Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Fastholder udenrigsministeren, at brexit vil få negative økonomiske konsekvenser for Storbritannien, og mener ministeren så, at markedet tager fejl, når det britiske aktieindex FTSE100 siden nytår, hvor samhandelsaftalen mellem UK og EU er trådt i kraft, er steget til det højeste niveau i næsten et år?

Ministeren.

Tak til hr. Morten Messerschmidt for spørgsmålet. Man kan sige, at uanset vores forskellige synspunkter skylder vi befolkningen at tage EU-debatten på et sagligt grundlag, og at påstå, at brexit ikke kan få negative økonomiske konsekvenser, er useriøst. Brexit gør det dyrere og mere besværligt at handle sammen, det ser vi allerede. Det koster allerede dyrt for virksomheder på begge sider af kanalen, og selv om vi ikke kender det fulde billede endnu, viser tal og analyser, at brexit med en frihandelsaftale vil betyde en lavere britisk bnp-vækst, og vi har hørt om mange virksomheder, der er kommet i problemer på den britiske side. Den finansielle sektor flytter job til kontinentet, bilproduktionen er reduceret, supermarkeder advarer om tomme hylder, eksportører af fiskeprodukter oplever forsinkelser i eksporten.

Kommer det til at gå Storbritannien økonomisk bedre på længere sigt? kan man spørge sig. Det håber jeg og tror jeg, men næppe så godt, som hvis Storbritannien var forblevet medlem af EU. Jeg skal ikke gøre mig klog på aktiemarkederne, men én forklaring på, at aktiemarkederne er gået op efter et år med stor usikkerhed, kan jo være, at vi netop fik en aftale og undgik et klippekantsscenarie. Det ville jo have været katastrofalt, og modsat hr. Morten Messerschmidt er jeg altså ikke villig til at gamble med de 600.000 danske arbejdspladser, der er knyttet til eksporten til EU's indre marked, og den sikkerhed og tryghed, som EU-medlemskabet giver Danmark.

Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Tak for besvarelsen og for præciseringen. For det var jo en lidt mere neddæmpet frygt for fremtiden, vi hørte i dag fra udenrigsministeren, end vi tidligere har hørt. For normalt siger man jo, at aktieindekset er en afspejling af forventninger til fremtiden snarere end en refleksion over fortiden, al den stund at det jo kan være svært at handle på fortidens gerninger.

Så man må jo sige, at det, når markedet nu ligger så højt – nu har jeg lige tjekket det her til morgen, og det er justeret en lille smule ned, men det er 5 pct. højere, end da året begyndte, og hvor det var klart, at der kom en aftale – så må være et udtryk for, at markedet trods alt forventer, at det kommer til at gå godt, og det må betyde, at den aftale, der er lavet, grundlæggende er god. Men ellers går jeg heller ikke ud fra, at udenrigsministeren var gået med på den, for det er jo lidt underligt at sige, at det er en rigtig dårlig aftale, så lad os nu komme fremad. Nej, den aftale sikrer jo netop, at briterne på den ene side stadig væk kan eksportere deres varer til EU, til det indre marked, og på den måde have adgang til at fastholde deres produktionsarbejdspladser, men – og det er jo det, som er det virkelig spændende, og det, som jeg gerne vil udfritte udenrigsministerens om hans holdning til – det giver på den anden side også en frihed til at lave aftaler med andre dele af verden, hvor vi jo i Danmark stadig væk er bundet til det, som EU finder på.

Hvis man ser på, hvordan EU's samlede økonomi og størrelse i verden har udviklet sig igennem de sidste 50 år, er det jo kun gået én vej. Selv om man har taget mægtige økonomier som Bulgarien, Rumænien og Malta osv. med ind i fællesskabet, skrumper EU's andel af verdensøkonomien jo hvert eneste år, bl.a. fordi der er andre lande rundtomkring i verden, der helt åbenlyst gør det så meget bedre – Kina, Indien, Sydamerika osv. – lande, som virkelig vækster, og dem vil Storbritannien nu få mulighed for at lave frihandelsaftaler med.

Så kunne det ikke være det, som de kloge folk i City of London og resten af verden måske kigger på, når de siger, at de faktisk tror på, at det kommer til at gå godt for Storbritannien, og at de tror på, at der er vækst og fremgang i vente, i modsætning til det, som man kan se i den taberklub af lande, som Danmark altså er bundet til, nemlig recessionsprægede lande, hvor det bare går nedad, i Sydeuropa?

Ministeren.

Tak. Jeg tror, at det startede med det britiske aktiemarked, og jeg synes, det er helt naturligt, at man reagerer positivt på, at man undgår et klippekantsscenarie. For det havde da givet rystelser på begge sider, også i det britiske aktiemarked. Men generelt ser vi jo faktisk en positiv udvikling på aktiemarkederne i den senere tid, og det skyldes måske i høj grad også centralbankernes, herunder også Bank of Englands, ekspansive pengepolitik og den ekspansive pengepolitik, som de fleste regeringer i øvrigt også fører rundtomkring i verden for ligesom at imødegå de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen.

Værsgo til Morten Messerschmidt.

Jo, men som det er udenrigsministeren bekendt, er det jo ret nemt at handle i dag. Når man sidder der med sin pensionsopsparing og siger, at okay, hvad er det så, man skal købe nu, er det ret nemt at handle, både i Kina og i USA og i Canada og andre steder. Så hvis det bare var et spørgsmål om, at der er overlikviditet i markedet, så ville man jo søge uden om Storbritannien og købe nogle gode danske aktier. De er også ganske højt oppe. Så man kan ikke på den måde forklare det med, at der bare er likviditet, som tilfældigvis så dumper ned i Storbritannien, for hvis man sammenligner med de europæiske indeks, så er der jo ikke nær den samme udlægning. Så igen: Tager markedet fejl, når man har den lyse forudsætning for fremtiden?

Ministeren. Værsgo.

Det er det der med at lave en kausalitet, der bare handler om, at fordi der er en aftale og en forventning om fremtiden, så afspejler det sig direkte i et marked, i aktiekurserne. Der er mange forhold, der spiller ind på aktiekurser. Når der bliver ført en ekspansiv pengepolitik – renterne er ekstremt lave – så ser vi jo investorer gå over i aktier, det tror jeg også hr. Morten Messerschmidt ved; og det er det, vi ser overalt, ikke bare i Storbritannien, men også her på kontinentet og i USA og andre steder. Det er lidt paradoksalt, når vi ser på den situation, vi er i økonomisk, altså at aktiemarkederne boomer. Men der er stadig væk store økonomiske udfordringer, også som følge af brexit.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Men det er paradoksalt, som udenrigsministeren helt lukker øjnene for de fantastiske muligheder, briterne får nu. Altså, ud over at have det, vi kan kalde verdenssproget som modersmål, der gør det muligt at kunne tale helt umiddelbart med forretningsforbindelser rundtomkring i de lande, jeg nævnte før, så har briterne jo også taget kompetence hjem til nu at forhandle aftaler på plads. Kan udenrigsministeren slet ikke se et perspektiv i, at Storbritannien som Commonwealthførende nation, i hvert fald indtil Hendes Majestæt Dronningen ikke måtte være længere, har mulighed for at indgå frihandelsaftaler med Canada, USA, Brasilien, Indien osv. osv., en mulighed, som vi ikke har? Kunne det ikke være det, der var fremtiden, i stedet for at være bastet og bundet til Bruxelles?

Så er det ministeren. Værsgo.

Jeg ser en stor mulighed i, at vi i Europa fortsætter med at være frihandelskontinent nr. 1, og ved, at vi står sammen i EU og det indre marked, verdens største indre marked. Så kan vi indgå frihandelsaftaler, som er langt bedre, end hvis vi havde stået hver for sig, ikke mindst et lille land som Danmark. Det er svaret på det spørgsmål. Så siger hr. Morten Messerschmidt, at det her ikke har nogen betydning. Lad mig bare lige tage et eksempel. Den finansielle sektor, Bank of England, estimerer, at London har tabt – hold fast – 5.000-7.000 job inden for den finansielle sektor på grund af brexit. Det stod i Financial Times her den 6. januar. Så det har jo konsekvenser for mennesker og deres arbejde.

Tak. Så er spørgsmålet slut.

Men vi fortsætter med udenrigsministeren og hr. Morten Messerschmidt.

Værsgo at læse spørgsmålet op.

I lyset af det: Hvorfor har Danmark sagt ja til EU's handelsaftale med Kina, der gør det muligt for kinesiske managere og specialister at arbejde her i 3 år uden at leve op til de almindelige visumregler, og hvad har udenrigsministeren gjort sig af overvejelser om konsekvenserne for danske virksomheder, herunder i relation til industrispionage?

Ministeren.

Tak til hr. Morten Messerschmidt for spørgsmålet. Jeg vil gerne understrege, at den færdigforhandlede tekst endnu kun er på trapperne. Herefter venter en juridisk gennemgang inden en politisk behandling i Rådet og i Europa-Parlamentet. Det tror jeg hr. Morten Messerschmidt også ved. Det betyder, at vi er fremme i 2022, før Danmark skal tage endelig stilling til aftalen. Det er derfor endnu for tidligt at udtale sig detaljeret om aftalen, men der vil blive rig lejlighed til at drøfte den også efter den juridiske gennemgang. Jeg kan dog oplyse, at aftalen ifølge Europa-Kommissionen ikke indeholder bestemmelser om liberalisering af adgangen til det europæiske arbejdsmarked eller ændringer i visumregimet, som i vid udstrækning følger samme tilgang som i dag.

På det foreliggende grundlag ser aftalen ud til at udvide EU's markedsadgang, forbedre rammevilkår for erhvervsliv og virksomheder, forankre dialogen om bl.a. arbejdstagerrettigheder og tvangsarbejde. Det er positive skridt i den rigtige retning. Så i valget mellem status quo og en ny tilgang til klima, arbejdstagerrettigheder og mere fair vilkår foretrækker jeg klart det sidste. Jeg ser frem til en grundig drøftelse i Folketingets Europaudvalg, når vi har den endelige aftaletekst, som vi jo ikke har endnu.

Hr. Morten Messerschmidt.

Med formandens tilladelse vil jeg gerne citere fra en Politico-artikel på engelsk (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Hvis der bliver oversat, så ja). For Politico skrev nemlig følgende for ganske få dage siden om aftalen, her journalisten Jakob Hanke Vela:

»That means specialists can work in Europe for three years, if they are "intra-corporate transferees" in companies that belong to the same group.«

Oversat betyder det altså: Det betyder, at specialister kan arbejde i Europa i op til 3 år, hvis de er intra-corporate transferees, altså overført fra den ene virksomhed til den anden.

Det ville da være rart, hvis udenrigsministeren fuldstændig kunne dementere, at det forholder sig sådan. Vi andre kan jo ikke få lov til at læse aftalen. Den er jo ikke offentliggjort endnu. Derfor har jeg heller ikke kunnet få Folketingets jurister eller andre til at bekræfte endeligt, om det forholder sig sådan. Men jeg er da alvorligt bekymret. Det er jo ikke bare mig – gid det var så vel, for jeg er jo nærmest bekymret hver dag, vil udenrigsministeren måske sige – nej, der er ganske mange af udenrigsministerens egne venner, også i Europa-Parlamentet, der jo er bekymrede for den her aftale, som er blevet udlagt som en kæmpe PR-sejr for Kommunistkina. Det i sig selv er måske ikke det smarteste.

Altså, hvis man ser på de andre aftaler, som Kina de seneste år har indgået med lande og regioner, så er det jo ikke ligefrem noget, der får en til at få lyst til at gå i den retning. Tænk på f.eks. Australien, nemlig hvordan det er gået dem, efter de i 2015 lavede en frihandelsaftale med Kina. Så vi har virkelig behov for, ikke bare os i Dansk Folkeparti, men meget bredt, helt nede i Europa-Parlamentet endda, at blive beroliget, i forhold til hvor meget af arvesølvet udenrigsministeren med sine kollegaer i Rådet og Europa-Kommissionen egentlig har solgt til kineserne. Der er et behov for en klar beskrivelse af, hvor meget kinesere f.eks. vil kunne komme ind og arbejde i Danmark, i Europa, uden om de almindelige visumregler. Hvad får det af betydning for danske virksomheder, der hver dag har en kæmpe mængde bøvl med at forhindre kineserne i at spionere i forhold til deres intellektuelle rettigheder osv. osv.? Så hvis ikke Politicus' beskrivelse er korrekt, hvad er det så, man har aftalt, udenrigsminister?

Ministeren.

Tak. Jeg synes altid, det er vigtigt at kaste et kritisk blik på aftaler, man indgår, og det får vi også rig lejlighed til, som det er nævnt. Jeg kan altså gentage den oplysning, som jeg gav før til hr. Morten Messerschmidt, nemlig at den aftale, vi taler om her, ifølge Europa-Kommissionen ikke indeholder bestemmelser om liberalisering af adgangen til det europæiske arbejdsmarked eller ændringer i visumregimet, men det følger i vid udstrækning den samme tilgang, som der er i dag.

Vi er alle sammen enige om, at vi skal handle med Kina, så der er investeringer gensidigt. Sådan er det skruet sammen i dag. Så spørgsmålet er, om vi med den aftale, vi har lavet her, forbedre reglerne i forhold til arbejdstagerrettigheder, klima og andre ting, som er vigtige for os. Det håber jeg hr. Morten Messerschmidt også anerkender.

Hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Jo, men jeg er måske lidt optaget af, om det rent faktisk betyder noget. Altså, mig bekendt har kineserne jo intensiveret deres tvangsarbejde, deres internering af grupper og brud på ILO-konventioner osv. osv., så hvad er det, der får udenrigsministeren til at tro, at den aftale, han så har været med til at indgå her med Kina, skulle rykke tingene i den anden retning i? Jeg minder bare igen om den aftale, som australierne lavede for 5-6 år siden. Der må man bare sige, at australiernes forventninger jo er blevet vildt skuffede. Kineserne har opført sig som bøller over for australierne, på trods af at de lavede en aftale. Så hvorfor tror udenrigsministeren, at vi bliver stillet bedre?

Ministeren. Værsgo.

Jamen jeg er sådan set enig i, at Kina er besværlig, ikke mindst i økonomiske spørgsmål, og det er netop derfor, at det faktisk er noget af en sejr fra vores side, at vi har fået arbejdstagerrettighederne med i en sådan investeringsaftale og forbud mod tvangsarbejde. At forpligte Kina til det, må man da sige er en sejr. Det er klart, at det skal de holdes op på, det skal implementeres. Det er jeg fuldstændig enig med spørgeren i, men så er det det, der bliver opgaven. Der håber jeg, at Dansk Folkeparti vil støtte regeringen i at holde Kina op på det, som man har lovet.

Hr. Morten Messerschmidt for det sidste spørgsmål.

Jeg har lidt svært ved at skulle holde nogen op på noget, som udenrigsministeren har lovet, når jeg ikke selv kan få at vide, hvad det egentlig er, udenrigsministeren har lovet. Det lader til, at udenrigsministeren nærmest ikke engang ved, hvad det er for en aftale, EU har indgået med Kina. Men det håber jeg vi kan finde ud af. For er der en ting, der er sikker, så er det, at Kina jo opfører sig globalt med en uhørt brutalitet og kølighed over for selv de lande, som de siger de har varme forbindelser med. Så derfor, ja, undskyld mig, er vi en lille smule bekymrede for, hvor meget man egentlig har indrømmet kineserne, både i forhold til hvad der foregår i Kina, så de kan vaske hænderne i den relation, men sandelig også i forhold til hvad kinesere får lov til at gøre i EU nu. Og man blev jo ikke meget klogere på det, udenrigsministeren så fortæller os her i dag.

Ministeren. Værsgo.

Jeg bliver lidt i tvivl om, hvad det er, hr. Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti egentlig vil. For det er et valg mellem enten status quo, hvor der ikke er nogen regler for f.eks. arbejdstagerrettigheder, som hr. Morten Messerschmidt meget rigtigt beskriver – inden for klima, mere fair vilkår, herunder beskyttelse af europæiske virksomheder og investeringer i Kina – eller det, som vi har fået i den her aftale, som netop handler om f.eks. forpligtelser i forhold til arbejdstagerrettigheder, forbud mod tvangsarbejde. Der synes jeg vi skal bruge den sidste mulighed. Det synes jeg, for det skylder vi danske virksomheder. Det skylder vi vores kamp for de standarder og de værdier, vi står for i Europa i handelspolitikken. Og der går regeringen ind nu.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Jeg håber, at hr. Morten Messerschmidt lige vil tørre pulten af. (Morten Messerschmidt: (DF): Vi skal have kinavirussen væk). Tak for det, hr. Morten Messerschmidt.

Vi går videre med spørgsmål til udenrigsministeren, men nu er spørgeren hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Når ministeren nu har haft telefonisk kontakt til den amerikanske ambassadør på baggrund af hændelserne ved Kongressen i Washington, USA, hvilket man selvfølgelig kun kan bifalde, har ministeren så også taget kontakt til den svenske ambassadør i Danmark for at gøre opmærksom på det vanskelige, grænsende til det umulige, for transitrejsende mellem Bornholm og resten af Danmark på grund af de indrejserestriktioner for danskere, herunder danskere i transit til Bornholm, som Sverige indførte til Bornholm den 21. december 2020?

Ministeren.

Hr. Peter Juel-Jensen spørger, om jeg har taget kontakt til den svenske ambassadør som led i min og regeringens arbejde for at forbedre transitmulighederne til og fra Bornholm gennem Sverige. Det har jeg ikke. Og det har jeg ikke, fordi jeg fra første færd har rejst sagen på ministerniveau, direkte over for min kollega den svenske udenrigsminister, fru Ann Linde. Ministeren for nordisk samarbejde, transportministeren og justitsministeren har også haft kontakt til deres kolleger i Sverige, og ikke mindst miljøministeren er yderst opsat på, at der findes løsninger. Det har vi gjort, fordi det er et vigtigt spørgsmål for regeringen som helhed og for mig som udenrigsminister i særdeleshed, også som bornholmer. På embedsmandsniveau er den danske ambassade i Stockholm løbende i dialog med de svenske myndigheder, og Udenrigsministeriet har også været i kontakt med den herværende svenske ambassade. Dialogen har medvirket til, at svenskerne løbende har åbnet op for mere transit: Der er nu åbnet for transit for sundhedspersonale, folk med bopæl på Bornholm og børn, som skal besøge forældre.

Vi i regeringen bliver ved med at presse på for en generel transit til Bornholm. Det er vores klare mål. Det er det, vi arbejder for. Samtidig må jeg minde spørgeren om, at det i sidste ende er Sverige, der bestemmer, hvilke restriktioner de mener er de helt rigtige, helt som tilfældet også er for os i Danmark. Bornholm har en særlig plads for Danmark og for mig personligt, og regeringen vil fortsætte med at presse på for at finde løsninger.

Hr. Peter Juel-Jensen, værsgo.

Tak. Jeg er selvfølgelig godt vidende om, at regeringen presser på, men det fører jo bare ikke til meget. Der er blevet lettet lidt, men vi kan jo stadig væk se, at den svenske ageren rammer danskere, og den rammer bornholmere. Den rammer familier på vej til begravelse, den rammer den bornholmske turisme, det bornholmske erhvervsliv og de bornholmske pendlere. Derudover er der heller ikke klarhed om reglerne. Jeg kunne godt savne, at udenrigsministeren virkelig satte sig igennem her, og netop fordi udenrigsministeren jo har et helt særligt kendskab, ved udenrigsministeren også, hvor meget den forbindelse betyder for Bornholm, og hvor meget man faktisk afskærer Bornholm fra at kunne gennemføre, når der ikke er klarhed om transitreglerne.

Vil ministeren nu igen tage kontakt til de svenske myndigheder for at sikre, at der kommer klarhed om reglerne, og at det svenske personale er instrueret således, at man ikke har indtrykket af, at det er den enkelte svenske tolder eller politibetjent, som egenhændigt skal administrere og fortolke de regler, der ligger? Der er brug for klare regler. Vil udenrigsministeren være med til at sikre, at det kommer der?

Ministeren.

Jeg kan betrygge hr. Peter Juel-Jensen i, at det er noget, som optager mig personligt og regeringen i særdeleshed. Derfor har jeg selv rejst det over for min kollega, men det har også de relevante ministre, for i Sverige er det jo ikke udenrigsministeren, der sidder med indrejserestriktionerne. Det er Justitiedepartementet – på deres side er det Mikael Damberg – der sidder med det, og det svarer til, hvordan det er i Danmark.

Vi har tæt kontakt med svenskerne. Det, man bare må sige, er, at uanset hvor meget vi presser på, er det jo i sidste ende en svensk afgørelse. Vi skal lægge alt på bordet. Vi presser på, og vi synes, det er rimeligt, at der bliver lavet en generel transitordning for folk til og fra Bornholm. Det er vores synspunkt.

Hr. Peter Juel-Jensen, værsgo.

Jeg har jo et sidste skud i bøssen, og det vil jeg bruge til at spørge om fremtiden – jeg kan forstå, at den her regering ikke rigtig har formået at løfte det her – så vi kan få det afklaret hurtigst muligt. Er ministeren og ministerens ministerium begyndt at tage hul på en bindende juridisk aftale mellem Danmark og Sverige om en transportkorridor?

Jeg skal lige sige til hr. Peter Juel-Jensen, at han faktisk har et spørgsmål mere. Man behøver ikke at bruge alle sine spørgsmål, men der kan stilles et spørgsmål mere.

Værsgo til ministeren.

Jeg må her henvise til min kollega i regeringen, som sidder med transport- og indrejserestriktioner. Men jeg kan sige, at generelt set vil vi hellere have en løsning i dag end i morgen, for så vidt angår transit til og fra Bornholm. Vi synes ikke, det er rimeligt, at man ikke kan rejse mellem landsdelene via Sverige. Der er så andre muligheder med færgen via Køge, og der er fly med ekstra kapacitet, men vi skal have transitten via Sverige op at stå igen. Det er vores synspunkt, og det arbejder vi benhårdt for.

Ønsker hr. Peter Juel-Jensen at stille det sidste spørgsmål?

Så tager jeg også det sidste spørgsmål. Jeg kan jo forstå, at jeg måske ikke helt har fat i den rigtige minister. Men jeg synes også, at jeg har hørt statsministeren sige mere end en gang, at det med en siloopbygning i en regering ikke findes i den her regering, og at man skal blive bedre til at tale på tværs af ministerierne. Når nu udenrigsministeren har så stor viden om Bornholm og de bornholmske forhold, håber jeg da, at udenrigsministeren vil kaste sig helhjertet ind i den her kamp og få sikret, at vi får den der transportkorridor gennem Sverige. Er ministeren begyndt at komme med input til resten af regeringen om, hvordan sådan en skal opbygges?

Ministeren.

Jeg tror, at jeg for tredje gang kan gentage mit synspunkt, som er helt klart. Jeg ønsker en generel transitordning til og fra Bornholm for bornholmere, der skal over til resten af Danmark, og for danskere, der skal til Bornholm. Det er vores synspunkt, og det har jeg også kommunikeret klart over for min kollega, den svenske udenrigsminister, og det er taget videre til de relevante ressortministre i Sverige. Det er jo ikke udenrigsministeren i Sverige, der bestemmer det her, ligesom det heller ikke er mig, der bestemmer over indrejserestriktioner i Danmark. Men vi koordinerer det her tæt i regeringen, og både ministeren for nordisk samarbejde, transportministeren og ikke mindst justitsministeren er på den her sag. Det kan hr. Peter Juel-Jensen være forvisset om.

Spørgsmålet er slut. Tak til udenrigsministeren, og tak til hr. Peter Juel-Jensen.

Efter en lille rengøring – tak for det – kan vi gå videre til et spørgsmål til social- og indenrigsministeren af fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Mener ministeren, at det skal være muligt midlertidigt at suspendere en pædagogs ret til at arbejde på socialområdet, indtil der falder dom i en sag, hvis vedkommende vurderes at være til fare for beboerne, idet vedkommende er mistænkt for at have udøvet vold mod en forsvarsløs beboer?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige meget klart, at det jo er ganske forfærdeligt og slet ikke i orden, at en person, som er ansat til at tage vare på og give støtte og omsorg til vores mest udsatte borgere, skulle finde på at udøve vold mod netop de borgere. Det er et stort svigt i omsorgen, og det er ødelæggende for tilliden mellem de mennesker, der har allermest brug for fællesskabets hjælp, og de medarbejdere, som er så vigtige for de her menneskers tryghed og trivsel.

Jeg går ud fra, at fru Karina Adsbøl stiller spørgsmålet i forlængelse af sagen fra et botilbud, hvor en ansat nu er politianmeldt for at have udøvet vold mod en beboer. Det er en sag, spørgeren også tidligere har stillet et udvalgsspørgsmål om. I den konkrete sag har Social- og Indenrigsministeriet indhentet oplysninger om sagen fra den ansvarlige kommune. Oplysningerne viste, at der er taget de nødvendige skridt i sagen i forhold til både borgeren, ledelsen og tilbuddets fremadrettede arbejde med at sikre, at det ikke sker igen. Således er den pågældende medarbejder politianmeldt.

Jeg er glad for at se, at der i den pågældende sag er blevet rettet op, for jeg er helt enig i præmissen for spørgsmålet, nemlig at man som beboer på et socialt botilbud skal kunne føle sig tryg og sikker i sit hjem, og at vi ikke skal acceptere vold eller trusler eller truende eller nedværdigende adfærd over for beboerne og da slet ikke fra de medarbejdere, der er betroet opgaven med at hjælpe og passe på dem.

Sager som de her må aldrig ske. Hvis de så alligevel sker, er det vigtigt, at der bliver grebet ind. Noget af det første, man som ledelse kan og efter min mening bør gøre, er selvfølgelig at bortvise medarbejderen fra arbejdspladsen, så ansættelsesforholdet ophører straks, og så vedkommende ikke mere har kontakt med beboerne. Jeg er enig med spørgeren i, at medarbejdere, der har været voldelige over for beboerne, ikke har noget at gøre i forhold til at arbejde på sociale tilbud. Der er ikke efter gældende regler mulighed for midlertidigt at suspendere folk fra at arbejde i sektoren, men jeg mener, vi har andre gode værn, der skal forhindre, at de forkerte mennesker bliver ansat på sociale tilbud.

Først og fremmest er det i forbindelse med ansættelse den lokale ledelse, der skal sikre sig, at man ikke ansætter brodne kar, f.eks. ved at indhente anbefalinger og udtalelser fra den pågældendes tidligere arbejdsplads. Det mener jeg at ledelsen har en klar interesse i at gøre.

Værsgo til fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Ja, det er jo netop det, jeg som socialordfører og vi undrer os over fra Dansk Folkepartis side, altså at man ikke har mulighed for at suspendere midlertidigt. For på sundhedsområdet er det jo muligt at fratage, kan man sige, sundhedspersoner deres autorisation, hvis der er begrundet mistanke om, at sundhedspersonen er til fare for patientsikkerheden. Man kunne måske lave noget lignende på socialområdet, som netop effektivt ville forhindre medarbejdere, der med overvejende sandsynlighed har været voldelige over for beboere, i at arbejde inden for området, indtil domstolene har taget stilling til sagen. Socialt udsatte og sårbare borgere og mennesker har jo et lige så stort behov for beskyttelse, som patienter i sundhedsvæsenet har.

Derfor vil jeg godt høre, om ministeren ikke tænker, at det er på tide, at socialt udsatte og sårbare får samme beskyttelse, som patienter har. I den her konkrete sag snakker vi om en medarbejder, der har slået en udviklingshæmmet beboer. Og det, man faktisk ikke ved, er, om den her medarbejder fortsætter med at arbejde. Det kan godt være, at medarbejderen er bortvist fra den arbejdsplads, men medarbejderen har jo mulighed for at søge arbejde andre steder, mens sagen pågår. Og i den her sag er der klokkeklare beviser. Der er simpelt hen videooptagelser af den her medarbejder. Og hvis jeg var mor eller far til den beboer, der har været udsat for det her, ville jeg gå og bekymre mig over, hvad den ansatte nu laver. Kan den ansatte stadig væk fortsætte med at arbejde og udøve vold mod andre beboere i den her omsorgssektor? Så jeg ønsker egentlig, vi kan få noget handling på det her område og finde en løsning.

Ministeren.

Tak for det. Jeg er jo meget enig med spørgeren i det dybt, dybt tragiske i sådan nogle sager. Man får jo helt ondt i maven af at tænke på de her borgere, som jo er nogle af dem, der er prisgivet og afhængige af fællesskabets hjælp og derfor også skal kunne være trygge og have tillid til de medarbejdere, der plejer omsorg for dem.

Der er jo forskellige værn allerede, hvor jeg mener, at man opnår det samme som ved en suspendering, altså væsentligst af alt, at man kan bortvise medarbejderen, men jo også, at man som ledelse har et ansvar for at undersøge historikken hos dem, man ansætter, f.eks. hos tidligere arbejdsgivere.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeren ikke vil tage det skridt og gå videre, så man har mulighed for midlertidigt at suspendere den medarbejder, der har udøvet vold mod en, som man skulle passe på; som man skulle drage omsorg over for. Altså, hvorfor er det, at ministeren ikke mener, at de beboere har samme beskyttelsesret, som man har i sundhedsvæsenet i forhold til sundhedspersonalet?

Ministeren.

Men sådan kan man heller ikke stille det op, for der er ikke de samme regler og de samme greb. Nu henviser spørgeren jo til en ordning, hvor man f.eks. kan fratage en sygeplejerske hendes autorisation – det er jo et konkret greb, der hører til i forlængelse af det at have autoriserede sygeplejersker og andre personalegrupper. På det her område mener jeg at det er meget, meget tydeligt, og der er en klar forventning om, at man som leder har et ansvar for, at man, når man ansætter nye – selvfølgelig er der kravet om straffeattester i forbindelse med ansættelse – undersøger historikken hos de medarbejdere, man ansætter, for at se, om de har gode anbefalinger i ryggen eller det modsatte.

Fru Karina Adsbøl for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Men så må jeg forstå ministerens besvarelse af mit spørgsmål sådan, at ministeren ikke ønsker at foretage yderligere i forhold til den her problemstilling. For det kan godt være, at en medarbejder kan bortvises fra en arbejdsplads, men den medarbejder kan i den mellemliggende periode, altså indtil der er afsagt dom, i hvert fald så arbejde andre steder med andre beboere. Og der er jo ikke noget krav om, at man skal indhente oplysninger fra andre steder – det er en mulighed, at man kan gøre det. Desuden er det sådan i forhold til straffeattester, at det også er en »kan«-bestemmelse; det er ikke en »skal«-bestemmelse.

Tak for det. Så er det ministeren. Værsgo.

Som jeg sagde, mener jeg i forhold til den bestemmelse, at man som ledelse bør bruge den mulighed, man har, for at bortvise en medarbejder fra arbejdspladsen i sådan et tilfælde. Og jeg mener sådan set også, det er helt almindelig god ledelse på botilbud, hvor vi har at gøre med sårbare borgere, at man undersøger de medarbejdere, man ansætter, i forhold til om der er en historik; altså, hvis der er en dom, så kan man se det på straffeattesten. Men hvis der har været anden uhensigtsmæssig adfærd hos tidligere arbejdsgivere, skal man selvfølgelig interessere sig for det, inden man ansætter en medarbejder.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til ministeren, og tak til fru Karina Adsbøl.

Vi går videre til et spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren, og det er fra fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mange tak. Hvad er ministerens holdning til, at naboer til de kommende højspændingsmaster må vente helt til 2023 på afklaring om ekspropriation og erstatning, jf. artiklen »Naboer til højspændingsmaster må vente i årevis på erstatning« bragt på TV SYDs hjemmeside den 21. december 2020?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først vil jeg sige, at jeg har fuld forståelse for, at de berørte borgere synes, at det her er en træls situation; specielt synes jeg også, det er ærgerligt, at det er kommet så langt, fordi det jo er, kan man sige, enden på en proces, som netop har handlet om at få inddraget så meget som muligt, altså de forskellige lokale interesser, der var, og at tage så store hensyn til de lokale indvendinger, der måtte have været, ligesom vi selvfølgelig har gjort, hvad vi kunne, for at tage hensyn til natur- og miljøinteresser.

Så det er bestemt beklageligt, at det er kommet dertil. Men jeg kan også omvendt sige, at der bliver arbejdet så hurtigt som muligt på, at en afklaring kan finde sted.

Ulla Tørnæs.

Tak. Jamen jeg er faktisk rigtig glad for, at ministeren udviser forståelse for, at det bare er – hvis jeg nu må bruge et godt gammelt jysk udtryk – rigtig, rigtig træls, for det er træls, og det har været en træls proces omkring placeringen af højspændingsmasterne og dermed også ledningerne. Og nu er de berørte borgere så henvist til at skulle vente, ja, helt frem til 2023 med at kunne få den erstatning, som de jo har krav på ifølge lovgivningen. Det betyder faktisk, at en række borgere føler sig stavnsbundet. De kan ikke fraflytte; de ved ikke, om de er købt eller solgt; de kan ikke lave boligrenovering, som der ellers burde være behov for – udskiftning af vinduer er nævnt som et eksempel – og sådan kunne man blive ved.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at ministeren beklager, men hvad har ministeren tænkt sig at gøre ved det?

Ministeren.

Tak. Nu er den her proces jo en proces, der også startede i spørgerens eget partis regeringstid, og derfor ved spørgeren selvfølgelig også godt, at min forgænger jo allerede var involveret i sagen. Det her er ikke for at skyde på nogen overhovedet, men jeg tror bare, at vi alle sammen er enige om, at vi fremadrettet skal blive bedre til at håndtere de her processer med mere borgerinddragelse og med at få gjort tingene, selvfølgelig, med en hastighed, som på den ene side tager hensyn til, at vi gør tingene grundigt og ordentligt, og på den anden side tager hensyn til, at det jo er mennesker, der har reelle bekymringer, der bor i de her områder

Fru Ulla Tørnæs, værsgo.

Det var ikke så frygtelig meget konkret, ministeren havde på tapetet, men så kan jeg måske benytte lejligheden til at fortælle ministeren, at vi i Venstres folketingsgruppe faktisk har lavet et beslutningsforslag, som også rummer andre dele, der vedrører borgere, der bliver udsat for eventuel ekspropriation eller gene fra det offentlige. Og noget af det, som vi lægger vægt på i det beslutningsforslag, er lige præcis, at processen skal gå hurtigere. Det er simpelt hen ikke i orden, at borgere udsættes for det, som er tilfældet med højspændingsmasterne.

Jeg kunne også nævne et andet konkret eksempel, nemlig hærvejsmotorvejen – nu så jeg lige, at transportministeren trådte ind i salen – og der er der en tilsvarende diskussion.

Så er det ministeren. Værsgo.

Noget af det, der går forud her, er jo, at der først skulle laves undersøgelser om kabellægningen og derefter træffes beslutning om kabellægningen. Der var stor diskussion om, hvad der egentlig var teknisk muligt og ikke teknisk muligt. Man kan sige, at vi forhåbentlig har lagt den form for diskussioner bag os. Der var også en masse misinformation. Der var diskussioner, hvor man må sige, at der burde det egentlig fra starten have stået fuldstændig klart for folk, hvad der var af muligheder og ikke muligheder; men ikke desto mindre har der altså også været et politisk spil, som man må sige, at den til enhver tid siddende minister, min forgænger og også jeg, jo har lidt svært ved selv at gøre noget ved, for det kræver jo også, at der politisk er viljen til det. Men alt det, vi kan gøre politisk her, gør vi selvfølgelig.

Tak for det. Så er det fru Ulla Tørnæs for sidste spørgsmål.

Det er jo alt sammen meget fint, men det, der er sagen her, er, at linjeføringen jo er besluttet. Og det er, efter at man har truffet beslutning om linjeføringen, at man har valgt at udskyde erstatningen – eller den erstatning, som folk har krav på, altså selve ekspropriationen. Og det er det, jeg synes er virkelig problematisk, nemlig at man efterlader folk i et, hvad kan man sige, uvist tomrum. De ved, de skal eksproprieres, de ved, de har krav på erstatning, men det sker ikke her og nu. Det synes jeg simpelt hen er for dårligt, og det bør vi kunne gøre bedre.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om vi kan komme uden om, at der også skal laves en mulig miljøkonsekvensrapport, og den tænker jeg at spørgeren egentlig heller ikke mener vi skal komme udenom. Så det er jo det, der forsinker processen lige nu. Og det arbejder de relevante myndigheder selvfølgelig på kan gøres så hurtigt som muligt.

Jeg glemte også at svare på spørgsmålet om det beslutningsforslag, som Venstre har fremsat, og som altså hører under Transport- og Boligministeriet. Det kan godt være relevant, også i forhold til elinfrastrukturen, men vil oftest ikke være det, fordi ekspropriation faktisk ikke foregår så meget her. Der sker det faktisk oftest, at man laver aftaler med lodsejerne.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren, og tak til fru Ulla Tørnæs.

Næste spørgsmål er til sundheds- og ældreministeren og er stillet af fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvordan mener ministeren at der skal rettes op på de mønstre, som Alzheimerforeningen peger på i sin analyse »Klager om Plejehjem« om forholdene på plejehjem, hvor foreningen beskriver, hvordan demensramte borgere bliver udsat for mangelfuld sundhedsfaglig behandling, omsorgssvigt, og at personalets faglighed og kompetencer har været mangelfuld?

Ministeren.

Mange tak for spørgsmålet. Lad mig starte med at sige, at det, som jeg kunne læse i Alzheimerforeningens analyse, gør et dybt indtryk, og ligesom med det, som vi så i den omtalte TV 2-dokumentar om Else og Niels, er det fuldstændig uacceptabelt, når ældre ikke mødes med omsorg og værdighed i plejen. Borgere på plejehjem skal behandles værdigt, respektfuldt og omsorgsfuldt, og jeg mener, at vi alle skal kunne forvente, at kommunerne reagerer og følger op på hver enkelt klage, de modtager.

Vi har fra regeringens side i et partnerskab med Ældre Sagen, FOA og KL igangsat et større arbejde med seks spor, hvor man skal sætte ind over for de problemer, som vi må være ærlige og sige at der er i vores ældrepleje. Vi har bl.a. igangsat et spor om en styrket kvalitet i ældreplejen, et om rekruttering, bedre inddragelse og samarbejde med pårørende, faglig ledelse og nye måder at organisere ældreplejen på, og vi sætter et grundigt arbejde i gang i forhold til tilsynet med ældreområdet. Hvis man læser Alzheimerforeningens analyse, viser den, at antallet af klager til foreningen har været nogenlunde konstant gennem årene, mens andelen af klager over personalets faglighed er steget markant, sådan at det er i forhold til fagligheden, det ifølge analysen her halter.

Netop tilsynet er der taget et første skridt til i aftalen om reserven efter satspuljen, hvor vi har besluttet, at nye opfølgnings- og læringsrejsehold skal understøtte en forandring hos de plejeenheder, der får påbud fra Ældretilsynet, og vi styrker fagligheden i ældreplejen, herunder med den seneste finanslovsaftale, hvor vi har afsat 1,8 mia. kr. over de kommende år til, at kommunerne kan ansætte flere medarbejdere og samtidig give mulighed for, at flere ufaglærte medarbejdere kan tage en uddannelse og styrke deres faglighed. Det er et vigtigt skridt på vejen, og på demensområdet er der bl.a. med aftalen om opfølgning på den nationale demenshandlingsplan igangsat en række initiativer, der skal styrke fagligheden og kvaliteten i behandlingen af mennesker med demens. Tak.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Tak for det. I Dansk Folkeparti har vi jo fremsat et forslag om en ældrelov, herunder også nationale standarder, minimumsnormeringer, så ingen nattevagt skal gå alene med 40 beboere. Desværre ønsker regeringen jo ikke at støtte Dansk Folkepartis forslag.

Så når vi ser på den her analyse, mener ministeren så, at det aftalte er nok, altså når man f.eks. hører om ældre borgere, der ikke bliver tilset af en læge, men lagt i seng, selv om de har lungebetændelse og en sammenklappet lunge? Hvorfor kan ministeren ikke se idéen i en ældrelov, som netop skal give de ældre reelle rettigheder – rettigheder, som patienter også har? I forhold til alle de midler, ministeren siger der er afsat, så tænker jeg: Hvor mange af de midler er direkte øremærket ældreområdet? Udfordringen er jo også ofte, når man herinde fra Christiansborg sætter midler af, at det ikke altid er, at de går til det, som de skal bruges til. Så hvor mange midler har man øremærket direkte til ældreområdet, så vi ved, at de går til ældreområdet, så vi ved, at de går til bedre faglige kompetencer i forhold til uddannelse og i forhold til de medarbejdere, der er?

Så er jeg godt klar over, at vi har lavet en aftale om et rejsehold og oplæring, for det var jo noget af det, som Dansk Folkeparti tog med ind til forhandlingsbordet, fordi vi havde et ønske om at styrke det tilsyn, der er, netop på baggrund af de skrækeksempler, vi har set i TV 2-dokumentarer. Så det vil jeg godt have ministerens svar på.

Ministeren.

Nu har jeg listet nogle beløb op, og man skal jo være opmærksom på, at de beløb skal ses ud fra et direkte ønske om helt konkret at gøre noget ved de konkrete ting, altså flere medarbejdere, ekstra uddannelse, et rejsehold og opfølgningen på kritiske rapporter om de steder, hvor der sker det, i ældreplejen. Men det kommer altså ovenpå, og ved at vi i de årlige økonomiaftaler med vores kommuner følger med, således at det ikke er sådan, at man bare lægger noget ovenpå og skærer ned nedenunder. Men vi følger med og lægger dernæst noget ovenpå.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Tak. Jeg hørte ikke ministerens besvarelse, i forhold til hvor mange af de her midler der var direkte øremærket til ældreområdet. Det er i hvert fald et spørgsmål, som jeg godt vil have ministerens svar på.

Så vil jeg i forhold til den her dokumentar, og når vi nu snakker om de her rejsehold, som vi har ønsket skulle ud, spørge, om ministeren så ved, om der er et rejsehold på vej til plejehjemmet Nyvang i Randers, som har fået et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Og hvordan bliver der fulgt op på den del?

Ministeren.

Med hensyn til det helt konkrete tror jeg at jeg er nødt til at vende tilbage – for at være helt sikker på det – eventuelt med et skriftligt svar, til det spørgsmål. Så det spørgsmål ser jeg frem til at modtage fra spørgeren. For tankesættet bag er at have en sikkerhed for, at der ikke bare kommer et tilsyn med kritik, hvorefter man står et sted og ikke kan leve op til at følge op på den kritik og rette op på forholdene, men at man får hjælp til at sige, at her er der altså et problem, og at man har brug for hjælp til – ledelsesmæssigt, uddannelsesmæssigt og andet – at rette op på de forhold, som tilsynet kritiserer.

Fru Karina Adsbøl for det sidste spørgsmål. Værsgo.

Tak. Jeg kan ligesom fornemme, at jeg også bliver nødt til at sende nogle skriftlige spørgsmål af sted, for jeg får ikke oplyst beløbet i forhold til en øremærkning af de midler til ældreområdet. Og så fik jeg i forhold til plejehjemmet Nyvang netop heller ikke svar på, om man har sendt et rejsehold derud. Det var jo et af de plejehjem, der var med i TV 2-dokumentaren, og hvor man ikke havde rettet op på en del kritikpunkter.

Så vil jeg spørge ministeren, om ministeren ikke mener, at det er på tide, at vi får omsorg skrevet ind i servicelovens § 83.

Ministeren.

Jeg siger tak for det, og jeg ser også frem til at få de skriftlige spørgsmål og levere konkrete svar på de elementer. Uanset hvad vi to synes – men jeg ved, at vi er enige om, at ældreplejen er så afgørende vigtig, og at den slet ikke er god nok i dag, som et produkt af årtiers nedskæring – kan vi læse i rapporten fra Alzheimerforeningen, at den ikke er god nok, så der skal følges op. Der skal følges markant op, og det kommer ikke til at være gratis, det kommer ikke til at være hurtigt. Uanset hvad vi skriver i hvilken lov, skal der følges op med konkrete økonomiske aftaler i et langt, sejt træk med dem, der har ansvaret.

Tak til ministeren, og tak til fru Karina Adsbøl. Spørgsmålet er sluttet.

Vi kan gå videre med et spørgsmål til transportministeren, og det er igen fra hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Hvilke krav til gyldig dokumentation for transit via Sverige mellem Bornholm og en anden del af Danmark har ministeren aftalt med Sverige?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo på alle mulige måder højaktuelt, og den udfordring, som vi står med i forhold til Bornholm, er noget, som optager regeringen rigtig meget, ikke kun mig selv.

Det er imidlertid sådan, at mit svar desværre lige på det her spørgsmål i udgangspunktet er relativt kort, idet jeg ikke har aftalt noget med svenskerne, da der er tale om en restriktion, som er vedtaget af den svenske regering. Det er på den baggrund også de svenske myndigheder, der ene og alene beslutter, hvordan svensk lovgivning skal administreres, og derfor er det, som jeg og andre ministre kan gøre, jo at have en løbende dialog med den svenske regering.

For at imødekomme, at der sikkert lige om lidt vil komme et spørgsmål om, hvordan vi så i øvrigt kan sikre, at der er en tilstrækkelig betjening af Bornholm i den øjeblikkelige situation, hvor det jo alene er sådan, at det er folk, der er bosat på Bornholm, som har muligheden for frit at kunne bevæge sig igennem transitkorridoren igennem Sverige og dermed sejle via Ystad, så kan jeg allerede nu, selv om det ikke er en del af spørgsmålet, tilkendegive, at fra og med lørdag morgen kl. 8 vil der blive indsat en ekstra færge på ruten mellem Køge og Rønne efter dialog med Kontaktrådet og efter dialog med Bornholms borgmester. Jeg ved, der er et konkret ønske om at få ekstra kapacitet der, og det kommer jo så til at gælde frem, til og med de svenske restriktioner udløber, og så må vi se, hvordan situationen udformer sig derefter.

Men jeg ved, at det her er noget, som der også er en stor interesse for, dels fra spørgeren, men dels også fra Bornholms befolkning. Det synes jeg er fuldstændig naturligt. Så det vil jeg tilkendegive allerede nu.

Peter Juel-Jensen, værsgo.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at en bedre kapacitet er vigtig for Bornholm, men vi vil jo helst, og det tror jeg også Bornholms borgmester har givet udtryk for, over Sverige, fordi det er klart den bedste rute, og det er også den hurtigste rute, men det er også den rute, som folk kender. Inden man får øget kendskabet til den nye rute, kommer det til at gå ud over det bornholmske erhvervsliv, den bornholmske turisme, så der er ingen tvivl om, at vi foretrækker den rute over Sverige.

Men når nu jeg stiller spørgsmålet, er det, fordi jeg faktisk godt synes, man kan gøre mere. Der står på Bornholmslinjens hjemmeside, at gyldig transit over Sverige må betyde, at man kan bevise, at man skal over Øresundsbroen. Man skal have en billet til Øresundsbroen, og sådan en har jeg prøvet på at skaffe. Det kan man simpelt hen ikke; man kan ikke få en billet over Øresundsbroen og slet ikke, hvis man i forvejen har en brobizz. Jeg har diskuteret det her længe med en ung svensker, der hedder Svenne, og vi fik snakket noget svensk. Der findes ikke sådan en billet.

Men når nu ministeren er trafikkøber til Bornholmslinjen, burde ministeren så ikke sikre sig, at den operatør, der nu sejler på ruten, har adgang til de regler og de krav, som svenskerne stiller, netop for at sikre, at bornholmerne kan få en entydig besked fra sin operatør, når man er i transit over Sverige?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at hvis der er uklarheder, har vi jo også fra dansk side kun én interesse, og det er at få dem afklaret, men det er den svenske regering, som har stillet de givne krav, og derfor er det også dem, der i givet fald skal klargøre, hvad der er nødvendigt.

Hvis der i nogle tilfælde har været en emsighed i forhold til den måde, hvorpå sagerne er blevet kontrolleret, så må man også bare sige, at det bliver vi også nødt til at fremføre. Det vil jeg gerne bidrage med. Det håber jeg også spørgeren vil, og det ved jeg at Bornholms borgmester også vil. Det skal være mit klare tilsagn, at de steder, hvor vi kan formidle den her viden videre, vil vi gøre det.

Hr. Peter Juel-Jensen, værsgo.

Tak. Der er ingen tvivl om, at vi har samme mål her. Det fornemmer jeg tydeligt på ministeren, og det kender jeg også ministeren godt nok til at vide.

Det, som vi har behov for, er klarhed: Hvad er det for nogle regler, der gælder, når man er i transit? Ministeren har jo selv været ude at svare på spørgsmål omkring en bornholmsk familie, der skulle hjem og begrave en mor, og som ikke kunne komme til Bornholm. Der sagde ministeren, at så må den borger, der har mistet sin mor, tage kontakt til de svenske myndigheder. Det bør jo være således, at det er den danske stat, der tager kontakt til de svenske myndigheder, og ikke det bornholmske erhvervsliv eller dem, som står i en eller anden krise og har en udfordring med de svenske myndigheder.

Jeg beder bare om klare regler. Hvornår kommer der klare regler for, hvad der gælder for bornholmere i transit mellem Ystad og Malmø?

Ministeren, værsgo.

Det, jeg har sagt, er, at det er meget vigtigt, at de svenske myndigheder ved, hvis der er sager, hvor man med rette kan stille spørgsmål om, om de har håndteret tingene rigtigt. Men det er jo de svenske myndigheders ansvar, og derfor er det også vigtigt, at det bliver formidlet ind, hvis der er brug for, at danske myndigheder hjælper med det. Det kunne eksempelvis foregå via den danske ambassade i Stockholm, og så må vi jo finde ud af det. Det ligger dog ikke i mit ministerium. Det ligger i Udenrigsministeriet.

Lad mig bare sige: Vi er på ingen måde uenige i, at det, der er det optimale, er, at der er en fuldstændig normal transitkorridor. Det er jo sådan set det, der vil være det optimale.

Det sidste spørgsmål til hr. Peter Juel-Jensen. Værsgo.

Det ville glæde mig oprigtig meget, hvis regeringen ville optræde som et kollektiv her, fordi her har vi en del af Danmark, der har nogle udfordringer, og det er ikke kun transportministerens problem.

Men jeg synes, at man bør lægge det maksimale pres på svenskerne. Måske bør ministeren overveje, om der skal bygges en rampe på Køge Havn til en hurtigfærge. Det kunne lægge et pres på svenskerne, for så vil der være manglende indtjening på Øresundsbroen, der vil være manglende indtjening til en milliardinvestering i Ystad Havn. Altså, vi bliver tvunget til at presse svenskerne, således at man kan få nogle transitbetingelser at rejse under.

Vi vil bare gerne have klare betingelser. Hvad er det for nogle forhold, der gælder?

Ministeren, værsgo.

Sådan en rampe kan jo under ingen omstændigheder være færdig på den her side af, at restriktionerne forhåbentlig er ophævet, og det er jo altså det, der er det allervigtigste for den danske regering; det er, at der bliver en fuld og fri og ubegrænset transit. Det er jo også derfor, at med de restriktioner, vi har i Danmark, i forhold til indrejse sikrer vi også, at man kan lave transit, for dermed med det gode eksempel at vise, hvad det er, vi også ønsker af vores svenske naboer.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at her er der en række ministre i gang. Det er ikke kun den danske transportminister, der kontakter den svenske transportminister. Det er eksempelvis også den danske udenrigsminister og den danske justitsminister.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren. Tak til hr. Peter Juel-Jensen.

Vi går videre med et spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Set i lyset af at statsministeren i oktober 2020 lovede, at regeringen ikke ville lade fiskeriet stå alene tilbage, hvis der ikke kom en aftale forud for Storbritanniens udtræden af EU, er det så regeringens opfattelse, at fiskeriet med en aftale, som koster masser af arbejdspladser hos helt almindelige konsumfiskere og i fiskeindustrien på land, må klare sig uden regeringens hjælp?

Ministeren.

Svaret er nej. Regeringen er meget opmærksom på, at aftalen mellem EU og Storbritannien har betydelige og også kedelige konsekvenser for dansk fiskeri. Dette er bestemt ikke en udfordring, som fiskeriet skal stå alene med, slet ikke. Derfor arbejder vi i regeringen på muligheden for kompensation og støttetiltag. I den sammenhæng er ministeriet i gang med at analysere konsekvenserne af aftalen i detaljer. Ministeriet har også indledt en dialog med repræsentanter for fiskerierhvervet i bred forstand for at drøfte, hvilke tiltag der er mest relevante for at støtte erhvervet. Vi skal understøtte fiskeriet og fiskerikommunerne.

I forhold til finansieringen har Kommissionen fremlagt forslag til anvendelse af brexitreserven for at afbøde konsekvenserne af brexit. Danmark står i Kommissionens udkast til at modtage i alt 1,8 mia. kr., og heraf er der altså en betydelig andel, der kommer til at gå målrettet til fiskeriet. Det er et forslag, som skal forhandles i EU-regi, så beløbets størrelse kan ændre sig, men i udgangspunktet bør det give mulighed for at finde gode og hensigtsmæssige løsninger.

Der er således et arbejde i gang på mange fronter i forhold til at sikre, at dansk fiskeri kommer bedst muligt igennem udfordringerne med brexit – et arbejde, som regeringen har stort fokus på. Vi vil meget gerne komme de her fiskere til undsætning.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Tak for svaret. Jeg deler bestemt analysen af, at brexitaftalen er hård ved fiskeriet – at det er fiskeriet, der sidder tilbage med sorteper på hånden. Det værste er, at det jo også rammer fiskere, som ikke engang har fisket i britisk farvand, og der er rigtig mange fiskere, der har svært ved at forstå, hvorfor de står med den største regning for brexitaftalen.

Det er jo positivt, at der er indledt en dialog med erhvervet, i forhold til hvordan man kan håndtere situationen. Og det er rigtigt, at der er penge på vej fra EU; det er også ganske fornuftigt, at EU er med til at samle en del af regningen op som konsekvens af den her aftale. Men jeg er lidt bekymret over indholdet i ministerens svar, for ministeren refererer alene til EU-penge, og det løfte, som statsministeren gav i Skagen i oktober, var jo, at regeringen ville hjælpe. Og så vil jeg sige, at hvis regeringens svar er, ikke kun til fiskerne, men også til de mange ansatte på land, til følgeerhverv, til de berørte kommuner – de fiskeriafhængige kommuner er jo i Nordjylland, hvor både ministeren og jeg selv er valgt, og de er også i Vestjylland – at det alene er penge fra EU, så synes jeg, det er lidt ærgerligt, altså hvis jeg skal forstå svaret sådan.

Derfor er mit første opfølgende spørgsmål: Er regeringen villig til at bruge af danske finanslovspenge til at sikre, at der er flere penge til rådighed end de 1,1 mia. kr., som fiskeriet i første omgang siger måske lige kan dække en kompensation for tabte kvoter, mens alle de øvrige ting, som ministeren nævner, ikke kan rummes inden for et beløb på 1,1 mia. kr.? Er regeringen villig til at bruge friske danske penge på den her opgave?

Ministeren.

Nu skal vi lige holde os for øje, at der ser ud til at være de her omkring 1,1 mia. kr. fra EU til at understøtte fiskerierhvervet. Det er i hvert fald noget at starte på. Så lad os kigge på, hvordan vi kan bruge de penge mest fornuftigt. Det estimat, der er nu fra ministeriets side, i forhold til hvor hårdt man bliver ramt – og jeg ved godt, at der har været forskellige tal fremme, og at mange fiskere har en oplevelse af, at man bliver hårdere ramt end det, som vi får oplyst fra ministeriets side – er, at man regner med, at man kommer til at miste, hvad der svarer til 180 mio. kr. om året, når den her ordning er fuldt indfaset.

Så der er altså mulighed for at komme et stykke vej med de her penge, og så må vi kigge på, om der er brug for mere.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Jeg er godt klar over, at der kan være forskellige opgørelser. Men der er ingen tvivl om, at der også er bestemte dele af fiskeriet, der er ramt relativt hårdere end andre. For en række fiskere er det her jo ikke bare en lille smule af deres fangstrettigheder; der udgør det her relativt meget. Men jeg vil godt bede om, at ministeren gør det noget klarere, at regeringen er villig til at bruge yderligere midler end det, EU har lagt på bordet. Er regeringen det?

Ministeren.

Det vigtigste er, at man bliver kompenseret for det tab, man har. Og det har regeringen villighed til. Nu er der en god sum penge fra EU's side, og dem starter vi med at bruge. Så må vi kigge ind i, om der er brug for yderligere, og der har vi tænkt os at have et tæt samarbejde, også med et parti som Venstre og med hr. Torsten Schack Pedersen.

Sidste spørgsmål til hr. Torsten Schack Pedersen.

Jamen det sidste glæder mig, jo også særlig fordi vi i Venstre i vores finanslovsudspil har prioriteret op til 750 millioner danske finanslovskroner til bl.a. at afbøde de værste effekter af brexit. For det her har en geografisk slagside. Hvor er det, at fiskeriet betyder mest? Ja, det er i præcis de samme områder, hvor minkerhvervet har betydet allermest. Så der er altså geografiske områder, særlig i det nordjyske og vestjyske område, som står over for at blive ramt dobbelt, ikke kun på mink, men også på fiskeri.

Ministeren, værsgo.

Jamen hr. Torsten Schack Pedersen har fuldstændig ret i, at der desværre og på ulykkelig vis er en skævvridning i det her. I de områder, hvor man er blevet hårdt ramt på mink, bliver man nu også ramt af brexit. Så vi har en samfundsmæssig interesse i at komme til undsætning her og komme ud med en hjælpende hånd. Det har statsministeren sagt, og det siger jeg nu også som den ansvarlige minister på området. Vi vil gerne lave en ordentlig kompensation; vi vil gerne komme de her fiskere til undsætning.

Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren, og tak til hr. Torsten Schack Pedersen.

Vi går videre med et spørgsmål til undervisningsministeren fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad er ministerens planer for at sikre en fortsættelse af initiativerne for at få udsatte børn godt tilbage i skole, som blev iværksat under »Ansøgningspulje til initiativ om at få udsatte børn godt tilbage i skole i 2020 – Tilskud i forbindelse med COVID-19«, og som blev bremset på grund af nedlukningen i efteråret?

Ministeren.

Jeg får lyst til at sige, at vi bare skal fortsætte med de takter. Når jeg ikke gør det, er det, fordi det jo ville være at foregribe den proces, der ligger nu, og det ville egentlig være ret tarveligt over for ordføreren. For nu her kl. 15 mødes vi igen virtuelt – det er helt rart at stå her ansigt til ansigt for en gangs skyld. Men både i dag, i morgen og i overmorgen, som ordføreren godt ved, har vi inviteret både forskere, lærere, skoleledere og andre til at gøre os klogere på, hvordan vi bedst får børn og unge tilbage i skolerne igen og får lukket de huller, der er, bagefter. Så hvis jeg sagde ja, ville jeg konkludere noget, inden vi får stillet os op på det fundament af viden, der heldigvis er blevet skabt hen over de sidste måneder med erfaringerne fra foråret, men jeg ville jo også foregribe en politisk proces, hvor vi skal drøfte med hinanden, hvordan vi bruger de ekstra ressourcer, der skal til, bedst.

Så det, jeg egentlig noterer mig på baggrund af det her spørgsmål, er, at det her prioriterer Dansk Folkeparti højt. Det gjorde Dansk Folkeparti også i foråret, og tusind tak for det. Det her har også mit hjerte: at der er nogle børn, for hvem det er særlig svært at komme tilbage og ind i fællesskabet igen. Så det er derfor bare en positiv tilkendegivelse af, at det synes jeg bestemt også vi skal have øjnene stift rettet på, når vi sidder og taler skolehuller.

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Ja, og det er jeg rigtig glad for at høre. Og efter jeg har stillet det her spørgsmål, er vi også blevet inviteret til de møder, som ministeren nævnte for et øjeblik siden. Men når jeg egentlig godt vil diskutere det her lidt alligevel, er det, fordi der har været et meget ærgerligt forløb i efteråret. Det var jo tilbage før sidste sommer, vi lavede den her aftale. Alle mulige foreninger går i gang hen over sommeren, og der sker rigtig meget, og så bliver der lukket ned igen i september. Det betyder jo, at jeg bl.a. den 23. oktober får en mail fra Dansk Skoleskak, er det så i den her sammenhæng, om, at de ikke kan nå at bruge de midler, der er kommet ud til kommunerne. De beskriver, hvordan de har forsøgt, og hvordan kommunerne har forsøgt at få en melding fra ministeriet om, hvad de så skal. Altså, kan de overføre pengene, skal de gøre et eller andet desperat, hvordan skal de håndtere det?

Jeg gør det, da jeg får den her mail, at jeg den 23. oktober sender den over i ministeriet, og jeg rykker for et svar flere gange både i november og december, og først den 18. december kommer der et svar fra ministeriet, der siger: Nej, pengene kan ikke overføres. Jeg synes jo egentlig, vi var i så god tid sidste år, at vi godt kunne have gjort noget for at sikre, at de planer, der var i gang, de initiativer, der var aftalt ude i kommunerne, kunne have ligget og ventet – og nu er der så lukket – til der blev lukket op igen på et tidspunkt, så man reelt set kunne gå videre. Hvordan kan det være, at ministeren ikke tog fat i det tilbage i oktober?

Ministeren.

Jamen det var præcis det, jeg gjorde. Det var derfor, det tog så lang tid at få et svar tilbage til ordføreren. Det var faktisk, fordi jeg forsøgte at se, om vi kunne finde en teknisk løsning på at kunne føre pengene over i det næste kalenderår. Al økonomi er jo så mærkværdigt indrettet, at der er sådan nogle nærmest betonvægge, når man når den 1. januar. Og det var egentlig derfor, at det tog så lang tid at få et svar tilbage til ordføreren; det var, fordi jeg forsøgte at se, om der var en vej til, at pengene umiddelbart kunne overføres til året efter. Det lykkedes så ikke, og det blev jeg ved med at forsøge på, og derfor kom der et svar den 18. december, da jeg endegyldigt måtte smide håndklædet i ringen og sige, at det kan vi ikke gøre teknisk, at det bliver vi nødt til at løse politisk – og deraf bl.a. møderækken, der er indkaldt til nu.

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Jeg kan godt høre, hvad ministeren siger, men det synes jeg er et ærgerligt udtryk for måske den manglende kommunikation, altså for den kommunikation, der kunne have været. Jeg bliver ved med at få rykkere fra dem derude, der egentlig også gerne vil have en eller anden form for svar. Så hvis jeg havde vidst det, kunne jeg i det mindste have sagt, at der arbejdes aktivt på det, og at man forsøger at finde en løsning, og at vi er enige om at finde en løsning, men ikke engang det kunne jeg. Jeg hører ingenting. Det synes jeg bare er rigtig ærgerligt både for vores samarbejde og sådan set også for de kommuner og organisationer derude, der kæmper for at få det her til at virke.

Ministeren, værsgo.

Det tager jeg bare ned og siger: Jamen det kan godt være, at jeg skulle have kommunikeret det bedre. Det vil jeg selvfølgelig tænke over næste gang. Jeg tror, jeg mest af alt havde øjnene stift rettet på at se, om vi kunne skabe en løsning, og det skulle jeg måske have været bedre til at kommunikere om, men jeg synes, det vigtigste er, at vi får fundet en løsning. Lige nu er alting i dybfryseren igen, men lige så snart det begynder at tø op, er det lige så vigtigt for mig, som jeg kan høre det er for Dansk Folkeparti, at vi får lavet nogle løsninger, der også involverer det frivillige Danmark og foreningslivet i Danmark, sådan at de utrolig stærke muskler, der er der, kan spille med ind i forhold til at få børn og unge ind i fællesskabet igen.

Jens Henrik Thulesen Dahl for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare konkludere, at det, jeg hører i den her diskussion, er, at ministeren og jeg i hvert fald er enige om, at det her er noget, der skal løses, og det synes jeg er et rigtig vigtigt signal at sende til dem derude, der rigtig gerne vil i gang. Nogle af dem, f.eks. Dansk Skoleskak, har kæmpet for at fortsætte. Selv om de ikke har haft midlerne, har de alligevel prøvet at gøre nogle ting, fordi de kan lave noget digitalt. Så jeg synes, det er et rigtig vigtigt signal at sige, at vi senere i dag sætter os sammen – eller vi sætter os ikke sammen, men vi sætter os ved skærmene – og får en dialog om, hvad vi gør ved det her.

Ministeren.

Det er jo for tidligt at konkludere, hvad vi konkluderer på det pågældende møde. Jeg har ikke hørt om nogen partier, hvis hjerte ikke bankede for, at vi skal involvere foreningslivet og det frivillige Danmark i de løsninger, vi laver, i forhold til at få børn tilbage i fællesskaber. For der er faglige huller, og så er der sociale huller der, hvor man har vanskeligheder på hjemmefronten, og så er der nogle kæmpe fællesskabsmæssige huller, i forhold til at man simpelt hen har siddet derhjemme bag sin egen skærm og på en eller anden måde skal forsøge at finde sin vej ind i det at være en del af et fællesskab igen, og der mener jeg, at det frivillige Danmark kan byde på rigtig meget. Så vi skal ikke konkludere endnu, men lad os mødes om en times tid og snakke videre om det.

Tak for det. Spørgsmålet er slut. Tak til ministeren, og tak til Jens Henrik Thulesen Dahl. Så går vi videre, når vi har fået afsprittet.

Jeg har et problem, for jeg ser ikke fru Signe Munk i salen, så det betyder, at vi må gå videre, og da jeg er så heldig, at både ministeren og den næste spørger er til stede, vil jeg så nu sige velkommen til erhvervsministeren, og så er det hr. Michael Aastrup Jensen som spørger.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren svare på, om ministeren finder det rimeligt, at en virksomhed som f.eks. Sportigan i Randers, der er oprettet i oktober og har haft omsætning og salg indtil nedlukningen i december, ikke kan få lønkompensation for mere end én medarbejder, da kravet for at søge på flere medarbejdere er, at virksomheden er oprettet før den 9. marts?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet og muligheden for at præcisere skæringsdatoer for oprettelse af virksomhed og ansættelse af medarbejdere i den generelle lønkompensationsordning og i den målrettede lønkompensationsordning for tvangslukkede. Set i lyset af pandemiens anden bølge finder jeg det helt rimeligt, at der er ændret på tidspunktet for oprettelse af virksomhed, så nye virksomheder oprettet bl.a. i sommeren 2020 kan komme med i lønkompensationsordningen. Det var ikke tidligere tilfældet, men det er altså tilfældet nu.

Vi har derfor sammen med arbejdsmarkedets parter i lønkompensationsordningen rykket skæringsdatoen for, hvornår virksomhederne skal være oprettet og medarbejderne ansat. I den generelle lønkompensationsordning skal virksomhederne, der ikke er tvangslukkede, være oprettet før den 7. december 2020. Medarbejdere skal også være ansat inden den dato. Virksomhederne har kunnet søge efter disse regler siden den 18. december 2020. Opfylder en virksomhed kravet, kan virksomheden altså søge om lønkompensation for perioden fra og med den 9. december 2020, og frem til de skærpede restriktioner ophører. Det vil aktuelt sige den 7. februar 2021 samt en efterfølgende omstillingsperiode på 7 dage.

Reglerne for tvangslukkede virksomheder er en smule anderledes. For virksomhederne, der blev tvangslukket før den 9. december – det gælder f.eks. diskoteker og messecentre – skal medarbejderne være ansat og virksomheden være oprettet i CVR inden den 6. november 2020. Vi har i december aftalt med arbejdsmarkedets parter at ændre reglerne, så det fremover gælder, at tvangslukkede virksomheder skal være oprettet i CVR og have ansat medarbejdere, dagen inden det bliver meldt ud, at virksomheden tvangslukkes. Erhvervsstyrelsen åbnede for at søge efter disse nye regler den 18. december 2020.

Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Tak for svaret. Alt i alt er det jo positivt, at der er kommet den her, skal vi sige åbning, der er. Problemet er, som med alt andet her i livet, timingen. Altså, her taler vi om en virksomhed – jeg havde selv mulighed for at besøge den her i mandags – som er totalt lukket og slukket, og som lige nu reelt har 0 kr. i omsætning ud over det meget lidt, de kan sælge via Facebook, og det betyder jo, at de stadig væk har deres udgifter. De skal stadig væk betale deres husleje, og de skal stadig væk have et kæmpestort varelager, endda med potentialet til, at de meget snart får et endnu større varelager, for de har jo købt en masse ting, som snart kommer dumpende ind i deres forretning. Det vil sige, at de har en masse faste udgifter, der allerede er der nu, og som er en bølge, der bare ruller fremad, og som bliver rigtig, rigtig stor. Så sat helt på spidsen er det her jo også et spørgsmål om, om de kan overleve frem til februar, og jeg er jo en af dem, som i modsætning til det, vi hørte fra regeringen, hvor meldingen, man fik efter nedlukningen af detailhandelen, var, at man bare kunne gå ind på nettet og handle dér, synes, det er synd, hvis man i købstæder som f.eks. Randers kommer til at se endnu flere lukkede butikker i midtbyen, på baggrund af at de simpelt hen kommer til at lukke og slukke, inden de her kompensationsordninger er der.

Så selv om jeg anerkender, at det er et klart positivt skridt, der er taget fra regeringens side, er det altså noget, der er brug for her og nu og i løbet af meget, meget kort tid. Så er der en åbning for, at vi allerede går i gang med det nu? Og hvordan og hvorledes vil man sørge for, at de kan få de her udbetalinger af midler? Et af de problemer, vi har haft, og som også en lang række organisationer som DI, DE og HORESTA har været ude at sige, er jo, hvor lang tid det tager at få udbetalt de her midler. Én ting er, at man får tilsagn f.eks. i februar, altså næste måned, men hvis det så kommer til at tage 2, 3 eller måske endda 4 måneder, før man konkret får udbetalt pengene, jamen så står vi jo også med det her massive problem. Så hvordan kan vi sørge for, at de her penge kommer ud i de her enkelte butikker så hurtigt som overhovedet muligt, så de ikke bliver nødt til at lukke og slukke?

Ministeren.

Altså, jeg kan i sagens natur selvfølgelig ikke gå ind i den konkrete sag, men på et generelt niveau skulle vi jo faktisk gerne have løst den type problemer, som omtales her, nu med de nye regler.

Det her skal også statsstøttegodkendes. Vi havde måske håbet på, eftersom vi jo egentlig bare ændrede en dato, at man bare kunne nøjes med at notificere. Det er desværre ikke tilfældet. Jeg skal nu sige for god ordens skyld, at vi faktisk har et rigtig godt samarbejde med Europa-Kommissionen om de her spørgsmål, og jeg forventer bestemt ikke problemer.

Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Det er jo positivt, og jeg anerkender, at der er et EU-aspekt i det, som vi skal have løst.

Men tilbage til mit konkrete spørgsmål, og lad mig gøre det endnu mere konkret: Hvordan vil den fungerende erhvervsminister sørge for, at selve den tid, det tager, fra midlerne bliver bevilget, til de bliver udbetalt, bliver minimal, dvs. få dage, sådan at de her midler kommer ud?

Ministeren.

Jamen vi har faktisk ret gode erfaringer med at udbetale ganske hurtigt – typisk går der kun ganske få dage, fra man har fået behandlet en ansøgning og får at vide, at man kan få pengene, til man så har dem. Så det tilstræber vi selvfølgelig også bliver tilfældet her.

Sidste spørgsmål fra hr. Michael Aastrup Jensen.

Det er jeg rigtig glad for, for problemet er jo, at SMVdanmark ellers i stikprøver fra oplevelsesbranchen har vist, at 50 pct. af virksomhederne stadig væk venter på at få udbetalt kompensation, samt at det i gennemsnit tager 70 dage. Det er, hvad deres tal viser. Men hvis der er nye tidsforløb på vej, er det kun positivt.

Det blev også kort nævnt i forhold til restaurationsbranchen. De står jo også og venter på midler her og nu – nogle af dem har ventet i mange måneder og står faktisk med et endnu større problem. Er der også håb om midler på vej til dem?

Ministeren.

Jeg vil godt sige, når nu vi bevæger os op på det mere generelle niveau, at jeg selvfølgelig har stor sympati og respekt for dem, som er blevet fanget på den ene eller den anden måde og har måttet vente på kompensation, men samlet set har vi behandlet over 235.000 ansøgninger og også tilkendt kompensation, altså udbetalt pakker, for et godt stykke over 200.000, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været, efter hukommelsen, omkring 9 dage – siden sommerferien har den været omkring 16 dage. Så det generelle billede er, at det faktisk går ganske stærkt. Det er klart, at vi skal være endnu bedre til at fange dem, for hvem det så ikke er gået så stærkt.

Tak for det. Spørgsmålet er slut.

Men vi fortsætter med samme minister, og spørgsmålet er også af hr. Michael Aastrup Jensen.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Og spørgsmålet lyder: Vil ministeren svare på, om det efter ministeren opfattelse er rimeligt at lade DAZA, der repræsenterer danske zoologiske haver og akvarier, vente længe, da DAZA endnu ikke har fået svar på deres henvendelse til ministeriet fra den 15. september 2020 vedrørende indsigelse mod påbudt lukkeperiode, og anerkender ministeren, at det er vigtigt at skabe klarhed, således at DAZAs medlemmer kan få overblik over deres økonomi og årsopgørelse for 2020?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. I en vanskelig tid som denne, hvor virksomheder er hårdt ramt af coronarestriktioner, skal vi gøre, hvad vi kan, for at skabe klarhed over den kompensation, som virksomhederne er berettiget til.

Henvendelsen fra DAZA har desværre krævet en længere sagsbehandlingstid, og det vil jeg gerne beklage. Den lange sagsbehandlingstid skyldes bl.a., at regeringen har skullet kortlægge, hvilken information DAZA og eventuelt andre kulturinstitutioner fik på de forskellige tidspunkter, i forhold til om de var påbudt lukkede.

For så vidt angår de indendørs zoologiske anlæg gælder det, at de er omfattet af forbudsbekendtgørelsen den 18. marts 2020. De indendørs zoologiske anlæg kan selvfølgelig søge kompensation for faste omkostninger fra den 18. marts 2020 til og med den 21. maj 2020.

For så vidt angår de udendørs zoologiske anlæg, har kortlægningen vist, at de berettiget kunne have opfattelsen af også at være tvangslukkede fra den 18. marts 2020. Dermed har disse virksomheder adgang til 100 pct. kompensation af faste omkostninger i den periode, hvor de har været lukkede og ikke haft omsætning. Derfor ændrer vi nu bekendtgørelse om kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af covid-19, så udendørs zoologiske anlæg kan få 100 pct. kompensation fra den 18. marts 2020 til og med den 21. maj 2020 i stedet for fra den 11. maj 2020, naturligvis såfremt de ikke har haft omsætning i hele perioden. Erhvervsministeriet har orienteret såvel DAZA som erhvervsordførerne om justeringen af bekendtgørelsen.

Michael Aastrup Jensen, værsgo.

Tak til ministeren. Der er jo nogle, der nogle gange måske sidder og tænker på, om de spørgsmål, vi stiller her om onsdagen, har nogen betydning. Der må svaret i den her sag jo være: Ja, det har de absolut. For det er jo dejligt at se, at ministeren i går aftes kl. 20.25 sendte en mail rundt til alle Folketingets erhvervsordførere – helt tilfældigt, selvfølgelig – altså aftenen før vi har det her spørgsmål i Folketingssalen, hvor man jo lige pludselig havde fået afsluttet sagsbehandlingen vedrørende DAZA efter rigtig mange måneders sagsbehandlingstid.

Så jeg er da rigtig glad for – jeg ved godt, at det selvfølgelig var helt tilfældigt, helt tilfældigt – at det så alligevel kunne lade sig gøre i går aftes at få det her svar fra ministeriet. Og generelt set er det jo et rigtig godt svar, for det er jo præcis det, som DAZA ventede på. DAZA repræsenterer jo bl.a. Kattegatcentret, Randers Regnskov, Ree Park, men også København Zoo osv., dvs. nogle ret store turistattraktioner, hvoraf mange har haft det hårdt på grund af corona, mens andre ikke har haft det så hårdt. Men det er selvfølgelig rigtig godt med den her klarhed, ikke mindst at den også sikrer, at der kommer kompensation for de måneder, hvor de reelt var tvangslukkede.

Så alt i alt vil jeg jo bare være glad, ikke mindst for, at jeg også stillede spørgsmålet, og at der var den her helt tilfældige timing i går kl. 20.25, hvor vi fik det positive svar.

Ministeren. (Erhvervsministeren (Dan Jørgensen) (fg.): Der var ikke noget spørgsmål). Nej, og der er ikke flere spørgsmål her.

Normalt ville spørgetiden nu være slut, for det er sådan, at fru Signe Munk ikke kom til tiden, og så ville spørgsmålet bortfalde. Men med ministerens velvillighed og fru Signe Munks lovning på i fremtiden at være her til tiden, tager vi spørgsmålet.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Fru Signe Munk beklager inderligt – og takker for ministerens velvilje. Spørgsmålet er relativt kort: Hvilke tiltag vil ministeren tage for at sikre bedre kontrol med grøn markedsføring, og agter ministeren at indkalde til forhandlinger herom?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Nu står jeg jo her som erhvervsminister, men jeg kunne sådan set også have stået her som klimaminister, for det er jo et spørgsmål, der går på tværs af flere ministerier og faktisk optager os ret meget. Det er klart, at vi nogle gange har lidt nogle dilemmaer her, for på den ene side opfordrer vi jo alle virksomheder – ikke bare i det her land, men i den her verden – til at prøve på at være så bæredygtige som muligt, og vi opfordrer dem også til at skilte med det og reklamere med det og gøre det til en del af deres brandingstrategi, fordi det jo så kan være med til også at drive forbruget i en grøn retning.

På den anden side stiller det selvfølgelig også nogle krav til, hvordan man kontrollerer det her; hvordan man sikrer, at noget ikke bliver greenwashing; hvordan man sikrer, at vi rent faktisk har nogle måder at gøre det her op på, så vi kan sammenligne på tværs af virksomheder, men nogle gange også – og endnu sværere – på tværs af produkter og på tværs af brancher. Alt det der er meget kompliceret, men vi deler, tror jeg, holdningen til, at der skal gøres meget mere arbejde der.

Det er klart, at rigtig meget af det her er EU-spørgsmål, og heldigvis har Europa-Kommissionen også et nyt udspil i støbeskeen, som skal styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling. Her har vi fra dansk side meldt ind, at netop spørgsmålet om, hvordan vi kommer greenwashing til livs, skal spille en så stor rolle som muligt.

Fru Signe Munk, værsgo.

Først og fremmest er jeg glad for, at ministeren også er optaget af det her spørgsmål, for for mig at se er det en problematik, som virkelig tager fart i de her år. For der er jo ingen tvivl om, at mange velvillige virksomheder reklamerer med deres miljømæssige og klimamæssige fremskridt i god tro, i bedste ånd, og det er rigtig godt, men andre gange har kommunikationsafdelingen måske lige strammet skruen lidt. Derudover må vi også bare erkende, at for forbrugeren er det en jungle. En tur ned igennem Brugsen, bare på Fur, er jo en lang tankeproces med hensyn til at regne ud, at når der står CO2-neutral på kartonen for mælk, jamen så er det jo emballagen, der henvises til, og f.eks. ikke mælken inde i kartonen. Når man så skal have Kærgården, jamen så er det samme problematik. Og på et helt andet område, nemlig i forhold til diesel opblandet med biobrændstoffer, var der her i efteråret en sag, som Forbrugerombudsmanden gik ind i.

Jeg anerkender fuldt ud, at EU kommer til at tage nogle skridt på det her område, og jeg er glad for, at ministeren bruger det danske mandat aktivt i den sammenhæng. Samtidig mener jeg også, at det er relevant at se på, hvad vi kan gøre inden for landets egne grænser. Og derfor vil jeg høre, om ministeren ser for sig, at vi i den her sammenhæng kan styrke Forbrugerombudsmanden, som jo faktisk også offentligt har været meget klar i mælet om, at det kræver mange ressourcer at følge op på sagerne, når der kommer klager om grøn markedsføring, og det er jo egentlig også en kompleks og svær opgave. Så vil ministeren lægge op til, at man kan styrke Forbrugerombudsmanden økonomisk?

Ministeren.

Der er ikke aktuelle planer om lige nu at gå i gang med forhandlinger om yderligere tildeling af midler i den henseende, men vi lytter selvfølgelig gerne til gode forslag. Det lyder sådan lidt underligt at sige det, når vi lige har afsluttet en finanslov, men der skal jo snart til at forhandles finanslov igen, sådan er det jo med årshjulet, og der kan man selvfølgelig tage det med som et ønske fra SF's side, så vil vi se på det.

Men altså, jeg vil godt understrege, at det her er en vigtig prioritet for os. Og når jeg nævner EU-sporet, handler det jo ikke om skubbe noget ansvar væk, tværtimod, så handler det om at påpege en mulighed, fordi det her må nødvendigvis, når vi er en del af det indre marked, være noget, vi skal gøre europæisk. Derfor kunne der måske også være ræson i at kigge på det.

Så er det fru Signe Munk.

Skal jeg opfatte ministerens svar sådan, at ministeren ikke er villig til at se på, hvad vi kan gøre inden for den danske grænse i forhold til at styrke forbrugernes stilling omkring grøn markedsføring? Det ville jeg synes var rigtig ærgerligt, for vi kunne jo faktisk også se på at styrke rammerne for, hvornår man må anprise noget som grønt. Man har jo en vejledning fra Forbrugerombudsmanden, og den kunne man eventuelt tage udgangspunkt i.

Så vil ministeren tage imod den klare opfordring, at der bliver sat gang i det med at se på, hvad man kan gøre inden for dansk lovgivning og i forhold til eventuelt at styrke Forbrugerombudsmanden eller andre danske tiltag?

Ministeren.

Nej, det skal ordføreren selvfølgelig ikke tage det som et tegn på, ligesom jeg heller ikke tager ordførerens spørgsmål som et tegn på, at ordføreren ikke godt ved, at der allerede foregår ganske meget. Vi har en markedsføringslov i Danmark, som jo allerede i dag adresserer, at man ikke må greenwashe, altså at man ikke må anprise noget som noget, der faktuelt er uden hold i kendsgerningerne.

Når det så er sagt, tror jeg, at der er behov for et udviklingsarbejde. Det er nok også et udviklingsarbejde, som jeg tror vi må være ærlige og sige at vi ikke kan drive alene fra Christiansborg og ministerierne, men hvor vi har brug for langt mere viden, end vi har i dag.

Fru Signe Munk for sit sidste spørgsmål. Værsgo.

Jamen der er i dag en markedsføringslov, men det er min bedste fornemmelse, at den ikke i tilstrækkelig grad sikrer forbrugerne og gennemsigtigheden på det her område. Derfor skal der lyde en klar opfordring til, at hvis der er et udviklingsarbejde i gang, inddrager ministeren og regeringen de relevante ordførere. Der har jo været en artikel i Politiken, hvori der var et bredt budskab fra klimaordførere og erhvervsordførere om, at de gerne ville handle på området i forhold til grønvaskning og i forhold til grøn markedsføring. Så derfor skal der lyde en klar opfordring til, at ministeren indkalder til nogle brede drøftelser og ser på det fulde mulighedskatalog.

Ministeren.

Vi har ikke planer om at indkalde til konkrete forhandlinger om det her spørgsmål lige med det første, men vi lytter altid gerne til gode råd, og er der konkrete forslag, så lytter vi også til dem. Det er med al respekt ikke helt nok at sige: Vi ville ønske, at verden var mindre kompliceret, og vi ville ønske, den var nemmere at gennemskue. Man bliver jo også nødt til at have nogle konkrete forslag til, hvad man kan gøre. Vi har et godt instrument i markedsføringsloven nu. Det kan sagtens være, at vi kan gøre mere nationalt, og som sagt lytter vi meget gerne til det, vi er også i dialog med organisationer, men EU-sporet er nok så vigtigt her.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til ministeren, og tak til fru Signe Munk.

Spørgetiden er hermed slut.