler om. Men hvis det, man ønsker, når vi kommer fra regeringens side med tre ændringer af ægtefællesammenføring, som peger i to forskellige retninger, som der også er blevet sagt, er at få dem dissekeret i flere lovforslag, fordi man ikke synes, det er nok, at man f.eks. kan aflevere en udvalgsbetænkning, så synes jeg ikke, det giver mening at dele det op i flere lovforslag eller at have delt det op fra starten af. Men det er jo en smagssag.

Jeg er i hvert fald glad for, at det, så vidt jeg kan konstatere, er sådan i dag i modsætning til ved de fleste lovbehandlinger, vi har, at der er mange partier, om ikke de fleste – jeg kan ikke lige huske, hvor mange partier vi er i Folketinget lige nu; det skifter jo fra uge til uge – til stede i Folketingssalen. Det er jeg som sagt glad for, for det er ikke tilfældet ved de mindre betydningsfulde lovforslag, som vi behandler her i Folketingssalen.

Så vil jeg kommentere noget af det, der er blevet sagt. Først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes, det er fair nok, at man kan være ny i Folketinget, men jeg synes ikke, det er fair, når De Konservatives ordfører stiller sig op og refererer det her lovforslag fuldstændig i strid med det, der står i lovforslaget. Jeg synes ikke, det er fair, at man i Folketingssalen melder sig som ordfører og siger, at hvis bare man har været ansat et sted, kan man automatisk blive undtaget fra danskkravet. Det er ikke tilfældet her. Det ved Det Konservative Folkeparti udmærket godt, for jeg har svaret dem skriftligt i forbindelse med den forhandlingsproces, der var. Det har jeg gjort opmærksom på, jeg var lige ved at sige tusindvis af gange, og så mange er det selvfølgelig ikke, men i hvert fald dusinvis af gange, og derfor synes jeg, det virker, som om man i Det Konservative Folkeparti at blive ramt af kollektiv demens, hvis man virkelig kommer her og siger, at det er noget, man gerne vil have svar på, for det har man fået svar på adskillige gange. Og den udlægning, man kommer med, er ikke rigtig. Jeg synes, også selv om man er ny i Folketingssalen, at vi godt kan kræve en vis disciplin, i forhold til hvad det er, man påstår, når man står og repræsenterer mennesker her i Folketingssalen.

Så vil jeg sige – og det gælder sådan set også Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som jo har fru Inger Støjberg i spidsen, som var minister på daværende tidspunkt – husk nu bare på, inden I kritiserer det her for at være for lempeligt, at det her er strammere end det, som jeres minister foreslog i 2018, da de her regler blev lavet. Det her er strammere end det, som formanden for Danmarksdemokraterne foreslog. Det, der var forslaget dengang, var jo et rent danskprøve 2-krav og de 57.000 kr. Og det var Dansk Folkeparti, der i de forhandlinger hævede det til at være et krav om danskprøve 3 og om 114.000 kr.

Så hvis man havde gjort det, som var LA's, De Konservatives og Danmarksdemokraternes formands udgangspunkt i den her sag, havde man haft meget mere lempelige regler. Så kan man jo godt gøre en cirkusforestilling ud af vores Folketing og komme herned og påstå, at det er så frygteligt, så frygteligt, at vi nu ændrer en lille smule på reglerne, men det er altså stadig meget strammere end det, man selv ville foreslå til at starte med. Så pas nu på, at det ikke bare bliver en konkurrence om at være efter regeringen, men at man ser på, hvad det rent faktisk var, man selv gjorde, da man sad i regering og havde ansvaret for, at kassen skulle stemme, og at de juridiske detaljer skulle være i orden. Og da man havde det ansvar, foreslog man noget, der var meget mere lempeligt end det, som er her.

Det, der ligger her, synes jeg samlet set er en balance, som netop hjælper dem, som har været omtalt mange gange her i salen i dag, og som f.eks. er folk, der arbejder som lastbilchauffør eller i industrivirksomheder og bor i en mindre by i Jylland, og som måske ikke har gemt deres skolepapirer, og som ikke har nogen høj eksamen, og som måske synes, det er mærkeligt, at man så får at vide: Selv om du og dine forældre og bedsteforældre har boet her i Danmark, så skal du ned at bevise, at du kan tale dansk. Mange er måske funktionelle analfabeter og har haft svært ved at gå i skole og er glade for at være på arbejdsmarkedet. Jeg synes, vi skylder de mennesker at give dem en hjælpende hånd, når de står i en situation, hvor de har mødt en kæreste i udlandet, som de gerne vil have til Danmark.

Så er spørgsmålet selvfølgelig: Hvor kommer de her mennesker fra? Det har der været flere spørgsmål til i dag. Hvis vi nu bare tager opgørelsen fra 2019 til 2022 over de opholdstilladelser, der er meddelt, hvor det ikke er flygtninge, men folk, der er statsborgere her i landet, som søger ægtefællesammenføring, jamen så er de tre øverste lande Filippinerne, USA og Thailand. Altså, lad være med at tegne et billede af, at det drejer sig om folk, der kommer væltende ind fra Mellemøsten. Alle kender jo folk, der er blevet gift med kvinder, som det jo typisk er, fra Thailand eller fra Filippinerne. De er velintegrerede og gør som regel et stort stykke arbejde for at blive integreret i det her samfund. Meget få af dem er på offentlig overførsel. Det er jo ikke, fordi de nødvendigvis har en meget høj løn, men næsten alle sammen er i beskæftigelse. Så jeg synes, det er ærgerligt, hvis det bliver tegnet op sådan, at det her bare drejer sig om, at man lukker en masse folk ind fra Mellemøsten, for det er ikke det, tallene siger, når man kigger ned i dem.

Men jeg glæder mig alligevel til udvalgsbehandlingen. Jeg synes, det en god debat; jeg er sådan set enig med fru Pia Kjærsgaard i, at det har været en god debat her i dag, og at vi er kommet lidt ned i, hvad substansen er i det her lovforslag. Tak for ordet.

Tak til ministeren for en engageret tale. Vi skal lige huske at bevare den gode tone over for politiske modstandere, selv om der er uenighed.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak til ministeren for indlægget her til sidst. Her under debatten har der været forskellige indlæg, og jeg synes egentlig, det var interessant at høre fru Zenia Stampe fra De Radikale fortælle, at det her udelukkende handlede om danskere, altså at det kun var danskere, som blev frataget muligheden for at få familiesammenføring, fordi man ikke kunne bestå det her danskkrav. Kunne ministeren ikke godt slå fast over for Folketinget, at det ikke er tilfældet? Det handler også om danskere, men det handler jo også om personer fra andre lande, ikkedanske statsborgere og en del med ikkevestlig baggrund. Kan ministeren komme ind på det her under det afsluttende indlæg, så vi lige får det slået helt fast? Det kan jo godt være, der er nogen, der følger sådan en debat og bliver lidt i tvivl, og så er det meget godt, at regeringen er regeringen og kan fortælle, hvad tallene er.

Ministeren.

Det er rigtigt, som hr. Peter Skaarup siger, at det drejer sig om både danskere og folk, der har oprindelse i udlandet. Man kan jo godt have dansk statsborgerskab, selv om man er kommet fra Pakistan, eller hvor det nu er. Men jeg synes, man må se på, hvad det er for en effekt, vi har af den her lov i øjeblikket, og der er billedet jo bare, at det er de lande, vi snakker om, som er øverst oppe i toppen. Så er det rigtigt nok, at hvis man kigger på topti, er der også andre lande med, men hvis jeg nu bare tager det fra en ende af, hedder det: Filippinerne, USA og Thailand. Det er klart, klart toptre, og så er der langt ned til Tyrkiet, Ukraine, Pakistan, Kina, Brasilien, Rusland, Indien og Australien.

Altså, det er jo ikke mellemøstlige folk, der primært får opholdstilladelse på den her ordning, og hvis man ser på deres beskæftigelse, har man for de ti største grupper en lønmodtagerbeskæftigelse på 74 pct. i gennemsnit. Det er gode tal.

Spørgeren.

Jeg synes da, det var godt, at det blev slået fast, at det netop ikke kun er danske statsborgere. Jeg kunne godt tænke mig at bede ministeren lige bekræfte det, som vi i hvert fald fik at vide under forhandlingerne, nemlig at når det gælder den her gruppe, var det i perioden 2018-2021 318 af de herboende, der fik afslag grundet sprogkravet, at af dem var 239 af ikkevestlig oprindelse, og at ud af dem var 112 ikkedanske statsborgere, og 127 var så danske eller nordiske statsborgere. Kan ministeren bekræfte, at det er sådan, det hænger sammen?

Ministeren.

Jeg er helt sikker på, at jeg kan bekræfte de tal skriftligt. Det lyder rigtigt, men jeg kan ikke lige finde præcis de tal i mine papirer. Jeg vil gerne selvfølgelig sørge for, at hr. Peter Skaarup får de rigtige tal. Men det er bare vigtigt også at holde fast i, at der er rigtig mange sager med folk, der er født og opvokset her i landet, som har været i generationer her i Danmark, og som i dag bliver nægtet ægtefællesammenføring, simpelt hen fordi man måske ikke har været særlig god i skolen, og det synes jeg ikke i sig selv kan være en årsag.

Tak. Der er lige en enkelt kort bemærkning fra fru Tina Cartey Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil da bare lige takke ministeren for at komme med en tilkendegivelse af eventuelt at ville dele forslaget op. Det er jo rigtig positivt, at der er blevet lyttet. Så må vi se, hvad I lander på i udvalget. Det er klart, at jeg står her med en mindre historik end ministeren; det kommer vi ikke uden om, men at sige det om kollektiv demens synes jeg alligevel er at gå lidt for vidt i forhold til de folk, der faktisk lider af demens her i Danmark. Det er okay, at ministeren kalder mig uvidende og siger, jeg har en manglende historik, men den synes jeg ærlig talt gik lidt for vidt.

Ministeren.

Jeg synes, at det er et forsøg på at dreje fokus væk. Der er jo ikke nogen som helst, der har noget dårligt at sige om folk, der har demens. Det er et forsøg på at dreje fokus væk fra det faktum, at man enten ikke har læst lovforslaget, eller at man ikke har opsøgt den information, der er hos sine partifæller, og så møder man alligevel op her i Folketingssalen og kritiserer folk for noget, der står klart og tydeligt.

Det er ikke bare en virksomhedsejers udsagn, der skal afgøre, om man får opholdstilladelse i Danmark eller ej. Det er en samlet betragtning. Det synes jeg bare er et udtryk for disrespekt for vores lovgivningsproces. For vi har haft et langt forløb, hvor der er blevet svaret på det rigtig mange gange. Jeg har været i radioen med Det Konservative Folkepartis ordfører, hvor jeg også oplyste om det, og alligevel påstår man noget andet, og alligevel står man så nu, når man har fået lovforslaget og kan læse det sort på hvidt, og påstår noget modsat. Jeg synes simpelt hen ikke, at det sømmer sig for vores Folketingssal.

Tak til ministeren. Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Ja, værsgo.

Jeg synes, at det er fint, at vi fik bragt det op igen i dag. Så er nuancen i hvert fald nævnt tusind og en gang.

Tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Må jeg svare på det?) Ja, undskyld.

Jo, det kan man jo godt sige at man er glad for. Men jeg ville da være gladere, hvis folk, der lovgiver i det her Folketing, læser de lovforslag, der er, i stedet for at møde op, når man har fået svar på det rigtig mange gange, og så spørge om det samme. Jeg ville da også være glad, hvis man, når man så skifter ordfører i et parti, overbragte de ting. For hvis der var en ordfører, der var meget hidsig efter, at der virkelig skulle ske noget på det her område og laves nogle ting om, så var det hr. Marcus Knuth, der var ordfører for De Konservative dengang. Men der er så en anden holdning nu. Jeg synes godt, at man kan gøre sig den umage at overbringe de ændringer, der er lavet.

Tak til ministeren. Jeg beklager, at jeg lige var ved at springe den sidste bemærkning over. (Udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek): Nej, det er intet problem). Vi siger tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er derfor sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg giver ordet til Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance, som gerne vil begrunde forslaget.

Tak. Vi skal i dag behandle vores beslutningsforslag om afskaffelse af koncernreglen. Jeg tror, at hvis du spørger befolkningen derude, så vil 99,9 pct. sige: Hvad er det? Men det er en af de regler, vi har lavet for at gøre et meget komplekst system lidt mere komplekst, selvfølgelig med de reneste intentioner og de bedste hensigter. Det drejer sig om, at udenlandske ægtefæller, altså ægtefæller til international arbejdskraft, der er i Danmark, ikke må arbejde inden for den samme koncern, medmindre de har en tilladelse.

Når vi snakker om, at vi gerne vil gøre det mere attraktivt for international arbejdskraft, burde vi da kigge på, om vi kan gøre noget for dem, der allerede er her, og sådan en regel ville være perfekt at fjerne, ikke fordi vi ikke kan se, hvorfor den er blevet indført, men fordi den overdramatiserer. Altså, vi har over 400 ansøgninger hvert år, og ganske få opfylder ikke betingelserne. At man kan have mulighed for at arbejde inden for samme koncern, vil nogle tilfælde betyde en del. Hvis du f.eks. har en, der arbejder her, der er læge, så er der nogle steder, hvor regionerne fortolker reglen sådan, at så kan ægtefællen overhovedet ikke arbejde inden for samme region, og det synes vi er lidt skørt.

Så når vi snakker om at få afbureaukratiseret – der er over to fuldtidspersoner om året, der sidder med det her i SIRI, hvor vi allerede har lange ventetider – og få ventetiden ned, og når vi gerne vil skabe bedre muligheder for arbejdskraften i Danmark, synes vi, at det her er et oplagt sted at starte. Heldigvis er det også noget, som både Venstre og især Moderaterne har snakket meget om, så jeg glæder mig til at høre, hvordan de ser på det.

Tak for det. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til både LA, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre for det her beslutningsforslag, som lægger op til at fjerne kravet om særskilt arbejdstilladelse for medfølgende familiemedlemmer, der skal arbejde for samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Først vil jeg gerne understrege, at udlændinge med opholdstilladelse som medfølgende familie til en udenlandsk arbejdstager som udgangspunkt er fritaget fra krav om arbejdstilladelse. De skal kun søge en særskilt tilladelse i de tilfælde, hvor de får ansættelse i samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager eller en virksomhed, som er tæt knyttet dertil.

Kravet om særskilt arbejdstilladelse blev indført i 2020 i kølvandet på en række sager, hvor nogle virksomheder udnyttede, at det var så nemt for medfølgende familiemedlemmer at få adgang til det danske arbejdsmarked. Arbejdsgiverne ansatte begge ægtefæller, men de betalte kun løn for den ene. Eksempelvis hørte vi om hundredvis af kinesiske kokke, der arbejdede 80 timer om ugen for ca. 20 kr. i timen. Formålet med indførelsen af kravet om særskilt arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer var at undgå de her helt urimelige situationer, hvor medfølgende ægtefæller arbejdede for ingen eller for en meget lav løn – situationer, som på ingen måde hører hjemme på det danske arbejdsmarked.

Det her beslutningsforslag begrundes med, at kravet om særskilt arbejdstilladelse opstiller barrierer for, at erhvervslivet og velfærden kan få fuld gavn af udlændinges kompetencer, og forslagsstillerne anfører, at medfølgende familiemedlemmer nemt skal kunne bidrage til dansk økonomi og det danske samfund. Det sidste synspunkt er jeg selvfølgelig enig i, men det har de efter min opfattelse allerede mulighed for, og jeg mener også, at tallene taler for det. Sidste år lå tilladelsesprocenten for ansøgninger om særskilt arbejdstilladelse for medfølgende familie på 95 pct. Medfølgende familiemedlemmer er en af de grupper af udlændinge, der er underlagt færrest betingelser overhovedet for at kunne tage arbejde i Danmark.

Kravet om særskilt arbejdstilladelse gælder netop kun for medfølgende familie, der arbejder i samme virksomhed som den udenlandske arbejdstager. Ellers er de fritaget for kravet om arbejdstilladelse. Og der er jo ikke tale om, at der er et forbud mod, at de må arbejde i samme virksomhed. Hertil kommer, at de betingelser, der skal opfyldes, er holdt på et minimumsniveau. Hvis det medfølgende familiemedlem arbejder 30 timer om ugen, og hvis ansættelsen i øvrigt sker på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, kan de få en arbejdstilladelse. Det er endda gratis at søge om en arbejdstilladelse, hvis man er medfølgende familiemedlem.

Der er altså ikke tale om, at medfølgende familiemedlemmer skal opfylde de samme krav, som den udenlandske arbejdstager skal opfylde for at få opholds- og arbejdstilladelse efter f.eks. beløbsordningen eller positivlisten. Det, som kravet om særskilt arbejdstilladelse handler om, er at skabe den rette balance mellem hensynet til, at virksomhederne kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og hensynet til at beskytte det danske arbejdsmarked mod social dumping.

Danske virksomheder bidrager til vores fælles økonomi og velfærd, bl.a. på baggrund af udenlandsk arbejdskraft, og her vil jeg gerne understrege – for nu havde vi også i sidste uge diskussionen om bankkontokravet – at i langt de fleste tilfælde foregår det helt efter bogen. Der er nogle folk, som ikke kan overholde reglerne, og det er dem, vi selvfølgelig vi skal sætte ind over for. Kravet om særskilt arbejdstilladelse til medfølgende familie mener jeg er en fornuftig måde at bekæmpe udnyttelsen af udenlandsk arbejdskraft på. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil lige spørge ministeren, om det er lovligt at ansætte nogen i 80 timer om ugen for 20 kr. i timen i Danmark.

Ministeren.

Nu er jeg faktisk ikke beskæftigelsesordfører, men der er jo ikke nogen mindsteløn i Danmark i hvert fald. Så meget ved jeg da. Om man må arbejde 80 timer om ugen – det tror jeg ikke man må sådan efter de officielle regler. Der er jo også, hvis man er lastbilchauffør f.eks., køre-hvile-tids-regler og en masse andre regler, man skal overholde. Så jeg vil ikke umiddelbart tro det. Men at give 20 kr. i timen er i princippet ikke ulovligt i Danmark. Der er jo ikke nogen mindsteløn, vi har fastsat ved lov.

Så vil jeg sige, at det jo bare er de tilfælde, vi har set, altså kinesere, som arbejder to for ens pris, som de sagde i branchen, og sover på europaller i baglokalet i restauranter i Københavnsområdet. Det synes jeg er en ret væsentlig problemstilling. Jeg synes faktisk ikke, at generne ved det her lovforslag er voldsomt store. Nu var der nogle, der sagde, at der tit bliver brugt eksempler med overlæger på hospitaler osv., men hvis man ser på, hvem der søger, er det først og fremmest inden for to brancher: Det er landbrugsansatte og restaurationsansatte.

Spørgeren.

Nu spurgte jeg, fordi det var det eksempel, ministeren selv bragte op. Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal sætte ind, hvor der er behov, og på beskæftigelsesområdet sætter vi alle mulige ting i gang mod social dumping, så Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med urimelige forhold på arbejdsmarkedet. Det her gælder en meget snæver målgruppe. Det er administration, som over to medarbejdere sidder med i et helt år for at behandle 400 ansøgninger, hvor godkendelsesprocenten er 95. Er det den rette balance i forhold til brug af vores fælles ressourcer?

Ministeren.

Mit bud vil være, at hvis ikke der var den her regel, ville der være flere, som overtrådte reglerne. Og hvis vi ser på de to brancher specifikt, var der sidste år 303 ansøgninger om særskilt arbejdstilladelse, og der var 89 fra landbrugsansatte og 147 fra restaurationsbranchen. Vi må jo bare sige, at restaurationsbranchen er et af de steder, hvor man i hvert fald i forhold til udenlandsk arbejdskraft i allerhøjeste grad overtræder de regler, der gælder. Så at der er et større kontroltryk der, kan jeg hundrede procent stå inde for.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre i ordførerrækken, og den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak, formand.

Vi endte med at arbejde næsten gratis 2 år i Danmark, men hvad skulle vi gøre? Vi kendte ikke nogen, og vi kunne ikke sproget. Hvor skulle vi gå hen?

Det var ordene i 2019 i Fagbladet 3F fra en 31-årig kok fra Kina, som fortalte om sine og hans kones arbejdsaktiviteter her i Danmark. I kølvandet på den historie og i kølvandet på mange andre historier – som jo afdækkede en restaurationsbranche, hvor man, som ministeren også var inde på, havde en kæk bemærkning om, at man jo kunne få to for ens pris, hvis man fik en udlænding hertil, som kunne medbringe en ægtefælle – på baggrund af det skidt og møg indførte vi en regel om, at det skal være en lille smule sværere, en lille smule sværere, at få en medfølgende ægtefælle hertil, som skal arbejde her, hvis vedkommende skal arbejde på samme arbejdsplads som den udenlandske arbejdstager.

I et system, som ellers er meget frit og meget erhvervs- og arbejdsgivervenligt, mener vi egentlig i Socialdemokratiet, at det er helt fint og i orden at sørge for at fastholde en regel her, som sikrer, at vi ikke i restaurationsbranchen har mennesker, som går for lud og koldt vand, som ikke får udbetalt løn, og som arbejder under kummerlige forhold, blot fordi de er gift med en udenlandsk arbejdstager. Hvis vi afskaffer den her regel, er vi bange for, at det vil skabe mere social dumping og lukke flere krænkelser af arbejdstagere ind ad bagvejen, og derfor er vi i Socialdemokratiet meget imod det her beslutningsforslag fra de forskellige partier, og vi vil derfor afvise det på det kraftigste. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak for talen. Jeg hører også ordføreren fra Socialdemokratiet nævne restaurationsbranchen, på samme måde som ministeren gjorde – det her gælder alle brancher. Der er 95 pct., der får godkendt tilladelsen. Er det fornuftigt, at vi bruger ressourcer på samtlige brancher, når vi ved, at der er behov for indsats i eksempelvis restaurationsbranchen? Det er ikke kun for folk, der er ægtefælle til en udenlandsk arbejdstager; det er generelt i branchen, og derfor sætter man også aktivt ind i de brancher. Er det her fornuftig brug af vores administrationskroner, at vi siger, at alle brancher skal undersøges i forhold til den her specifikke målgruppe, fordi der i en enkelt branche har været de her tilfælde, som vi i øvrigt heller ikke synes skal finde sted?

Ordføreren.

På udlændingeområdet har vi sådan et begreb, vi nogle gange bruger, der hedder pull-effekt, altså at det er problematisk, hvis lande i Europa har nogle regler, som sender et signal til omverdenen om, at man bare kan komme til f.eks. Danmark, og så kan man med et sådan et fingerknips få asyl eller familiesammenføring eller noget tredje. Jeg har det lidt med det her forslag, som jeg har det, når vi behandler forslag her i salen, der handler om, at det skal være nemmere at få asyl. Det signal, man sender til rådne arbejdsgivere, hvis man vedtager det her beslutningsforslag, er jo et signal om, at man bare kan få folk hertil, som man kunne for år tilbage, som kan gå for lud og koldt vand på arbejdspladserne.

Det er rigtigt nok med de tal, der bliver nævnt, nemlig at ud af de ca. 400 tilladelser er der meget, meget få ansøgninger, som bliver afvist, men det er jo, fordi vi har en klar lovgivning på det her område. Det er jo derfor, at de rådne arbejdsgivere ikke søger.

Spørgeren.

Jeg forstår ikke helt begrundelsen, da der er intet, der gør det mere attraktivt at komme til Danmark, end at vi fjerner, at man skal søge om en tilladelse til det her. Det bliver ikke lovligt lige pludselig at ansætte to for en – det er ulovligt. Det er ikke et signal om, at du gerne må ansætte to for en, at vi fjerner, at der skal være en særlig ansøgningsproces i de her tilfælde. Det vil stadig væk være ulovligt. Det her handler om, at vi snakker om, at vi vil af med bureaukrati, at vi vil af med dumme regler på udlændingeområdet; men når det kommer til stykket, vil man ikke.

Ordføreren.

Men de regler, vi har indført for at forhindre social dumping, er jo bureaukrati. Altså, alle de regler, vi har for at forhindre social dumping, er bureaukratiske. Det ville være nemmere for arbejdsgiverne, hvis ikke vi havde de regler; men vi har jo indført dem, fordi vi kan se, at der er nogen, der ikke spiller efter spillereglerne. Vi frygter, at hvis man gennemfører det her beslutningsforslag, bliver det bare nemmere for rådne arbejdsgivere at få to for en.

Tak. Det næste, der har en kort bemærkning, er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg forstår udmærket grundindstillingen til det her beslutningsforslag – det kan jeg sagtens sætte mig ind i – men det ændrer jo bare ikke på, at reglerne er lidt besværlige her. Jeg er sådan set enig i, at alle de værn, vi har mod social dumping, jo i en eller anden grad skaber bureaukrati. Det er jo Enhedslisten, der har båret langt de fleste af dem igennem, så dem står jeg gerne på mål for.

Men jeg vil bare spørge den socialdemokratiske ordfører, om man i forhold til det her beslutnignsforslag ikke kunne forestille sig, at man blødte lidt op på koncernreglen og simpelt hen satte nogle hegnspæle? Det er bare for sige, at jeg umiddelbart tænker, at man godt kan – det ved jeg jo selvfølgelig ikke om forslagsstillerne er med på – bløde op på koncernreglen og så samtidig sætte nogle hegnspæle i forhold til lønniveauer, altså social dumping.

Ordføreren.

Det kan man muligvis. Det kan vi jo tage i udvalgsbehandlingen. Men der bliver tegnet et billede af, at det er meget besværligt. Altså, hvis man kigger på de betingelser, der skal opfyldes, kan man jo se, at et medfølgende familiemedlem, der arbejder 30 timer om ugen, og hvis ansættelse sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, kan få den her arbejdstilladelse. Så det er svært for mig at forstå, hvor bureaukratisk det her egentlig skulle være. Men altså, vi er altid åbne for relevante spørgsmål, der kan stilles i udvalgsprocessen.

Tak. Den næste spørger er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Det ærgrer mig lidt, hvis den socialdemokratiske ordfører meget kraftigt siger nej til det her forslag. Jeg synes faktisk, at det er meget finere af fru Rosa Lund, at hun jo prøver at åbne op for, at vi måske kunne se på det. Vi hører, at der er nogle bureaukratiske ting her, og der ingen af os, der ønsker social dumping, dårlige arbejdsforhold i Danmark, eller at man skal kunne få to medarbejdere til en medarbejders pris, men vi har en konkret udfordring her, som vi gerne vil være med til at prøve at løse. Kunne Socialdemokratiet i stedet for bare at sige kategorisk nej være indstillet på rent faktisk at være med til at prøve at se på, om vi kunne finde nogle veje frem i det her?

Ordføreren.

Jamen jeg tror lidt, at udfordringen er, at vi er uenige om, hvor stort et bureaukratisk problem der egentlig er. Ministeren var også inde på det i sin tale. Generelt er det jo sådan, at de medfølgende familiemedlemmer er en af de grupper, som der er færrest krav til overhovedet, hvis de skal til Danmark. Der er ikke særlig mange krav. Og så har man så her en regel om en særskilt arbejdstilladelse, fordi der har været nogle rådne sager, men kravene for at få den er jo heller ikke specielt høje. Så jeg tror, at vores uenighed her består i, hvor grundlæggende et problem der er tale om.

Spørgeren.

Tak for det. Det er det måske, men hvis der er en udfordring, vil jeg da gerne med til at prøve at løse den, hr. Frederik Vad. Spørgsmålet er jo, om man tror, at vi bedst modarbejder det her ved at have to fuldtidsmedarbejdere ansat, som skal bruge, hvad jeg så kan regne ud er ret mange timer på hver enkelt af de mindre end 400 ansøgere, der så er hvert år. Det er mange timer, de skal sidde og kigge på hver enkelt ansøgning. De timer kunne man jo også bruge på mere generelt at holde øje med de brancher og gå ned i de sager, hvor der er mulighed for, at de regler, som vi alle sammen er enige om skal overholdes her i Danmark, ikke bliver overholdt.

Ordføreren.

Nu fremhævede fru Sólbjørg Jakobsen også før det her med Arbejdstilsynet, og det er tit det, man vender tilbage til: Jamen vi har jo Arbejdstilsynet, og vi har jo styrket Arbejdstilsynet. Men hvis ikke vi har nogen forbyggende regler, men kun har f.eks. Arbejdstilsynet som bolværk mod social dumping, så vil det jo være muligt for langt de fleste virksomheder at omgå det samfund, vi gerne vil være i Danmark, for så er der kun en kontrolmekanisme tilbage, og det er jo ikke tilstrækkeligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for det. I Danmark har vi brug for international arbejdskraft. Det er en vigtig del af løsningen på den mangel på arbejdskraft, som vores virksomheder står over for. Derfor er vi i Venstre også optaget af, at vi styrker muligheden for at rekruttere kvalificeret international arbejdskraft og mindsker de bureaukratiske barrierer, der er. Så sent som i sidste uge førstebehandlede vi her i salen et lovforslag om at lempe reglerne vedrørende international arbejdskraft, og det er jeg rigtig glad for at se tilbage på, for det var et ganske fornuftigt forslag, og det er et vigtigt område.

Beslutningsforslaget her handler så om en anden regel vedrørende international arbejdskraft, den såkaldte koncernregel, som forslagsstillerne ønsker at afskaffe. Jeg må indrømme, at jeg egentlig synes, det er et sympatisk forslag, og jeg tror, at jeg deler intentionerne med forslagsstillerne bag forslaget, nemlig at det ikke skal være unødig bureaukratisk for internationale medarbejdere at komme i job i Danmark.

Men internationale medarbejdere skal naturligvis arbejde under ordnede forhold. Da den tidligere regering kom med en række stramninger af reglerne på området, var det jo, efter der var kommet konkrete eksempler med internationale medarbejdere, som blev budt nogle forhold, der var under al kritik. I Venstre havde vi forskellige holdninger til de enkelte forslag fra den daværende regering. Vi var bestemt ikke glade for idéen om kravet om en dansk bankkonto, da vi anså det for unødigt bureaukratisk. Det er så i øvrigt den regel, vi diskuterede i sidste uge, som vi nu er i gang med at lempe på.

Men som vores ordfører sagde, dengang vi behandlede regeringens lovforslag, så er det – og det var det – uacceptabelt, at eksempelvis ægtepar har udnyttet ordningen, beløbsordningen, altså det er uacceptabelt, hvis det, der grundlæggende er en god ordning, bliver misbrugt og folk arbejder til langt under rimelige løn- og arbejdsvilkår. Det var der for mange eksempler på, og derfor var vi også positivt indstillet over for koncernreglen netop for at undgå et hul i reglerne og netop for at undgå, at der var tale om misbrug. Det er ikke kun urimeligt over for de pågældende medarbejdere, det er altså også urimeligt over for de konkurrerende virksomheder i Danmark, der lever op til reglerne og sørger for, at tingene foregår ordentligt. Det er altså svært at konkurrere mod en konkurrent, der snyder på vægten og underbetaler folk og byder dem urimelige vilkår, og det var det, vi så.

Vi ser gerne på, om reglen kan ændres eller erstattes på en måde, hvor barriererne for at ansætte internationale medarbejdere bliver mere overkommelige, samtidig med at vi sikrer, at forholdene på arbejdsmarkedet er i orden, også for internationale medarbejdere.

Så under de nuværende omstændigheder med det nuværende videngrundlag er vi i Venstre ikke klar til at stemme for beslutningsforslaget, som det ligger nu. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Tak til ordføreren for en, synes jeg, lidt mere åben tone end Socialdemokratiets. Jeg hører ordføreren nævne det her hensyn til, at man skal have ordentlige forhold på arbejdsmarkedet. Vil ordføreren ikke give mig ret i, at vi vil have ordentlige forhold til alle, ikke kun til ægtefæller til udenlandske arbejdstagere – og også til dem, der ikke nødvendigvis arbejder samme sted som ægtefællen? Så det her er et beskæftigelsesspørgsmål om social dumping, man vil afværge ved at have lavet nogle udlændingeregler, som kun gælder en meget snæver målgruppe, og det gælder kun i specifikke virksomheder, fordi der har været noget i specifikke brancher.

Mener ordføreren så, at det er rigtigt, at vi skal have alle virksomheder i alle brancher til at gennemgå den her målgruppe, når det problem, det skal løse, er så specifikt?

Ordføreren.

Det her er desværre et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når der er nogle, der kanter reglerne og misbruger de ordninger, vi har. Så bliver vi alle sammen forargede, og vi vil gerne gribe ind. Det gør vi så, og så rammer vi dem, der er kørt over for rødt – dem generer vi, dem får vi stoppet – men det har ofte den sidekonsekvens, at det også kommer til at ramme virksomheder, der opfører sig ordentligt.

Derfor er det jo altid ærgerligt, når ordentlige virksomheder, der spiller efter reglerne, bliver ramt af værnsregler, som vi stiller op, fordi der er nogle, der kører over for rødt. Det er en irriterende omkostning, men omvendt har vi jo bredt i Folketinget været enige om, at vi jo heller ikke bare kunne sidde på hænderne og lade det her foregå, og det er jo også derfor, at Venstre støttede op om reglen. Men vi anerkender, at den selvfølgelig også fører noget bøvl med sig; det siger sig selv.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det var en meget god beskrivelse af, hvordan enkeltsager nogle gange får os til at lave noget lovgivning, som i det her tilfælde rammer 95 pct. af dem, som egentlig gør det helt rigtigt.

Vil ordføreren og Venstre være med til at kigge på, om der er andre måder, vi kan sætte ind på her, så vi kan bruge ressourcerne bedre; så vi ikke skal have så stor en administrativ byrde på en regel, som ser ud til kun at ramme mennesker, der kører, som de skal?

Ordføreren.

Det er jo vigtigt at sige, at med de her regler er der ikke noget, der afskærer en ægtefælle fra at få arbejde i samme koncern; vedkommende skal bare søge om sin egen tilladelse.

Jeg gentager gerne, at vi gerne vil se på, om vi kan gøre det her smartere og klogere. Det er ikke noget, vi har en religiøs tilgang til. Der var et problem, det skulle vi løse, og det løser den her regel. Er der forslag til, hvordan vi kan opnå det samme formål, går jeg meget fordomsfrit til den debat.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak. Jeg vil egentlig også bare tage ordet for at sige tak for en god og markant mere nuanceret tale fra Venstres side, end hvad jeg har oplevet før fra Socialdemokratiets side. Jeg sætter pris på åbenheden, i forhold til om vi kan prøve at kigge på, om vi kan finde hinanden i det her. Det vil jeg se frem til i udvalgsarbejdet og senere hen. Så bare tusind tak for rent faktisk at tage ordentligt imod et forslag om noget, som vi gerne vil være med til at diskutere fremadrettet hvordan vi finder en god løsning på.

Ordføreren.

Tak for kommentaren. Vi går altid konstruktivt til arbejdet. Jeg fornemmer jo, at der er bred enighed om, at der var et problem, vi skulle løse. Og er der nogle, der har fundet bedre måder at gøre det på, så lad os kigge på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, har til formål at afskaffe den såkaldte koncernregel, der betyder, at medfølgende udenlandske ægtefæller ikke må arbejde for samme virksomhed, som ægtefællens opholds- og arbejdstilladelse er bundet op på. Der er det sådan i Danmarksdemokraterne, at vi mener, at det er meget fornuftigt, at ægtefæller eller andre medfølgende familiemedlemmer skal have en særskilt arbejdstilladelse, hvis de ønsker at arbejde for den samme virksomhed eller koncern, som ægtefællens opholds- og arbejdstilladelse er bundet op på.

Vi har jo desværre – det har også været nævnt tidligere under debatten – set eksempler på, at vores regler, de gamle regler, blev omgået og udnyttet. Særlig i restaurationsbranchen er der en del tilfælde, hvor man prøver at omgå reglerne og forsøger at omgå intentionen i det, som man gerne vil gøre fra myndighedernes side. Man har de her eksempler på, at ægtefæller har arbejdet for to for éns-pris, som man populært sagt kalder det, og det er blevet groft udnyttet, at den ægtefælle, som er medfølgende, ikke har nogen arbejdstilladelse i Danmark. Det var vigtigt, at vi fik lukket det hul i lovgivningen, synes vi.

Som jeg forstår det, er det forslagsstillernes argument for forslaget at gøre det nemmere for udlændinge at komme i beskæftigelse i Danmark, samtidig med at man mindsker bureaukratiet. Det er jo en sympatisk tanke, det er der ingen tvivl om, og det er sådan set en tanke, man kan dele generelt i hvert fald. Man kan sige, at på det her område er det eneste, der i dag skal til for eksempelvis en udenlandsk forsker for at arbejde på samme universitet som sin mand eller sin hustru, at ansøge selvstændigt om arbejdstilladelse. Det burde jo egentlig ikke være noget problem på en udlænding, der kommer til Danmark, som gerne vil Danmark og arbejde her, at man så særskilt søger om en sådan opholdstilladelse. Desuden tror jeg heller ikke, at man kan undgå alt bureaukrati, hvis vi skal sikre ordentlige arbejdsforhold i Danmark for udenlandske arbejdstagere. Der er jo desværre svindel og humbug inden for nogle af de her brancher, og der er det nødvendigt, at man har nogle regler.

Så vi mener i Danmarksdemokraterne, at de nuværende regler er meget fornuftige, for selvfølgelig skal vi forhindre snyd med udenlandsk arbejdskraft. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at der er dansk arbejdskraft, der ikke kan få job, fordi der er nogen, der kryber uden om reglerne. Så grundlæggende forstår vi godt, hvad det er, forslagsstillerne vil, men vi synes bare ikke lige, at redskabet er det rigtige og kommer derfor ikke til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vi siger tak og byder velkommen til den næste taler i rækken, og det er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg tager den her ordførertale for hr. Carl Valentin, der desværre ikke havde mulighed for at være her i dag. Tak til forslagsstillerne for det her beslutningsforslag, der jo handler om at afskaffe reglen om, at udenlandske ægtefæller som medfølgende familiemedlemmer ikke må arbejde for samme koncern som ægtefællen uden særskilt tilladelse – den såkaldte koncernregel. Jeg må blankt erkende, og jeg tror simpelt hen ikke, at jeg er helt alene i det her, at jeg ikke vidste, at reglen eksisterede, og jeg vidste slet ikke noget om de problemer, der har været med den i forhold til bureaukratiet. Det er måske i sig selv et godt tegn på, at forslagsstillerne har ret i deres argumentation om, at mange udlændinge ikke kan forventes at finde rundt i reglerne, særlig ikke når moderne koncernstrukturer kan være så komplekse og forvirrende, at det i det hele taget kan være en hovedpine at finde ud af, om man er i den samme organisation.

I SF er vi for lovforslaget, da reglen hverken gavner den enkelte eller samfundet, særlig ikke i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft i en lang række brancher. Når vi samtidig mangler kvalificeret arbejdskraft på danske hospitaler og i velfærdssektoren i øvrigt og netop har strenge regler, der forhindrer misbrug, manglende integration og social dumping, bliver det en anelse svært for mig at se behovet for den her regel.

Så jeg vil gerne takke forslagsstillerne for forslaget, som SF umiddelbart stiller sig ret positive over for. Tak for det, og tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil sådan set bare takke taleren og vikarordføreren her for en god tale, synes jeg, men også takke for at tage positivt og åbent imod vores beslutningsforslag, og vi glæder os i hvert fald til at snakke videre om det, så vi kan finde nogle gode løsninger. Tak for det.

Ordføreren.

Mange tak for at fremsætte forslaget. Det er jeg glad for, og det var også på tide, at det blev gjort.

Tak for det. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for det her beslutningsforslag.

Spoler vi tiden tilbage til sommeren 2023, brugte vi faktisk en stor del af vores tid på en sommerkampagne, som vi netop kørte omkring udenlandsk arbejdskraft – altså, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for erhvervslivet at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som der er behov for i rigtig mange brancher. Men også helt lavpraktisk kommer vi jo også til at mangle omkring 100.000 medarbejdere frem mod 2030, og det er sådan set ret vigtigt at italesætte. Det kommer jo til at betyde noget for vores vækst og for vores velfærd, hvis vi ikke tager det her dybt, dybt alvorligt.

I Moderaterne taler vi også ofte om at fjerne tidsler i udlændingepolitikken. Vi har jo lige haft et rigtig godt lovforslag, L 157, hvor vi netop gør op med nogle ting her. Væk med de skøre idéer, der i lang tid har dannet grundlag for den udlændingepolitik, der er blevet ført, og som i for lang tid har opbygget en labyrint af et system, ingen kan finde ud af, hverken borgere, virksomheder eller det offentlige.

Jeg tillader mig også at foregribe det eventuelle spørgsmål, der kunne komme: Men hvis du godt kan være så enig i noget af det her, hvorfor kan I så ikke bare stemme for? Det ville måske også være det nemme i det her, men som jeg også skitserede i min indledning, er der jo sket rigtig meget med udenlandsk arbejdskraft siden 2023, hvad man i gamle dage ville kalde for et paradigmeskifte. Hvem havde troet, at der en dag ville komme en regering hen over midten, der ville rydde op i nogle af de skøre ting i udlændingepolitikken, og som sågar også er hæmmende for de virksomheder, som vi faktisk også skal berøre i dag?

Men det betyder ikke, at vi med et fingerknips bare kan løse en masse ting. Det her er noget, hvor vi skal gå varsomt og balanceret frem. I stedet for at se det, som om vi stemmer det ned, vælger jeg at prise mig lykkelig for, at der faktisk er sket så meget på området inden for det sidste års tid. Og garantier skal man lige passe lidt på med. Det har jeg i hvert fald lært af bitter erfaring. Tak for ordet.

Tak for det, og der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren for en, tror jeg, rigtig positiv modtagelse. Jeg vil bare lige høre, om ordføreren er enig med mig. Nu nævner ordføreren selv, at det bliver meget komplekst og uoverskueligt, og at udlændingeregler af den her karakter skal være i forhold til ting, der giver mening med hensyn til udlændingepolitik, hvorimod hensynet, som ligger bag det her, jo er beskæftigelsesrettet – det er social dumping, som man gerne vil bekæmpe, og primært i en enkelt branche – og det hører hjemme et andet sted. Altså, det er jo umuligt at følge med, hvis man som udenlandsk arbejdstager skal til at navigere i så mange systemer. Er ordføreren og ordførerens parti åben for, at vi kigger på, at en indsats mod social dumping forbliver en beskæftigelsesindsats, mens udlændingepolitik skal handle om udlændingepolitik?

Ordføreren.

Ja, det er jeg sådan set enig i. Men jeg synes, at det her beslutningsforslag har nogle gode elementer. Jeg synes også, at det er vigtigt, når vi snakker om at justere udlændingeloven – apropos det lovforslag, vi behandlede lige før – at man sådan set går balanceret frem, og det synes jeg faktisk også at vi har gjort. Det gjorde vi også med det lovforslag, vi lige har behandlet. Men i forhold til det her lovforslag er det klart, at vi har nogle skrækeksempler med nogle restauranter og nogle restauratører osv. Der synes jeg da, at det er ærgerligt, at det så går ud over nogle andre helt almindelige typer virksomheder, for det her er jo noget, som dansk erhvervsliv har skreget på i lang tid.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak for det. Jeg er meget enig i. Mener ordføreren, at balancen er i orden, når det er 95 pct., der bare går igennem, og vi bruger over to årsværk i SIRI, hvor der allerede er lang ventetid i mange andre sager? Er det en korrekt brug af vores ressourcer?

Ordføreren.

Jeg kender ikke lige til behandlingstiderne i forhold til det, ud over at jeg kan se, at behandlingstiden i SIRI jo er faldet markant. Jeg tror, at vi er nede på små 25 dage endnu. Så selve behandlingstiden er blevet markant bedre, i forhold til hvad den har været før. Og så er det også fuldstændig rigtigt, at den er den her hitrate på 95 pct., og det er jo kun positivt; det er positivt for danske virksomheder, at de ikke skal sidde og bøvle med det her. Så for mig og for Moderaterne er det her sådan set et ret fint forslag.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren mener, det er et ret fint forslag. Der blev også sagt under talen, at nu måtte vi ikke tage det, som om man bare var imod, når man skulle stemme. Derfor vil jeg da godt lige høre: Altså, bliver der trykket på rød, gul eller grøn, når Moderaterne skal stemme ved en afstemning om det her forslag, og hvordan skal vi som forslagsstillere så tage ned, hvad Moderaterne trykker på?

Ordføreren.

Altså, vi stemmer beslutningsforslaget ned, og det gør vi som samlet regering, men det er jo klart, at vi er tre forskellige partier, og at vi har forskellige ståsteder på det her område; det har vi jo også på andre områder. Så det er helt naturligt, at vi også har nogle forskellige tonaliteter omkring det her, men også forskellige holdninger sådan helt basalt. Det synes jeg kun er en styrke for en regering som vores.

Fru Katrine Robsøe.

Tak. Jeg er helt med på, at I er tre forskellige partier, og det er også meget fair. Men altså, vil Moderaterne så fremadrettet være med til at prøve at se, om ikke vi i nogle forløb og andre gange, end når man lige stemmer hernede nu her, kan få fjernet den her regel?

Ordføreren.

Vi vil i hvert fald gerne være med at være en aktiv spiller i det udvalgsarbejde, der kommer nu her, og så må vi jo se, hvor det hele lander.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. I et lille land som Danmark er vi afhængige af vores evne til at være innovative og agile, så vi kan opretholde vores rigdom, vækst og velfærd, og her er koncernreglen bare et unødigt benspænd. Jeg har selv i 18 år arbejdet i techindustrien, og her har jeg set, hvordan banebrydende løsninger, f.eks. til diagnosticering af hjerte- og alzheimerpatienter, er udviklet i Danmark med herboende udenlandske eksperters indsats og viden. De har bidraget med vigtige løsninger til vores borgeres velfærd, men også til eksporteventyr i virksomhederne. Samtidig har jeg som lokalpolitiker i Ikast-Brande Kommune flere gange drukket fredagskaffe med forældre i vores internationale skoler. Her har jeg ofte mødt frustrerede ægtefæller til expats i virksomheder som f.eks. Siemens og Bestseller. De er dygtige, veluddannede og vil gerne arbejde, men der er flere af dem, som har svært ved at finde en indgang til det danske arbejdsmarked, og så vokser frustrationen. Og hvis de først begynder at tale om at vende hjem igen, er det et nederlag for både dem selv, deres familie, ægtefællen, drømmejobbet og virksomheden, men altså også for Danmark.

Mange virksomheder vil gerne kunne tilbyde ægtefæller til expats gode job og en vej ind til et fagligt og socialt fællesskab, men det bliver i hvert fald besværliggjort af koncernreglen, som gør det besværligt for ægtefæller at arbejde inden for samme koncern, medmindre de altså får en særskilt tilladelse. Det er en unødvendig bureaukratisk hindring. Den nuværende situation skaber en paradoksal realitet, hvor vi på den ene side åbner vores dør for internationalt talent og på den anden side gør det lidt mere besværligt for deres ægtefæller, for ægtefællens evne til fuldt ud at integrere sig på arbejdsmarkedet. Det er ineffektivt, og det er dumt.

Med forslaget her opnår vi, at det er hurtigere og nemmere for ægtefæller at falde til og blive en del af et fagligt fællesskab. Vi gør det lettere og styrker arbejdsmarkedet i en tid, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. I visse sektorer er det jo en kæmpe udfordring. Vi understøtter et dansk erhvervsliv, der har brug for adgang til de bedste talenter fra hele verden, så de fortsat kan stå i spidsen for global innovation og udvikling, og som andre af mine kollegaer her i salen har sagt, slipper vi også for noget bureaukrati hos SIRI. Forslaget handler altså dermed ikke kun om at fjerne en bureaukratisk regel; det handler altså også om at sikre, at Danmark fortsat kan konkurrere på den internationale scene og fortsat kan levere gode løsninger til vores borgere gennem de talenter, som vi er i stand til at tiltrække og ikke mindst holde fast i.

Så som medforslagsstiller vil jeg sige, at vi håber meget på opbakning fra salen til dette forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det. Lige på det her beslutningsforslag er jeg vikar for vores normale ordfører på området, Victoria Velasquez. Men jeg har, og vi har i Enhedslisten samme indstilling som SF, har jeg lovet at hilse og sige. Vi stiller os positivt over for det her beslutningsforslag og synes, at det er godt at se på, om man kan smidiggøre nogle regler her. Men vi vil også gerne diskutere med forslagsstillerne i udvalgsbehandlingen, om man kan sætte et ekstra værn ind mod social dumping. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg bliver faktisk en lille smule glad over de fleste taler, for jeg synes, der for rigtig manges vedkommende er en positiv og dialogsøgende tilgang til vores beslutningsforslag her, som jeg er rigtig glad for at Radikale har været med til at fremsætte sammen med Konservative og Liberal Alliance. Jeg har et ønske om, at vi løser en helt konkret udfordring i vores lovgivning. Vi kan se, at der bliver peget på, om ikke vi kan gøre det en lille smule smidigere, og om ikke vi kan finde nogle løsninger, så man ikke bliver fanget i alt muligt for mig at se unødvendigt bureaukrati, men at vi rent faktisk sørger for, at de mennesker, der jo allerede er i vores land, kan få mulighed for at bidrage og ikke skal igennem en masse for mig at se unødvendig kontrol. Vi skal i stedet for sikre, at der, hvor der er brodne kar, og der, hvor der er udfordringer, får vi også sat ind. Og jeg vil gerne holde en dialog meget åben over for, at vi finder noget, hvor vi måske kan finde hinanden i, at det her rent faktisk kunne lykkes, og at vi finder en god måde frem – både SF og Enhedslisten, tak for jeres tilgang til det.

Jeg har ikke hørt fra nogen i det her Folketing, der ønsker social dumping eller dårlige arbejdsvilkår, hverken for folk, der har levet hele deres liv i Danmark, eller for folk, der kommer hertil senere. Vi ønsker ordentlige vilkår for alle. Men vi ønsker også, at det skal være muligt for virksomheder rent faktisk at kunne tiltrække og ansætte dygtige mennesker, og at vi kan få noget ud af alle de gode kompetencer, vi har her i vores land. Derfor ser jeg rigtig meget frem til det videre arbejde her. Det kunne jo være, at når der nu også var regeringspartier, der i hvert fald var villige til at prøve at kigge på det, kunne vi se, om ikke vi kunne finde en vej frem og få løst det her problem. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. At vi, selv om vi kender til et utal af eksempler på svindel med arbejdsordningen og dermed til ægtefæller, der arbejder for den enes løn, skulle afskaffe den ordning, der blev gennemført med L 92 A den 21. december 2020 og med ikrafttrædelse den 1. januar 2021, ser vi ikke i Dansk Folkeparti som hensigtsmæssigt, netop fordi lovstramningen blev iværksat på baggrund af sager om svindel med udlændinge, der kom hertil på lukrative ordninger, men som i stedet misbrugte dem. Selvfølgelig skal det være muligt for ægtefæller at arbejde i samme virksomhed, men at man, som det er tilfældet for nuværende, skal have en særlig tilladelse, ser vi ikke skulle være et større problem, end at man afskaffer den ekstra tilladelse, der skal til, som så i stedet kan misbruges. Jeg har svært ved at se, at dette problem, at ægtefæller arbejder for en løn, skulle være forsvundet, bare fordi loven har eksisteret i nu snart 3½ år. Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

I Alternativet er vi positivt indstillet over for det her forslag, ligesom Enhedslisten og SF også var, og med gode argumenter. Da jeg læste forslaget, tænkte jeg, at det umiddelbart også var et godt eksempel på unødvendig bureaukrati, som gør livet lidt mere besværligt for både nytilkomne og arbejdspladser og erhvervsliv.

Samtidig vil jeg gerne anerkende, at regeringspartierne, herunder Socialdemokratiet, også er kommet med nogle gode argumenter her i løbet af debatten, som har nuanceret det lidt for mig. Det er jo dejligt, at folketingsdebatter også kan bringe nogle nye nuancer frem, og at man bliver klogere undervejs. Så jeg kunne egentlig godt lige tænke mig lige at genbesøge beslutningsforslaget og læse lidt mere ned i det, men jeg hører også, at rigtig mange gerne vil tage det op i udvalgsarbejdet, og det er vi helt med på i Alternativet. Vi kan godt se, at der er et problem her, som vi måske kan løse i fællesskab. Det var det.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Det sluttede ordførerrækken, og den næste, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Tak for en god behandling. Jeg synes, at der har været nogle gode input, og jeg synes faktisk også, at der har været en positivitet omkring forslaget. Heldigvis tror jeg at der er fuldstændig enighed om, at alle gerne vil have unødvendige regler væk, og at der ikke er nogen, der synes, at social dumping er det fedeste. Tak til Radikale Venstre og Konservative for samarbejdet, og også tak til dem, der har været positive.

Jeg synes, at det, der er meget nærliggende i den her sag, er, at vi får skilt tingene ad. Det her handler om at få en særlig tilladelse til at arbejde et sted, blot fordi din ægtefælle er udenlandsk arbejdstager og også arbejder samme sted. Reglerne er lavet, fordi der har været nogle, der har købt to for én, i særlige brancher. Men det her rammer alle. Det rammer 95 pct. De udfordringer, vi ser i den her særlige branche, er der altså ikke kun for de her mennesker, men vi ser dem også for folk, der er født og opvokset i Danmark, og som er inden for den her branche. Derfor er det, at vi på beskæftigelsesområdet sætter ind mod social dumping, og at vi har Arbejdstilsynet til at holde øje med de her ting.

Så at vi skriver beskyttelsesregler ind i udlændingelovgivningen på den her måde, finder jeg uhensigtsmæssigt. Lad os skille tingene ad. Jeg fornemmer i hvert fald, at både Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative er åbne for i udvalgsbehandlingen at kigge på, om der er noget andet, der skal sættes ind. Så lad os få gjort det målrettet. For lige nu sidder SIRI bare og behandler ansøgninger fra alle brancher, fordi man har fundet ud af, at der var en lille branche, som der var en udfordring med. Den branche er der allerede udfordringer med på det her område, også for danskere.

Så lad os samle tingene der, hvor det giver mening, og der, hvor vi har en indsats mod det, i stedet for på den her måde. Summa summarum er, at virksomheder har bedt om det her selv. Man står og siger, at man ikke kan se, hvorfor den her regel skal slettes, for den er fin nok. Lyt til virksomhederne. Virksomhederne har selv råbt op, siden den kom, og sagt, at den her er overflødig. Og vi kan se, at over to årsværk skal sidde med det hvert år. Der kan vi da bruge pengene bedre – enten ved at sætte ind, hvor der er brug for det, eller ved at lade folk beholde lidt mere selv. Uanset hvad behøver administrationen i hvert fald ikke blive kørt så hårdt på et område, hvor udfordringerne er så afgrænsede.

Men tusind tak for en god modtagelse, og jeg håber, at vi kan arbejde lidt videre i udvalgsbehandlingen. Jeg er lidt overrasket over, at Socialdemokratiet var så meget imod det, når vi både kan få Enhedslisten og SF til at være positivt stemt. Men det kan være, at det ændrer sig i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg er ked af, at ordføreren syntes, jeg var så negativ, men så må jeg prøve at få lidt mere smil på her, når jeg stiller et spørgsmål. Er ordføreren ikke enig i, at hvis man gennemfører det her beslutningsforslag, som det ligger nu, så er det kun Arbejdstilsynets stikprøvekontrol, som ligesom står mellem dårlige virksomheder, som gerne vil underbetale medfølgende ægtefæller, og så systemet?

Er det ikke rigtigt forstået, at hvis man fjerner den her regel, så er det kun Arbejdstilsynet, man kan sætte sin lid til skal opdage det, hvis der er brodne kar, f.eks. en restaurant, som vil underbetale to kinesiske kokke, fordi man kan få en ægtefælle hertil stort set gratis?

Ordføreren.

Altså, de overordnede regler, vi har i forhold til arbejdsmiljøet, og det arbejde, som Arbejdstilsynet gør, er ikke delt op i, om du er gift med en udenlandsk arbejdstager eller ej. Hvis de holder øje med en virksomhed, eksempelvis en restaurant, så vælger de ikke kun at kigge på den, fordi der er en udenlandsk ægtefælle, som har et arbejde i den samme restaurant eller i en anden koncern. Og det var jo ikke for at sige, at Socialdemokratiets ordfører var negativ, men modtagelsen af det var – for at citere ordføreren korrekt – meget negativ.

Men det er jo lidt omvendt, at vi tager en så lille niche af det og siger, at det afsætter vi simpelt hen to årsværk om året til at holde øje med. Når der er 95 pct., der følger reglerne, uden at der er nogen som helst problemer, så synes jeg, man bør kigge på, om der ikke er en bedre måde at bruge de her penge på.

Hr. Frederik Vad.

Tak for svaret. Ordføreren bliver ved med at tale om, at 95 pct. får en tilladelse. Det er rigtigt, men anerkender ordføreren ikke, at det, hvis man fjerner den her regel, så kunne få f.eks. nogle af de restauranter, som i dag ikke får nogen til at søge om arbejdstilladelse, til at hive fat i en masse fra f.eks. nogle af de asiatiske lande? Altså, den her regel afskrækker jo også de brodne kar. Anerkender ordføreren ikke det?

Ordføreren.

Det er lige der, hvor jeg tænker, at vi snakker lidt forbi hinanden. Bare fordi man ophæver den her regel, vil det ikke sige, at du kan købe nogen som to for en. Det er stadig væk ikke tilladt, og vi kommer ikke til at sige, at man så gerne må gøre det. Det her betyder, at man skal ansøge om at få lov til at arbejde der. Hvis der er en virksomheder, der tænker, at det er helt fint at ansætte to for en, så tror jeg, at der er et problem med at være på kant med loven, uanset om der er et krav til den her tilladelse eller ej.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

I forlængelse af den dialog, der har været, vil jeg sige, at en ægtefælle jo vil kunne tage – hvis jeg har forstået det korrekt, og jeg vil derfor spørge ordføreren, om ikke også det er korrekt forstået – et arbejde til en meget lav løn og under nogle dårlige vilkår i en naborestaurant, hvis det var det, ægtefællen ville, eller to restauranter kunne arbejde sammen som to særskilte koncerner og få et ægtepar til Danmark. Er det ikke korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt forstået. Det er med en meget snæver anvendelse, den her koncernregel rammer, og det er en yderst ugennemtænkt brug af vores skattekroner.

Ønsker fru Dina Raabjerg sin anden korte bemærkning? Det er ikke tilfældet. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og jeg siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Den første, som får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten, for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for det. Hvis der er én ting, som vi altid er enige om i den her Folketingssal – og det er der ikke mange ting vi er, men én ting er vi altid enige om – så er det, at uddannelse er en god ting. Vi kan godt lide, når folk, især unge mennesker, tager en uddannelse. Alligevel har vi indrettet reglerne for permanent ophold sådan, at man bliver straffet, hvis man tager en uddannelse, for uddannelsen tæller nemlig ikke med i det meget, meget skrappe beskæftigelseskrav, der er i reglerne om permanent ophold.

Det vil vi gerne have lavet om, sådan at vi ikke straffer unge mennesker for at tage en uddannelse, overhovedet – heller ikke, når de søger om permanent ophold. Derfor har vi i Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet fremsat det her beslutningsforslag.

Vi siger foreløbig tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Hermed er forhandlingen åbnet, og den første, jeg byder velkommen til, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet pålægger med beslutningsforslaget regeringen at fremsætte forslag om ændringer i reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse. Dels skal fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet, dels skal reglerne for unge udlændinge under 19 år lempes, så der, som jeg har forstået det, ikke længere gælder et krav om, at den unge har været i uafbrudt uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen.

De foreslåede ændringer vil indebære lempelse af reglerne, og det vil betyde, at flere vil få tidsubegrænset opholdstilladelse. Som det fremgår af bemærkningerne, er beslutningsforslaget en genfremsættelse af Radikale Venstres beslutningsforslag B 50 fra sidste samling, dog nu med flere partier som forslagsstillere. Derfor er det også velkendt, at der under den tidligere S-regering var igangsat et arbejde med at se på i hvert fald dele af forslaget om at justere det almindelige beskæftigelseskrav, men at dette arbejde ikke nåede i mål.

Jeg har aldrig afvist, at der kan blive anledning til at se på en bredere ændring af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, men som jeg også sagde ved den sidste behandling, arbejder den nuværende regering efter sit eget arbejdsprogram og med egne prioriteter. Nogle er allerede gennemført, nogle står til at blive det, og nogle er udestående. Det betyder også, at vi aktuelt ikke har tænkt os at forpligte os til nye specifikke ændringer, og det gælder også det, der står i det her beslutningsforslag.

Så med de ord vil jeg sige tak for ordet. Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Fru Rosa Lund, Enhedslisten, værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg håber, at ministeren kan forstå, at alle omkring er lidt forvirret. For ministeren var også udlændingeminister i den tidligere regering, og der sagde udlændingeministeren, at man gerne ville lempe på reglerne her, sådan at praktikophold skulle tælle med, når man søger om permanent ophold. Det er stadig væk ikke blevet gennemført. Så vil ministeren sikkert svare nu, at ministeren er ministeren i en anden regering. Ja, ja, men ministeren er vel stadig minister for det samme parti og er vel stadig den samme person. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Hvor bliver det af? Det kan man godt grine af, men hvor bliver det af? Der er jo nogle unge mennesker, der venter på det, og særlig den danske fagbevægelse venter jo på, at ministeren finder ud af, hvad han egentlig mener om det her.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at jeg er den samme person, som jeg var før. Der er intet forandret, sådan i store træk. Men fru Rosa Lund er jo inde ved kernen af det her. Der sad en socialdemokratisk mindretalsregering før, og der var jeg minister. Det var jeg sådan set glad for at være. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at det parlamentariske grundlag, som vi havde på det tidspunkt, væltede os som regering. Så kom der folketingsvalg, og i forhold til den regeringskonstruktion, som der var, tabte det parlamentariske grundlag ni mandater, og så havde vi en helt anden parlamentarisk situation. Det er klart, at så er det jo det regeringsprogram, der er nu, som jeg arbejder efter. Det er der jo intet som helst overraskende i, og det har vi jo også konstateret flere gange tidligere.

Fru Rosa Lund.

Så lad mig spørge på en anden måde: Hvad vil udlændingeministeren sige til alle de unge mennesker, som får at vide af undervisningsministeren, der er fra den samme regering, og som endda også er fra det samme parti, som udlændingeministeren er en del af, at de skal tage uddannelse, og at uddannelse er den vigtigste adgangsbillet til det danske arbejdsmarked? Hvad vil ministeren sige til de unge mennesker, som jo ikke kan søge om permanent ophold, fordi de tager en uddannelse? De får én besked fra børne- og undervisningsministeren og en anden besked fra udlændingeministeren.

Ministeren.

Der er jo meget stor forskel på at få adgang til det danske arbejdsmarked og at få adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse. Hvis man ønsker sig en tidsubegrænset opholdstilladelse, skal man som udgangspunkt tage et arbejde, og det kan der være mange fordele forbundet med. Jeg er stor tilhænger af, at folk kommer ud på arbejdsmarkedet. Jeg tror, der er nogle unge, som vil have bedre af at være på en arbejdsplads end nødvendigvis at tage en uddannelse, selv om jeg tror, det er rigtigt, at for de fleste unge vil det være tilfældet, at en uddannelse er en vej ind til arbejdsmarkedet, men det er jo en afvejning, som den enkelte skal lave. Jeg synes ikke, det skal være sådan, at bare fordi man er indskrevet på en uddannelse, optjener man i forhold til beskæftigelseskravet. Dén store generelle ændring er jeg uenig i.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Der blev det hele ødelagt for mig, altså med den sidste bemærkning. Jeg er sådan lidt en positiv person, så jeg kunne høre alle mulige gode ting i ministerens tale, og det lød nærmest, som om ministeren faktisk var positiv over for at kigge på nogle af de ting, der står her i beslutningsforslaget, hvis ikke det hele, så nogle af elementerne, f.eks. i forhold til praktikophold.

Så siger ministeren også, at regeringen har deres egen prioriteringsrække. Kan ministeren komme lidt nærmere ind på, hvad det er ministeren finder positivt i det her beslutningsforslag, som vi er fire partier der har fremsat, og som, som jeg hører det, regeringen faktisk har intentioner om at arbejde videre med, og hvor det så ligger i prioriteringsbunken? Er det helt nederst, midterst, eller kunne vi forvente det måske allerede i efteråret?

Ministeren.

Det, som jeg synes er positivt ved det her beslutningsforslag, er jo, at eksempelvis unge mennesker og for så vidt også voksne, som er i praktik i en daginstitution, og som indgår i den bemanding, der er i daginstitution, og får løn for det, f.eks. hvis man nu læser til pædagog, optjener på lige vilkår med de andre, der er ansat, eller at man, hvis man arbejder på en byggeplads, hvor ens løn jo også indgår i den afregning, som man afleverer for det arbejde, der er lavet, og derfor indgår på lige vilkår, så også, når man er i den praktikperiode, optjener på samme vilkår, som hvis man var på arbejdsmarkedet. Det er det, jeg synes er positivt ved det her forslag.

Så vil jeg sige, at jeg har meget på bordet i øjeblikket. Jeg arbejder på et udspil om negativ social kontrol, jeg arbejder på vores handleplan mod racisme, og jeg har en indfødsretsforligskreds, der er meget interesseret i også at lave nogle ændringer. Så jeg har en masse ting at lave i øjeblikket. Det er ikke sådan, at jeg går særlig meget ledig.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Forhandlingen fortsætter hermed, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg skal gøre det forholdsvis kort. Det her beslutningsforslag er jo et beslutningsforslag, som er blevet fremsat før af Radikale Venstre – som ministeren også har været inde på. Nu er der så en lidt bredere partikreds bag det.

Det er et forslag, som taler ind i noget, som den tidligere socialdemokratiske regering og den nuværende regering bestående af Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre har sagt at vi gerne vil kigge på, og det står sådan set ved magt. Ministeren var inde på det. Vi i Socialdemokratiet kan sådan set godt se en fidus i, at den læretid, man har, eller hvis man indgår i et praktikforløb, kan tælles med som arbejde. Det har vi sådan set ikke noget imod.

Vi er lidt skeptiske over for, at man bare sådan over en kam siger, at uddannelse kan sidestilles en til en med beskæftigelse. Det er vi sådan set lidt skeptiske over for. Men vi er med på at kigge på at lave nogle ændringer. Der har også været nogle sager fremme i pressen, bl.a. om mennesker, som tager en uddannelse inden for social- og sundhedssektoren. Og det er også eksempler, der vil indgå i den måde, regeringen vil tilrettelægge et kommende lovforslag på, er jeg overbevist om.

Så Socialdemokratiet er sådan forsigtigt positive over for intentionen og dele af det her forslag, men mener som sagt ikke, at uddannelse en til en skal sidestilles med arbejde. Og så vil jeg sige, at det er rart at komme ned og behandle et forslag, som man ikke bare blankt har lyst til at afvise. Men jeg vil omvendt også sige, at jeg håber, at den kreds af partier på et tidspunkt fremsætter nogle beslutningsforslag, som gør det sværere for nogle andre grupper at komme til Danmark. For det er der også brug for, synes jeg.

Socialdemokratiet afviser det her beslutningsforslag, men vi hilser intentionen velkommen og glæder os til det arbejde, som regeringen skal i gang med på det her område. Tak for ordet.

Tak for det. Der er to korte bemærkninger, og vi starter med fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge den socialdemokratiske ordfører: Når nu man kan se noget musik i det her forslag, hvilket jeg jo synes er dejligt, skal jeg bare høre, om Socialdemokratiet i regeringen arbejder for, at praktik i det mindste kan komme til at tælle med? For vi kan jo se, at regeringen har lempet lidt på reglerne i forhold til den arbejdskraft, vi mangler i sundhedssektoren, men det her rammer f.eks. også murere, tømrere, smede osv. Så arbejder man for det i regeringen?

Ordføreren.

Ja, det er vi sådan set positive over for. Jeg synes også, det var det, ministeren gav udtryk for – at specielt den del af beslutningsforslaget synes vi det giver mening at kigge videre på. Det var sådan set også de signaler, der blev sendt under den tidligere socialdemokratiske regering med hensyn til lige præcis det her område.

Men altså, vi er jo generelt forsigtige, det ved fru Rosa Lund også, når vi diskuterer de her spørgsmål. For vi vil gerne stå vagt om principperne i udlændingepolitikken og så samtidig komme af med det, der er skørt. Så det er balancegangen for os.

Fru Rosa Lund.

Så lad mig spørge på en anden måde, hr. Frederik Vad. Er det ikke lidt skørt, at en socialdemokratisk minister og et parti som Socialdemokratiet, som altid har stået for uddannelse til arbejderklassen, ikke kan støtte det her forslag? Er det ikke nogle skøre regler, når man forhindrer unge mennesker i at tage uddannelse eller straffer dem, når de tager en uddannelse?

Ordføreren.

Som vi også har gjort gældende før, køber vi sådan set ikke ind på den der forståelse af, at uddannelse altid er bedre end arbejde. Så det overordnede budskab, fru Rosa Lund havde, er jeg sådan set uenig i. Men jeg er enig med fru Rosa Lund i, at det på visse områder er skørt, og at noget af det, vi ser f.eks. i forhold til praktikforløb, er skørt.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg hører ordføreren sige, at ordførerens parti ikke ønsker, at uddannelse skal tælle med i forhold til at opnå permanent opholdstilladelse, men jeg hører faktisk ikke, at ordføreren komme med sådan en større argumentationsrække for, hvorfor det egentlig er, man synes det. Det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren lige udfolder lidt.

Ordføreren.

Det er jo bl.a., fordi vi synes, at det er vigtigt, at de mennesker, der gerne vil have tidsubegrænset ophold i Danmark, bidrager til samfundet. Jeg er med på, at på den lange bane kan det at tage en uddannelse også have en betydning for samfundet, men det, vi har brug for fra mennesker, der er her i landet, og som er kommet hertil, og som gerne vil arbejde sig hen et sted, hvor de kan få en tidsubegrænset opholdstilladelse, er, at de viser, at de gerne vil arbejde og bidrage til det her samfund, og at der er nogle meget, meget vigtige erfaringer og kompetencer at tilegne sig gennem et arbejde, som man ikke nødvendigvis tilegner sig på skolebænken.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Man kan jo også arbejde ved siden af sine studier og få noget erfaring der. Jeg er sikker på, at den socialdemokratiske ordfører også ved, at prognoser viser, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Taler det ikke lidt for, at vi skal have flere faglærte ud at bidrage til samfundet, som rigtig mange unge mennesker jo gerne vil, gennem en uddannelse f.eks.?

Ordføreren.

Jo, men jeg vil gerne advare om, at man bruger de her fremskrivninger om mangel på arbejdskraft til ligesom at underminere dansk udlændingepolitik. Altså, der er nødt til at være balance i de her ting, for vi kan ikke bare fjerne alle de værn, vi har som et lille land, der er sårbart. Vi kan ikke bare fjerne alle værn, vi har, fordi vi har et eller andet bnp, som skal opfyldes. Derfor er det her er en balancegang for Socialdemokratiet.

Vi har lige lavet en eud-reform, som kommer til at gøre en forskel i forhold til at få flere faglærte. Vi vil gerne kigge på noget her, men vi kommer ikke bare til at fjerne de her søjler i dansk udlændingepolitik – det er vi ikke interesseret i.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil egentlig gerne bare følge op på det sidste, som hr. Frederik Vad sagde. Hvem er det, der skal få sværere ved at komme til Danmark? Det er, fordi ordføreren sluttede sin ordførertale med at sige, at man savnede nogle forslag fra vores side til at gøre det sværere for nogen at komme til Danmark. Så kunne jeg godt tænke mig at høre: Hvem er det, der skal have sværere ved at komme til Danmark?

Ordføreren.

Jeg tror, at mit forslag var ment som en generel kommentar om, at hver gang nogle af partierne til venstre for midten kommer herned i salen med noget, der skal løse et problem – det kunne være noget inden for social kontrol, eller det kunne være noget, der handler om, at der er nogle mennesker, der tager en uddannelse, som lettere skal kunne få en tidsubegrænset opholdstilladelse – så handler det tit om at lempe nogle ting. Og der er det bare jeg siger, at det måske nogle gange kunne være rart at se et initiativ fra nogle af de partier, der handler om at kigge på, hvordan vi inden for konventionerne f.eks. gør det nemmere at få udvist mennesker, som billiger terror, eller gør det nemmere at lave aftaler med bestemte lande om tage imod deres egne statsborgere. Det var sådan set bare en sidebemærkning i forhold til det.

Fru Zenia Stampe.

Jamen jeg synes, at ordføreren skylder at være lidt mere konkret, for hvis man efterlyser konkrete forslag fra os i forhold til at holde nogle mennesker ude, synes jeg da i det mindste, at man må være i stand til at sige, hvem det er, det handler om. Og mig bekendt er udlændingereglerne i forhold til udvisning strammet så meget som muligt; så det er kun, hvis det er konventionsstridigt, at man ikke kan smide folk ud. Sådan er det, det har vi også accepteret. Men jeg hørte det jo som en opfordring til at komme med nye forslag, og der vil jeg bare gerne spørge igen: Hvem er det, som vi skal gøre det sværere for at komme til Danmark? Kan det blive en lillebitte smule mere konkret?

Ordføreren.

Det kunne f.eks. være udenlandske prædikanter, som prædiker undergravende aktiviteter i forhold til det danske samfund, og som omgår de regler, vi har lavet på området, selv om de er stramme, men som alligevel formår at prædike i forskellige moskéer enten digitalt eller på anden vis. Det kunne være et eksempel.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre.

Tak for ordet. Det beslutningsforslag, vi nu behandler, indeholder forslag om, som også nogle af de tidligere forslag, vi har diskuteret her, at ændre reglerne for at få permanent opholdstilladelse. Venstres holdning er grundlæggende den samme som sidste år, da det her forslag senest blev diskuteret i salen, så det vil nok ikke komme som nogen overraskelse, at Venstre stadig væk ikke støtter beslutningsforslaget. Vi synes grundlæggende, at vi skal stille ganske konsekvente krav til indvandrere og flygtninge. Reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse skal være strikse. Det er vigtigt, at vi skaber nogle rammer og regler i forbindelse med en permanent opholdstilladelse, som stiller ganske klare krav til udlændinge. Et af de basale krav, vi skal møde flygtninge og indvandrere med, både dem, der har været kort tid, og også dem, der har været her i længere tid, er, at alle, der kan forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet, skal gøre det.

I Venstre har vi igennem en lang, lang årrække været med til løbende at stramme reglerne og hæve kravene for at opnå permanent opholdstilladelse. Det står vi fuldstændig ved, det var bydende nødvendigt, reglerne var for slappe, det var for let, og der kom for mange hertil. Så det har været det helt rigtige at gøre, men, det indrømmer jeg også, når vi strammer reglerne, fordi det er nødvendigt, kan det jo være, at der utilsigtet opstår nogle uhensigtsmæssigheder i de regler. Det var et af de elementer, som vi har diskuteret på et tidligere lovforslag, vi har diskuteret i dag, hvor vi godt ville være med til at fjerne noget, som var bøvlet og urimeligt. Så det er jo ikke sådan, at vi kategorisk er afvisende over for at justere reglerne, når det giver mening og det ikke sætter en ansvarlig, fast og fair udlændingepolitik over styr.

Med det her forslag er det ambitionen at ændre reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse, så et fuldtidsstudium, læretid og praktik tæller med i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Forslagsstillerne ønsker også at lempe den særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge under 19 år, så der ikke længere skal stilles krav om, at unge udlændinge skal have været uafbrudt i uddannelse eller fuldtidsbeskæftigelse efter afslutning folkeskolen. Det her beslutningsforslag er ikke noget, jeg vil betegne som justering af uhensigtsmæssigheder. Jeg synes faktisk, det er en meget stor ændring af de gældende regler, når det eksempelvis foreslås, at studietid skal tælle med i et beskæftigelseskrav – et beskæftigelseskrav, vi jo netop stiller for at sikre, at folk bidrager til fællesskabet. Derfor er det ikke et krav, vi ønsker at ændre, så tid på skolebænken skal tælle med på samme måde, som når man er i beskæftigelse.

Vi mener fra Venstres side, at man skal gøre sig fortjent til at være i Danmark og vise, at man vil Danmark, og man skal bidrage til samfundet, når man kan. Derfor er det helt fair og rimeligt, at man forsørger sig selv og bidrager til fællesskabet, hvis man gerne vil have en permanent opholdstilladelse i Danmark. Uddannelse er jo i sig selv ikke et bidrag til fællesskabet. Ved som færdiguddannet at træde ud på arbejdsmarkedet og bruge sin uddannelse bidrager man til fællesskabet, så forsørger man sig selv, og så kan det tælle med i beskæftigelseskravet, som ligger til grund for, at man kan opnå en permanent opholdstilladelse. Det synes vi vi skal holde fast i, og derfor støtter Venstre ikke beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Det er ikke, fordi jeg ikke kender Venstres position på det her område – det kan ordføreren tage helt roligt, for vi ved i Enhedslisten godt, hvad den er – nej, spørgsmålet går for mig mere på, om Venstre kunne se noget andet for sig.

Jeg forstår det her med, at man skal bidrage til fællesskabet og alt det her, og det synes jeg jo også man gør, når man tager en uddannelse. Men sådan som reglerne er lige nu, forhindrer det jo unge mennesker, som er vokset op i Danmark, som har været her på deres forældres opholdstilladelse, og som så skal have deres egen opholdstilladelse. De er f.eks. i gang med en uddannelse som sosu-assistent, pædagog eller jordemoder, eller hvad de nu er startet på, som de netop tager for at bidrage til fællesskabet, og den uddannelse dropper de så, fordi de ikke kan bruge det, når de skal søge om permanent ophold.

Så jeg tænker, når jeg nu spørger Venstre, her bare højt: Hvad hvis vi satte en aldersgrænse på det og vi sagde, at uddannelse, hvis man f.eks. var mellem 18 og 25 år, så kunne tælle med?

Ordføreren.

Nej, jeg synes jo, at fremstillingen er lidt forkert. Jeg synes jo ikke, det er urimeligt, hvis man som ungt menneske er kommet til Danmark og har fået ophold, fordi man er kommet hertil med sine forældre, som eksempelvis er kommet hertil for at arbejde. Ønsker man, når man er blevet voksen, så selv at opnå en permanent opholdstilladelse, så må man også selv bidrage til at gøre sig fortjent til den opholdstilladelse. Og der synes jeg sådan set, at det, når vi lægger vægt på, at man er i beskæftigelse, så også skal være beskæftigelsen, der tæller, og hvis man som ungt menneske er meget optaget af at opnå en permanent opholdstilladelse, så tænker jeg også, at det at tage en uddannelse alt andet lige vil øge ens mulighed for at komme i beskæftigelse. Så kan det godt være, at man optjener det 2, 3 eller 4 år senere. Men ved at man tager en uddannelse, som jo er betalt af skatteyderne, øger man også muligheden for og chancen for, at man kan opfylde beskæftigelseskravet. Så det tænker jeg egentlig er en meget fair model.

Fru Rosa Lund.

Men man udskyder jo også muligheden for at søge om permanent ophold, mens man tager den her uddannelse, og det er der, hvor jeg ikke forstår Venstres logik. For jeg er enig så langt hen ad vejen, at man skal bidrage til samfundet, og at det er bedst at være i arbejde, og alle de her flotte paroler er der jo ikke nogen der er uenige i. Men sådan som reglerne er i dag, er det bare umuligt for unge mennesker at opfylde det her beskæftigelseskrav, bl.a. fordi de ikke har en uddannelse. Så står de i en situation, hvor de skal vælge mellem uddannelse og arbejde, og det var derfor, jeg lige ville prøve at høre Venstres ordfører. For jeg ved godt, at Venstre er bange for, at man så bare åbner en ladeport – hvor jeg ikke ved, hvad det er for en ladeport – men kunne man sætte en aldersgrænse på det og sige, at uddannelse, hvis nogen var under en bestemt alder, så talte med?

Ordføreren.

Jeg ser ikke for mig, at man lemper på kravet, hvis nogen er under en bestemt alder. Jeg mener stadig væk, at det grundlæggende er, at man må bidrage, og det gør man ved at opfylde et beskæftigelseskrav, og tager man en uddannelse, vil man alt andet lige have lettere ved at opfylde et beskæftigelseskrav. Og det tror jeg sådan set er væsentligt at holde fast i.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, er en genfremsættelse af et beslutningsforslag fra sidste år, B 50, og derfor kommer jeg sådan til i store træk at følge det, som vi også sagde fra Danmarksdemokraternes side dengang.

Forslagsstillerne vil jo med det her forslag sikre, at beskæftigelseskravet for tidsubegrænset opholdstilladelse bliver ændret, sådan at unge fuldtidsstuderendes studier kan sidestilles med fuldtidsarbejde, når det her krav om beskæftigelse beregnes. Derudover vil forslaget justere reglen om en særlig adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse til unge udlændinge under 19 år.

I Danmarksdemokraterne er vi af den opfattelse, at det er meget fornuftigt og ikke mindst rimeligt, at man som udlænding, hvis man skal have permanent opholdstilladelse, har fuldtidsbeskæftigelse, fordi idéen, vi gerne vil have skal gennemføres for folk, der kommer hertil og vil have permanent tidsubegrænset opholdstilladelse, jo er, at de bidrager, sådan at det, man med et fint ord kalder erhvervsfrekvensen, kommer til nogenlunde at ligne den danske. Det er jo så der, vi tit ser, at det ikke er situationen. Specielt når man kommer fra visse lande, er det gennemgående sådan, at den ligger under 50 pct., og det er selvfølgelig kritisk.

Derfor er idéen, at vi gerne vil have, at man kommer i beskæftigelse og kan bidrage til det danske samfund. Hvis man kommer til Danmark, er det derfor også vigtigt, at man ikke bliver mødt af en gavebod, eller at det bliver for nemt, men at vi stiller nogle krav. For at få beskyttelse eller ophold i Danmark skal man altså opfylde de krav. Alt andet er den forkerte vej at gå. Så det handler om at bidrage, gøre en indsats for at integrere sig og ville Danmark, og med til det hører, at vi, hvis man skal opholde sig her permanent, stiller nogle strenge og skrappe krav til, at de betingelser, som vi har kendt hidtil, vil man så også opfylde.

Man kan altid diskutere begrebet permanent opholdstilladelse, men hvis man opholder sig her i Danmark for at gøre det permanent, skal man i den grad også gøre sig fortjent til at opholde sig permanent. Noget andet er, hvis man er gæst i en kortere periode; så kan vi diskutere, hvad for krav vi så skal stille.

Derfor mener vi egentlig grundlæggende, at beskæftigelseskravene er rigtig fornuftige og rimelige. Hvis man begynder at lempe på det her, ligesom Enhedslisten jo har nogle store ambitioner om, at vi skal lempe på en hel masse, er vi også nervøse for, at det bliver ligesom at sætte en annonce i avisen, og det bliver mere interessant at komme til Danmark for dem, der søger bredt, i forhold til om det er det ene, det andet eller tredje land, de søger hen til.

Hvis vi følger op på det, som vi behandlede tidligere i dag, så er der en risiko for, at det pres, vi ser mod EU's ydre grænse i øjeblikket, udkrystalliserer sig i, at flere vil søge til Danmark. Så vi risikerer i virkeligheden, uden at det måske er tilsigtet fra forslagsstillernes side – det ved vi ikke; det kan de jo selv redegøre for her under debatten – at vi i større omfang bliver socialkontor for alverdens flygtninge og migranter, og det er vi ikke på nogen måde interesserede i sker.

Det kan jo så også være, at Stine Bosse og hendes politik, som vi har diskuteret lidt tidligere i dag, hører endnu mere hjemme hos Enhedslisten og Alternativet end hos Moderaterne, eller hvad? Det kan vi også komme ind på senere.

Men grundlæggende er det her et skridt i den forkerte retning, som vi ser det, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak. Det er et tab for Danmark, hver gang dygtige og engagerede studerende bliver sendt ud af landet af den eller anden grund, fordi de har valgt at tage en uddannelse. Som politikere har vi et ansvar for ikke at skabe incitamenter, der får folk til at træffe beslutninger, der er negative både for dem selv og for det danske samfund, og når vi akut står og mangler læger, sygeplejersker, pædagoger, tømrere og alle mulige andre, mener jeg ikke, at vi skal straffe unge for netop at uddanne sig. Vi har brug for godt uddannede unge mennesker.

Vi skal selvfølgelig stille krav til dem, der ønsker at opnå ubegrænset opholdstilladelse i Danmark, det er helt åbenlyst. At få opholdstilladelse i Danmark bør bero på ret og pligt, og at man selvfølgelig også skal tage Danmark og det danske fællesskab til sig. Men det er jo i virkeligheden også en stor del af det ansvar, som unge mennesker påtager sig, når de tager en uddannelse. De viser netop, at de gerne vil bidrage.

Som det er lige nu, risikerer vi at dirigere unge mennesker, som ellers kunne blive pædagoger eller sygeplejersker, væk fra uddannelserne og ud i en mere udsigtsløs tilværelse, hvor de så kan bruge store dele af deres ungdom i stedet for at tage en uddannelse, som de egentlig gerne ville, fordi det kun er arbejde, der giver dem ubegrænset ret til opholdstilladelse. Det er spild af ressourcer, og jeg synes også, det er synd for de unge mennesker, som det går ud over.

Når vores udlændingeminister mange gange har sagt, at udlændingepolitikken skal være stram, men ikke skør, synes jeg, han skulle kigge lidt på sådan noget som det her. Det kan jeg så forstå at regeringen også gerne vil. Der bliver både fra ministeren og den socialdemokratiske ordfører sagt, at det er noget, man ønsker at kigge på. Jeg vil så også sige, at hvis man bruger meget mere tid på kun at kigge på det her, tror jeg også, man begynder at få lidt ondt i øjnene, for vi har fremsat forslaget rigtig, rigtig mange gange, så jeg håber, at man også snart vil ændre lidt på lovgivningen og ikke bare kigge på de gode forslag, vi kommer med. For imens lovgivningen ikke bliver ændret, er der jo altså nogle mennesker, der kommer i klemme.

Så jeg håber, at vi snart kan få lidt mere medvind til det her forslag, og jeg vil sige tak til mine gode kollegaer fra Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten for samarbejdet om det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vi behandler et beslutningsforslag fremsat af Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet. Det er et beslutningsforslag, som er en genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag med enkelte små justeringer. Men på trods af justeringerne ændrer det ikke på Liberal Alliances holdning til forslaget, så jeg vil gøre det relativt kort.

Den tidsubegrænsede opholdstilladelse kræver for nuværende beskæftigelse, og at man kan forsørge sig selv. Det synes vi i Liberal Alliance er sunde og fornuftige principper at basere kriterier på i forbindelse med tildeling af tidsubegrænset opholdstilladelse. Forslaget er en lempelse af udlændingeloven – en lempelse, vi ikke ønsker.

Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet. Og tak til de fire partier for at fremsætte det her beslutningsforslag – et beslutningsforslag, som vi også havde oppe at vende sidste år. Jeg tror ikke, det er nogen overraskelse for partierne her, at Moderaterne tidligere også har været ret positive omkring netop lige det her, også i forhold til et lignende forslag.

Det er jo sådan i dag, at der er en lang række krav, som ansøgere af permanent ophold skal opfylde. Det mener vi sådan set også er helt fair. Beskæftigelseskravet betyder i dag, at ansøgere skal kunne dokumentere fuldtidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen. Det handler selvfølgelig om at bidrage; det handler om at bidrage til det samfund, man er en del af, og det synes vi kun er fair.

Der er bare også den hage ved det nu her, at beskæftigelseskravet i dag også kan skabe nogle uheldige udfordringer i forhold til de studerende, som gerne vil søge opholdstilladelse, altså permanent ophold. Og jeg synes faktisk også, det er vigtigt at påpege, at det uden tvivl er utilsigtede konsekvenser, når bestemmelsen fastholder nogle udlændinge i at være i et ufaglært arbejde i stedet for at tage en uddannelse. Jeg kan godt forstå, at der er nogle, der tænker: Jeg vil ikke uddanne mig lige nu, jeg tror hellere, jeg vil arbejde, og så må jeg se, hvor det bærer hen med det der med uddannelse. Det synes jeg ikke er rimeligt, og jeg synes heller ikke, at det bidrager særlig meget til samfundet, i forhold til at vi rigtig gerne vil have, at folk tager f.eks. en erhvervsuddannelse, eller at folk skal ud at uddanne sig.

I forhold til det, ministeren og ordføreren hr. Frederik Vad sagde, er vi også sådan rimelig positive forhold til det her. Det er selvfølgelig klart, at det, i hvert fald for Moderaterne, også er vigtigt, hvad det er for en type praktik, det her handler om. Altså, lønnet praktik vil måske være mere hensigtsmæssigt end bare praktik. Læretid giver sådan set også rigtig god mening. Måske skulle man kigge på, om der er nogle bestemte uddannelser, som man vil sige ja til i forhold til det her, ligesom vi har gjort det med uddannelsestilknytningsordningen.

Så der er nogle forskellige ting, man faktisk kan arbejde hen imod. Jeg kunne også forstå, at det her også var på lovprogrammet hos den daværende regering. Men det er jo klart, at vi lige nu sidder og arbejder med nogle ting i forhold til regeringsgrundlaget. Det er vi sådan set meget optaget af, og det kommer i første række, og så må vi jo se, hvor det her lander. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg deltager jo tit i udlændingepolitiske debatter uden for den her sal sammen med ordføreren, hvor ordføreren altid siger, at det er Moderaternes politik, at det skal være nemmere at få en permanent opholdstilladelse. Jeg synes jo, at det her forslag er et rigtig godt på, hvordan vi kan gøre det lidt nemmere at få en permanent opholdstilladelse.

Derfor skal jeg bare spørge ordføreren om noget. Jeg forstår, at det ikke står i regeringsgrundlaget, arbejdsprogrammet, eller hvad det er, I kalder det, men jeg ved jo, at der ligger et lovforslag klar i udlændingeministerens skuffe. Så jeg skal bare spørge ordføreren fra Moderaterne: Hvornår kommer det lovforslag op af skuffen?

Ordføreren.

Jeg vidste ikke, at der lå et lovforslag i ministerens skuffe. Det her er jo noget, vi rigtig gerne vil arbejde videre med, og som ministeren også var inde på flere gange, så er det, der bare er vigtigt for os lige nu her, at vi får gennemført nogle af de ting, der står i regeringsgrundlaget på udlændingeområdet. Det betyder jo ikke, at man så sparker det her fuldstændig til hjørne; det gør det i hvert fald ikke for vores vedkommende – nu snakker jeg for Moderaternes vedkommende. Det gør det ikke.

Vi vil gerne være med til at kigge på det her. Vi vil gerne være med til at kigge på læretid og lønnet praktik. Det kunne også godt være, at vi skulle prøve at kigge på, om der er nogle bestemte uddannelser, vi så vil starte med, eller om vi måske skulle starte med en forsøgsordning. Jeg ved det ikke, jeg tænker højt lige nu. Det er vi sådan set åbne over for.

Fru Rosa Lund.

Det er jo spændende. Grunden til, at der ligger et forslag klar i ministerens skuffe, er, at det jo skulle være blevet behandlet, inden den tidligere regering udskrev valg. Og derfor undrer det mig bare, at man ikke i Moderaterne har fået skrevet det her ind i arbejdsprogrammet. Er det så, fordi man synes, at der er noget andet, der er vigtigere, eller bliver man simpelt hen modarbejdet i regeringen i forhold til det her?

Ordføreren.

Det aner jeg intet om. Jeg aner intet om de forhandlinger, der har været, og som er foregået på Marienborg. Med hensyn til om man bliver modarbejdet eller ej, vil jeg sige: Det gør vi ikke, vi har et rigtig godt fællesskab, både på det her område og andre områder. Vi har et sindssygt godt forhold, og vi er enige om rigtig, rigtig mange ting her.

Det her er vi jo sådan set også ret enige om. Det handler sådan set bare for os om, hvordan og hvorledes vi kan gøre det her smartest.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordføreren for hans tale. Det fremgår også ret tydeligt, at ordførerens parti er endnu mere positivt stemt over for det her forslag end de øvrige partier i regeringen, og det har jeg jo også hørt ordføreren sige før. Så jeg håber da, at ordføreren vil skubbe på internt i regeringen for, at vi får lempet lidt på det her, og at der på en eller anden måde sker en tilnærmelse af det her beslutningsforslag.

Ordføreren er ligesom mig også medlem af Indfødsretsudvalget, og der får vi jo også en del sager ind med unge mennesker – det vedrører jo så statsborgerskab – som i mange tilfælde er grædefærdige, fordi de er tvunget til at tage arbejde i stedet for at gå i uddannelse for at opnå statsborgerskab. Det er jo noget, som trykker mange unge mennesker.

Så jeg synes egentlig, at fru Rosa Lund kom med et meget godt forslag om, at man kunne kigge på en aldersgrænse. Kunne ordføreren også sige et par ord om det forslag?

Ordføreren.

Ja, vi er tre forskellige partier, og vi har forskellige ståsteder på det her områder. Det er sådan set helt fair, og det synes jeg fungerer rigtig fint.

I forhold til statsborgerskab vil jeg sige, at jeg synes, at der er stor forskel på statsborgerskab og permanent ophold. Jeg kan godt se idéen i at ændre det fra midlertidigt til permanent ophold, men vi kommer ikke til at komme med et forslag om, at det så også skal gælde, i forhold til hvis man skal have statsborgerskab.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Jeg tror ikke, at jeg fik stillet mit spørgsmål klart nok. Jeg mente det faktisk i forhold til at opnå permanent ophold. Fru Rosa Lund kom, som jeg hørte det, med et forslag om, at man så kunne sige, at hvis man er under 25 år, under 27 år, eller hvad ved jeg, så kan uddannelse tælle med. Det betyder jo enormt meget for de her unge mennesker, at der kan komme en form for vished. En ny undersøgelse har jo også vist, at når man lever på midlertidigt ophold, er der større risiko for at få ptsd, depression osv. Derfor betyder det jo meget for mange hurtigt at få en permanent opholdstilladelse.

Ordføreren.

Okay, jeg beklager, at jeg ikke lige forstod spørgsmålet i første hug. Jeg tænker bare, at vi jo kan få de forslag på bordet, og så må vi se på det. Vi kan jo også tage det i udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg står her som vikar for Brigitte Klintskov Jerkel, som desværre ikke kunne være her i dag. Forslagsstillerne vil gerne lempe reglerne for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse, og i sidste periode fremsatte Radikale Venstre tæt på et identisk forslag. Det støttede vi i Det Konservative Folkeparti ikke, og vi kommer heller ikke til at støtte dette forslag.

Vi mener, at forslaget er en lempelse, der vil gøre det mere attraktivt at tage til Danmark. Det er noget særligt at få permanent opholdstilladelse. Det betyder, at man får lov til at nyde godt af alle de goder, vi har i det danske samfund, resten af sit liv. Og hvis man skal have lov til det, skal man altså leve op til visse krav, som man vil lempe på med dette forslag. Samtidig er permanent opholdstilladelse en adgangsport til det danske statsborgerskab.

Det er grundlæggende positivt at tage uddannelse i Danmark, men at tage en uddannelse skal i vores øjne ikke være ensbetydende med, at man også skal have permanent ophold i Danmark. Modsat forslagsstillerne mener vi i Det Konservative Folkeparti, at reglerne for permanent ophold på visse områder skal strammes. De nuværende regler tillader i dag, at man kan få permanent ophold f.eks. på trods af omfattende domme for kriminalitet. Det har vi stillet en række forslag om at ændre på, så kriminalitet har en større konsekvens i forhold til tildeling af permanent opholdstilladelse i Danmark. Hvis vi skal ændre på reglerne for permanent ophold, mener vi, at vi hellere skal kigge en anden vej. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Det giver jo i høj grad sig selv, hvad vi mener om det her forslag, eftersom vi har fremsat et nærmest identisk tidligere. I dag fremsætter vi det her forslag sammen med andre partier. Det er en af vores absolutte mærkesager, når vi taler udlændingepolitik, og jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at dem, vi især tænker på her, er nogle, som ikke har dansk pas, ja, men som mange af os opfatter som danskere. Det er mennesker, der er født og opvokset i Danmark, har gået i dansk folkeskole, taget en dansk ungdomsuddannelse, men pludselig oplever, at det at læse videre, som ellers ligger som en stærk del af vores kultur – vi opfordrer vores børn og unge til at læse, og man får også at vide, er det et godt skridt, både i ens karriere, men også på vejen mod at blive en integreret samfundsborger, der bidrager – ikke er den lige vej for dem, fordi mange af dem sidder med en midlertidig opholdstilladelse, selv om de er født og opvokset i Danmark. De er måske kommet hertil – man kan jo faktisk ikke sige, de er kommet hertil, for de er her – fordi deres forældre, bedsteforældre, måske endda oldeforældre indvandrede til Danmark for mange år siden. De oplever lige pludselig, de ikke bare ubekymret kan tage en videregående uddannelse og følges med deres kammerater op igennem uddannelsessystemet, fordi de er konfronteret med en virkelighed, hvor de ikke kan skabe sikkerhed om deres eget ophold i Danmark, hvis de vælger uddannelsesvejen, fordi vi har de krav til permanent ophold, som vi har i dag, og som indebærer, at det kræver beskæftigelse.

Derfor handler det her forslag for os om at sikre, at mennesker, der er født og opvokset i Danmark, måske har en familie, der har været her i generationer, skal have en sikkerhed for, at det her er deres hjem, at det er her, de hører hjemme. Vi synes ikke, det er rimeligt, at de for at få den sikkerhed ikke på lige fod med deres kammerater kan tage en uddannelse, men i stedet for må prioritere at arbejde. Det synes vi er trist.

I et lidt større perspektiv synes vi også, at det er utrolig trist, at vi har en befolkningsgruppe i Danmark, som bliver større og større, og som ikke har hjemme noget andet sted, men bliver behandlet som andenrangsborgere, og hvor reglerne for permanent ophold, men også reglerne for statsborgerskab er det, der gør, at de bliver fastholdt i en situation, hvor de ikke har nogen sikkerhed og heller ikke bliver anerkendt som fuldgyldige, ligeværdige borgere i det land, som de er født i, er opvokset i og opfatter som deres hjemland. Det er ikke bare et problem for den enkelte, det er et demokratisk problem, at vi får en større og større befolkningsgruppe, som ikke er udlændinge, for de hører ikke hjemme noget andet sted, men de har ikke et dansk pas, de har ikke fulde rettigheder, de er ikke ligestillet med de kammerater, som de ellers er opvokset sammen med, og som de hele tiden får at vide de skal spejle sig i og gøre som. Det er ikke bare et problem for dem, det er også et problem for Danmark.

Derfor støtter vi selvfølgelig det her forslag, og jeg vil også godt sige, at det er en af vores hovedprioriteringer på udlændingepolitikken. Det handler faktisk ikke så meget om dem, som ikke er kommet til Danmark endnu, det handler om, at dem, som er født og opvokset her, og som ikke har et andet hjemland, også skal have fulde rettigheder.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det var bare, fordi fru Zenia Stampe talte om det her med, at der er nogle, der bliver behandlet som andenrangsborgere. Det er rigtigt, at hvis man ikke har statsborgerskab, kan man jo ikke stemme ved folketingsvalg, og der kan også være tale om, at der er nogle særlige regler, hvis man forlader landet på ferie f.eks. Men kan fru Zenia Stampe ikke sætte lidt flere ord på det her med, at der er en større og større gruppe, der bliver andenrangsborgere? Det er jo ikke umuligt for mennesker, der er født og opvokset i det her land, at blive statsborgere på et tidspunkt. Det sker jo hvert eneste år. Så kan fru Zenia Stampe ikke sætte nogle flere ord på det der med, hvordan de er andenrangsborgere?

Ordføreren.

Det er de jo indtil den dag, de får dansk statsborgerskab. Og hvis man lægger reglerne for permanent opholdstilladelse sammen med reglerne for statsborgerskab, har vi en gruppe af mennesker, som er født og opvokset i Danmark – måske endda har forældre, der er født og opvokset i Danmark – men som først har udsigt til at få fulde borgerrettigheder, når de er i midten af 30'erne. For først skal de opgraderes fra midlertidig opholdstilladelse til permanent opholdstilladelse – det er de regler, vi snakker om nu – bagefter skal de så opgraderes fra permanent opholdstilladelse til statsborgerskab. Det vil jo sige, at den lige vej for dem, uanset om de så vælger at arbejde i stedet for at tage en uddannelse, er en meget lang vej, og jeg synes især en lang vej, når man er født og opvokset her og ikke har hjemme andre steder. Det er jo det, der er realiteten. De har hjemme her. Og ligesom de opfatter Danmark som deres hjemland, synes jeg også, at Danmark skylder at opfatte dem som vores børn. For de er ikke børn af noget andet land.

Hr. Frederik Vad.

Det er bare lige for at få det skåret helt ud i pap: Fru Zenia Stampe anerkender, at der ikke er nogen mennesker, som er født i Danmark, som ikke godt på et tidspunkt kan blive danske statsborgere, hvis de lever op til de regler, der er lavet. Det er bare, fordi det lød lidt som om, at der er en meget, meget stor gruppe af danskere, som permanent ligesom lever med et helt andet sæt rettigheder, som de ligesom ikke kan bevæge sig væk fra. Jeg synes bare, det var en ret ... ja, det vil jeg bare gerne have præciseret.

Ordføreren.

For det første betyder de regler jo en forskelsbehandling. Indtil de er nået dertil, hvor de måske har opnået ret til indfødsret, dansk statsborgerskab, forhindrer de regler dem jo i at træffe valg på lige fod med os andre, altså at man f.eks. må tage 5 år i Netto i stedet for at læse til læge, fordi man gerne vil have den sikkerhed at vide, at man ikke lige kan blive smidt ud af Danmark, fordi man får permanent opholdstilladelse. Så i de år, inden man får statsborgerskab og permanent opholdstilladelse, er der jo en reel forskelsbehandling mellem dem og så deres danske kammerater. Noget andet er også tidsperspektivet: at leve et halvt liv med halve rettigheder er ikke ligestilling.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne, at udlændinge, der i Danmark tager en for dem gratis uddannelse – altså en uddannelse, som danskerne har betalt for over skatten, og en uddannelse, hvor de kan få su, som ligeledes er betalt af danske skatteydere – som en bonus skal have nemmere adgang til at opnå permanent opholdstilladelse her i Danmark, frem for at vi har den nuværende ordning, hvor man direkte skal bidrage til samfundet ved hjælp af et arbejde, altså sådan et arbejde, hvor man bidrager til samfundet, til skatten, til den fælles velfærd, før man kan opnå permanent opholdstilladelse.

I forslaget beskrives det, hvordan den nuværende lovgivning har skabt en meget uheldig incitamentsstruktur, så unge, der bor i Danmark uden dansk statsborgerskab, fravælger en uddannelse for i stedet at tage ufaglært arbejde, og at det er for sent at gå i gang med en uddannelse, når først den permanente opholdstilladelse og siden statsborgerskabet er opnået. Jeg skal da ellers lige love for, at forslagsstillerne her er ude med den helt store ikke bare curlingkost, men kæmpestore statslige fejemaskine, der skal sikre, at udlændinge her får de bedst mulige vilkår for at blive permanent i Danmark.

Må jeg lige gøre forslagsstillerne opmærksomme på, at vi i den grad har behov for forskellige arbejdskraft, herunder også ufaglært arbejdskraft, særlig i industrien. Hvorfor tage disse arbejdsduelige unge ud af dette regnestykke og i stedet opfordre dem til at uddanne sig? Det er jo ikke engang sikkert, at de bliver eller skal blive her i landet i resten af deres liv, som der lægges op til her i forslaget. Men det er jo en del af de meget store forskelle mellem Dansk Folkeparti og forslagsstillerne. Vi ser altså ikke, at udlændinge, der kommer til Danmark, nødvendigvis skal blive her resten af deres liv. Det siger derfor sig selv, at Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke kan støtte sådan et forslag. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak. Jeg har under hele den her debat ikke hørt et godt argument for, hvorfor uddannelse ikke skal tælle med i at opnå permanent opholdstilladelse. Det er for mig og Alternativet komplet uforståeligt, at vores nuværende system tillader, at man kan opnå permanent opholdstilladelse ved at arbejde ufaglært i 5 år, hvis det samme privilegium ikke tildeles dem, der bruger de samme 5 år på at uddanne sig. Det er et helt forkert signal at sende til unge med udenlandsk baggrund, at de skal droppe deres uddannelse for at få lov til og kan være sikre på at blive i Danmark. I Alternativet ønsker vi en fremtid, hvor ens baggrund eller nationalitet ikke begrænser ens muligheder, men hvor alle har lige adgang til at forfølge deres drømme og bidrage til samfundet på lige vilkår. Derfor er det heller ikke rimeligt at tvinge unge til at vælge imellem enten at opnå permanent opholdstilladelse eller at tage en uddannelse.

De nuværende regler tvinger flere unge til at droppe deres uddannelse for at opnå permanent opholdstilladelse gennem ufaglært arbejde, og det modarbejder jo deres mulighed for integration og social mobilitet, når vi frarøver dem muligheden for at tage en uddannelse. De unge, som alligevel vælger at gennemføre deres uddannelse, må så leve i mange år på midlertidigt ophold. Vi ved fra undersøgelser, at midlertidige opholdstilladelser har direkte skadelig indvirkning på mental sundhed sammenlignet med permanente opholdstilladelser. En ny undersøgelse fra Red Barnet viser, at usikkerhed om fremtiden, ventetid og begrænsede rettigheder bidrager til et højere niveau af ptsd, depression og angst blandt børn og unge på midlertidigt ophold, og det er simpelt hen ikke rimeligt, at vores unge skal stå over for et så umuligt valg, som har så ubegribelige konsekvenser for deres fremtid og deres mentale trivsel.

Ud over at lovgivningen er dybt uretfærdig, i mit perspektiv, er den også komplet ulogisk, når vi har en offentlig sektor, som skriger på kvalificeret arbejdskraft. Prognoserne estimerer, at vi kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Den mangel mærkes jo allerede i flere sektorer nu, bl.a. på hospitalerne, på plejehjemmene og i dagtilbuddene, bare for at nævne nogle af dem. Så vi skyder os selv og det danske velfærdssamfund i foden, når vi spænder ben for, at kompetente unge mennesker kan tage en uddannelse og være med til at løfte den danske velfærd og dansk erhvervsliv. Uddannelse er en af vores samfunds vigtigste ressourcer, og det er igennem uddannelse, vi skaber muligheder og sikrer en bæredygtig fremtid for alle. Ved at ændre beskæftigelseskravet og tillade, at fuldtidsstudium, læretid og praktik sidestilles med fuldtidsarbejde, sikrer vi, at unge ikke behøver at ofre deres uddannelse for at opnå permanent opholdstilladelse, og vi giver dem muligheden for at investere i deres fremtid og bidrage til samfundet på en meningsfuld og værdifuld måde.

Jeg ved godt, at det her forslag er blevet fremsat mange gange, og det ser heller ikke ud til, at det kommer igennem den her gang, men jeg vil alligevel opfordre alle partier til lige at tænke sig om en ekstra gang. Måske kan det være, at vi rykker nærmere noget, næste gang det bliver fremsat. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet. Den sidste ordfører, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak for en fin debat og en god behandling af det her forslag, synes jeg. Det er rigtigt, at det her forslag er blevet fremsat mange gange. Jeg kan sige, at forslaget om en samtykkelov blev fremsat fem gange, inden vi kom igennem med det. Forslaget om minimumsnormeringer blev også fremsat en del gange, inden vi kom igennem med det. I Enhedslisten har vi tænkt os at blive ved med at arbejde for det her, indtil vi kommer igennem med det.

Reglen om, at uddannelse ikke længere skal tælle med ved optjening af retten til permanent ophold, blev indført, da fru Inger Støjberg som udlændingeminister i starten af 2016 fremsatte og fik vedtaget en lang række af stramninger, der skulle gøre det klart for potentielle asylansøgere, at Danmark ikke var et rart land at få asyl i. Senere, fra 2019, overtog Socialdemokratiet som regeringsparti fru Inger Støjbergs udlændingepolitik og fastholdt reglen, der især rammer mange unge mennesker, som har et ønske om at dygtiggøre sig til gavn for sig selv og ikke mindst til gavn for det danske samfund. Det afskrækker denne urimelige regel dem fra, når de står ved valget mellem at skulle tage ufaglært arbejde eller at gå i gang med en uddannelse. Det her beslutningsforslag handler jo ikke om, at det er bedre at gå i skole, end det er at arbejde, som hr. Frederik Vad fik antydet at forslagsstillerne bag det her forslag skulle mene. Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om, at på det arbejdsmarked, vi har indrettet, er adgangsbilletten, at man har en uddannelse. Derudover er uddannelsessystemet en rigtig vigtig brik i integrationsindsatsen, uanset hvordan man vender og drejer det.

I dag er det sådan, at hvis man vælger at tage en uddannelse, udskyder man muligheden for at få opholdstilladelse og dermed muligheden for at få dansk statsborgerskab. Til gengæld får man jo så en uddannelse. Vælger man at tage arbejde, er det ikke sikkert, at man nogen sinde kommer tilbage ind og får en uddannelse og derved får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Den regel, som fru Inger Støjberg indførte, og som hendes socialdemokratiske efterfølgere har videreført, bidrager med andre ord til at skabe et etnisk proletariat af ufaglærte og lavtlønnede mennesker. Det er bemærkelsesværdigt, synes jeg, i lyset af Socialdemokratiets historiske fortjeneste, og hatten af for den. Vi taler om et parti, der i mere end 150 år har arbejdet for at give arbejderklassens unge mulighed for at uddanne sig og bryde den sociale arv. Det gælder så åbenbart ikke for dem, som kommer fra et andet land end Danmark, selv om nogle af de her unge mennesker er vokset op her. Og jeg ved ikke, om man skal tolke det sådan, at de unge mennesker så ikke er en del af Socialdemokraternes arbejderklasse.

Kort før folketingsvalget i 2022 var vi faktisk nået til enighed med den daværende socialdemokratiske udlændingeminister, som også er den nuværende socialdemokratiske udlændingeminister, om, at praktiktid, altså erhvervsuddannelsernes læretid, skulle tælle med ved optjening af ret til permanent ophold. Faktisk lå der et lovforslag klar, men efter regeringsskiftet og dannelsen af SVM-regeringen er det aldrig blevet fremsat. Moderaterne, som er en del af regeringen, gik til valg på at fjerne det, som udenrigsminister hr. Lars Løkke Rasmussen har kaldt tidslerne i dansk udlændingepolitik, altså de mest tåbelige og uhensigtsmæssige af fru Inger Støjbergs berygtede 114 stramninger. Ja, der skulle man jo ellers tro, at netop Moderaterne trak SVM-regeringen i den rigtige retning. Men der er ikke sket noget. Ikke engang den her lillebitte forbedring, som gælder for en mindre gruppe af de unge mennesker, som i dag ikke har permanent ophold, har man fået gennemført.

I Enhedslisten mener vi, at al uddannelse skal tælle med på linje med fuldtidsarbejde: læretiden, praktiktiden og tiden i undervisningslokalet. Derfor har vi taget initiativ til at fremsætte det her beslutningsforslag om noget, som er så vigtigt for sammenhængskraften i vores samfund og for unge menneskers muligheder for at få en god uddannelse og bryde den sociale arv. Det her er hjerteblod for Enhedslisten, og vi kommer til at holde fast i det her krav, også når flertallet forhåbentlig snart skifter, og det tror jeg nærmest jeg kan tillade mig at sige på vegne af alle forslagsstillerne bag det her beslutningsforslag. Det her er en af de største tidsler i dansk udlændingepolitik. Det straffer unge mennesker. Det gavner ikke integrationen. Faktisk kan jeg ikke rigtig se, hvad det tilfredsstiller andet end højrefløjen herinde.

Så jeg vil bare sige tak for en fin debat. Vi kommer i udvalgsbehandlingen til at teste af, om det er muligt at sætte aldersgrænser på, og se, om der er noget, som vi kan mødes om dér. For når man hører på det, der bliver sagt af dem, der er imod det her forslag – lige med undtagelse af Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti – må man forstå, at det, som man er bange for, er, at det her vil betyde, at folk ikke længere vil bidrage til det danske samfund, eller at folk ikke længere vil tage et arbejde og så bare vil gå i skole for evigt. Det tror jeg ikke selv på er tilfældet. Men lad os prøve at teste det af. Det vil vi i hvert fald gerne være med til. Ellers vil jeg bare sige, at det ikke kommer til at være sidste gang, at vi har den her debat. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Der er ikke flere, der bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Den første, jeg byder velkommen til, er hr. Kristian Bøgsted som ordfører for forslagsstillerne for at give en begrundelse for forslaget.

Tak for ordet, formand. Vi har før haft snakken om gebyrer på ansøgninger og genansøgninger om at få dansk statsborgerskab. Når vi fremsætter det her beslutningsforslag, er det netop, fordi vi mener, at det er helt rimeligt og helt på sin plads. Har man ikke fået sit statsborgerskab efter den første ansøgning, og man har behov for at genansøge for anden, tredje, fjerde eller hvor mange gange, der måtte være behov for, så er det på sin plads, at man betaler et gebyr allerede fra anden gang for rent faktisk at være med at hjælpe med at dække en del af de omkostninger, der nu er forbundet med det her.

Sådan er det for alle os andre på mange andre områder. Hvis vi er til en prøve og ikke består første gang, så er der et gebyr, vi skal betale allerede anden gang. Det mener vi er på sin plads, også når det gælder dansk statsborgerskab – faktisk måske endda især netop for at få det danske pas, da det i min optik er noget større end f.eks. at gå op til en prøve om kørekort. Så jeg ser frem til debatten og forhandlingen om det, og jeg synes, det vil være helt på sin plads, at vi fik det her indført så hurtigt som overhovedet muligt. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, og som jeg byder velkommen, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Forslagsstillerne ønsker med det her forslag, at der indføres et gebyr for genansøgning i naturalisationssager. Der foreslås også, at genansøgningsgebyret skal svare til det gebyr, der betales for at ansøge første gang.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at det ikke skal være muligt at få behandlet utallige ansøgninger om statsborgerskab omkostningsfrit. Det nytter ikke noget, at man bare kan søge igen og igen uden at skulle betale et gebyr. Jeg synes også samtidig, at det er vigtigt at finde en balance, så vi rammer de ansøgere, der helt ukritisk genansøger og dermed risikerer og også forøger sagsbunkerne til ulempe for de øvrige ansøgere.

Derfor mener regeringen, at den første genansøgning skal være gebyrfri. Det kan ske, at der er nogle ting, som har forhindret en ansøger i at blive dansk statsborger – det kan være fejl, som er blevet lavet. Regeringen mener også, at gebyrerne skal ændres på en måde, der betyder, at der er et lavere gebyr for unge, der er født eller opvokset i Danmark, end for andre ansøgere. Og det er også vigtigt for regeringen, at den nærmere model for ændringer i gebyret fastlægges sammen med aftaleparterne bag indfødsretsaftalen i 2021, og det er måske det mest centrale.

For jeg er sådan set enig i mange af de ting, som hr. Kristian Bøgsted siger. Det skal selvfølgelig være sådan, at man ikke kommer med den femte, sjette eller syvende ansøgning, hvis der ikke er noget, der er forandret, og der skal selvfølgelig også være en balance imellem, hvad den samlede sagsbehandling koster, og hvad det er for en gebyrpolitik, man har. Altså, jeg synes, det er rimeligt nok, at en del af udgiften ligger hos staten, men det er også fair nok at sige, at en stor del af udgiften ligger hos dem, der ansøger. Vi ligger i Danmark relativt højt sammenlignet med de fleste lande – altså, vi har et højt gebyr sammenlignet med mange af de lande, vi normalt sammenligner os med – men jeg synes generelt, at gebyret godt kan hæves lidt, både samlet set, og især når det drejer sig om genansøgninger.

Så jeg vil tage det med til vores aftalekreds og tage diskussionen i dybden dér, men jeg er sådan set enig i meget af den intention, der ligger bag det her forslag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan jo høre på ministeren, at så langt er vi heller ikke fra hinanden på det punkt. Men jeg kunne godt tænke mig at få uddybet lidt fra ministerens side. Hvorfor er det, at man fra regeringens side mener, at anden gang skal være en gratis omgang? Jeg er med på, at det er træls, hvis man står og har søgt, og at man er dumpet, fordi man har været nervøs, eller der er sket noget. Men sådan er det jo også – bare for at sammenligne med kørekortet – hvis man har været nervøs og er dumpet. Det er træls, men der er et gebyr allerede anden gang. Så hvorfor er det, regeringen mener, at anden gang skal være gratis?

Ministeren.

Jamen det, som oprindelig var vores udgangspunkt, var, at man har et relativt højt gebyr for den første gang og så ikke et gebyr anden gang og så et lavere gebyr tredje, fjerde og femte gang, sådan at man ligesom har to forsøg, hvis man kan sige det sådan, med den første betaling. Det synes jeg er fair nok. Altså, vi har jo i Danmark meget komplicerede regler for at få statsborgerskab, og det synes jeg er godt, fordi det er det, der gør, at vi kan kontrollere, om folk overholder det beskæftigelseskrav, der er, og de krav, der er i forhold til kriminalitet, så vi sørger for, at det ikke er banditter, vi lukker ind og giver statsborgerskab til, for vi kan jo ikke smide dem ud igen, hvis de først har fået det.

Men fordi der er så mange regler, er det også bare tit, at der er nogen, da snubler over et eller andet. Man siger jo, at det er menneskeligt at fejle, og jeg synes også, der skal være en vis margin til, at man kan lave en fejl, uden at man skal betale den fulde pris igen.

Hr. Kristian Bøgsted.

Det kan jeg så høre at vi ikke er helt enige om, men det er selvfølgelig fair nok. Men jeg kan så også høre på ministeren, at ministeren vil tage det tilbage til aftalekredsen og snakke nærmere om, hvordan det her skal fungere. Det er jo snart længe siden, vi hørte noget om det første gang, synes jeg. Men betyder det, at ministeren måske er ved at åbne en lille smule op for det forlig, der ligger om det, og eventuelt så i den forbindelse vil tage andre partier med ind til en samtale og en forhandling om, hvad der så eventuelt skal ske? Altså, vil ministeren udvide forligskredsen og komme med en tidshorisont for det?

Ministeren.

Det er vigtigt at sige, at rent teknisk kan vi ikke lave en forligskreds, fordi det jo er grundlovens regler, vi administrerer. Men vi har en aftalekreds, som jeg respekterer meget, og som sidder og kigger på de her ting og på, hvad vi kan gøre efterfølgende. Og der sidder både partier – og det er nok de fleste – som gerne vil have måske lidt strammere regler, men der sidder også nogle, som siger, om vi ikke også kan kigge på, at der er nogle ting, der måske kan gøres mere fleksible. Og der vil vi da også tage diskussionen, om det kunne være en mulighed at få flere med, hvis der var flere, der havde lyst til det.

Fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tusind tak, og tak til ministeren for svaret. Der hersker jo ikke nogen tvivl om, at vi synes, at gebyret er fuldstændig håbløst lavt. Det dækker jo nærmest ikke engang halvdelen af omkostningerne ved at behandle en statsborgerskabsansøgning. Vi så da gerne i Dansk Folkeparti, at gebyret var langt højere, for selvfølgelig skal det være det samme gebyr og gerne højere endnu, hver gang man ansøger.

Ministeren står og taler om der, hvor man ansøger tredje, fjerde og femte gang. Det burde man i min optik slet ikke kunne. Så er vi heller ikke vildere efter, at folk bliver statsborgere. Vi har givet alt for mange statsborgerskaber i forvejen. Kan ministeren ikke sætte nogle flere ord på, hvorfor man mener, at det bare skal være en gratis omgang at blive ved at ansøge om dansk statsborgerskab, selv om man bliver afvist, f.eks. på grund af en karensperiode eller andet?

Ministeren.

Jeg mener heller ikke, det skal være en gratis omgang. Jeg mener, at man skal betale et gebyr, i modsætning til hvordan det er i dag. Så vil jeg sige, at det jo ikke er nogen hemmelighed, at der er meget stor uenighed mellem der, hvor regeringen står og Dansk Folkeparti står. Det udspil, som Dansk Folkeparti har lavet, og som jeg for så vidt ud fra dets egne præmisser synes er gennemarbejdet, vil jo totalt forandre den måde, vi opfatter statsborgerskab på, altså hvis man kun kan få de her ca. 250, som tror jeg tallet er. Jeg mener, at forslaget er, at man kun kan have 250 om året. Det ville jo gøre, at den amerikanske far nede i min søns fodboldklub, som har tre børn og har boet her i 14 år, og som nu søger om dansk statsborgerskab, skal vente 25-30 år på at få det statsborgerskab, og det synes jeg jo heller ikke er fair. Der er vi nok bare forskellige steder i den her diskussion, men jeg er enig i, at man ikke bare skal kunne søge og søge uden at betale.

Fru Mette Thiesen.

Dansk Folkepartis forslag handler jo grundlæggende om netop det med, om man kan behandle det ordentligt og med respekt for det, der også ligger i grundloven. Det handler altså ikke om, at der er nogen, der har en ret til at få dansk statsborgerskab. Man kan leve dejligt i Danmark hele sit liv uden at blive dansk statsborger. Og så giver det jo også danskerne og os herinde tid til at få ryddet gevaldigt op i alle dem, der har fået det, som ikke burde have det, og som burde få frataget det igen. Jeg ved godt, at ministeren nu siger, at ministeren står langt fra Dansk Folkeparti, men synes ministeren ikke, det er fair nok, at man som minimum skal betale en ekstra gang, når man genansøger, og hver eneste gang man genansøger?

Ministeren.

Det forslag, vi havde, var, at man havde en større betaling første gang, hvor der så var mulighed for at søge en ekstra gang, hvis man lavede en fejl i den ansøgning, og at man så efterfølgende betalte et gebyr. Men det er klart, at det jo ikke er umuligt lovgivningsmæssigt at lave et gebyr, der svarer til den omkostning, der er. Det eneste sted, jeg ved man har det, er i Storbritannien. Jeg tror ikke, der er andre steder – jeg er i hvert fald ikke bekendt med det – hvor man opkræver det fulde gebyr. De fleste steder er det jo meget, meget lavere, end det er i Danmark.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til udlændinge- og integrationsministeren. Vi starter nu på ordførerrækken, og den første, jeg byder velkommen til, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til Danmarksdemokraterne for beslutningsforslaget her. I Socialdemokratiet mener vi, som fru Mette Thiesen også sluttede sit spørgsmål til ministeren af med at sige, at statsborgerskab er et privilegie, det er et privilegie at ansøge om statsborgerskab, og det er et privilegie at få det. Der er mange mennesker, som aldrig får statsborgerskab, som lever helt fine liv i Danmark. Det at få statsborgerskab er en gave.

Derfor skal der stå meget stor respekt om det. Det skal være svært at få statsborgerskab, og vi synes principielt heller ikke, at man er i en situation, hvor vi har et dansk samfund, der stiller alt til rådighed for mennesker, uagtet hvilket opholdsgrundlag de har, og uagtet om de statsborgere eller ej, skal kunne blive ved med at genansøge om statsborgerskab uden på en eller anden måde at bidrage til den administration, der også er forbundet med at blive ved med at sende ansøgninger om statsborgerskab, som så bliver afvist.

Derfor er vi sådan set åbne over for, som ministeren også har været inde på, at kigge på det her. Det har vi annonceret tidligere i en pressemeddelelse. Vi er nok ikke enige i den model, beslutningsforslaget her lægger op til, men synes, at det er vigtigt, at mennesker, som bliver ved med at sende de samme statsborgerskabsansøgninger, også bidrager til den administration, der følger med.

Så som det her beslutningsforslag ligger nu, kan Socialdemokratiet afvise det, men vi synes, det er en vigtig diskussion, og vi indgår gerne i konstruktive drøftelser om at lande det et andet sted på et tidspunkt.

Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen til ordføreren. Vil hr. Frederik Vad ikke godt fortælle mig, hvorfor man i Socialdemokratiet mener, at det, når man søger om at få et dansk pas, noget af det fineste, man faktisk kan få her i landet, ikke er på sin plads, at man skal hjælpe med at dække omkostningerne, allerede første gang man genansøger?

Ordføreren.

Jeg skal måske lige starte med at sige, at det her beslutningsforslag og det næste tager jeg på vegne af hr. Anders Kronborg, som er indfødsretsordfører, men jeg vil alligevel gerne svare på spørgsmålet. Vi synes, at det giver mening, og at det er rimeligt sådan rent principielt, at hvis man f.eks. har begået en harmløs fejl første gang og derfor ansøger om statsborgerskab, fordi man har fået afvist den første, eller at den ikke kan behandles, kan man få behandlet den ansøgning uden at skulle betale for det. Der er mange af de statsborgerskabssager, som går om, hvor der er nogle harmløse fejl, der gør, at de ansøgninger ikke var korrekte i første omgang, og det synes vi egentlig man skal have mulighed for at kunne rette til, uden at man skal have pengepungen op af lommen. Men i forhold til dem, der bliver ved med at behandle systemet på den måde, at de bare bliver ved med at sende de samme ansøgninger igen og igen, synes vi egentlig, det er rimeligt, at man kigger på, om der skal betaling til.

Hr. Kristian Bøgsted.

Jeg skal selvfølgelig beklage over for hr. Frederik Vad. Jeg havde ikke lige tænkt nærmere over det. Men tak for svaret i hvert fald.

Vil hr. Frederik Vad svare på, hvad han mener er en rimelig tidshorisont for, at man så fra regeringens side rent faktisk får arbejdet sig nærmere ind i det her og får behandlet noget der? For jeg synes ikke, jeg fik noget svar fra ministeren på netop det spørgsmål. Hvad mener hr. Frederik Vad en tidshorisont skal være?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det, der tit er på det her område og også på udlændingeområdet generelt, er, at oppositionen stiller mange processpørgsmål. Altså, regeringen har meldt ud, at man gerne vil gøre noget ved forskellige problemstillinger, i pressemeddelelser, offentlige udmeldinger eller i regeringsgrundlaget, og så er det, man angriber fra oppositionens side, processen: Hvornår har det været i regeringsudvalg, og hvornår skal det fremsættes i salen?

Jeg har ikke kendskab til regeringens interne processer, men Socialdemokratiet vil gerne bakke op om, at vi får landet det her på en fornuftig måde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. I dag skal vi behandle et beslutningsforslag om gebyr på genansøgninger til dansk statsborgerskab. En ansøger kan, som reglerne er nu, efter afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab genansøge alle de gange, vedkommende ønsker det, uden at det koster ekstra. Det mener vi i Venstre at man skal ændre. For man skal ikke kunne få behandlet utallige ansøgninger om statsborgerskab omkostningsfrit. Ligesom man også må betale et gebyr, hvis man har dumpet sin teori- og køreprøve og man bagefter går op til en ny prøve, så skal det også gælde, når man genansøger til noget så helt særligt, som et dansk statsborgerskab er.

I Venstre støtter vi derfor, at der opkræves et gebyr for at genansøge om dansk statsborgerskab. For det er ikke omkostningsfrit at behandle ansøgningerne, og genansøgningerne er ikke noget særsyn i systemet. Som forslagsstillerne også nævner i bemærkningerne til beslutningsforslaget, var der i 2022 350 genansøgninger om dansk statsborgerskab, hvor ansøgeren genansøgte for anden gang eller mere. Det belaster selvsagt systemet. Det er dyrt at administrere, og det skaber nogle meget lange sagsbehandlingstider.

Derfor mener vi i Venstre, at det er fornuftigt, at folk, der genansøger om statsborgerskab efter at have fået afslag, selv er med til at betale, hvad der er rimeligt, i forhold til en genvurdering af ansøgningen. Det sagde vi også i 2022, hvor vi behandlede et lignende beslutningsforslag fra Det Konservative Folkeparti, og det mener vi stadig. Derfor er vi også enige med udlændinge- og integrationsministeren, når han har sagt, at der skal indføres et gebyr for gentagne ansøgninger om statsborgerskab, ligesom vi også mener, at det er i orden, at ansøgere kan få behandlet den første genansøgning uden at skulle betale for en fuld genansøgning. For det kan meget vel være mindre ting, myndighederne ønsker en nødvendig dokumentation for, og der skal være en rimelighed mellem det, der efterspørges, og det, der opkræves. Derfor kan vi støtte op om den model, ministeren har lagt op til, og som så skal drøftes i kredsen af partier bag indfødsretsaftalen. For det skal selvfølgelig tilsikres, at ansøgere ikke bare genansøger uforberedt og uovervejet og belaster systemet med udsigtsløse ansøgninger.

Vi er derfor enige med forslagsstillerne i, at der skal være et gebyr for genansøgninger til et dansk statsborgerskab, men vi mener, at det først skal gælde fra den anden genansøgning. Venstre kan dermed ikke bakke op om beslutningsforslaget i den form, det for nærværende foreligger. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Nu er ordføreren for Venstre også inde på det der med, at der skal være en gratis omgang ved den første genansøgning, fordi rimeligheden i det skal være på plads. Men så kunne man jo være lidt fræk og vende den om og spørge, om det så ikke også, hvis du havde dumpet din teoriprøve eller køreprøve i forhold til at få dit kørekort på grund af en eller anden lille ting, altså at du overså en højre vigepligt eller noget andet, burde være inden for rimelighedens grænser, at det den første gang, du skal tage køreprøven om, skal være gratis. For det kan man jo lidt sammenligne det med.

Altså, det er jo også et spørgsmål om at få dækket nogle af de udgifter, som staten rent faktisk har i forhold til at gøre det her og også få kortet ned på sagsbehandlingstiderne. Mener ordføreren ikke, at det ville være på sin plads, og at det rent faktisk ville hjælpe allerede den første gang, i stedet for at man siger, at det er små ting, der er inden for rimelighedens grænser? For det kan vi så overføre til mange andre ting.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet, og nu tænker jeg faktisk ikke, at ordføreren mener, at det er en lille ting at overse sin vigepligt. Det tænker jeg kan være ret alvorligt, men her er vi jo altså, som ministeren også har stået og forklaret før, inde ved en kompleks dagsorden og med en kompleks ansøgningsproces, i forhold til hvad for en dokumentation der skal med.

Så jeg synes også, der skal være et eller andet forhold imellem, hvad det er, vi kræver, og hvad der skal være af betaling. Og det, vi jo også skal huske på, er, at det her er noget, der er underlagt staten, og som det er os der har ansvaret for, og at det jo derfor ikke er noget, der sådan er konkurrenceudsat, og hvor man kan konkurrere om, hvad priserne for at få lavet den her sagsbehandling er.

Så derfor er det vel også nødvendigt og rimeligt nok, at man finder et eller andet balanceret niveau for det. Men grundlæggende vil jeg så også bare sige, at vi er enige med forslagsstillerne, og at jeg da synes, det er godt, at vi har en debat, hvor der bliver skubbet på i forhold til den her dagsorden. Så det synes jeg er positivt.

Hr. Kristian Bøgsted.

Tak. Men så tillader jeg mig at forsøge at skubbe lidt mere på. Mener ordføreren måske, at det ville være på sin plads, hvis man i hvert fald allerede i indeværende år, altså i 2024, fik sat gang i at få taget den samtale i aftalekredsen om, hvad der skal ske, og hvordan vi gør det her, for at få noget på plads, sådan at det ikke bliver ved med at løbe i mange flere år, hvor vi har de her udgifter og uden at få dækket noget af det? Ordføreren nævner jo også selv, at der tilbage i 2022 også blev snakket om det. Så ville det ikke være på sin plads?

Ordføreren.

For Venstres vedkommende ser vi jo gerne, at vi kommer videre med det her, og jeg hører jo også, at ministeren siger, at der er et arbejde i gang. Og jeg håber jo også, at vi kan få indkaldt forligskredsen så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, i forhold til de undersøgelser, som ministeriet er i gang med.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Heidi Bank fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Anna Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Der er ikke nogen tvivl om, at kravene for at opnå dansk statsborgerskab skal være klare og restriktive for at sikre, at dem, der opnår et statsborgerskab, er fuldt forpligtet over for og integreret i det danske samfund, og processen for at nå dertil skal sikre, at borgeren på en række parametre lever op til det ansvar, der kommer med et statsborgerskab. Men lad os ikke glemme, at vores nuværende regler for erhvervelse af dansk statsborgerskab allerede er blandt de mest restriktive i den vestlige verden. De regler, vi har, tydeliggør og efterlever, at statsborgerskab ikke er en ret, men et privilegie, der tildeles dem, som har bevist deres forpligtelse over for og tilknytning til Danmark. Det er en anerkendelse af både den enkeltes indsats og det ansvar, som følger med det at være en del af vores samfund. Vi bør derfor også nøje balancere nødvendigheden for at sikre, at vores system ikke misbruges over for nødvendigheden af at sikre, at man behandler ansøgere retfærdigt og respektfuld.

Gebyret er, som ministeren har sagt, allerede meget højt. Jeg mener, det ligger på 4.000 kroner, og det er jo helt åbenlyst rigtigt, at gentagne ansøgninger fra dem, som forsøger at omgå systemet, er meget problematiske, men vi må samtidig også erkende, at der kan være legitime årsager til, at en ansøger har behov for flere forsøg. Det kan bl.a. være for at rette fejl, som det er sagt tidligere, i den oprindelige ansøgning eller for at indsende yderligere dokumentation. Det er vigtigt, at vi anerkender, at ikke alle genansøgninger skyldes mangel på seriøsitet eller forståelse eller forsøg på at omgå vores regler for den sags skyld. Nogle gange er det tværtimod bare et tegn på ansøgerens beslutsomhed og engagement i processen, og i de tilfælde er det såmænd et udtryk for et ønske om at gøre tingene rigtigt.

Skal vi straffe den vedholdenhed og vilje til at overkomme bureaukratiske udfordringer ved at pålægge ansøgerne økonomiske sanktioner? Det mener jeg ikke nødvendigvis vi skal, heller ikke selv om de måske med rette ville ramme nogle andre, som ikke fortjener den velvilje. Derfor mener vi i SF, som ministeren lægger op til, at anden ansøgning, såfremt det er for at rette fejl eller indsende yderligere dokumentation, skal være gebyrfri. Vi mener også jævnfør statsborgerskabskonventionen, som tilsiger, at børn af unge, der er født og opvokset i Danmark, skal have lempeligere vilkår for at opnå statsborgerskab, at man bør have et lavere gebyrer for dem. Men jeg synes godt, man kunne overveje at diskutere højere gebyrer eller gebyrer i en eller anden udstrækning for ansøgninger tredje gang eller fjerde gang, afhængig af hvor lang tid der er gået og hvilken karakter de har, altså om det drejer sig om blot at indsende det samme igen, som er utilstrækkeligt, eller om der i virkeligheden slet ikke er rettet noget. Det synes jeg er en interessant diskussion.

SF er selvfølgelig ikke en del af den aftalekreds, som omtales, men vi anerkender problematikken, om end vi mener, at når der er tale om småfejl, der skal rettes eller om unge, som er født og opvokset her, skal der ikke være gebyr på en ny ansøgning eller en genansøgning. SF kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare høre, om SF så mener, at vi burde overføre den der gratis omgang ved første genansøgning til alle mulige andre områder, hvor det bare er spørgsmål om en lille fejl, der lige skal rettes til, fordi man har sat et kryds forkert, som lige skal rettes. Skal det så også være gratis på alle mulige andre områder i det danske samfund?

Ordføreren.

Jeg tror, spørgeren bliver nødt til at være specifik. Hvilke andre områder menes der?

Hr. Kristian Bøgsted.

Det kunne være alle mulige andre områder, hvor der skal tages en prøve. Det kunne være teoriprøven til kørekort. Hvis man har været nervøs og er kommet til at sætte sit kryds i det forkerte felt, selv om man godt vidste, at det skulle sættes i et andet felt, skal det så være en gratis omgang?

Ordføreren.

Jeg tror, det ved en teoriprøve til et kørekort er svært at påvise, at det første, man lavede, var en fejl, men hvis man kan fremsende dokumentation for – og det er jo det, man gør, når man genansøger lige efter – at man faktisk har oplyst noget, der var forkert, manglet noget dokumentation eller på anden vis lavet en fejl i sin ansøgning, synes jeg ikke, der behøver være et gebyr.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Sandra Eliasabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Og tak til hr. Kristian Bøgsted for at fremsætte et yderst relevant beslutningsforslag på indfødsretsområdet. Det er et forslag, der handler om at indføre et gebyr for genansøgninger om dansk indfødsret.

I Liberal Alliance deler vi intentionen med forslaget, for vi mener ligesom forslagsstilleren, at det ikke skal være gratis at søge om dansk indfødsret, heller ikke, selv om det er en genansøgning. For selv om en ansøgning er blevet behandlet en gang tidligere, skal den fortsat sagsbehandles; nye oplysninger skal vurderes, og der skal udarbejdes en afgørelse. Der er så at sige fortsat et omfattende administrativt arbejde i forhold til at sagsbehandle genansøgninger.

I Liberal Alliance mener vi, at gebyret for en ansøgning om dansk indfødsret i højere grad, end det er tilfældet i dag, skal stemme overens med de omkostninger, der er forbundet med sagsbehandlingen af ansøgningen. Dette gælder både førstegangsansøgninger, men i lige så høj grad genansøgninger. Vi er derfor positive over for både at hæve det nuværende gebyr for ansøgninger om dansk indfødsret samt pålægge et gebyr for genansøgninger.

Som jeg læser forslaget, ønsker forslagsstillerne at pålægge et gebyr på genansøgninger på 4.000 kr. med den begrundelse, at det skal følge gebyret for førstegangsansøgninger. Denne del var en lille smule uklar i bemærkningerne til forslaget, men jeg kan måske nå at få det afklaret senere i debatten. Det er for os i Liberal Alliance ikke en forudsætning, at de to gebyrer nødvendigvis skal være ens, men mere, at gebyrerne afspejler de omkostninger, der er ved sagsbehandlingen. Vi synes derfor, det kunne være relevant at se på, hvad de reelle omkostninger for genansøgninger er, inden man fastsætter et specifikt gebyr. Derudover finder vi det rigtigst, at en ændring af gebyrerne på ansøgninger om dansk indfødsret fastsættes i aftalekredsen for indfødsretsaftalen, og af den årsag kan vi ikke stemme for beslutningsforslaget. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak til ordføreren for en rigtig god tale. Det er jo tydeligt høre, at vi i Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne heller ikke er så langt fra hinanden. Så jeg vil egentlig bare stilfærdigt høre, om ordføreren som en del af aftalekredsen kunne have interesse i at skubbe lidt på over for ministeren, i forhold til at der skal ske noget, for at sætte gang i den samtale i aftalekredsen.

Ordføreren.

Som jeg egentlig syntes ministeren tidligere sagde her fra talerstolen, er det drøftelser, vi er i gang med i aftalekredsen. Og det er naturligvis nogle, vi i Liberal Alliance følger op på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at søger man om en forvaltningsakt, hvor det kræver ressourcer, når en offentlig forvaltningsmyndighed skal træffe beslutninger, så skal man naturligvis også betale et gebyr, der står mål med den administration, det kræver at træffe den afgørelse. Sådan er det f.eks., når man søger om dansk statsborgerskab. Her er der administrative og økonomiske byrder, så det kræver selvfølgelig, at der er en omkostning ved det, og den betaler man også for. Men omvendt skal det ikke være sådan, at man skal overbebyrde centraladministrationen, hvad enten det omhandler ansøgninger, statsborgerskab eller andet.

Lige så klart kan jeg faktisk sige om B 190, at det ikke er noget, vi har en intention om at stemme for, da der foreligger nogle ret store uklarheder. F.eks. skriver forslagsstillerne, at staten går glip af mange indtægter, der kan dække de store omkostninger, der er forbundet med ansøgninger om statsborgerskab. Ved første øjekast synes jeg, det er en ret nobel tanke, men jeg kan forstå på ministeriet, at det er forbundet med ret store vanskeligheder at opgøre netop disse typer omkostninger. Er der tale om årsværk? Er der tale om direkte økonomiske implikationer, som man kan pege på?

Desuden står det uklart, og jeg forstår igen på ministeriet, at det ikke er noget, man har tal på. Derfor er det overraskende for mig, at forslagsstillerne har de her tal. Tillad mig at udtrykke mig omvendt. For ministeren har tidligere udtalt, også i dag, at regeringen vil indføre et nyt gebyr for gentagne ansøgninger om statsborgerskab. I Moderaterne er vi også af den opfattelse, som jeg indledningsvis skitserede, at man selvfølgelig skal betale for de omkostninger, man er grund til, og som forekommer, f.eks. ved at man gang på gang søger om statsborgerskab.

Vi vil rigtig gerne være åbne over for at kigge på det, hvis man kan komme med et forslag, som omhandler, at gebyrer direkte – som i direkte – kan afspejle de omkostninger, der er forbundet med ansøgninger; så vil vi i Moderaterne i hvert fald gerne være med til at kigge på det.

Når det så er sagt, vil vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg skal lige se, om der er ønske om korte bemærkninger. Det er der. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare høre hr. Mohammad Rona til, at vi hører, at der har været et lignende forslag i 2022, og at det har været diskuteret før. Og for et års tid siden hørte vi også ministeren sige, at der var noget på vej.

Mener hr. Mohammad Rona ikke, at det måske var ved at være på tide, at der så også skete noget, altså at vi fik speedet processen lidt op i aftalekredsen, der sidder og snakker om det her – så vi rent faktisk begynder at få dækket nogle af de her udgifter, der er forbundet med genansøgninger?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald først og fremmest sige, at man fra 2019 har sat gebyret op fra 1.200 kr. til 4.000 kr., så der er jo sket noget. Og det er jo selvfølgelig, før Folketinget og vi overhovedet havde vores parti.

Til spørgsmålet om, om man skal speede processen op, vil jeg sige, at det ved jeg ikke om man skal. Altså, det er jo et processpørgsmål, og det synes jeg er lidt svært at svare på i forhold til hvordan og hvorledes, altså om det går hurtigt nok eller ej. Men det er jo selvfølgelig noget, aftalekredsen sidder og arbejder med, og det vil også være fint, hvis ordføreren vil være med i den aftalekreds.

Spørgeren.

Hvad vi kan blive enige om, afhænger jo af, om man bliver indbudt til nogle forhandlinger.

Men jeg vil egentlig høre: Mener man også fra Moderaternes side, at den første genansøgning skal være en gratis omgang, til at rette op på, hvis man har lavet en fejl eller man har været nervøs? Hvordan ser Moderaterne på det – alt efter hvordan man så får skruet det sammen med gebyrerne?

Ordføreren.

Nu ligger der ikke en endelig model for, hvordan den her gebyrsammensætning skal se ud i fremtiden, og det synes jeg også ministeren var sådan ret klar om. Men jeg mener også – lidt ligesom stort set alle andre partier – at det er fint, hvis den første gang er gebyrfri, netop også hvis det er, fordi man har begået en lille fejl.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Den her er jo nem. For vi i Det Konservative Folkeparti glæder os over at se, at Danmarksdemokraterne har taget vores forslag om at indføre et gebyr for genansøgning af statsborgerskab til sig. Det foreslog vi tilbage i marts 2022 for at gøre op med de voksende omkostninger, som vi ser til genansøgninger. Vi mener ikke, at det skal være på statens regning, når udlændinge gang på gang får afslag på deres statsborgerskabsansøgninger – hold da fast et lixtal, der er for ordet statsborgerskabsansøgninger – ofte grundet en helt åbenlys manglende overholdelse af de gældende regler. Det koster staten dyrt, og derfor må det også være for ens egen regning, hvis man ønsker at genansøge.

Vi har set tidligere i år, hvordan flere hundrede ansøgere får afslag for helt åbenlyst ikke at overholde reglerne. Flere har domme for kriminel adfærd eller har ikke bestået indfødsretsprøven, hvilket selvsagt er en forudsætning for at kunne blive dansk statsborger. Det er et mønster, som vi skal have brudt, så de, der ansøger, er kvalificerede personer med reelle chancer for at komme igennem ansøgningsprocessen.

Det er et privilegie at få tildelt statsborgerskab i Danmark, og det skal vi værne om. Ved at indføre et gebyr sikrer vi, at de, der genansøger, har et incitament til og et engagement i at blive en del af fællesskabet. Samtidig vil det givetvis have mere positive indvirkninger på sagsbehandlingstiden. Så vi bakker derfor helt åbenlyst op om det, vi vil tillade os at kalde vores forslag, som nu er genfremsat. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Jeg vil gøre det meget kort og egentlig bare sige tak for støtten og opbakningen til forslaget til De Konservative.

Velbekomme.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak. Indtil for få år siden kostede det et gebyr på 1.000 kr. at søge om dansk statsborgerskab. I mellemtiden er prisen i takt med de jævnlige stramninger på statsborgerskabsområdet steget til 4.000 kr. Det er mange penge; det er alt for mange penge. Nu har Danmarksdemokraterne så fremsat et forslag om, at man igen skal betale gebyret, hvis man har fået afslag og søger igen. Regeringen har tidligere været inde på lignende tanker. I en pressemeddelelse bebudede udlændinge- og integrationsministeren i marts 2023, at regeringen ville indføre et gebyr på tredje-, fjerde- og femtegangsansøgninger, men dog friholde andengangsansøgninger. Regeringens lovforslag på området har heldigvis ladet vente på sig.

At pålægge ansøgerne yderligere gebyrer er den helt forkerte vej at gå. Allerede i 2022 kunne Danmarks Statistik fortælle, at hele 10 pct. af den voksne befolkning i Danmark lever her i landet uden dansk statsborgerskab. De fleste af dem kommer formentlig til at bo her resten af deres liv, og det liv bliver et liv uden dansk statsborgerskab for de fleste af dem, hvis ikke vi laver reglerne om. Danmark hænger ikke sammen som land, så længe vi holder en stor del af befolkningen ude af det demokratiske fællesskab. Gebyret er en mindre del af et stort problem, der bl.a. handler om høje krav til opholdstid, danskkundskaber, beskæftigelse, selvforsørgelse og meningsløs paratviden om Olsen-banden, slaget ved Dybbøl og Valdemar Sejr.

I Enhedslisten mener vi, at flere fastboende her i Danmark skal have mulighed for at blive danske statsborgere. Det håber jeg ikke er nogen hemmelighed. Det kommer nok heller ikke bag på forslagsstillerne, at Enhedslisten ikke kan støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Nej, det kommer ikke så meget bag på mig, men jeg vil høre: Mener Enhedslisten slet ikke, at det vil være rimeligt, at der er en eller anden form for maks.-grænse for, hvor mange gange man kan sende en genansøgning om statsborgerskab uden at skulle være med til at betale nogle af omkostningerne?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg bestemt ikke. Formålet er vel, at vi gerne vil have, at de mennesker, der bor her i landet – det er i hvert fald formålet for Enhedslisten – er danske statsborgere, så de kan deltage i demokratiet og være en del af samfundet på lige fod med alle os andre. Derfor, hvis man får afslag første gang, fordi der var et eller andet svar i indfødsretsprøven, man ikke kunne svare på, men man så har læst op på det og bestået prøven igen, synes vi, det er urimeligt, at man bliver pålagt et ekstra gebyr.

Spørgeren.

Så er vi for mig at se igen bare tilbage ved f.eks. teoriprøven. Jeg svarede forkert på et spørgsmål i min teoriprøve, og jeg dumpede. Jeg er nødt til at tage den på ny, og jeg har læst op på det, men jeg skal betale allerede anden gang. Jeg kan ikke forstå, at man ikke vil være med til at sige, at på et eller andet tidspunkt skal man være med til at betale for omkostningerne ved sådan nogle genansøgninger der.

Ordføreren.

Vi mener i Enhedslisten ikke, at det er en demokratisk ret at have et kørekort, hvis det er den teoriprøve, der bliver henvist til her. Derfor synes jeg ikke, man kan sammenligne det med et dansk statsborgerskab, som netop handler om dine demokratiske rettigheder.

Tak. Den næste spørger er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Når jeg hører ordførerens tale, oplever jeg det, som om målet for alle, der er i Danmark, er, at de skal være danske statsborgere. Jeg har selv en mor, der har boet her i landet i over 50 år uden at have søgt eller ønsket dansk statsborgerskab. Skal jeg forstå det sådan, at hun ikke er velkommen til at blive ved med at være i Danmark, og at hun dermed er en andenrangsborger set med Enhedslistens øjne?

Ordføreren.

Hun er i hvert fald andenrangsborger set med demokratiets øjne, eftersom hun ikke har det rødbedefarvede pas, som vi andre har, og eftersom hun ikke kan stemme ved folketingsvalg. Det er jo ikke noget, Enhedslisten har fundet på, tværtimod.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Jeg er helt misundelig over den tale, som fru Rosa Lund holdt. Den kunne jeg godt tænke mig at have holdt, for det var jo en god anledning til at en rejse en mere generel debat om statsborgerskab og reglerne for det. For vi er fuldstændig på linje med Enhedslisten: Vi mener også, at de er alt for stramme i dag, hvilket vi også var inde på under behandlingen af det sidste beslutningsforslag, som handlede om permanent ophold. Det mener vi, fordi det jo desværre fastholder nogle mennesker som andenrangsborgere i det land, som de er født og opvokset i, og som de opfatter som deres hjemland, og som jeg egentlig ikke synes vi kan tillade os at opfatte som noget andet, eftersom de aldrig haft hjemme i et andet land.

Det her forslag, som handler om økonomi, kan jo på den måde også godt ses som et ud af mange forsøg på at gøre det vanskeligt at opnå dansk statsborgerskab, et forsøg på at afholde folk fra at få dansk statsborgerskab, og derfor er vi ikke tilhængere af det. Der er jo er den store principielle debat man kan tage, men hvis vi skulle tage den på et lidt mere konkret, pragmatisk niveau, så vil jeg sige, at det jo allerede er ret dyrt at ansøge om statsborgerskab. En køreprøve, som både indeholder teori og praksis, koster lidt over 1.000 kr., men her betaler man 4.000 kr., så jeg synes måske, det er o.k., at man siger, at når man nu har betalt de 4.000 kr., så koster det ikke noget at genansøge. Ellers kunne man jo forfølge et princip, der handlede om, at det var lidt billigere at søge første gang, og så kunne det være, det kostede mere den anden gang. Jeg vil da ikke være afvisende over for, at vi kunne støtte det. Men når nu prisen for at søge første gang er så høj, synes vi heller ikke ud fra et helt lavpraktisk, pragmatisk og konkret perspektiv, at der er noget som helst i vejen med, er det så er gratis anden gang.

Spørgeren.

Først kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor fru Zenia Stampe ville tage både teoriprøve og køreprøve for 1.000 kr. Det er godt nok billigt; det koster ti gange så meget mange andre steder. Men lad den ligge.

Skal jeg forstå det sådan, at hvis nu man justerede på gebyret for første ansøgning – første gang man søger – altså justerede den ned, så ville Radikale være åbne over for at kigge på, at der også lå et gebyr på genansøgningerne?

Ordføreren.

Det vil jeg da bestemt være åben over for. Jeg synes da måske, at det ville være en bedre model, at det måske kostede 1.000 kr. første gang, 1.000 kr. anden gang, 1.000 kr. tredje gang, 1.000 kr. fjerde gang. Så kan man faktisk ansøge hele fire gange for samme pris, som det koster i dag. Så det vil jeg da bestemt være åben over for.

Jeg vil til gengæld advare Danmarksdemokraterne, for jeg er helt sikker på, at Dansk Folkeparti vil anklage Danmarksdemokraterne for at være slappere, hvis man gik ind for sådan en alternativ prismodel. Men vi vil da være åbne over for at kigge på det.

Spørgeren.

Jeg kan så også godt høre, at de prismodeller, Radikale smider på bordet, absolut ikke er nogle, vi går ind for. Men det er da altid rart at vide, at der er en eller anden form for åbning, i forhold til at man måske kunne forhandle noget på plads, hvis nu Radikale lige ville være med til at sætte gebyrerne op.

Ordføreren.

Ja, men det ville jo så være på betingelse af, at det blev billigere at søge første gang. Vi er altid klar til forhandlinger og er pragmatiske, men jo generelt også tilhængere af, at det bliver nemmere at få statsborgerskab for mennesker, der er født og opvokset i Danmark og aldrig har haft hjemme noget andet sted.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Det er alt for lidt at betale 4.000 kr. for at ansøge om et dansk statsborgerskab. Vi ved, at de reelle omkostninger er godt og vel det dobbelte cirka; det er lidt svært at estimere helt præcist. Men som minimum skal man da selv betale for de omkostninger, som der er ved at behandle den her ansøgning. Der er jeg sådan set fuldstændig enig med ordføreren for Liberal Alliance, og jeg tænker også, at vi i udvalgsbehandlingen stiller et ændringsforslag, også i forhold til det her forslag. For selvfølgelig skal man betale, også når man genansøger, men det skal selvfølgelig være den samme pris og de samlede omkostninger, gerne højere og gerne højere igen, hver gang man ansøger. Så kommer der et eller andet naturligt stop for det. For min skyld kunne man sådan set sætte prisen mange gange op, sådan at man virkelig indsnævrer det, men det er jo ikke det, vi drøfter i dag.

Det er alt for nemt at få dansk statsborgerskab. Der er også alt for mange, der har fået det igennem tiderne, og som man hellere burde koncentrere sig om at tage statsborgerskabet fra. For rigtig, rigtig mange af dem, som er blevet tildelt statsborgerskab, ligger Danmark til last. Det giver jo altså ikke nogen mening, at man skal betale for at gå op, hver gang man går op til en køreprøve eksempelvis, og at man så ikke skal betale, hver gang man går op for at få det danske statsborgerskab. Det er jo sådan helt håbløst, når man hører Enhedslisten og Radikale Venstre tale om, at det nærmest skulle være en ret at få dansk statsborgerskab, og at det er enormt synd for de mennesker, som ikke har det. Nej, det er det ikke. Der er kommet for mange hertil, og det skal vi i den grad have ryddet op i.

Så det er en debat, hvor jeg tror flankerne er tegnet fuldstændig op, og det er nok ikke rigtig overraskende. Vi støtter selvfølgelig forslaget, men altså, det her er jo mikromyskridt i den rigtige retning. Selvfølgelig burde det være langt, langt højere beløb, og det tror jeg sådan set heller ikke nogen er i tvivl om. I Dansk Folkeparti har vi jo også tidligere stillet forslag om, at udlændinge, der opholder sig i Danmark, skal betale et gebyr for at være her, frem for at det er et engangsbeløb.

Så vi vil gerne gå langt længere, men støtter selvfølgelig det her forslag og kommer nok også til at stille nogle ændringsforslag, som jeg håber at Liberal Alliance måske også kunne se positivt på. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et spørgsmål fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Det er måske ikke så meget et spørgsmål, men mere en tak for støtten til Dansk Folkeparti. Vi er absolut heller ikke afvisende over for, at gebyret skal være endnu højere, men vi skulle jo starte et sted, hvor vi havde håbet man kunne få regeringen med, i og med regeringen selv har snakket om det her. Men vi vil også gerne kigge på endnu højere gebyrer. Tak for støtten.

Ordføreren.

Det lyder godt. Så går jeg i gang med at skrue et beløb sammen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.

Tak for det. Det kommer nok ikke bag på nogen, at Alternativet ikke støtter forslaget her. I forvejen er gebyret, første gang man ansøger, så højt, at jeg ved, at det faktisk afholder rigtig mange fra at søge om statsborgerskab, og det anser jeg og Alternativet for værende et problem. En ud af ti borgere i Danmark har ikke statsborgerskab, og det synes vi er et stort problem. Det har Enhedslisten også redegjort meget fint for.

Så vi kan bestemt ikke stemme for også at sætte gebyret op, anden gang man ansøger. Der kan være mange gode grunde til, at man er nødt til at genansøge. Det kan være, at vi herinde i Folketinget har lavet reglerne om, efter første gang man ansøgte. Der er meget lange sagsbehandlingstider på indfødsretsområdet. Vi ser nogle, for hvem det tager mere end to år at få behandlet deres ansøgning. Der er mange, der er kommet i klemme, hvor de faktisk levede op til reglerne, dengang de for nogle år tilbage indgav en ansøgning, men da det endelig blev deres tur i bunken, havde man lavet reglerne om herhjemme. Og de har jo så været nødt til at kigge på, hvordan de nu kunne leve op til reglerne, og så genansøge igen.

Det synes jeg ikke at man skal betale et gebyr for. Det kan også være, at man kortvarigt har mistet sit job; det kan være, at man er blevet syg, eller at man har arbejdet på et slagteri, hvor man lige pludselig er blevet fyret og det har taget noget tid at finde en ny ansættelse, og så lever man ikke op til reglerne. Der kan være mange gode grunde. Der kan også være sket fejl i sagsbehandlingen, og man kan selv have lavet en lille fejl i sit ansøgningsskema. Så vi synes, det er helt fornuftigt, at man ikke skal betale, anden gang man ansøger om statsborgerskab.

Så har forslagsstillerne også nogle økonomiske argumenter, og der vil jeg måske lige frækt sige tilbage: Vi kunne jo også spare rigtig mange penge på ikke at have så stramme regler for statsborgerskab. Det er utrolig tidstungt med så mange sagsbehandlere, der skal sidde og kigge alle de krav og regler, der er for at få statsborgerskab, igennem. Så hvis man er interesseret i at spare nogle penge i forbindelse med indfødsret, kunne man jo lempe på nogle af reglerne og kravene, så vi ikke skulle bruge så mange sagsbehandlere på det.

Alternativet stemmer imod; det har jeg vist sagt.

Tak til ordføreren for talen. Der er en række korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Nej, det er ikke nogen overraskelse, at Alternativet stemmer imod her. Og jeg kan garantere Alternativet for, at i Danmarksdemokraterne kommer vi ikke til at synes, at det er en god idé at skære ned på reglerne for at få endnu flere endnu hurtigere igennem systemet og tildele dem det fineste, man kan få her i landet, det danske pas, for at spare nogle penge.

Tværtimod mener vi, at den rigtige vej at gå er at sige: Vil man have det danske pas, må man også betale nogle af omkostningerne for at få det pas.

Ordføreren.

Tak for den oplysning. Så blev jeg lidt klogere på Danmarksdemokraternes indfødsretspolitik.

Den næste, der får ordet, er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er egentlig bare foranlediget af ordførerens bemærkning om, at man kunne spare nogle penge ved at lempe på reglerne. Jeg har et bedre forslag: Man kunne bare spare en masse penge, omkring 30 mia. kr. årligt, på at smide en masse mennesker ud, som ikke bidrager økonomisk til Danmark, tværtimod. Så det er bare en idé, jeg vil give videre til Alternativet.

Ordføreren.

Det tænker jeg ikke umiddelbart at Alternativet er interesseret i at støtte op om.

Der er en enkelt kort bemærkning fra Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak. Og tak for talen, selv om Liberal Alliance og Alternativet nok ikke er særlig enige på det her område, hvilket ordføreren også godt er klar over. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at spørge om det her med, at ordføreren nævner, at gebyret er højt, hvilket gør, at der er nogle, der ikke søger. Jeg kunne godt tænke mig høre, om ordføreren mener, at det er rimeligt, at andre mennesker skal betale for, at der er nogle, der gerne vil have et statsborgerskab.

Ordføreren.

Hvad angår det, at gebyret er højt, så kan det jo godt være, at 4.000 kr. for nogle af os herinde, der får en rimelig løn, ikke lyder som så meget, men det kan jo være rigtig meget for nogle, der ikke tjener så meget, og jeg ved, at det afholder en del fra overhovedet at søge om statsborgerskab.

Synes jeg, det er rimeligt, at vi andre betaler for det? Ja, det synes jeg egentlig at det er. Det at opnå statsborgerskab er også et vigtigt led i integrationen, fordi folk kan føle sig som en fuldgyldig del af det danske samfund. Jeg tror faktisk, at vi har rigtig meget at hente – og det viser forskningen også – ved at få folk til at føle sig velkomne og inkluderet i samfundet, fordi de derfor også vil investere sig selv mere i samfundet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det er jo ikke et krav for nogen, der lever her i landet, at man nødvendigvis skal have dansk statsborgerskab. Mener Alternativet virkelig, at andre mennesker skal betale for, at der nogen, der ønsker at blive dansk statsborger? Derudover kunne man, når det gælder de lavere indkomster, jo eventuelt forestille sig, at man kunne spare op, hvis man virkelig gerne ville have et dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg kan jo tale for mig selv, og jeg betaler jo også ind til den fælles statskasse via min skat, og jeg har i hvert fald lyst til at bidrage til den del og til, at min nabo eller andre i min omgangskreds kan opnå dansk statsborgerskab. Jeg tror, det vil komme bag på rigtig mange af os, hvor mange der egentlig er i vores omgangskreds, der ikke har dansk statsborgerskab. Jeg synes, det er ærgerligt, at det en ud af ti, der ikke har det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne, der får ordet.

Tak for det. Debatten er jo nok endt ud i, hvad jeg lidt havde regnet med og forventet, nemlig at der ikke var flertal for forslaget. Det synes jeg selvfølgelig er drønærgerligt. Jeg mener helt oprigtigt, at det ville være på sin plads, at vi fik det her gennemført og fik indført, at der allerede ved første genansøgning var et gebyr. Men det var der ikke et flertal for i dag.

Så derfor vil jeg egentlig bare rette mig mod aftalekredsen og sige: Jeg håber, at I får sat jer sammen så hurtigt som overhovedet muligt og får kigget nærmere på det her gebyr og får fundet en løsning, der gør, at vi rent faktisk får dækket nogle af de omkostninger, der ligger til den danske stat ved det her. For i min og Danmarksdemokraternes optik er det helt på sin plads. Det er ikke en rettighed, at man skal have et dansk pas. Og hvis man vil have det og først har levet op til reglerne, så skal man selvfølgelig også betale en del af omkostningerne, som minimum.

Så tak for debatten, og tak til dem, der har støttet op om det. Og jeg ser frem til forhåbentlig meget hurtigt at se et resultat fra ministeren og aftalekredsen. Tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag, at der skal indføres love, der sikrer, at et statsborgerskab frakendes i de tilfælde, hvor en person begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Jeg mener jo, at et dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfunds side, og at vi selvfølgelig derfor skal stille strenge krav til, hvad man skal leve op til for at få det, og jeg deler grundlæggende forslagsstillernes opfattelse af, at det er vigtigt, at statsborgerskabet skal kunne tages fra personer, der ikke længere gør sig fortjent til det.

Det er i dag sådan, at hvis en person, som har fået et dansk statsborgerskab, efterfølgende dømmes for en strafbar handling og derved har udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for landets vitale interesser, skal den pågældende ved dom frakendes sit danske statsborgerskab, hvis det er muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Formuleringen omfatter samtlige former for kriminalitet, der vurderes muligt inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, men kriminaliteten skal i den konkrete sag have en sådan karakter og grovhed, at det kan siges at være til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, før der kan ske en frakendelse, og det følger af statsborgerretskonventionen.

Den nuværende regel blev indført på baggrund af indfødsretsaftalen fra 2021 med henblik på at udvide adgangen for en fratagelse af dansk statsborgerskab, hvis det er fuldt ud inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, og det vil sige, at mulighederne for at frakende et statsborgerskab allerede i dag udnyttes fuldt ud, og det betyder også, at et beslutningsforslag om alvorlig kriminalitet i sig selv skal kunne begrunde, at en frakendelse ikke kan rummes inden for de forpligtelser, vi har internationalt, og forslagsstillerne er i bemærkningerne til beslutningsforslaget også selv inde på det.

I forhold til opfordringen om at melde sig ud af konventionerne kan jeg gentage det, som vi også har diskuteret flere andre gange her i salen, altså at regeringen generelt står fast på det regelbaserede internationale samfund, og at vi generelt mener, at det er en fordel for Danmark og en fordel for små lande i det hele taget at være en del af det, og at vi derfor ønsker at fastholde Danmarks medlemskab af dem. Vi mener, at konventionerne er et grundlag for at sikre en verdensorden, hvor små lande også har rettigheder.

Når det er sagt, ændrer det ikke på, at der findes dårlige ting ved de internationale konventioner og fortolkningen af dem, og vi er, som det også fremgår af regeringsgrundlaget, klar til at udfordre og afsøge de relativt snævre rammer, som konventionerne sætter op for bl.a. at frakende kriminelle udlænding deres statsborgerskab. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak, og det kommer jo ikke helt bag på mig. For det er jo sådan set rigtigt, hvad ministeren siger, altså at det, hvis man påstår, at man inden for rammerne af konventionerne på nogle af de her områder kan stramme mere, så i hvert fald er svært. Det er jo også derfor, det er så dejligt at være et parti, hvor vi faktisk sætter danskerne først, og hvor vi er lidt ligeglade med, hvad der står i gamle, forældede konventioner. Så det er sådan set det, der er vigtigst for os.

Jeg kan godt huske, da man bl.a. vedtog det her med at frakende statsborgerskabet, hvis der f.eks. var bandekriminalitet, der også var til fare for statens vitale interesser, og der skal du jo både være islamist, terrorist, bandemedlem og alt muligt andet samtidig. Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ministeren om, hvor mange der har mistet statsborgerskabet på baggrund af den lovændring. Mit forsigtige estimat var, at det nærmest ikke ville ramme nogen som helst, og jeg tror, jeg taler på vegne af rigtig mange danskere, som nogle gange undrer sig gevaldigt over, at man både kan slå folk ihjel, at man kan køre folk ihjel med vilje, og at man kan begå de mest frygtelige gruppevoldtægter og alt muligt andet og så stadig væk bare være fuldstændig fredet af alle partier i det danske Folketing undtagen Dansk Folkeparti.

Ministeren.

Så vidt jeg husker, og det kan jeg jo altid komme efter i de skriftlige svar, er der ikke nogen, der har mistet det på baggrund af bandedelen i forhold til den her lovgivning. Men der er en del, der har mistet det på baggrund af, at de er taget til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, eller hvem de nu ellers har kæmpet for dernede, og det har der selvfølgelig været mange og lange retssager på baggrund af, fordi der findes mennesker, som tjener penge på at forsvare, at islamister skal beholde deres danske statsborgerskab, selv om man vender Danmark ryggen, og det er jo sådan, systemet er. Men ikke desto mindre er der altså en del af de sager, som vi har vundet, og hvor det endegyldigt igennem samtlige retsinstanser er blevet stadfæstet, at de folk mister deres danske statsborgerskab.

Spørgeren.

Ja, og det sidste er jeg jo ikke overraskende meget enig med ministeren i, altså ikke, at vores retssamfund er skruet sådan sammen, for det er jo sådan, det er, men jeg er sådan set fuldstændig enig i, at de her mennesker skal miste det, og jeg synes også, det er håbløst, at den nuværende regering desværre har hevet rigtig mange, der stadig væk er til fare for Danmark, tilbage til Danmark. Jeg mener ikke, at det er deres hjem, og det har de selv valgt fra.

Men når det er sagt, anerkender ministeren så ikke, at vi har et gevaldigt oprydningsarbejde foran os, også fordi man jo tidligere har stemt så mange statsborgerskaber igennem til rigtig mange, som aldrig nogen sinde burde have haft dem, og hvor vi, hvis vi – hvad man skal sige – reelt set skal have ryddet op i den massive kriminalitet, vi bl.a. ser fra folk fra hovedsagelig MENAPT-landene, altså så også er nødt til at begynde at tage statsborgerskabet fra en masse af dem og smide dem ud?

Ministeren.

Nej, jeg er ikke enig i, at den primære måde til at undgå, at folk laver kriminalitet, er at fratage dem statsborgerskabet. Men jeg er enig i det første, der bliver sagt fra spørgerens side, altså at man har delt statsborgerskaber ud med for løs hånd, og at det også gør, at vi i dag har nogle meget, meget hærdede banditter, som vi ikke på nogen rimelig måde kan udvise af landet. Det er jeg enig i.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til ordførerrækken. Den første ordfører, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Vi skal behandle et beslutningsforslag, som handler om at få taget statsborgerskabet fra mennesker, som begår personfarlig kriminalitet, og det er stillet af Dansk Folkeparti. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, som jeg også sagde i forbindelse med det sidste beslutningsforslag, at statsborgerskab er et privilegie og en gave, man får – det er ikke noget, man har ret til.

I Socialdemokratiet har vi det på den måde, at vi inden for statsborgerretskonventionen skal gøre alt, hvad vi kan, for at slippe af med mennesker, som ikke har noget at gøre i Danmark, fordi de skader Danmarks vitale interesser. Derfor har vi jo strammet lovgivningen senest i 2021 på det her område, og vi står altså på, at vi inden for statsborgerretskonventionen skal kunne smide så mange mennesker ud som overhovedet muligt.

Grunden til, at jeg understreger det med statsborgerretskonventionen, er selvfølgelig, at Dansk Folkeparti ønsker med det her beslutningsforslag, at vi skal væk fra den konvention. I Socialdemokratiet har vi det sådan, at vi grundlæggende tror, at Danmark får allermest ud af at være en del af et regelbaseret internationalt samfund. Det har en række fordele, når man er et lille land. Man sidder med ved bordet. De store kan ikke bare tromle de små.

Vi i Danmark har også ret god gavn af at indgå aftaler med lande, som vi egentlig ikke bryder os særlig meget om, f.eks. om, at de kan hjemtage deres egne statsborgere. Jeg var lige ved at sige, at vi i Danmark er verdensmestre i det – det tror jeg trods alt ikke – men vi er i hvert fald vesteuropæiske mestre i at få sendt folk hjem, som har fået afvist deres ophold. Derfor tror vi egentlig på, at vi er nødt til at blive i konventionerne, men vi har et ønske om at ændre dem. Det er også derfor, at der står i regeringsgrundlaget, at vi skal have udnævnt en ambassadør, som kan tage europæisk initiativ til at kigge på de her konventioner.

Så vi deler intentionen med Dansk Folkeparti om, at mennesker, som skader Danmark, og som vi har mulighed for at sende ud, skal vi sende ud. Men vi står omvendt også fast på den internationale, regelbaserede orden. Derfor kommer vi til at afvise beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Den er fra fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tusind tak. Det må vi tage på et andet tidspunkt. Altså, statsborgerretskonventionen har aldrig nogen sinde gavnet noget som helst – det giver jo sig selv. Tværtimod giver den bare en masse mere lempelige forhold. Jeg er sådan set heller ikke enig med ordføreren. Det er jo netop sådan, at vi bliver totalt trynet, fordi vi skal underlægge os nogle konventioner, der er skrevet i en anden tid og med et andet formål, og som ikke gør noget som helst godt for Danmark. Der er statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Jeg kunne starte fra en ende af. Så jeg er sådan set overhovedet ikke enig i, at det her gavner danskerne generelt. Det er sådan set et ubestrideligt faktum. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Men det, som jeg godt kunne tænke mig at høre, er, om ordføreren reelt set ikke mener – for det mener vi i Dansk Folkeparti – at når du får dansk statsborgerskab, udviser man fra den danske stat en tillid. Hvis du bryder den tillid, er det så bare ligegyldigt for Socialdemokratiet, at man bryder den tillid, eller hvad? Eller mener hr. Frederik Vad også, at der skal være en konsekvens? Det er jo f.eks. at sige: Ved du hvad, du bryder den tillid, og så tager vi den her gave fra dig igen, for du kunne ikke leve op til den tillid, vi gav dig.

Ordføreren.

Jamen Socialdemokratiet tager det bestemt ikke for givet. Hvis man får statsborgerskabet som en gave og så bryder den samfundskontrakt, som jo ligger i den handling, skal det straffes. Det skal straffes hårdt. Og de steder, hvor vi inden for konventionerne kan tage statsborgerskabet fra mennesker, skal vi gøre det, og hvis ikke vi kan det, skal der være en passende straf. Det er jo derfor, vi har lavet en række stramninger, siden den socialdemokratiske etpartiregering kom til magten i 2019. Det er jo derfor, der også står i regeringsgrundlaget, at vi skal lave en strafreform, som kigger på, om der er nogle steder, der skal justeres og strammes op på. De her diskussioner kommer til at fortsætte.

Så det er en gave at få et statsborgerskab, og man skal værne om den gave og passe på den gave. Tager man bagdelen på samfundet, skal det have en konsekvens.

Spørgeren.

Det har det jo så bare ikke. For vi kan eksempelvis se med de her bandemedlemmer, at de er fløjtende ligeglade. Det er jo et luksusophold for dem at sidde i fængsel. For mange af dem er det sådan, at man også får nogle ekstra stjerner på skulderen, hvis man sidder i fængsel. Vi ved, at over 60 pct. i de københavnske fængsler har en eller anden form for udenlandsk baggrund. Det er over 40 pct. generelt på landsplan. Så det her er jo et massivt problem, som kun kan løses, ved at man faktisk begynder at tage fløjlshandskerne af og siger: Ja, du brød den her samfundskontrakt, og du er fløjtende ligeglad med, om du får 12 år eller 16 år, eller hvor meget det er – fuldstændig ligeglad – men hvis vi tager dit statsborgerskab og udviser dig, begynder det at batte noget.

Ordføreren.

Det er jo derfor, vi gerne vil have en ambassadør, der skal kigge på det her. Og så siger ordføreren, at det ikke kommer til at ske. Hm, hvis man kigger på, hvordan bevægelsen er i Europa lige nu, kan man sige, at meget af det, den danske regering har brugt år på at promovere i Europa, hvor alle har sagt, at det ikke kunne lade sig gøre, f.eks. modtagecentre i tredjelande, valfarter hele Europa til Danmark for at lære af. Jeg tror også, at vi her kan gå forrest og ændre situationen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken. Det er fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for det. Jeg vil starte med at fastslå, at vi i Venstre ikke vil tolerere kriminalitet. Når man er kommet til Danmark, forventes man at overholde og respektere landets love. Det gælder også dem, der har været her så længe og i øvrigt lever op til de stramme krav, at de har modtaget dansk statsborgerskab. Venstre mener derfor som udgangspunkt, at personer, der har begået alvorlig kriminalitet, skal have frataget deres danske statsborgerskab, hver gang det er muligt. Derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at tage statsborgerskabet fra personer, som begår alvorlig kriminalitet, inden for rammerne af de internationale konventioner.

Det er også derfor, at vi i Venstre tidligere har fremsat beslutningsforslag om, at personer, der har begået bandekriminalitet eller alvorlig narkokriminalitet, skal frakendes statsborgerskab. Frakendelse af statsborgerskab ved bandekriminalitet er siden blevet en del af indfødsretsaftalen fra 2021 og er blevet til lovgivning. Herefter har vi også gennemført, at personer med dobbelt statsborgerskab, der gennem kriminalitet handler til skade for den danske stats vitale interesser, skal have frataget deres danske statsborgerskab, uanset hvilken form for kriminalitet det er.

Som forslagsstillerne også er bekendt med, er det også Venstres og hele regeringens ambition at gå så langt, man kan, i forhold til frakendelse af statsborgerskab inden for konventionerne, og også at udfordre konventionerne på dette område. Det er altså en dagsorden, som vi i Venstre er stærkt optaget af. Men vi er som nævnt også bundet af de internationale konventioner, herunder statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Det betyder, at man ikke kan frakende til statsløshed, og at frakendelse kun kan ske i visse tilfælde, primært omhandlende kriminalitet til alvorlig skade for statens vitale interesser. Men de muligheder, der så er for frakendelse inden for de rammer, skal vi naturligvis gøre brug af til fulde.

Vi er derfor enige i intentionen bag forslagsstillernes beslutningsforslag. Så hvis der viser sig at være mulighed for at gå videre i forhold til frakendelse af statsborgerskab, vil vi gerne være med til at få det gennemført. Med det sagt kan vi dog ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken af hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at bringe denne problemstilling til debat. I Danmarksdemokraterne mener vi ligesom forslagsstillerne, at der skal være stramme regler på udlændingeområdet. Vi deler derfor også forslagets intentioner, nemlig at udlændinge, der begår kriminalitet, ikke hører hjemme i Danmark.

Vi er enige i den kritik, der påpeger, at det er en udfordring for os med den måde, konventionerne er skruet sammen på i dag. Og derfor mener vi, at vi fra dansk side med regeringen i spidsen skal gøre endnu mere for at få presset konventionerne til det yderste og få ændret de regler, der er i konventionerne, så det bliver nemmere at sende kriminelle udlændinge ud af landet. For selvfølgelig hører kriminelle udlændinge overhovedet ikke til her. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor vi forhåbentlig kan få lavet en plan for, hvordan vi så får presset yderligere på for at få ændret reglerne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig spørge ordføreren: Hvori består forskellen på Danmarksdemokraternes politik på det her område og Venstres og Socialdemokratiets politik? Jeg kan ikke se forskellen. Vi er bundet af de samme konventioner. Så man hiver sig op på den helt høje hest, og når det så kommer til, at man faktisk rigtig skal grave ned i at få løst problemerne, er Danmarksdemokraterne en afart af Venstre. Hvorfor?

Ordføreren.

Det er Dansk Folkepartis holdning. Vi anerkender, at konventionerne, som de er skruet sammen i dag, er en udfordring med hensyn til at kunne sende flere kriminelle udlændinge ud af landet. Derfor mener vi også, at vi skal gøre endnu mere sammen med ligesindede lande rundtom i Europa for at få ændret konventionerne, for de kan ændres. Det er sket før.

Spørgeren.

Der var en tidligere statsminister, der nævnte noget med en dikkende lammehale. Det kan jeg så også nævne her. Jeg er hamrende stolt af at være i et parti, Dansk Folkeparti, hvor jeg faktisk kan sige med oprejst pande, at jeg er valgt af danskerne til at passe på Danmark, for det er vi i Dansk Folkeparti. Vi sætter danskerne først. Jeg kan simpelt hen bare ikke forstå, at man hiver sig op på den helt høje hest. Der er jo ingen forskel på Danmarksdemokraternes politik på udlændingeområdet og Venstres og Socialdemokratiets. Man kommer ikke til at gøre nogen forskel, før man reelt bryder med de konventioner. Og det med den der ambassadør kommer aldrig til at ske. Det kommer aldrig til at ændre det her.

Hvad er det, Danmarksdemokraterne konkret vil gøre, andet end bare blive ved med at tale om at gøre noget i stedet for at handle?

Ordføreren.

Jamen jeg kommer jo til at gentage mig selv. Vi vil gerne være med til det. Vi lægger et pres på sammen med regeringen, og jeg håber da, at Dansk Folkeparti vil bakke op om, at vi skal have presset regeringen til, at der skal ske noget. For vi skal have ændret de regler her. Det er et problem, som de er nu.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger, så vi siger tak. Så giver vi ordet til fru Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Det kan være lidt forvirrende, hvordan ordførerrækkefølgen er med al det mandathopperi frem og tilbage her i Folketinget.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at SF generelt ser udlændinge, som begår alvorlig kriminalitet, vist hen, hvor peberet gror. Det har vi også givet udtryk for ved flere lejligheder, eksempelvis ved at stemme for stort set hvert eneste forslag her i salen, som udmønter netop det sigte inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Dog lader forslaget her ikke til at være konstrueret ud fra den ramme, altså at den danske stat selvfølgelig skal overholde sine internationale forpligtelser, herunder international lov og de fundamentale frihedsrettigheder, som vi gerne vil bygge en verdensorden på.

I SF mener vi, at overholdelse af vores internationale forpligtelser om retsstatens kerneprincipper er en hjørnesten netop i den danske stats identitet og sådan set fundamentet for den verdensorden – den ordentlige verdensorden – som i sidste ende kommer os alle sammen til gode, og som er udfordret rigtig mange steder i verden lige nu.

Hertil kommer så også, at statsborgerskab selvfølgelig er noget af det mest dyrebare, vi som borgere overhovedet har. Det er meget, meget svært i dag at opnå dansk statsborgerskab, og et statsborgerskab indebærer jo i bund og grund, at Danmark bærer det retlige ansvar for borgeren, ligesom borgeren har et enormt civilt ansvar over for sin stat. Det er altså hverken noget, som den enkelte blot kan eller bør tage for givet, eller noget, som en stat uden videre kan eller bør omgøre med manglende overholdelse af vores internationale forpligtelser til følge. At gøre det alligevel er i min optik et udtryk for et politisk rationale, der ser statsborgerskabet og menneskerettighederne som en slags spændetrøje, der står i vejen for os, og det synes jeg at forslagsstillerne tager grueligt fejl i. Menneskerettighederne og andre af vores internationale forpligtelser sætter os fri fra overgreb og alskens ulykker og fra fjendtlige regeringer og andre entiteter ved at sætte en minimumsgrænse for, hvad vi ligesom kan blive udsat for inden for lovens rammer. Med de ord skal jeg meddele, at SF ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Danmark har ikke noget problem med at overholde menneskerettighederne, selv om man ikke havde det inkorporeret i dansk lovgivning. Jeg kunne bare tænke mig at høre ordføreren helt konkret, om hun så også mener, at det sætter danskerne fri at have eksempelvis Levakovic i Danmark. Det er jo på grund af artikel 8, at han stadig er i Danmark.

Mener ordføreren, at det er til gavn for danskerne, og at det er noget, der sætter danskerne fri, at man har en storkriminel forbryder, som bliver ved med at blive i landet, og hvor hele familien er dybt kriminel? Er det noget, der sætter danskerne fri, og som ordføreren mener danskerne sætter enormt stor pris på?

Ordføreren.

Nej, åbenlyst ikke. Men det her er jo en diskussion om, hvilke midler vi skal tage i brug for at ramme de få til skade for de mange. Det er det, som vi egentlig står og snakker om. Og jeg er meget betænkelig ved ordførerens overvejelser om, at den internationale orden, konventionerne, er noget, som vi egentlig bare burde smide i skraldespanden. For den verdensorden, der følger af det, er farlig set med mine øjne – både for den enkelte, for ordføreren selv og for mig og ikke kun for dem, som vi lige nu har et problem med.

Spørgeren.

Altså, i forhold til menneskerettighederne er det sådan ret velbelyst, bl.a. af Mads Bryde Andersen, at man sagtens kan skrive ind, at dansk lov står over de beslutninger, der f.eks. kommer fra den aktivistiske Menneskerettighedsdomstol.

Så synes jeg da, at det er meget lidt tillid, ordføreren har til det danske Folketing, når ordføreren ikke mener, at man kan overholde ganske almindelige menneskerettigheder, uden at der er nogen i Strasbourg, Bruxelles eller andre steder, der skal sidde og diktere, hvordan vi skal gøre. Det bliver jeg da sådan lidt skuffet over, må jeg indrømme.

Ordføreren.

En ting er, om man kan det rent juridisk, og noget andet er, om man bør. Bør vi tilsidesætte internationale spilleregler for at ramme de få? Det mener jeg ikke vi bør. Lige nu døjer vi f.eks. med en mand, der hedder Putin, og som har lavet et blodigt overgreb på et land, der hedder Ukraine, fuldstændig uden for international lov og ret.

Hvis vi tilsidesætter international lov og ret, de her fundamentale rettigheder, inklusive menneskerettighederne, så er den verdensorden, vi ser ind i, ikke rar. Det er bare det, jeg siger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Dansk Folkeparti har fremsat et beslutningsforslag om, at statsborgerskabet skal frakendes, hvis en person begår alvorlig personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Det er en dagsorden, som vi i Liberal Alliance synes er meget vigtig, og derfor vil jeg sige tak til Dansk Folkeparti for endnu en gang at føre debatten ind i Folketingssalen. I Liberal Alliance mener vi ikke, at dansk indfødsret skal være alle forundt. Det er ikke en ret, at udlændinge, der eksempelvis er født og opvokset i Danmark, skal tildeles et dansk statsborgerskab. For hvis de så efterfølgende bryder den tillid, vi som samfund har givet dem, ved at begå alvorlig personfarlig kriminalitet, så fortjener de heller ikke det, der er blevet dem givet; så fortjener de ikke længere et statsborgerskab i Danmark.

Jeg tror ikke, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er særlig langt fra hinanden, når det kommer til frakendelse af dansk indfødsret i sager, der vedrører kriminalitet af en vis karakter. For vi ønsker også i højere grad at kunne indlede en frakendelsessag i forhold til farlige kriminelle. De snævre rammer for at kunne fratage kriminelle udlændinge deres statsborgerskab udgør i den grad en udfordring, men desværre er vi nok ikke enige om fremgangsmetoden, for det er vigtigt for os, at vi gør tingene i den rigtige rækkefølge.

På nuværende tidspunkt kan vi ikke stramme reglerne for frakendelse af statsborgerskab inden for rammer af de gældende konventioner, og i Liberal Alliance ønsker vi ikke at udtræde af de konventioner, vi har tiltrådt, hverken statsborgerretskonventionen eller statsløsekonventionen. Men når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg gerne vil stå sammen med Dansk Folkeparti om at få ændret de mest uhensigtsmæssige ting i konventionerne, så vi fremover i højere grad kan indlede frakendelsessager.

Samtidig deler vi også den skuffelse, som forslagsstillerne har over regeringen, for det er igen meget handlekraft, de har udvist, på trods af at de i regeringsgrundlaget skrev, at de ville udfordre konventionerne samt udpege en konventionsambassadør, der skal undersøge, hvordan man kan ændre dem. Men selv om man skulle tro, at det mindste arbejde bestod i at udpege en ambassadør, så har det tilsyneladende lange udsigter. Liberal Alliance kan ikke støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til. Jeg kan forstå, at ordføreren for forslagsstillerne har bemærket, at nogle af os politikere siger det, når det drejer sig om tildeling af statsborgerskab. Det er jo heller ikke en helt fri opfundet påstand, som vi slynger om os med. Det er jo faktisk sådan, at Danmark er et af de lande, der topper i forhold til reglerne, når det kommer til statsborgerskab. Kravene er og har længe været blandt de mest restriktive i Europa. Når det så er sagt, er vi i Moderaterne ikke uenige i, at der skal være krav og kravene skal være svære at opfylde – punktum. Men jeg må også henvise til, hvilket også har fremgået af debatten, at der allerede i dag er mulighed for, at man kan få frakendt sit statsborgerskab.

Først og fremmest kan statsborgerskab frakendes, hvis en ansøger har oplyst fejlagtige oplysninger i sin ansøgning. Desuden har det også siden folketingsvalget 2021 været muligt at frakende statsborgerskab på baggrund af visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser. Det kan også godt ske administrativt, altså alle former for kriminalitet, der vurderes til at være til alvorlig skade for statens interesser, kan føre til en fratagelse af statsborgerskab. Der er i min optik derfor vide rammer for fratagelse af statsborgerskab i dag. Det er ikke bare noget, jeg slynger ud. Det er fakta.

D. 31. august 2022 mistede en 58-årig mand fra Viborg sit danske statsborgerskab, fordi han ikke havde oplyst, at han havde begået kriminalitet. Landsretten har allerede afsagt dom i en sag, hvor man administrativt fratog statsborgerskab, ligesom Højesteret også har stadfæstet, at den administrative fratagelse af statsborgerskabet fra en syrienskriger var gyldig. Igen vil jeg sige, at der er vide rammer for at fratage statsborgerskab i dag. Så må jeg også sige, at det er min klare forventning, at man i de tilfælde, hvor der bliver handlet på den her måde, får frataget sit danske statsborgerskab – det er selvfølgelig helt fair.

Men som ordføreren for forslagsstillerne også har noteret sig i forslaget, fremgår det rigtigt nok af regeringsgrundlaget, at regeringen anerkender, at der er snævre rammer for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab. Regeringen har derfor også en ambition om at udnævne en ambassadør, der kan sikre, at Danmark engagerer sig i arbejdet med konventionerne, herunder hvordan de anvendes og fortolkes. Det fremgår også af regeringsgrundlaget, og det arbejde pågår stadig.

Moderaterne kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Tak til Dansk Folkeparti for at stille forslaget. Hvis man har været så privilegeret at få tildelt et dansk statsborgerskab med alle de goder, der medfølger, og så vælger at begå alvorlig kriminalitet, f.eks. overfald eller salg af hård narkotika, og forbryder sig mod samfundets normer og regler, så skal man ikke nyde godt af de goder mere.

Jeg kan forstå på min kollega og ordfører på området, at regeringen ikke har løftet en finger, siden de i regeringsgrundlaget lagde op til at gennemanalysere konventionerne. For det er fuldstændig grotesk, at vi i Danmark er i en situation, hvor vi er bundet på hænder og fødder, når vi vil fratage en person, som har begået personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, deres statsborgerskab. Når det er sagt, kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte forslaget. Det vigtigt, at vi gør mere for at undersøge, hvordan vi kan frakende statsborgerskaber i de her tilfælde, men det skal naturligvis gå ordentligt og redeligt til. Derfor vil vi opfordre til, at regeringen hurtigst muligt kommer i gang at undersøge vores spillerum, som de har lovet, og vi kunne også oplagt drøfte frakendelse i aftalekredsen på statsborgerskabsområdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen til. Værsgo.

Jeg skulle bare være sikker på, det var den rigtige tale, jeg havde taget med op. Listen over grunde til, at man vil tage statsborgerskabet fra danskere, ser ud til at blive længere og længere. Inden for de seneste 10 år er man begyndt at tage statsborgerskabet fra danskere, der har opholdt sig i bestemte dele af Syrien under borgerkrigen, og fra danskere, der har begået bandekriminalitet. Nu foreslår Dansk Folkeparti, at man også skal kunne tage statsborgerskabet fra danskere, der begår personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet. Og sådan kan det jo blive ved.

Det, der er det særlige ved de nye idéer om at gøre danskere til ikkedanskere, er, at de altid rammer en særlig kategori af vores danske medborgere, nemlig dem, der også har familiebaggrund i et andet land og derfor har dobbelt statsborgerskab. Sådan nogle danskere som fru Mette Thiesen og jeg selv risikerer jo aldrig at blive frakendt statsborgerskabet, uanset hvor meget narko vi så skulle sælge, eller hvor meget personfarlig kriminalitet vi skulle begå. For vi har jo kun vores danske statsborgerskab, og Danmarks internationale forpligtelser forhindrer, at vi tager statsborgerskabet fra mennesker, der så i så fald ville blive statsløse.

Med de nye regler om frakendelse af statsborgerskab, ikke mindst med en eventuel vedtagelse at de regler, som Dansk Folkeparti foreslår her, forstærkes tendensen til, at vi har A-statsborgere og B-statsborgere. A-statsborgerne, altså fru Mette Thiesen og jeg selv, er ikke i fare for at miste stemmeret til Folketinget eller det rødbedefarvede pas, uanset hvor meget vi så ellers måtte dumme os. B-statsborgerne, som oftest er mennesker med mørkere hud og hår end jeg selv, skal derimod være ekstra opmærksomme og opføre sig særlig ordentligt, for ellers risikerer de at blive gjort til ikkedanskere.

Dansk Folkepartis idérigdom og appetit på stramninger er som bekendt umættelig. Altså, lige når man troede, at nu kunne Dansk Folkeparti ikke finde på flere stramninger, så overrasker Dansk Folkeparti og kommer op med et nyt strammerforslag. Efterhånden som Socialdemokratiet gør mere og mere af Dansk Folkepartis politik til deres egen, og flere og flere af de forslag, som ikke var stuerene i Poul Nyrup Rasmussens statsministertid, bliver vedtaget i Folketinget, finder Dansk Folkeparti, som jeg sagde før, bare på nye stramninger. Hvad bliver det næste – at man får frataget statsborgerskabet, hvis man afleverer en biblioteksbog for sent? Det tænker jeg ellers er rimelig dansk at gøre.

Hvis mennesker begår strafbare handlinger, har vi et system, der bl.a. rummer bødestraffe, samfundstjeneste, elektronisk fodlænke eller fængsel, og det er det system, vi skal bruge til at straffe med – ikke frakende statsborgerskab. Og med de meget strenge krav, vi i Danmark stiller til opnåelse af dansk statsborgerskab, vil langt de fleste danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab have en langt tættere tilknytning til Danmark end til det land, de selv eller deres forældre engang kom fra. Mange har boet her hele deres liv. Den uheldige udvikling, de er kommet ind i i forbindelse med kriminaliteten, har typisk fundet sted i Danmark. Og derfor er de Danmarks ansvar, ikke deres forfædres oprindelseslands. Et statsborgerskab er et statsborgerskab. Lad os ikke forstærke den uheldige tendens i retning af at udvikle A-statsborgerskaber og B-statsborgerskaber.

Til sidst vil jeg bare minde alle inde i salen om, hvad det egentlig har betydet, at man kan fratage statsborgerskaber. Det betyder bl.a., at der sidder nogle danske børn i en IS-fangelejr i det nordlige Syrien. Det er konsekvensen af de regler, som Dansk Folkeparti har fået indført, at der sidder danske børn i fangelejre i den nordlige del af Syrien. Tillykke med det, Dansk Folkeparti. Enhedslisten kan ikke støtte det her.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkepartis politik har gjort, at Danmark ikke ligner Sverige. Og gudskelov at der sidder en del IS-terrorister i fangelejre, for de selv har valgt det, og børnene er selvfølgelig forældrenes egne – sådan må det være. Jeg studser altid over, at venstrefløjen er så optaget af hudfarve. Det er meget udpræget på venstrefløjen, at man er meget optaget af, hvilken hudfarve folk har, og det synes jeg egentlig er lidt spøjst.

Jeg vil egentlig bare spørge ordføreren ind til – og jeg tror næsten at jeg allerede godt kender svaret – om ordføreren egentlig bare mener, at det overhovedet ikke skal have nogen konsekvens, hvis man er blevet vist tillid af den danske stat og har fået et statsborgerskab – for ja, selvfølgelig er der forskel på, om man har fået tildelt statsborgerskab ved lov, eller om man er født til det – og man begår de voldsomste forbrydelser. Er det så helt okay og superfint, at man beholder det statsborgerskaba og ellers bare bliver straffet lidt?

Jeg skal lige bede dem, der ikke deltager i debatten, om lige at dæmpe sig. Værsgo til ordføreren.

Tak for spørgsmålet. For det første synes jeg, det er meget langt ude at kalde børn for IS-terrorister eller IS-krigere. For det andet synes jeg ikke, at kriminelle handlinger skal være straffri. Det er derfor, vi i Enhedslisten går ekstremt meget ind for, at vi har et stærkt retssystem og et stærkt retsvæsen, at domstolene fungerer, og at anklagemyndigheden fungerer. Det går vi meget ind for i Enhedslisten, og det ved fru Mette Thiesen også godt, når hun tænker sig om.

Spørgeren.

Jo, men der må jo også være en eller anden form for retmæssig konsekvens, og som jeg også nævnte til en anden ordfører før, er de her bandemedlemmer fløjtende ligeglade med, om de kommer i fængsel. Og ja, det er kulturelt betinget, og ja, mange af de her bandeproblemer og alt mulig andet har vi, fordi der er kommet så mange fra MENAPT-landene, som vi har store problemer med, og rigtig mange af dem har også fået statsborgerskab. Og ja, IS-terrorister er landsforrædere, og derfor er de blevet frakendt statsborgerskabet; deres børn er deres egne, og nogle af dem er jo også så store, at de selv er blevet indoktrineret til det her, så det vil være en fare at tage den til Danmark.

Så jeg tror bare, at vi står meget forskellige steder, og jeg kan kun prise sig lykkelig for – fru Rosa Lund vil måske smide den tilbage i hovedet på mig – at Enhedslisten ikke har magt, for så havde Danmark simpelt hen have stået i flammer og set meget værre ud end Sverige, hvor familiefædre jo bliver skudt af bandemedlemmer på vej til svømmehallen og al mulig andet.

Ordføreren.

Det er jo sjovt, at fru Mette Thiesen her skælder mig ud for integrationsproblemerne og samtidig indrømmer, at Enhedslisten ikke har haft nogen indflydelse. Det synes jeg bare er lidt ejendommeligt.

Så må jeg bare sige, at jeg simpelt ikke har forstået, at det var indvandring fra MENAPT-landene, der stod for og rockerkrigene i 1980'erne og 1990'erne, men der skal jeg nok bare lige læse lidt mere i historiebøgerne.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Tak for det. I mit parti kæmpede vi i mange år for at få indført dobbelt statsborgerskab, og det er jeg stadig væk meget glad for at vi fik indført. Men desværre er det jo også det, der muliggør den diskussion, vi har i dag, for det er jo en given sag, at man ikke kan tage statsborgerskabet fra folk, der ikke har et andet statsborgerskab, for så bliver de statsløse. Men det er jo det her med de to statsborgerskaber, der muliggør den her type indgreb. Men det har aldrig været vores hensigt, da vi var med til at indføre dobbelt statsborgerskab, at det så skulle føre til, at dem, der havde to statsborgerskaber, så at sige havde et discountstatsborgerskab.

Derfor er vi lodret imod det her forslag. Vi mener ikke, at det var formålet med at indføre dobbelt statsborgerskab. Jeg mener heller ikke substantielt, at personfarlig kriminalitet eller narkokriminalitet, selv om det er meget, meget alvorligt, skal føre til, at man tager statsborgerskabet fra folk. Vi synes derimod, at man skal have en rigtig lang og alvorlig straf af vores retssamfund.

Jeg skulle i øvrigt hilse fra Alternativet og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Thiesen, Dansk Folkeparti.

Det er ikke mange dage siden, at justitsministeren foreslog at forbyde Bandidos. Justitsministeren ville forbyde rockerbanden, fordi de udøver vold, dræber og skaber et usikkert samfund. Og det er naturligvis godt, men hvad med den hverdagsterror, som danskerne også må leve med hver eneste dag? I vores gader ser vi dagligt konsekvenser af alvorlige forbrydelser, vold, bandekriminalitet, narkoovertrædelser. Disse hændelser er blevet så almindelige, at de falder ind under kategorien hverdagsterror.

Desværre tøver regeringen. Det gjorde den forrige også, på trods af – og klare tegn på – at den nuværende lovgivning er dybt utilstrækkelig, og at konventionerne er så vidtgående, at de ender med at beskytte voldsmænd og terrorister, som så får et rap over nallerne og ryger i et åbent fængsel et par år. Der kan de så sidde og spille PlayStation i deres nyrenoverede 15 m² og hygge sig. Selv vores soldater på kasernerne har værre vilkår end forbryderne i det her land, og det er tankevækkende.

Regeringen lovede endda en såkaldt konventionsambassadør, som skulle have til opgave at undersøge de nu forældede dokumenter, der blev underskrevet efter anden verdenskrig. De blev underskrevet i en tid, hvor gedehyrder fra Somalia eller Irak bare kunne tage til Danmark og så desuden få hjælp af godhjertede menneskerettighedsjurister til at søge familiesammenføring – ak, der er sket meget siden den tid, hvor de blev underskrevet. Konventionsambassadøren fik vi selvfølgelig aldrig, så Danmark hænger fast i suppedasen uden udsigt til at komme ud af den.

Det er snart svært at sige »i god tro« – at regeringen gør, hvad den kan. Den gør ikke, hvad den kan. Det er der faktisk ingen af Folketingets partier ud over Dansk Folkeparti der gør. Snarere ser det ud, som om man helt har valgt at ignorere problemerne med uintegrerbare udlændinge. Danskerne fortjener simpelt hen bedre, og det er vores pligt som deres repræsentanter at stoppe hverdagsterroren. Og tro det eller ej, når gerningsmændene så er udlændinge, kan vi faktisk godt stoppe hverdagsterroren, eksempelvis ved at udvise dem. Hvis de har fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov, kan vi fratage dem det og udvise dem. Derfor er vores forslag sådan set også meget nemt at forstå og et konkret skridt, vi kan tage, for at skabe et mere trygt land. Inden årets udgang skal loven være på plads og sikre, at statsborgerskab kan frakendes dem, der forråder det danske samfund ved at begå alvorlig kriminalitet. Statsborgerskabet eller indfødsretten er en ære og et privilegium, der forudsætter mere end blot at være til stede og opholde sig i Danmark. Det forudsætter pligter og ansvarlighed over for det land, der har taget en til sig. Og det er ikke rimeligt, at personer, der begår grove forbrydelser, skal kunne fortsætte med at nyde godt af rettigheder, der følger med det danske pas. Statsborgerskab skal selvfølgelig være forbeholdt dem, der respekterer og værdsætter danske værdier, og som bidrager til vores lands sikkerhed.

I Dansk Folkeparti har vi igen og igen påpeget disse problemer, og vi står fast ved, at regeringens manglende handling – ja, det gælder generelt hele Folketinget – ikke kun er en tilsidesættelse af deres eget ansvar, men også en direkte fare for den offentlige sikkerhed. Så kom da i gang! Jeg har endda taget nogle eksempler med – nu er det blevet nævnt tidligere her på talerstolen, at man mener, det er så frygteligt, at man faktisk allerede i dag i sjældne tilfælde fratager statsborgerskabet – for så kan I ikke blot affeje problematikken med at sige, at det er et helt særligt tilfælde eller lignende. Nej, tværtimod er det desværre ret almindeligt, at udlændinge, som på en eller anden måde har tiltusket sig dansk statsborgerskab, bliver dømt for grov kriminalitet.

Et eksempel: En 44-årig somalisk mand bliver idømt 10 års fængsel for overgreb, herunder at sælge sin 12-årige datter til en 75-årig mand på et marked under en genopdragelsesrejse til Afrika med henblik på tvangsægteskab. Den domfældte har fået dansk statsborgerskab tildelt ved lov. I dette tilfælde viste det sig endda, at den pågældende person havde løjet om sin vandel på sin tro og love-erklæring. Han sagde faktisk, at han ikke havde begået noget strafbart. Løgn. Da han så senere blev dømt for et forhold, der gik tilbage fra før ansøgningen, forestiller man sig vel, at han så fik frataget sit statsborgerskab, for det var man jo i sin fulde ret til at gøre, altså at man ville erklære tildelingen af statsborgerskabet annulleret, da det var opnået ved svig og derfor ugyldigt. Gjorde vores udlændingeminister så det? Nej, desværre har vi i stedet for fået en sang fra de varme lande om, hvorfor det ikke er muligt.

Vi har hørt mange sange her fra talerstolen i aften, i forhold til hvad der er muligt inden for de internationale forpligtelser. Men ved I hvad? Det er muligt, hvis man virkelig vil det. Selvfølgelig er det muligt. Men det gør man ikke; det gør regeringen ikke. Og vi mener altså i Dansk Folkeparti, at det er på tide at handle, før flere uskyldige danskere bliver ofre for de fejl, som vi sagtens kunne rette op på herinde i Folketingssalen. Så lad os vise, at Danmark er og bliver et land, hvor retfærdighed og sikkerhed går hånd i hånd, og hvor vi sammen anerkender og påskønner vores ophav og vores statsborgerskab i stedet for at uddele det lemfældigt og nærmest uden betingelser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Fru Zenia Stampe nåede lige akkurat at trykke sig ind. Værsgo.

Det var en flammende tale mod kriminalitet. Jeg vil bare gerne have fru Mette Thiesen til at bekræfte, at fru Mette Thiesen er dømt for at have begået æreskrænkelse. Fru Mette Thiesen er tidligere kriminel. Kan jeg få fru Mette Thiesen til at bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at jeg fik en dom inden for det privatretslige i forhold til noget, som hører fortiden til. Men det er det privatretslige; det er ikke strafferetsligt.

Spørgeren.

Men så skal jeg bare lige høre: Ville fru Mette Thiesen kalde en muslim, der bliver dømt for noget lignende, en tidligere kriminel?

Ordføreren.

Altså, det, som det her forslag går ud på, er at tage statsborgerskabet fra folk, der kommer hertil. Og så vil jeg også sige, at der er meget, meget stor forskel på, som det også er blevet nævnt her tidligere, danskere og så dem, der er kommet hertil og har fået tildelt dansk statsborgerskab af god vilje, men som så vælger at misbruge den tillid.

Så Danmark er danskernes land, og jeg er også dansker.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.