Tak, hr.
formand.
Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti takke for om ikke andet så lejligheden til, at vi kan få lov til at drøfte situationen og vilkårene for iværksætteri i Danmark og ikke mindst situationen omkring iværksætteri, når det hedder ivs-selskaber, hvor folk ikke har lyst til at tage penge op af lommen, i hvert fald ikke af deres egen lomme, men hvor de gerne vil kalde sig iværksættere og direktører for 1 kr.
Fra starten har vi jo været betænkelige ved, om det her overhovedet var den rette måde at tilskynde folk til at begive sig ud i iværksætteri i Danmark på.
Jeg synes egentlig, at hvis vi kigger på den udvikling, der har været siden 2014, så er der faktisk ikke ret meget, der indikerer, at ivs-selskaberne medvirker til ret meget godt.
Det er da rigtigt, at nogle af dem også udvikler sig til at blive anpartsselskaber, og nogle af dem får også direkte almindelig omsætning, og de får også eksport af både varer og tjenesteydelser osv., men der er det altså vores opfattelse, at det ville de så sandelig også have fået, hvis de havde valgt at starte deres virksomhed som et anpartsselskab for 50.000 kr.
i værdier eller garantier, eller hvad det nu er, man lægger som indskud i en virksomhed.
Der er så mange fordele ved at vælge et anpartsselskab.
Man får en højere troværdighed, også når man skal have varer og tjenesteydelser leveret til egen virksomhed, end hvis man er et ivs, hvor man jo kan se, at folk har investeret mindre end det, det koster at købe et stykke tyggegummi, i at kalde sig direktør i eget selskab.
Det mener vi i Dansk Folkeparti er en særdeles uheldig glidebane, som vi har været vidne til, og vi mener også, at tallene taler deres tydelige sprog.
Hvis man kigger på status for ivs-selskaber pr.
16.
december 2018, er der i alt stiftet 53.981 selskaber.
Ud af dem er der så 4.755 virksomheder, der er under tvangsopløsning, og der er 2.570 selskaber, som er under konkurs, og der er 4.439 selskaber, som allerede er opløst af Erhvervsstyrelsen, og der er 2.186 selskaber, som er gået konkurs.
Alt i alt kan vi se på tallene, hvis man kigger tilbage til september 2017, at SKAT estimerede tabet på told og moms og afgiftspligtige ydelser til at have rundet 500 mio.
kr.
Vi i Dansk Folkeparti stillede så yderligere spørgsmål om sagen og fik i marts en ny opgørelse, hvor tallet så var vokset til 900 mio.
kr.
Det var så i marts 2018.
Nu skriver vi så snart januar 2019, og ja, hvad er beløbet så vokset til?
De nye tal har vi jo så ikke, men vi ved, at der alene inden for de sidste 34 dage er kommet yderligere 2.500 selskaber under tvangsopløsning.
Det betyder altså, at det er 80 selskaber i døgnet, som suser direkte over til Erhvervsstyrelsen og beder om, at der nu skal ske en form for likvidation eller tvangsopløsning af selskabet.
Tallene viser også, at det kun er nogle og tredive procent af de her selskaber, som lukker i det, der hedder mindelighed, god ro og orden, hvor man leverer de ønskede tal og statistikker og årsregnskaber osv.
til Erhvervsstyrelsen.
I forhold til de andre 70 pct.
er det så som så med tilgangen af troværdige data, og der foregår det på en helt anden måde, når man skal tvangsopløse de her selskaber.
Alt i alt mener Dansk Folkeparti ikke, at det er den rigtige måde at diskutere præmisserne for, hvordan det er at være iværksætter i Danmark, på.
Vi vil gerne til enhver tid forsvare, at man skal kunne være iværksætter i Danmark, men vi vil også have, at det skal være på et troværdigt grundlag.
Vi vil hellere i Dansk Folkeparti måle iværksætteri på kvalitet frem for kvantitet, og det er altså et skisma i forhold til det, som de andre politiske partier her i Folketinget lægger helt åbenlyst frem, hvor man hellere vil pynte sig med, at iværksætteri blomstrer, og at der kommer flere og flere selvstændige erhvervsdrivende i Danmark.
Men man er altså ikke selvstændig erhvervsdrivende, fordi man bruger 500 kr.
på at etablere 500 taxavognmandsselskaber.
Så er man altså ikke i vores optik iværksætter.
Så er man bureaukrat, og så er man selskabsfifler.
Og det er ikke noget, som burde have grobund her på vores del af jordkloden.
Vi mener sådan set, at det ligger lige til højrebenet at få ivs-selskaberne stoppet og få stoppet den eskalerende udgift, som det er i tab af moms og afgifter over for statskassen.
Vi kan jo også se, at mange af de selskaber, som så er der, er der for en kortere periode, og i den periode, hvor de så er der og drifter et eller andet, som man kalder en virksomhed, udfordrer de så dem, der driver lovlydige virksomheder i Danmark.
Dem, der kører virksomhederne på sund, lige konkurrence, bliver så sorteper i forhold til de her mange tusinde danske selskaber, som så bevidst, forsætligt og culpøst render rundt og fifler for at få dagen til at gå.
Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er brandærgerligt, at regeringen har sat sig på hænderne og sagt:
Vi vil egentlig gerne have lukket for ivs-selskaberne; vi ved egentlig godt, at det har kostet over 1 mia.
kr.
indtil videre, det ved vi egentlig godt, men vi skal lige have gjort det 10.000 kr.
billigere at etablere et anpartsselskab i Danmark.
Jeg synes, at det er utidigt købmandskab.
Jeg synes, at det er en forkert måde at gøre det på.
Jeg mener, at man skal acceptere sagens tilstand, og jeg synes, at man skal basere sin beslutning på tal og fakta og den konsekvens, som det har haft for de mange tusinde danske virksomhedsejere, iværksættere, som ikke har etableret deres selskaber med henblik på at omgå de danske told- og skatteregler, og det er altså desværre det, der foregår i dag.
Man kan gøre det for 1 kr., og i gamle dage var der en sang, hvor sidste linje hed noget med:
Kan du få for en krone.
Den kunne man også synge, hvis man ville det.
Det vil jeg så lade være med, for I skal også have en god dag alle sammen.
Men det ændrer jo ikke på, at vi i den her uge har haft en diskussion her i Folketinget, også ude på gangene, omkring den her eftergivelse af over 5 mia.
kr., som danskere har fået eftergivet i skyldige restancer, og der interviewede man bl.a.
skatteministeren, som blev konfronteret med, jeg tror, det var fru Stine Bosse, som havde en skyld på et hundrede nogle og halvfems kroner, og så siger skatteministeren, at det er meget billigere for os ikke at kradse pengene ind, fordi så skal vi til at lave noget med nogle konti, der skal stiftes osv., og det er en masse administrativt bøvl for at få de 196 kr., så det kan ikke betale sig.
Hvorfor kan det så betale sig at etablere i tusindvis af selskaber for 1 kr.?
Der er et eller andet, der ikke passer, for de penge skal jo også bogføres et eller andet sted.
Jeg vil næsten sige, at hvis det endelig skulle være og det skulle give mening, skulle vi da sige, at det var gratis, for så fik vi fjernet den administrative byrde – men 1 kr.!
Jeg har selv været iværksætter i mange år, og jeg har kørt mit selskab i mit eget cpr-nummer.
Det koster 0 kr.
at drive selskab i eget navn, for man hæfter med sine egne værdier, og jeg mener faktisk, at de gode iværksættere er dem, der godt tør bruge 40.000 eller 50.000 kr.
og lægge fingeren og hånden eller for den sags skyld begge hænder på kogepladen og sige:
Nu vil jeg altså være iværksætter.
Det andet, vi oplever her, er barokt, altså at vi siden 2014 har set forskellige erhvervsministre tage rundt og prale med, at iværksætteriet blomstrer i Danmark, og at vi så kan se, at af den type selskaber, der kommer, er hver fjerde af dem allerede likvideret eller gået konkurs – hver fjerde, det er 25 pct.
Så ligger der en sagspukkel ovre hos Erhvervsstyrelsen, som ikke rigtig ved, hvad de skal gøre ved den, for de har en masse andre sager, som de også skal håndtere.
Og så har vi i øvrigt nogle tal helt tilbage fra marts, det er 8-9 måneder siden, hvor vi rundede 900 mio.
kr.
i tab på moms og punktafgifter og skatter, lovpligtige udgifter for de her virksomheder.
Oven i det ligger så alle de lønkroner, vi skal investere i medarbejdere i Erhvervsstyrelsen.
Derfor er vi selvfølgelig meget skuffede over, at der ikke er flertal for at give de lovlydige iværksættere i Danmark den her julegave, som det ville være at få skilt fårene fra bukkene.
Det var det, man ville kunne have gjort, hvis man havde støttet det her forslag.
De rigtige iværksættere skal nok finde 40.000 kr., hvis det er det, de har lyst til.
Så vil jeg egentlig slutte med at sige noget rigtig, rigtig positivt, for nu har I alle sammen fået en skideballe, nemlig at SF støtter Dansk Folkeparti.
Så kan I tage den.
Der vil jeg lige for en god ordens skyld læse en tekst op fra SF:
SF støtter Dansk Folkepartis forslag, men ønsker også at diskutere, hvordan det fortsat kan være nemt at starte virksomhed i Danmark, men uden de store problemer og den store svindel, vi har set med ivs-selskaberne.
Det var kommentarerne fra Dansk Folkeparti.