Tak for det. Og jeg vil sige, at de sidste bemærkninger er jeg meget, meget enig i, altså både i, at vi faktisk har sat initiativer i søen i fællesskab, og det vil sige, at der bestemt sker noget – det gør der i øvrigt også fra de faglige udvalg, der sidder og arbejder med det i hverdagen – men også i den bemærkning om, at det går for langsomt. Og det er jo selvfølgelig, fordi vi har stået et sted det sidste år, hvor stort set alt arbejde har været underlagt corona. Derfor tror jeg, at jeg vil kunne bruge sætningen det går for langsomt om stort set hvert eneste område, hvor vi bestemt har haft en ambition om at komme endnu videre.
Så er jeg i øvrigt også enig i forhold til de dele, som Enhedslistens ordfører taler om, med hensyn til hvor vigtigt det her er i forhold til den jo utrolig brændende platform, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Der mangler allerede. Vi kommer altid til at tale om det, som om det er fremtidsscenarier, og det er jo bare, fordi det bliver værre med årene. Men der mangler faktisk allerede faglært arbejdskraft. Og hvis man skulle være i tvivl, skal man sådan set bare forsøge at få fat i en håndværker, som tingene er i dag. Og så kan man jo selv tage stilling til, om man synes, at den ventetid, der er, måske afspejler, at der allerede nu mangler håndværkere.
Enhedslisten har så bedt mig om at redegøre for, hvordan voksen- og efteruddannelser kommer til at bidrage til den grønne omstilling og skal bidrage til den grønne omstilling. Og det er jo fuldstændig centralt, også i forhold til hvordan det bliver en central del af de kommende andengenerationsreformer, og hvordan regeringen vil sikre, at der er det nødvendige udbud af voksen- og efteruddannelser i hele landet. Spørgsmålet ligger jo fuldstændig i forlængelse af den debat, der startede på samrådet den 13. april, hvor I også skal have tak for at tage det centrale emne op i udvalget. Et aktuelt og relevant udbud indebærer, at vores voksen- og efteruddannelser leverer på den efterspørgsel efter de eksisterende og nye kompetencer, der kommer, i takt med at vores samfund omstiller sig til mere grøn teknologi, og heldigvis for det.
Men jeg vil gentage noget af det, som jeg sagde på samrådet, nemlig at klima- og bæredygtighedsdagsordenen allerede i dag er en central del af vores uddannelsessystem på tværs af alle uddannelser. Og det gælder også på voksen- og efteruddannelserne. Det betyder jo ikke, at man skal hvile på laurbærrene, men det er bare for at sige, at det er en central del af vores uddannelsessystem i dag. Og institutionerne og efteruddannelsesudvalgene i øvrigt står jo også for grøn omstilling og klima og bæredygtighed og for, at det ikke er et fremtidsscenarie, men faktisk noget, vi arbejder og har arbejdet med i mange år og fortsætter med at arbejde med.
Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at afspejle de aktuelle behov på arbejdsmarkedet, og hvis der opstår et nyt kompetencebehov, fordi vi f.eks. skal bygge klimavenlige huse eller lave mad med flere planter, jamen så er det efteruddannelsesudvalgene, der skal opfange og omsætte den efterspørgsel til konkrete amu-kurser inden for deres respektive brancher. Og jeg vil sige, at regeringen har tiltro til, at den måde at bygge systemet op på fungerer. Det er en enormt agil måde at gøre det på, at det ligger placeret på den måde. For vi kan se, at der hele tiden bliver udviklet nye uddannelser med fokus på grøn omstilling, og jeg vil egentlig gerne sætte spørgsmålstegn ved, om vi ville være i stand til politisk at løbe lige så hurtigt, som de gør med den konstruktion, vi har her. Så kan man altid ønske, at tempoet blev endnu højere, men det er bare for at slå fast, at den konstruktion faktisk er rigtig god. Jeg har ikke taletid til at nævne alt, hvad de har lavet, men jeg synes alligevel, vi skal kigge på nogle af de ting, der ligger.
Inden for langt de fleste brancher er der også sket ret meget i forhold til grøn omstilling. Det er alt fra det pædagogiske område og ind over industriens område og i forhold til byggeri, jordbrug, handel og ledelse. Og der er kurser om natur, udeliv, bæredygtig produktion, klimatilpasning, bæredygtigt byggeri, skovbrug og bæredygtigt indkøb. Og hvis man bare sådan slår ned på konkrete efteruddannelsesudvalg, er der f.eks på Industriens Fællesudvalgs område alene i 2021 oprettet seks nye uddannelser med fokus på grøn omstilling.
Det drejer sig om bæredygtig produktion, håndtering af vedvarende energi, klimatilpasning, genanvendt plast i praksis osv. osv. På byggeriets område er der kommet en stribe nye amu-kurser om bæredygtighed og grøn omstilling, om cirkulær økonomi, om praktisk renovering i bevaringsværdige huse, om energioptimering i bygningskonstruktioner, om isolering og varmetab, isolering i forhold til energirigtige løsninger osv. osv. På transportområdet er det det samme: Der er der også oprettet nye kurser med fokus på kørsel med alternative energikilder.
Så det er bare for at sige, at vi har et system, der helt bredt leverer på den her dagsorden i hverdagen. Det er ikke noget, der tager overskrifter i aviserne, hver gang der bliver oprettet et nyt kursus. Det burde det måske, for det betyder ret meget for vores fremtid. Men jeg er faktisk overbevist om, at den konstruktion, at den ligger i efteruddannelsesudvalgene, betyder, at der ikke er den træghed, der ville være. Altså, jeg ved ikke, hvornår det i folketingssammenhæng sidst er lykkedes os at lave seks nye uddannelser på et år. Det sker ikke så tit, kan jeg hilse og sige. Og derfor tror jeg sådan set, at den konstruktion er rigtig god, og den har jeg tiltro til er den rigtige måde at have bygget det op på.
Så er den grønne dagsorden også afspejlet i puljen til udvikling af læreruddannelsen m.v. på amu-uddannelser, altså det, man kalder UUL-puljen, som er en pulje til udvikling af nye amu-kurser. I 2020 havde den fokus på bæredygtighed og klimatilpasning, og omkring en fjerdedel af midlerne blev fordelt til udviklingsaktiviteter inden for det tema, og 10 ud af 12 efteruddannelsesudvalg ønskede at igangsætte aktiviteter og projekter, der har den grønne omstilling som sit omdrejningspunkt. Det er f.eks. til analyse, som skal danne grundlag for udvalgs fremtidige arbejdsmarkedsuddannelser for elektrikere, og hvordan de bidrager til, at vi når målet i klimaloven om drivhusreduktion på 70 pct. frem til 2030.
Så har regeringen jo i fællesskab, og det nævnte ordføreren også, med de partier, der stod bag finansloven, afsat 100 mio. kr. i år og yderligere 100 mio. kr. næste år til at sikre, at erhvervs- og efteruddannelser er klar til den grønne omstilling. Hvis man siger, det er gået for langsomt med at få udmøntet dem, er det en af de ting, jeg vil medgive. Det er rigtigt, vi har haft utrolig travlt det her halve år med corona, og hvis ikke der havde været corona, ville det egentlig have været mit bud, at vi havde haft den drøftelse med hinanden for et par måneder siden. Vi er dog kommet videre, vil jeg sige, så det er ikke sådan, at der ingenting er sket, og det vil sige, at vi er tættere på nu at kunne tage den drøftelse. I hvert fald kan man sige, det her giver en mulighed for en betydelig saltvandsindsprøjtning i forhold til at understøtte den grønne omstilling i de erhvervsrettede uddannelser, og det er derfor en rigtig god aftale, vi har lavet om det.
Så må vi selvfølgelig ikke glemme, synes jeg, den trepartsaftale om lærepladser, som jo fundamentalt set har banet vejen for, at langt flere kan blive faglærte og kan opnå de specifikke kompetencer, der opstår, i takt med at samfundet skal omstille sig. Man kan sige, at i dag har vi det kæmpe problem, at rigtig mange falder fra, når de er færdige med deres grundforløb II, og i perioden frem til, at de skal starte på deres hovedforløb, og en af årsagerne til det er, at de simpelt hen ikke ved, hvad de skal, for de har ikke en læreplads endnu, og det vil sige, grundgrebet i den store lærepladsreform er at sige, at det skal man simpelt hen vide langt tidligere. Det vil sige, at man, allerede når man er i gang med sit grundforløb II, selvfølgelig skal vide, hvad man skal på sit hovedforløb. Derfor er det her med at flytte datoen for, hvornår man faktisk har en uddannelsesaftale, og at lægge ansvaret for at få skaffet lærepladser til dem, der ikke selv kan det, på uddannelsesstederne, jo selvfølgelig fuldstændig afgørende for, at dem, der så at sige skal bygge den grønne omstilling, også er til stede, for det kræver så, at de unge, der faktisk har valgt at gå på en erhvervsuddannelse, også gennemfører den, fordi de får den læreplads, der er den rigtige vej for det.
Så har I også spurgt ind til, hvordan regeringen vil sikre, at veu og grøn omstilling bliver en central del af de kommende andengenerationsreformer, og hvordan de nødvendige veu-udbud sikres i alle dele af landet. Og der vil jeg sige, at det har været afgørende for regeringen, at voksen- og efteruddannelsesområdet har fået en fremtrædende plads i kommissionsarbejdet i forhold til andengenerationsreformer, og netop som vi står her, er det præcis en time siden, at kommissionen har offentliggjort sin første debatpublikation, og jeg er glad for at se, at de netop har fokus på voksen- og efteruddannelsesmulighederne og den fleksibilitet eller mangel på samme, der er i forhold til livslang læring – og så i øvrigt, at der er fokus på restgruppen. Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mig ned i det, for der er jo ikke nogen tvivl om, at der i dag er en stor procentandel, der stadig væk ikke får en uddannelse, og når vi taler om, hvem der skal bære den grønne omstilling ind i fremtiden, var det jo i hvert fald smart, om vi kiggede på der, hvor det er en win-win, nemlig der, hvor den unge faktisk har brug for at få en uddannelse, og hvor vi som samfund i den grad har brug for de ekstra hænder.
Nå, men selvfølgelig kan der gøres mere. Nu har jeg lagt rigtig meget vægt på, hvad der bliver gjort. Jeg synes altid, man kan løbe en mil mere, og jeg er villig til at lade mig inspirere af de ting, som de andre partier kunne bringe til bordet her i dag. Det er en kæmpe omstilling, vi står over for, og der er ingen tvivl om, at veu spiller en kæmpe rolle i den grønne omstilling. Det er ikke nok at fokusere på folkeskole- og ungdomsuddannelser, for alt andet lige må vi sige, at størstedelen af arbejdskraften jo ikke er i gang med en folkeskole, de er sådan set færdige med den for rigtig mange år siden og skal gerne kunne bidrage og kunne løse den her udfordring, og derfor er VEU fuldstændig centralt, når vi taler om at gennemføre grøn omstilling af det danske samfund.
Så jeg ser meget frem til både debatten her i dag, men selvfølgelig også til det arbejde, der ligger foran os, både med at udmønte de penge, vi allerede har aftalt, men også med andre initiativer på det her område. Tak for ordet.