Mødet er åbnet.

De punkter, som er opført som nr. 1 og 2 på dagsordenen, kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet.

Det er givet.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er godt at se formanden og godt at se jer alle. Efter at være kommet fra ferie er mange af os her første gang i dag, og nogle af os har igen skullet vænne sig til at sove i vores lejligheder og altså ikke sove sammen med vores familie, men sådan er det jo, og nu er vi igen i arbejdstøjet, og det er jo supersupergodt. Jeg har også lige hørt, at der er nogle, der har arbejdet rigtig meget i sommer, og sådan er det jo så forskelligt, alt efter hvilke ordførerskaber man har. Men nu er vi i gang.

Det, det drejer sig om i dag, er netop sagt af formanden. Siden corona for alvor ramte vores land og vi alle på en eller anden måde mødte alvoren i denne sygdom, har vi alle sammen stået side om side i forhold til de problemer, den har medført. Vi har alle sammen forsøgt at undgå sygdommen og at undgå, at den skulle sprede sig i hele samfundet, og vi har alle forsøgt at minimere risikoen for, at den skulle påføre samfundet skader, for vi har passet på hinanden. Hele den del tror jeg vi alle sammen kan genkende.

Vi har via et hav af hjælpepakker til virksomheder og ikke mindst lønmodtagere forsøgt at passe på dem og tusindvis af arbejdspladser, hvilket også er lykkedes. Samtidig har vi skullet sikre en forsvarlig genåbning af samfundet.

Nu står vi så i den situation, at der trods alt det, vi har gjort, er mange virksomheder, som har det meget, meget svært, og mange mennesker, der har mistet deres job. Vores opgave er nu at minimere den krise og sikre, at færre mister deres arbejdsplads, og derfor er det, at vi nu skal sætte gang i hjulene. Vi skal ikke stoppe med at passe på hinanden, for corona er stadig iblandt os, men vi skal gøre de ting, som vi plejer, og forkæle os selv og hinanden, som vi nu kan i hverdagen. Det vil jo netop være med til at holde gang i butikkerne og store dele af vores erhvervsliv og sikre, at mange mennesker vil kunne beholde deres job.

Derfor står vi her i salen i dag og foreslår, at lønmodtagere, som på grund af den nye ferielov har indefrosne feriepenge til gode, vil få de første 3 ugers feriepenge udbetalt, altså de penge, de har optjent fra den 1. september 2019 til marts 2020. Der er sikkert mange, der undrer sig over, hvorfor vi nu går ind for udbetaling af feriepengene fra de indefrosne midler, da vi jo hidtil har holdt fast i den trepartsbeslutning, der blev taget omkring ferieloven af arbejdsmarkedets parter. For det, som var så vigtigt for parterne og ikke mindst for Socialdemokratiet på det tidspunkt, var, at udbetaling af feriepengene ikke skulle tømme kasserne ude i virksomhederne, hvorfor resten af feriepengene først skulle udbetales, når folk forlod arbejdsmarkedet. Men staten går altså nu ind og sørger for, at lønmodtagerne kan få deres feriepenge udbetalt nu, hvorefter staten vil få pengene tilbage, når de forlader arbejdsmarkedet. Det vil netop betyde, at virksomhederne ikke mister penge, men fortsat kan koncentrere sig om at udvikle sig og komme så godt igennem krisen som overhovedet muligt.

Der er også flere mennesker, som er kommet til mig og har sagt, at de hellere ville have pengene udbetalt senere i livet, hvilket de også er berettiget til i forhold til ferieloven, og derfor synes jeg, at det er rigtig, rigtig fint, at det er et frit valg. Man kan gå ind og søge om at få pengene udbetalt. Og jeg håber så virkelig også, at der er mange, der vil gøre det, at der er mange, der vil tage imod tilbuddet, bruge pengene og være med til at sætte gang i hjulene i Danmark og få Danmark så godt som overhovedet muligt igennem krisen.

Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig forslaget.

Vi siger tak til hr. Leif Lahn Jensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi kan derfor gå videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Ordningen med de tilgodehavende feriemidler blev lavet for at undgå, at virksomhederne skulle blive drænet for likviditet ved at udbetale 1 års ekstra feriepenge til alle ansatte på én gang i forbindelse med overgangen til samtidighedsferie. Det har indtil nu været meningen, at de tilgodehavende feriemidler først skulle udbetales til lønmodtagerne, når de nåede pensionsalderen, og det var også Venstres standpunkt, da vi tilbage i februar måned behandlede borgerforslaget om netop udbetaling af de indefrosne feriemidler. Men nu ser verden som bekendt helt anderledes ud.

I lyset af coronakrisen blev et stort flertal af Folketingets partier kort før sommerferien enige om at udbetale nogle af de tilgodehavende feriemidler med henblik på at stimulere samfundsøkonomien. Da virksomhederne ikke kan tåle at blive drænet yderligere for likviditet, skulle staten stå for at udbetale de tilgodehavende feriemidler til lønmodtagerne og herefter opkræve beløbet hos virksomhederne, i takt med at medarbejderne nåede pensionsalderen. Det er det, det lovforslag, vi står med her i dag, handler om.

I Venstre mener vi situationen taget i betragtning, at danskerne bør have mulighed for at få alle deres indefrosne feriepenge udbetalt. Dansk økonomi har det hårdt, og derfor skal de sidste 2 uger med, når vi mødes her til efteråret for at drøfte yderligere tiltag, der kan bidrage til at få gang i hjulene igen og få skabt vækst. De første 3 ugers feriepenge bidrager jo med omkring 39 mia. kr., som kommer i omløb, og min opfordring er, at man faktisk også bruger pengene til at få skabt vækst i dansk økonomi og dermed også få skabt flere jobs, så flere af de ledige kan få en god fremtid med et job og kan forsørge sig selv og sine.

Men Venstre støtter selvfølgelig det her lovforslag, der ligger, for det er bedre end ingenting, og vi ser frem til de kommende drøftelser. Tak.

Vi siger tak til hr. Hans Andersen. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Med den udvikling, der har været, må man bare konstatere, at tingene har det med at forandre sig over tid. Det blev fastsat ved trepartsforhandlingerne, at pengene skulle indefryses og først udbetales, når man skulle pensioneres, men den tid er jo næsten forbi; det har ændret sig ret hurtigt på grund af coronavirussen – det var ikke med i beregningen. Men som vi ser det i Dansk Folkeparti, er det her på sin plads, altså at man så siger: Nu skal vi have udbetalt feriepengene til gavn for de danske lønmodtagere for at få gang i økonomien igen.

Det, der er det gode ved det, er, at når udbetalingen kommer, så har det ikke indflydelse på forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser til den enkelte person eller andre – ægtefæller og børn – og den førtidige udbetaling vil ikke have betydning for, om personen er berettiget til ydelse eller for selve udmålingen af ydelsen. Det er noget af det gode, der ligger i det her, altså at det ikke får indflydelse på det. For der har også været noget nervøsitet, i forhold til om det skulle være sådan.

Når det så er sagt, må vi også bare konstatere, at regeringen og de partier, der er blevet enige om det her, har aftalt, at man skal have de første 3 uger udbetalt, og at det skal være efter ansøgning. Det er ikke sådan, vi ønsker det i Dansk Folkeparti. Vi synes, det er godt at få feriepengene udbetalt, men vi synes bare, at det skulle være pr. automatik, så man ikke selv skulle ind at søge dem, for vi ved, at der vil være nogle, der måske har lidt vanskeligere ved at få søgt om at få udbetalt pengene; de har måske lidt sociale problemer, der gør, at de ikke lige får søgt om at få midlerne udbetalt – det burde ske pr. automatik.

Derfor vil vi i Dansk Folkeparti også bede ministeren om at se på, om der er mulighed for at få dem udbetalt pr. automatik i stedet for. Og vi vil komme med et ændringsforslag, som vi vil bede ministeren være behjælpelig med at få udfærdiget, i forhold til at pengene skal udbetales pr. automatik. Det er i hvert fald også et stort ønske fra lønmodtagerne, at de ikke skal sidde og søge om dem. Jeg ved godt, at det blev sagt, at det er så nemt med NemID, men der er altid nogle, for hvem det smutter, så de ikke lige får søgt. Og jeg tror, at de problemer, der kan være i den forbindelse, må kunne løses.

Et andet punkt er, at vi i Dansk Folkeparti også mener, at alle 5 uger skulle have været med, i stedet for at man her deler det op. Og det kan godt være, som det blev sagt, at de ikke er indbetalt, men så kunne man have aftalt det i forbindelse med, at man nu tog de første 3 uger, og når året så var omme, udbetalte man de sidste 2 uger. Det behøvedes man ikke at vente med. Det kunne man godt have aftalt her i den forbindelse, altså at man tager de første 3 uger og så derefter de næste 2 uger, når vi kommer til årets slutning.

Det er alle tiders, at regeringen har fundet ud af, at man kan låne pengene på forhånd, altså at staten kan lægge ud på forhånd, indtil arbejdsgiveren har indbetalt pengene. Det var noget, som Dansk Folkeparti også havde foreslået, nemlig at staten kunne lægge ud, så lønmodtagerne kunne få deres penge; det kommer så til at ske her. Men når vi ser på det, synes jeg bare, at lønmodtagerne har fortjent at få pengene ud. De har gjort en stor indsats ude på arbejdsmarkedet her under coronakrisen. De har passet deres job på det private arbejdsmarked. Vi ved godt, at der er mange, der har været sendt hjem, men alle dem, der er på det private arbejdsmarked, har passet deres job; folk i sundhedssystemet har passet deres job, og de har fortjent at få de her penge udbetalt, så de har lidt ekstra at gøre godt med, og så de får styrket deres tilværelse i den forbindelse, i stedet for at de skal vente, til de når pensionsalderen.

Så min opfordring er, at man så stemmer for et ændringsforslag om at udbetale pengene pr. automatik, og at man stemmer for et ændringsforslag om at få alle 5 uger udbetalt i stedet for at vente til forhandlingerne. Man kan lige så godt allerede nu få fastsat, at de sidste 2 uger skal udbetales. Så med den opfordring i forhold til de her ændringsforslag vil Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte forslaget her, for vi synes, det er en god ting, at folk kan få pengene udbetalt hurtigst muligt, så de kan komme til gavn for den almindelige lønmodtager i forhold til forbrug og i forhold til at styrke deres tilværelse. Der er mange, der har været lidt i klemme her under coronakrisen, og de er også klar til at yde en ekstra indsats på forbrugermarkedet, hvis de får pengene ud her. Og de fleste har mere brug for dem nu, end når de når pensionsalderen.

Så Dansk Folkeparti støtter forslaget, men vi håber, at der så vil være opbakning til de ændringsforslag, der kommer, i hvert fald det, der kommer her fra Dansk Folkeparti vedrørende udbetaling pr. automatik. Jeg ved, at Nye Borgerlige har planlagt et ændringsforslag med alle 5 uger, som Dansk Folkeparti selvfølgelig også vil støtte til den tid, når det kommer.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Værsgo.

Tak. Ordføreren siger, at pengene selvfølgelig skal udbetales, fordi det har folk fortjent. Det må man give ordføreren ret i, for det er jo deres egne penge; så det er jo meget velfortjent. Det er det første.

Så er der et forslag om, at det skal ske ved automatisk udbetaling, og det gør mig faktisk lidt bekymret. Hvad med de titusindvis af danskere, der med det her presses til at skulle betale topskat, hvilket mange af dem ville slippe for, hvis de ventede med at få dem udbetalt til senere? De mennesker tvinger hr. Bent Bøgsted og Dansk Folkeparti jo til at afgive flere af deres egne penge, hvis man laver en automatisk udbetaling. Vil det ikke være et problem?

Ordføreren.

Det er godt, at hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille spørger om det, for det er jo en af de problemstillinger, der har været en hel del debat om. Og det er lidt mystisk, at vi hører FH's Lizette Risgaard sige, at de har en aftale om, at det er 38 pct. i skat, der skal betales, og så er det lige pludselig blevet aftalt, at der godt kan blive tale om topskat.

Derfor vil jeg da også opfordre ministeren til at fremlægge den aftale. Hvad står der i den aftale med FH? Det har vi jo ikke set. Men hvis der er en klokkeklar aftale om, at det er 38 pct. i skat, så er det da det, det skal være.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille, værsgo.

Den del kan vi ikke være uenige om, for så slipper man jo også for hele problemet. Men hvis ikke man får løst problemet i forhold til skattebetalingen og laver en automatisk udbetaling, som ordføreren foreslår, så presser vi jo rigtig, rigtig mange mennesker til at skulle betale flere af deres penge i skat, end de ellers ville have skullet gøre. Og det kunne jo godt være, at nogle af dem ville ønske at vente med at få pengene udbetalt, så de slap for at skulle betale så meget til staten. Så det var bare for at prøve at moderere forslaget om automatisk udbetaling, hvis det skulle ende med at tvinge folk til at betale mere i skat.

Ordføreren.

Jo, men jeg synes egentlig, det er meget enkelt, for når man, som det ligger nu, skal søge om at få pengene udbetalt, så kan dem, der ikke vil betale topskat, lade være med at søge, og hvis man laver automatisk udbetaling, så kan dem, der er i risiko for at betale topskat, melde ind, at de ikke vil have dem udbetalt. Så det går den modsatte vej, altså sådan at man melder fra, hvis man ikke vil have dem udbetalt.

Men det største problem er jo, at mange af de almindelige lønmodtagere, der ikke betaler topskat, måske ikke lige har styr på det hele, og derfor skal de have dem udbetalt automatisk. Og så kan det laves sådan, at man melder fra, hvis man ikke ønsker at få dem udbetalt.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Tak. I juni måned aftalte et bredt flertal i Folketinget, at lønmodtagerne kan få udbetalt 3 ugers opsparede feriepenge. Det er en aftale, som vi i Radikale Venstre er rigtig glade for, for det kan være med til at stimulere den danske økonomi, som har lidt under coronakrisen. Virksomhederne har under coronakrisen ligeledes lidt, og derfor er det vigtigt, at det er staten, der går ind og mellemfinansierer udbetalingen af de 3 ugers feriepenge, således at virksomhederne ikke lider yderligere under coronakrisen.

Nogle danskere ønsker ikke at få udbetalt feriepengene nu, men først på et senere tidspunkt i livet. Den frivillighed har været ret væsentlig for Radikale Venstre, og det er vi glade for også er en del af aftalen og lovforslaget. Vi håber dog alligevel, at der er mange, der vil tage imod tilbuddet om at få udbetalt 3 ugers feriepenge før tid, og at de vil bruge feriepengene, så det netop kan sætte gang i dansk økonomi.

Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Værsgo.

Tak. Både Lizette Risgaard og Dansk Metals Claus Jensen har været ude at beklage sig over, at regeringen ikke vil overholde den aftale om 38 pct.s skat, men nu vil putte en masse mennesker ind i en topskattekasse. Før sommerferien var Radikale Venstre meget lydhør for at hjælpe folk for ikke at skulle ramme ind i topskattegrænsen i forhold til udbetaling af deres egne penge, men i går eller i forgårs var ordføreren ude at sige, at nu betød det alligevel ikke så meget for Radikale Venstre. Hvorfor svigter Radikale Venstre lønmodtagerne i denne sag?

Ordføreren.

Radikale Venstre står, hvor vi hele tiden har stået, nemlig vagt om den danske model, så de aftaler, der er indgået, også holder. Så på et tidspunkt, hvor vi blev bibragt en oplysning om, at der skal være tale om en flad skat på 38 pct., tager vi FH og Dansk Metals ord for gode varer og antager, at det er en samlet aftalekreds, der har den forståelse. Det viser sig jo så, bl.a. i et notat fra regeringen og en mundtlig forklaring fra beskæftigelsesministeren, at det ikke er sådan, det skal tolkes, og der har vi så ikke yderligere grund til at sætte spørgsmålstegn ved regeringens og arbejdsgivernes fortolkning.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Dansk Metals Claus Jensen har jo været ude efter beskæftigelsesministerens udtalelse og sige, at det stadig er hans opfattelse, at der lå en aftale, og han forventer, at den aftale, der er indgået, bliver overholdt. Men jeg skal forstå det sådan, at Radikale Venstre, aftale eller ej, er fuldstændig uberørt af, at i titusindvis af mennesker ender med at ramme ind i en højere skatteprocent af deres egne penge, end de ville være endt med, hvis de havde ventet med at få udbetalt deres feriepenge, til de gik på pension. Det rører slet ikke Radikale Venstre, som ellers på sin egen hjemmeside reklamerer med, at de ønsker lavere skat, også i toppen.

Ordføreren, værsgo.

Hvad Dansk Metal måtte have af spørgsmål til beskæftigelsesministeren, må ministeren jo selv svare for. Hvad angår Radikale Venstre i forhold til skat, har vi jo sådan set altid ønsket en progressiv beskatning, som også sikrer den sociale retfærdighed. Vi var noget overraskede, da FH og Dansk Metal før sommerferien havde en melding om, at der skulle være tale om flad skat, men hvis det var en aftale, ville vi naturligvis bakke op om det, fordi vi bakker op om den danske model. Det viser sig bare, at det kun er deres fortolkning.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg undrer mig lidt, for når Radikale Venstre medbringer argumentet om, at man bakker op om den danske model og ikke vil blande sig i den aftale, kan man jo ikke stemme for det her, for det er jo netop at gå ind og blande sig i den aftale, som arbejdsgivere og arbejdstagere lavede. Så argumentet om, at vi ikke blander os, holder ikke, for det gør vi. Og så er det jo spørgsmålet, hvordan vi, når vi går ind og blander os, så blander os. Der kan jeg forstå, at Radikale Venstre synes, at det er ganske rimeligt, at en person, som tjener 600.000 kr., får mindre ud i feriepenge end en person, der har tjent 500.000 kr., fordi de nu bliver ramt af en topskattegrænse. Er det Radikale Venstres holdning, at det er okay, at folk, der faktisk har optjent mere, gået på arbejde, tjent pengene redeligt, faktisk får mindre ud end nogen, der har tjent mindre? Det er jo den omvendte verden.

Ordføreren.

Det, der er den radikale verden, er, at de bredeste skuldre skal bære, og at vi sådan set går ind for en progressiv beskatning, altså det samme, som møder alle mennesker, der hver måned modtager en lønseddel; det er det skattesystem, vi ligesom bakker op om, også i forhold til udbetaling af feriepenge. Der er ikke nogen grund til, at det skulle være anderledes, medmindre at det, som arbejdsmarkedets parter og regeringen havde aftalt, var anderledes. Det viser sig bare, at det var det ikke.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Så vi kan altså konstatere, at Radikale Venstre er fuldstændig flintrende ligeglade med de 230.000 lønarbejdere derude, som nu må se, at de bliver snydt i den her aftale, at de bliver tvunget til at betale mere til SKAT, end de ellers havde haft lyst til. Det synes jeg er trist, og jeg synes, det spiller ind i den dagsorden, som Radikale Venstre desværre er gået ind på over sommeren, i forhold til at man ikke har fundet ud af at finansiere det offentlige forbrug i forbindelse med pension og alt muligt andet. Og det her er bare endnu et lig i den kiste, som førhen hed: radikal økonomisk ansvarlighed. Men nu har man analyseret sig frem til, at vælgersegmentet er indvandrerne, og at det er mere værd end det andet, og så tager man den økonomiske ansvarlighed og lægger den ned i kisten.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg har 30 sekunder herfra, og hr. Lars Boje Mathiesen får både blandet indvandring og pensionsspørgsmålet ind her; det har jeg ikke tid til at svare på. Men det, hr. Lars Boje Mathiesen bør kunne konstatere, er, at Radikale Venstre går ind for en progressiv beskatning for at sikre den sociale retfærdighed.

Så er det fru Mona Juul. Værsgo.

Tak for det, tak for ordførertalen, og tak for at bakke op om at få feriepengene ud – det er der mange af os der er rigtig glade for. Så det bliver en rigtig god dag, når det lykkes at få feriepengene ud til oktober.

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge ordføreren om, hvad det egentlig er for nogle argumenter, regeringen har kunnet bruge over for De Radikale for at få dem til at forstå, at der simpelt hen ikke er behov for at ændre på topskatten på de her i hvert fald mindst 100.000, der kommer til at betale topskat, der så samlet bliver 230.000. Hvad er det egentlig præcis, ordføreren er blevet overbevist om og bekræftet i i forbindelse med den argumentation?

Ordføreren.

Det er lidt mærkeligt at se over på fru Mona Juul gennem den her skærm, men vi prøver alligevel. Regeringen har sendt et notat, som jeg tænker De Konservative også har læst, med en fortolkning af, hvordan aftalen skal forstås, og at de 38 pct. gør sig gældende i forbindelse med konkurser. Det er det ene.

Det andet er, at vi fra Beskæftigelsesministeriets side har fået at vide, at en ændring af skatten vil forsinke udbetalingen af feriepengene. Det, vi har af interesse fra radikal side, er jo også, at de her penge kommer ud at virke hurtigst muligt, for vi står i en situation – det er også derfor, vi hastebehandler lovforslaget – hvor vores økonomi har brug for at blive stimuleret, selvfølgelig mest muligt, men også hurtigst muligt.

Fru Mona Juul.

Så hvad nu, hvis vi i udvalgsarbejdet finder ud af, at vi rent faktisk godt kan lave de 3 uger og måske endda de 5 uger uden betaling af topskat uden at forsinke processen? Ville De Radikale så være med til at kigge på det i udvalgsarbejdet og være med til at arbejde for det, så vi rent faktisk får den stimuli, som vi alle sammen meget gerne vil have, og som jo betyder, at der bliver langt flere danskere, der kommer til at trække penge ud til netop forbrug?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke forestille mig, for det vil betyde, at regeringens fortolkning af aftalen i forbindelse med Ferielovsudvalgets betænkning, skulle ændre sig, og det har jeg ikke hørt skulle gøre sig gældende, og derfor står vi, hvor vi hele tiden har stået, nemlig på det standpunkt, at den danske model skal holde, og at de aftaler, der blev indgået, også skal holde.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og vi kan dermed gå videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Vi skal have gang i dansk økonomi, men staten hverken kan eller skal drive det hele. Øget forbrug trækker efterspørgslen i gang, og resultatet bliver blandt andet flere arbejdspladser, ud over jo altså at forsøde tilværelsen i mange lønmodtagerhjem i en presset tid. Der er indgået mange aftaler, som holder hånden under virksomhederne og dermed arbejdspladserne. Det er ansvarligt, det er samfundssind, og det er dyrt.

Derfor er aftalen om at udbetale nogle af feriepengene et godt greb. Det er jo lønmodtagernes egne penge, der blot kommer i omløb lidt tidligere end først aftalt. I den sammenhæng er det så vigtigt for SF, at der ikke sker nogen modregning i offentlige ydelser. Det står også klart i aftalen. Men der er et par områder, hvor vi ikke er helt trygge endnu. Det ene handler om de mennesker, som allerede er beskattet løbende i optjeningsåret, og det er jo timelønnede, der indbetaler til feriekonto eller en anden feriekasse. Det ser ud til at være svært, nærmest umuligt, at finde ud af, hvem det er og kunne lave en kompensation for dem, men det er stadig væk et område, som vi er noget optaget af.

Det andet er, at det er borgeren selv – som vi forstår det ligger indtil nu i hvert fald – der skal gøre Udbetaling Danmark eller kommunen opmærksom på, at der skal ses væk fra førtidig udbetalte feriepenge, når man modtager offentlige ydelser. Der kunne vi godt være bekymrede for, om det er en opgave, som de her borgere faktisk får fulgt til dørs. Men med de to bemærkninger, som vi vil efterprøve i udvalgsarbejdet, støtter SF lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for ordførerens tale om, at man mener, at pengene skal ud til danskerne og forsøde tilværelsen for nogle, som måske har mistet deres job eller andet. Vil SF støtte, at man tager alle 5 uger med, hvis det administrativt kan lade sig gøre rimelig hurtigt og gnidningsfrit, altså lader alle 5 uger komme ud at arbejde?

Ordføreren.

Jamen vi er tilhængere af at få de 5 uger ud. Der er bare, som jeg har hørt det, endnu ikke noget sagligt argument for, at det skulle kunne lade sig gøre i øjeblikket. Bl.a. er der jo det, at feriepengene ikke er optjent endnu, så det med at udbetale nogle feriepenge, der ikke er optjent, vil også være en udfordring, ikke? Det er nok også meget godt at have en buffer liggende, sådan at man i det omfang, at der kan blive udbetalt for mange penge i første omgang, har mulighed for at lave en modregning.

Så derfor tror vi, det kan være en god idé at udbetale de sidste 2 uger, men vi venter med det.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nåh jo, men vi er altså nået så langt hen på året, at vi har et rimelig godt estimat af, hvor mange penge der kommer ind, og derfor kan man sagtens lave de beregninger.

Dernæst undrer det mig, at man ikke vil tage alle pengene ud. For hvis man kigger på økonomerne, Finansministeriet, Nationalbanken og de andre, som kommer med de her prognoser for, hvordan økonomien vil se ud, så lider vi ikke i andet kvartal, men vi kommer til at lide i tredje kvartal og måske også lidt i fjerde kvartal. Men hvis vi kigger ind i 2021, er der faktisk bred enighed om, at der kommer en ret kraftig vækst i samfundet igen. Så det er jo nu – her og nu – at der er brug for pengene – og det der med at holde lidt på dem, fordi det kan være, at vi kan få brug for dem senere, er det ikke sådan en mærkelig lommepengepolitik?

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jamen det kan heller ikke rigtig nytte noget, at vi udbetaler feriepenge, der ikke er optjent. Altså, det er jo den udfordring, vi står med, uanset at jeg synes, det er en god idé at udbetale de sidste 2 uger. Hvordan kan man udbetale penge, der faktisk endnu ikke er optjent og lavet regnskaber for? Så jeg synes da med rimelighed, at man må sige, at vi udbetaler penge, som folk faktisk har optjent, og ikke penge, som man måske forventer, at folk engang ville kunne optjene.

Altså, med det forbehold er SF tilhænger af at udbetale de 2 uger, men vi vil gøre det på en forsvarlig måde.

Fru Mona Juul, værsgo.

Tak. Jeg kunne ikke lade være med lige at komme med en lille kommentar nu i forhold til det med mellem 3 og 5 uger, for første gang jeg hørte, at man ikke kunne udbetale alle 5 uger, fordi vi ikke havde registreret det i virksomhederne, ringede jeg til fem virksomheder på vej hjem. Det er ikke ret mange, men det var både store og små, og jeg har efterfølgende fulgt op på det. Og der er ingen virksomheder, jeg har talt med, der ikke siger: Det finder vi ud af, det estimerer vi, det sørger vi selvfølgelig bare for.

Derfor tænker jeg også: Lad os nu vise en lillebitte smule fleksibilitet, for det er jo præcis det, virksomhederne gerne vil have. De vil gerne udbetale de feriepenge, fordi de kommer tilbage som forbrug. Kunne man forestille sig, at det kunne være en del af det videre arbejde her frem til på mandag?

Ordføreren, værsgo.

Jo, altså, alt er da muligt, og SF vil da altid indgå i en dialog om, om det kunne lade sig gøre, men nu er jeg belastet af faktisk at have deltaget i møderne ovre i Beskæftigelsesministeriet, og der er der ikke noget, der tyder på, at man kan gøre det på en forsvarlig måde endnu. Og jeg synes også selv, at ideen om at udbetale feriepenge, der ikke er optjent, måske lige er lidt avanceret.

Men altså, selvfølgelig, som fru Mona Juul siger, hvis man på nogen måde fra ministeriets side kan fremlægge en ansvarlig måde at gøre det på, så er vi da åbne for det. Det er der nu ikke noget, der tyder på.

Fru Mona Juul.

For god ordens skyld: Lige om lidt er de jo faktisk optjent. Så er det jo bare, fordi vi lader virksomhederne bruge noget ekstra tid på at indberette det. Så det sidste lille stykke tid, inden det er sådan, at vi rent faktisk går i gang med udbetalingen, er der jo tale om meget, meget lidt, de skal estimere. Så jeg tænker, at det bør være muligt. Så det vil jeg bare bede om en kommentar til.

Ordføreren.

Jo, men jeg kan bare slå fast, at SF er tilhænger af at få udbetalt de sidste 2 uger, og at vi skal gøre det på et tidspunkt, hvor det kan foregå på en måde, så man får udbetalt de feriepenge, man faktisk har optjent, og ikke et eller andet teoretisk beløb. Men som udgangspunkt er vi tilhængere af at udbetale dem, når det kan foregå på en ordentlig og forsvarlig måde.

Så siger vi tak til hr. Karsten Hønge, og så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten er meget tilfreds med, at de ændringer, der var foreslået i atp-loven, er indskrænket til kun at handle om feriepengeudbetalingen. Det synes vi er vigtigt, fordi de andre ting ikke var hastelovgivning. Så vil jeg sige, at vi er yderst tilfredse med, at lønmodtagerne nu kan få udbetalt en del af deres tilgodehavende feriepenge. Vi ville gerne have, at alle 5 uger udbetales, og vi håber derfor, at der hurtigt kan indgås en aftale om udbetaling af de resterende 2 uger.

Vi er også tilfredse med, at udbetalingen af lønmodtagernes tilgodehavende feriepenge ikke indgår i tildelingen og beregningen af forsørgelsesydelser og andre offentlige ydelser, og at udbetalingen ikke betyder fradrag i nogen ydelser. Det er et vigtigt spørgsmål, men vi synes, det er noget forkert, at man ikke vil rette op på de tidligere udbetalinger og indberetninger af feriemidlerne, som i nogle tilfælde har medført nedsættelse af indkomstafhængige ydelser. Ministeren må rette mig, hvis jeg har forstået det forkert, men for mig ser det ud, som om det stiller folk meget forskelligt, og jeg vil under alle omstændigheder stille en række spørgsmål.

For det første vil vi gerne vide, hvor mange lønmodtagere ministeren forventer vil bruge ordningen til at hæve deres feriepenge, og derudover for det andet, hvor mange der allerede er indbetalt for, og som derfor har fået foretaget modregning. Vi vil gerne have et overblik over, hvordan ministeriet og ministeren opfatter størrelserne af disse forhold.

Så er det også fint, hvis vi lige tager den detalje med, at udbetalingerne af tilgodehavende feriepenge ikke får indflydelse på beregningen af su. Der er jo efterhånden rigtig mange, der har arbejde og dermed optjener feriepenge. Men vi kan ikke forstå, hvorfor arbejdsgiverne og herunder de offentlige arbejdsgivere ikke fortsat må indbetale feriepengene, samtidig med at de indberetter lønmodtagernes tilgodehavende til fonden, og at de ikke må foretage frivillige indbetalinger, men at de skal vente med indbetalingerne til en dato, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. Hertil kommer, at arbejdsgiverne så pålægges renter for de måneder, der går, før de får lov at betale. Det er også lidt underligt, men i det hele taget er der temmelig mange bureaukratiske, indviklede regler i det her foretagende, og det kommer særlig til udtryk, når vi så laver hastelovgivning om det.

Vi opfatter jo grundlæggende den vedtagne ordning som en aftale om en langfristet kredit til alle virksomheder, og vi forudser et bureaukratisk kaos uden lige, f.eks. når virksomheder går konkurs. Er det ikke ca. 2.000 virksomheder, der går konkurs om året? Det tror jeg det er. Det er specielt for de brancher, hvor virksomhedsskifte er helt normalt, og hvor man derfor kan have op til fem, otte, ti arbejdsgivere i løbet af et år. Der bliver virkelig noget at regne på og tjekke op på. For os er det vigtigt at få det hele ud af verden, så vi kunne forestille os, at man fik afviklet hele den her meget bureaukratiske ordning over et eller andet antal år, f.eks. 5 år, som vi tidligere har foreslået, men vi kan selvfølgelig sagtens forhandle om mere, hvis det skal være.

Så mener vi i øvrigt, at det er en svækkelse af lønmodtagernes retssikkerhed, når de bliver pålagt tilbagebetaling, selv når de har modtaget feriepenge i god tro og ikke været vidende om, at de ikke var berettiget til dem. På samme måde er det også en alvorlig svækkelse af lønmodtagernes retssikkerhed, at de ikke kan klage over fondens afgørelse.

Men Enhedslisten stemmer for forslaget. Vi har hele tiden ment, at det er folks egne penge, og at de derfor skal udbetales – jo hurtigere, jo bedre. Så vi håber på, at der kan blive rettet op på de negative bestemmelser i forslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Coronavirus har sat vores samfund på en alvorlig prøve, herunder vores økonomi. Heldigvis er den danske økonomi stærk. Det skyldes ikke mindst de mange borgerlige reformer, der er blevet lavet igennem tiden. Men selv en stærk økonomi som vores kan mærke konsekvenserne af en pandemi som corona. Tusinder har mistet deres arbejde og været på lønkompensation, mens andre stadig ser ind i en usikker fremtid.

Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at mindske skatterne så meget som muligt. I den forbindelse er denne aftale et godt skridt på vejen. Det har for Det Konservative Folkeparti været meget vigtigt, at virksomhederne ikke skulle stå med likviditetsproblemer i forbindelse med udbetaling, hvorfor vi hilser statens mellemfinansiering af engangsudbetalingen velkommen.

Selv om det grundlæggende er en god aftale, er den ikke perfekt. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set, at alle 5 ugers indefrosne feriepenge var blevet udbetalt. Derudover havde vi ønsket, at udbetalingen af feriepenge ikke skulle resultere i et uretfærdigt topskattesmæk. Det vil vi tage op igen, når vi skal forhandle om de sidste 2 uger af feriepengene til efteråret.

Derudover noterer jeg mig, at Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Dansk Metal i høringsnotatet til dette lovforslag foreslår, at rederierne får adgang til samme lånemulighed vedrørende udbetaling af tre femtedele af de optjente feriemidler i overgangsperioden. Og jeg kan forstå på ministerens svar, at dette skal håndteres i et andet regi. Jeg håber, at dette problem bliver løst hurtigst muligt.

Det Konservative Folkeparti glæder sig over at kunne være med i denne aftale, hvor vi både sætter gang i genopretningen af dansk økonomi, og hvor vi giver familierne lov til at beholde nogle flere af deres egne penge. Derfor støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det er med en anelse blandede følelser, at man står her, for forslaget om at udbetale de indefrosne feriepenge er jo et Nye Borgerlige-forslag. Det var noget, vi bragte på banen helt tilbage i marts måned, og vi er jo glade for, at der også, efter arbejdsgiverne og fagbevægelsen gik ud og støttede det, lige så langsomt spredte sig sådan en enighed i Folketinget om, at det faktisk måske var en god idé.

Det er borgernes penge; der er ingen grund til, at de ikke skal have dem. Og derfor var vi også meget imod, at man på den her måde går ind og laver lommepengepolitik og siger: Ja, ja, I har brug for nogle af pengene, men I kan ikke lige få dem alle sammen, resten beholder vi lige. Det synes vi er en forkert tilgang, og derfor vil vi selvfølgelig stille et ændringsforslag om, at vi skal have alle pengene udbetalt; det er nu, vi behandler lovforslaget.

I Nye Borgerlige har vi også den holdning, at det gælder om at få pengene til at arbejde, og derfor har vi også haft et forslag om, at de skal udbetales skattefrit. For så er vi fuldstændig ude over den her problematik, den hensynsløse problematik, hvor folk, som måske er steget i løn og nu kommer ind i topskattestigninger, rent faktisk får mindre udbetalt end folk, der har en lavere indtægt – noget, som er ganske uhyrligt, og som vi ikke kan acceptere i Nye Borgerlige.

Så det er lidt med blandede følelser, vi står her. Vi kommer selvfølgelig til at stemme for selve lovforslaget, men vi kommer også til at stille en række ændringsforslag, som vi håber på at få opbakning til.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste ordfører, jeg ser i salen, hr. Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Lovforslaget som sådan er jo ganske fint, og der er vel ikke nogen – det kan vi konstatere nu – der kan være imod, at man udbetaler tre af de fem uger af de indefrosne feriepenge. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg er fuldstændig på linje med dem, der har sagt, at det vil være godt, hvis man gjorde det for alle fem uger.

Det emne, som også har optaget mig, er spørgsmålet om skatten i forhold til det her. Der har jo været udtalelser fra både Lizette Risgaard og fra Dansk Metals Claus Jensen om det her med, at der skulle ligge en aftale om eller en forståelse af, at der skulle være en skat på de 38 pct. Det lyder for det første både utrolig sympatisk med en skat på 38 pct., og det vil jo også befri op imod 100.000 danskere for at risikere at ryge ind i topskatteområdet, når de får udbetalt deres egne penge.

Man skal jo huske, at mange af de her mennesker, hvis pengene stadig er indefrosne, jo vil få dem udbetalt til en lavere skat end topskat, hvis de bare venter. Det er der en stor del af dem der faktisk vil, og det vil sige, at man risikerer at tvinge nogle mennesker til at betale en højere skat, end de ellers havde skullet, ved at man opfatter aftalen på den måde, som regeringen vælger at gøre, og ikke på den måde, som store dele af fagbevægelsen har været ude at sige det var aftalt.

Jeg synes ikke, det virker særlig klædeligt, at man bare kører fagbevægelsen og lønmodtagerne over på den her måde. Når man skal have vedtaget alle mulige mærkværdige lovforslag, er Socialdemokraterne altid de første til at misbruge fagbevægelsen ved at sige, at det er et argument i sig selv, uanset hvad den måtte mene om hvad som helst, men når så to af fagbevægelsens fremmeste repræsentanter går ud og siger, at der ligger en aftale, får man bare at vide, at det kan man glemme alt om, for det findes slet ikke. Og når de fastholder det, fastholder regeringen bare, at det da bare er noget, de har fundet på. Hvad i alverden er meningen?

Jeg må sige, at jeg sætter utrolig stor lid til både Lizette Risgaard og Claus Jensen i denne sag og har vel ikke noget grundlag for at mistænke dem for at køre kampagne for noget som helst ud over det, de mener var ånden i den aftale, som er indgået. Så jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen vælger ikke at leve op til det.

Selv hvis der ikke skulle være en aftale, er det da stadig højst mærkværdigt, at partier, der påstår, at de repræsenterer danske lønmodtagere, vælger at gå ud at sige: Nå ja, men det kan da godt være, I kan få jeres egne penge nu, men så skal I betale en højere skat, end I ellers ville være kommet til på et senere tidspunkt. Det er jo især dem, der ikke har sparet så meget op, som andre har gjort, der vil blive ramt af det, i forhold til dem, der har sparet meget op. Det er da højst usædvanligt. Og jeg synes faktisk, at lige meget hvad man måtte mene om indkomstskatter generelt – for der kan vi jo være uenige, og der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg går ind for, at de skal være lavere, men der er sikkert nogle af de andre partier, der går ind for, at de skal være, som de er eller højere, og fred være med det – så burde der da være en rimelighed i at sige, at der ikke er nogen, der skal risikere at betale en højere skat af deres egne feriepenge, hvis de får dem udbetalt nu, end hvis de venter med at få dem udtalt til det tidspunkt, det oprindelig var meningen. Det burde man som minimum kunne gå ind at se på og sørge for at hjælpe med.

Men hvorfor nøjes med minimum, hvorfor ikke lytte til fagbevægelsen, hvorfor ikke lytte til de danske lønmodtagere, hvorfor ikke lytte til Lizette Risgaard, hvorfor ikke lytte til Claus Jensen og så bare lave den flade skat på 38 pct. på det her? Eller man kunne om ikke andet bare sige, at der ikke er nogen topskat af det. Det vil både være gavnligt i forhold til at få pengene til at komme ud at arbejde, det vil styrke regeringens og Folketingets troværdighed i forhold til fagbevægelsen, og det vil være rimeligt over for danske lønmodtagere. Så alle burde i virkeligheden være glade.

Så lad os nu få kigget på det her skattespørgsmål på en seriøs og ordentlig måde til glæde for danskerne.

Ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for det, formand. Og mange tak til alle ordførerne for bemærkningerne. Som rigtig mange ordførere har været inde på, får en stor del af alle lønmodtagere med det her lovforslag mulighed for at få udbetalt feriemidler allerede i oktober. Det er nemlig alle de lønmodtagere, der har opsparet feriemidler fra den 1. september 2019 til den 31. marts 2020.

Coronakrisen har haft stor betydning for danskernes hverdag i det seneste halve år; alt sammen, fordi vi skulle vi bekæmpe smitten, og det skal vi fortsat. Desværre har krisen også haft stor betydning for den danske økonomi og selvfølgelig i særdeleshed for verdensøkonomien. Der er derfor behov for at tænke i nye løsninger for at få gang i økonomien igen.

Jeg er glad for, at der blandt Folketingets partier tilbage i juni var bred enighed om flere greb, der skal være med til at stimulere den danske økonomi. Et af de her greb er at give lønmodtagere mulighed for at anmode om at få udbetalt op til 3 ugers indefrosne feriemidler allerede fra oktober. Udbetalingen vil ikke få betydning for indkomstoverførsler m.v. På den måde får en stor del af os flere penge mellem hænderne, og forventeligt vil en stor af pengene gå til forbrug.

Afslutningsvis indeholder lovforslaget en ændring af lov om ATP, så ATP kan administrere en rekapitaliseringsfond, som der blev aftalt i samme ombæring. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at de øvrige ændringer vedrørende ATP, som indgik i lovforslaget, da det blev sendt i høring, er udgået efter en drøftelse med partierne bag aftalen. Jeg kan oplyse, at jeg forventer, at regeringen vil fremsætte lovforslag herom i den kommende samling.

Jeg vil gerne takke for drøftelserne i dag og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

I min tale for lidt siden i sagen om udbetaling af indefrosne feriepenge brugte jeg en del ord på at fortælle om de svære udfordringer, vi alle har oplevet, mens corona har ramt landet og hele verden. Derfor vil jeg ikke bruge så mange ord denne gang på det, men dog gentage, at vi står i en vigtig fase, hvor vi både skal sikre, at færre bliver smittet, da corona stadig væk er blandt os, men hvor vi også skal igennem krisen og ud på den anden side så hurtigt som overhovedet muligt.

Krisen har været meget hård for mange virksomheder og deres ansatte. Jeg tror, vi alle kender nogen, som er blevet fyret, eller en virksomhedsejer, som har kæmpestore problemer. Da jeg her i sommer ligesom alle andre gik lidt rundt i den by, hvor jeg bor, Grenå, kunne jeg se, at handelen gik godt, at restauranterne var i gang og diverse turistattraktioner også var i gang, og det er jo rigtig, rigtig godt.

Men jeg mødte da også en del bekymringer blandt dem, men også blandt almindelige mennesker, som stadigvæk tænkte lidt over, hvad fremtiden mon byder. Det er netop derfor, det er så vigtigt, at vi fra Christiansborg gør alt, hvad vi kan, for at få hjulene i gang eller i hvert fald sætte ekstra skub i dem.

Den måde, vi gør det bedst på, er, at vi danskere bruger penge, handler i de lokale butikker, går ud for at spise, går i biografen, benytter diverse kulturmuligheder, eller hvad vi nu synes vi har lyst til, og sørger for, at pengene kommer ud at arbejde. Derfor er det rigtigste at gøre lige nu at sikre, at almindelige danskere netop vil opleve noget sammen; købe lidt ekstra til sig selv og deres familier. Og dette forslag her sådan set det samme formål som det sidste: at sætte gang i hjulene og sikre, at det her sker.

At man så vælger her at give mennesker på en overførselsindkomst et engangsbeløb på 1.000 kr. er netop, fordi vi også ved, at det typisk er dem, der vil bruge pengene. Det er dem, som i forvejen ikke har for meget i hverdagen, der vil benytte lejligheden til at forkæle sig selv og deres familie lidt.

Dette vil betyde, at de netop bruger de her penge, som kommer til dem, og som både kommer lokale og danske virksomheder til gavn. Socialdemokratiet er rigtig glad for, at et flertal kunne blive enige om det her, og vi glæder os selvfølgelig også til at se virkningen af det.

Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil bare spørge, om Socialdemokratiet mener, at den her måde er den bedste måde at stimulere økonomien og skabe arbejdspladser på, som vi har brug for, eller om der kunne have været andre værktøjer, som man kunne have brugt, f.eks. have lavet nogle skattelettelser og andre ting, som for de samme penge ville have givet et større såkaldt bang for the buck, altså større gevinst, end det, man får her.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at der kun er én model, der kan gøre det. Jeg tror, der er rigtig mange modeller. Man kan jo også se, at flertallet af de partier, der sad og forhandlede her den 5. juni, hvor jeg ikke selv sad med ved bordet, lavede forskellige pakker. Vi har lige været igennem en med feriepenge. Man har været igennem noget med nogle finansieringsfonde til nogle virksomheder. Jeg tror ikke, at der er én løsning, der kan ændre det hele og sørge for at sætte det hele i gang. Der er flere løsninger. Det her er én blandt mange.

Men jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at hvis mennesker, som normalt ikke har ret mange penge, får 1.000 kr., som for dem kan være mange penge, vil de gå ud at bruge dem, og det vil lokale butikker og andet sætte stor pris på. Man vil måske gå ned at tage noget at spise på en restaurant, som man normalt ikke har kunnet. Vi ved, at restauranterne har lidt meget i den her tid. Derfor mener jeg, at det her i hvert fald er et skridt på vejen, men jeg indrømmer da gerne, at der flere, og derfor har partierne jo lavet flere pakker.

Lars Boje Mathiesen.

Det var godt nok en lang smøre. Det er selvfølgelig sådan, at hvis du får nogle penge, du ikke havde regnet med, kan det godt være, at du bruger dem. Det bliver vi ikke uenige om.

Mit spørgsmål var ret konkret: Er det her den mest effektive måde at skabe arbejdspladser og vækst i samfundet på, eller kunne man have brugt de 1,9 mia. kr. på en bedre måde, så vi havde skabt flere arbejdspladser og mere vækst i samfundet? Det er jo et helt konkret spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg forsøgte at gøre det lidt længere, fordi jeg så håbede på, at hr. Lars Boje Mathiesen forstod det, men jeg skal prøve på at gøre det lidt kortere. Det her er en af mange måder, hvorpå vi kan sætte gang i økonomien.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Den tidligere ordførere har på udmærket vis redegjort for indholdet i lovforslaget, altså at vi med lovforslaget indfører en mulighed for, at ydelsesmodtagere kan modtage et engangstilskud på 1.000 kr., som forhåbentlig kan bidrag til det indenlandske forbrug og den danske økonomi. Det kommer mange til gode, herunder vores ældre.

Engangstilskuddet er jo et af de stimuliinitiativer, som er indeholdt i den brede aftale, vi indgik før sommerferien, om udfasning af hjælpepakker, stimuliinitiativer og eksportinitiativer, en aftale, der som sagt blev indgået den 15. juni i år. I forhandlingerne om aftalen kæmpede Venstre især for at sikre det meget udfordrede erhvervsliv og den danske eksport, som jo kan spås en dyster fremtid. Og aftalen indeholder heldigvis mange gode initiativer, som kan være med til at hjælpe vores virksomheder, selvstændige og den danske eksport. Så er der det omtalte engangstilskud på 1.000 kr., som også er en del af aftalen, og som på meget fin vis illustrerer, at politik nogle gange er kompromisets kunst.

Samlet set er vi glade for den aftale, der blev indgået den 15. juni, og den indeholdt som sagt både eksportpakken, sommerpakken og en styrkelse af den internationale turismemarkedsføring i 2020. På den baggrund vil Venstre støtte lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går derfor videre til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Der er blevet redegjort for det her lovforslag. Det er en stor gruppe af personer, der vil modtage tilskud på 1.000 kr. – til deres forsørgelse, som de kan gå ud at bruge. I tiden efter, at det blev forhandlet på plads, har der været talt en del om det, og i forbindelse med forhandlingerne var det her forslag en af de ting, der gjorde, at Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne, netop fordi der ville blive udbetalt til mange flygtninge og indvandrere også, og det kunne vi ikke være med til. Vi havde også foreslået, at vi skulle have noget ekstra hjælp til pensionister i form af et skattefrit tilskud resten af året, men det blev heller ikke imødekommet.

På baggrund af det, som var årsag til, at vi forlod forhandlingerne, altså netop at der blev udbetalt meget til flygtninge og indvandrere her, så kan Dansk Folkeparti ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til fru Samira Nawa, Det Radikale Venstre.

Tak, formand. For Det Radikale Venstre er der ikke nogen tvivl om, at vi her fra Christiansborgs side skal sætte ind for at styrke dansk økonomi, som jo har lidt et knæk som følge af nedlukningen i forbindelse med coronakrisen. De grupper i samfundet, som har allermindst, er traditionelt også dem, der bruger de penge, de måtte få mellem hænderne, og det forstår jeg sådan set godt, for nogle af vores ydelser er på et meget lavt niveau, bl.a. med indførelse af integrationsydelse og kontanthjælpsloft, og derfor bakker Det Radikale Venstre op om et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Det kan både sætte gang i forbruget og dermed økonomien, men også være en håndsrækning til nogle af vores udsatte grupper.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg vil bare lige spørge, om ordføreren kan redegøre for, om folk på overførsel har fået mere eller mindre til sig selv på grund af corona?

Ordføreren.

Undskyld, jeg fangede ikke spørgsmålet.

Jamen så skal jeg gentage det. Jeg spørger bare direkte, om folk på overførselsindkomst har fået flere eller færre penge på grund af denne coronavirus, der har været i samfundet.

Ordføreren.

Hvis spørgsmålet går på, om de 1.000 kr. er 1.000 kr. mere, i forhold til hvad man har haft, så er svaret: Ja, så har man fået mere.

Selv om der har været to spørgsmål, betragter jeg det første som en gentagelse, så værsgo, vi kan godt give det ½ minut.

Det er jo, fordi de offentlige ydelser ikke er blevet forandret grundet corona. Hvis du er på kontanthjælp, får du det samme udbetalt nu, som du fik udbetalt i marts måned. Så derfor er de 1.000 kr. reelt set bare 1.000 kr., man giver ekstra til folk, uden at de er blevet berørt af en krise. Der er spørgsmålet så bare: Er det den mest effektive måde at skabe forbrug i samfundet på? Og der er svaret nej. Der findes langt mere effektive måder, man kan skabe vækst og forbrug i samfundet på, end ved at bruge pengene på den måde. Så hvorfor er det, Radikale igen vælger en løsning, som ikke er den økonomisk bedste og mest forsvarlige?

Tak. Værsgo, ordføreren.

Jamen som jeg nævnte i min ordførertale, er det penge, som går til bl.a. en gruppe af mennesker, som vi jo ikke mener har nok i deres ydelsesniveau i forvejen. Derudover er det en gruppe af mennesker, som netop vil gøre brug af de penge, som de får mellem hænderne, og dermed stiger privatforbruget, og der bliver også sat gang i dansk økonomi. Det er to væsentlige argumenter for os.

Tak til fru Samira Nawa. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Det er et beskedent beløb, vi bevilger til mennesker, som i forvejen ikke har ret meget at rutte med. Men 1.000 kr. i hånden kan være med til at lukke nogle enkelte huller i den daglige økonomi og give en lille smule luft. Beløbet er jo ikke stort, men vi kan være sikre på, at de fleste af pengene går direkte ud til forbrug, og derved vil de være med til at trække efterspørgslen i gang, og her kan de næsten 2 mia. kr. jo godt mærkes.

I høringssvarene ser vi også opbakning fra alle, lige fra Akademikerne til Mødrehjælpen, men jeg må også sige, at jeg udmærket forstår Mødrehjælpen, når de bl.a. skriver: Mødrehjælpen støtter derfor uforbeholdent forslag om et engangstilskud. Blandt Mødrehjælpens målgrupper er der dog for mange et større behov, som det økonomiske engangstilskud på 1.000 kr. ikke kompenserer i tilstrækkeligt omfang. Særlig blandt enlige forsørgere, der har haft et eller flere børn hjemme under coronakrisen, er økonomien ekstra belastet på grund af udgifter til bl.a. mad, bleer og børneaktiviteter, så regeringen bør derfor også fremadrettet have skærpet fokus på, hvordan de økonomisk mest skrøbelige familier klarer sig, hvis nedlukningen af samfundet igen bliver aktuelt, ligesom regeringen bør være opmærksom på varigheden af det midlertidige børnetilskud samt dispensation for 225-timersreglen. De to sidstnævnte tiltag er afgørende for sårbare børnefamiliers økonomi.

SF deler fuldstændig Mødrehjælpens Ninna Thomsens bekymring.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til Victoria Velasquez, Enhedslisten.

Vi er glade for, at der med dette lovforslag er tænkt på de mennesker, der ikke har ret mange penge. De får nu 1.000 kr. skattefrit til forbrug, og disse penge skal ikke modregnes nogen steder. Det har været vigtigt for os, og derfor er vi glade for den del.

1.000 kr. er ikke noget stort beløb, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi gerne havde set, at beløbet var betydelig højere. For os skal det heller ikke ses som et hold kæft-bolsje i forhold til de fattigdomsskabende reformer, der har været tidligere. Tværtimod er det faktisk et vigtigt kursskifte i den økonomiske krisehåndtering, i forhold til hvis vi sammenligner med den måde, man håndterede den økonomiske krise på efter sidste finanskrise. Men der er ikke nogen tvivl om, at beløbet luner, og at modtagerne kan bruge hver eneste krone, og at en stor del af engangstilskuddene vil blive omsat til forbrug hos nogle af dem, som jo, i forhold til hvad vi ser med klimabelastning, har det laveste forbrug, og som vil kunne komme til at hjælpe den danske økonomi.

Enhedslisten kan selvfølgelig støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor er det nu hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Forslaget er en del af den økonomiske redningspakke, som vi indgik tilbage i juni måned sammen med et bredt flertal i Folketinget. Formålet med pakken var at sætte gang i vores hårdtprøvede økonomi og holde hånden under arbejdspladser. Det var der i den grad brug for, og grundlæggende var aftalen både god og nødvendig. Som en del af aftalen gives et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om, at den øgede overførselsindkomst ikke er en idé, som er groet i vores baghave. Tiltaget er en del af et samlet kompromis, som vi til gengæld fik sat et solidt konservativt aftryk på ved at få 3 ud af 5 ugers feriepenge udbetalt til danske lønmodtagere. Den samlede aftale blev langt bedre for dansk økonomi, end hvis vi ikke havde været med.

Det Konservative Folkeparti støtter regeringens lovforslag.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ingen korte bemærkninger. Og derfor er det nu hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Der er ved at ske et farligt skred i Folketinget omkring håndteringen af hele coronasituationen og dansk økonomi. Fra at lave politik, som skulle håndtere en krise, laver man nu politik på en krise. Det bedste eksempel er i dag, hvor den radikale ordfører sagde: Vi vil jo generelt gerne hæve ydelserne for nogle, så her så vi lige vores snit til at give dem nogle flere penge. Væk er forestillingen om, hvad der er det bedste for dansk økonomi, og hvad der er det bedste at gøre i den nuværende situation; man tænker partipolitik ind i det.

Det er et skred, og det gør også, at vi i Folketingssalen må forholde os til de ting, som kommer, på en anden måde. Man kan sige, at det måske er blevet dagligdag i Folketinget igen. Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at de samme partier, som ikke ville være med til at udbetale folks egne penge, altså de fastfrosne feriepenge, skattefrit, ikke har noget problem med at udbetale 1.000 kr. til folk på overførselsindkomst skattefrit. Igen gør man forskel på de mennesker, som er på arbejdsmarkedet og tjener deres egne penge, og de mennesker, som lever af andres; de skal have pengene skattefrit, mens dem, der arbejder, skal betale skat.

Jeg havde håbet og havde en forventning om, at Folketinget for at håndtere en krise ville bringe de redskaber i spil, som var de bedste til at håndtere en krise. Og når vi bruger 1,9 mia. kr. på det her, er det ikke den bedste måde at stimulere økonomien på; det er ikke den bedste måde at skabe arbejdspladser på. Der findes en lang række værktøjer, som ville give mere såkaldt bang for the buck. Derfor er det, som foregår inde på Christiansborg, ren og skær politik, hvor nogle partier gerne vil give flere penge til dem på overførselsindkomst, og sådan er det.

Det kan og vil vi ikke støtte i Nye Borgerlige, og derfor stemmer vi imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser ikke flere ordførere i salen, og derfor er det nu beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand, og mange tak til ordførerne for bemærkningerne. Med lovforslaget her får alle de borgere, som modtog en forsørgelsesydelse i april måned, et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. Engangstilskuddet vil blive udbetalt i oktober. Engangstilskuddet skriver sig ind i fortællingen om, hvordan Danmark har grebet krisen med covid-19 an. Da vi i marts lukkede samfundet ned i forsøget på at bekæmpe smitten, gik vi en usikker fremtid i møde. Ingen kunne vide, hvordan smittespredningen ville udvikle sig, og om sundhedsvæsenet kunne følge med. Men danskerne stod sammen, holdt afstand og fulgte myndighedernes anbefalinger. Og når vi sammenligner os med andre lande, er vi indtil videre sluppet nådigt igennem krisen.

Nu er vi godt i gang med at lukke samfundet op igen, og det gør vi også i fællesskab. Vi har alle del i æren for at smitten blev inddæmmet, og derfor bør alle også være med til at sætte gang i samfundsøkonomien igen. Og det er netop kernen i lovforslaget her: Alle skal have mulighed for at bidrage til at stimulere dansk økonomi, også dem, der ikke har så meget luft i økonomien. For der er erfaring for, at dem med de laveste indkomster har en større forbrugstilbøjelighed. Det betyder, at når vi giver et skattefrit engangstilskud til ydelsesmodtagere, er det med en forventning om, at størstedelen bliver omsat i privatforbrug, og det vil bidrage til at kickstarte dansk økonomi.

Jeg vil gerne takke for drøftelsen i dag og ser frem til den videre behandling i udvalget.

Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren, om ministeren kan bekræfte, at der var andre økonomiske tiltag, som man kunne bruge 1,9 mia. kr. på, og som ville have givet en større stigning i arbejdsudbuddet og et større forbrug derude i samfundet end det, man har valgt at gøre her.

Ministeren.

Altså, jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der hele vejen igennem siden marts måned i de mange forskellige faser af forhandlinger om både at stimulere dansk økonomi, holde hånden under beskæftigelsen osv. har været drøftet mange forskellige paletter af værktøjer. Og mange af de værktøjer er jo også blevet sat i brug i forbindelse med den her nævnte aftale, hvor engangstilskuddet blev aftalt, herunder f.eks. de meget store skatterabatter, der er blevet givet som en del af fradraget – det såkaldte FPU-fradrag, bare for at nævne et andet eksempel.

Så ja, der er da helt klart andre værktøjer. Når vi også synes, at det her er en god idé, er det jo, som jeg nævnte til sidst i min tale, fordi vi gerne vil have penge ud i markedsøkonomien og ud i forbrug så hurtigt som overhovedet muligt. Der ved vi, at folk med meget lave indkomster har en forbrugstilbøjelighed på ca. 70 pct., og det synes vi vil være et godt redskab – blandt mange andre – til at understøtte dansk økonomi i den her situation.

Lars Boje Mathiesen.

Det anerkender jeg til fulde. Jeg spurgte bare, om man kunne bekræfte, at der var værktøjer, som var mere effektive end det, man har valgt at bruge her.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at der er andre værktøjer – både værktøjer, der ikke er blevet besluttet eller aftalt at tage i brug, men også andre værktøjer, der er blevet aftalt at tage i brug. Selvfølgelig er der det. Det her er jo en grundlæggende afvejning, i forhold til hvordan vi gerne vil genoprette økonomien, og hvilke dele af økonomien der hurtigst muligt har brug for stimulans, og det er jo de dele af økonomien, der måske også har været hårdest ramt af restriktioner og nedlukning. Og det er der, hvor vi har brug for, at forbrugerne hurtigst muligt kommer i gang med at bruge nogle penge.

Tak til beskæftigelsesministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes mandag den 17. august 2020, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der vil fremgå af Folketingets hjemmeside, og jeg skal i øvrigt henvise til ugeplanen, som også vil fremgå af Folketingets hjemmeside.