Tv fra Folketinget

Møde i salen
18-12-2018 kl. 12:00

Møde i salen

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.


2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26


Du kan se alle vilkår her


3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.


4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

i
i
00:26:13

Møde i salen

1) Fremme af F 27: Om dansk madkultur. 

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om dansk madkultur.

Af Claus Kvist Hansen (DF) og Martin Henriksen (DF).

(Anmeldelse 13.12.2018).

Sammen med dette punkt foretages:

2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 28:

Forespørgsel til sundhedsministeren om ME-træthedssyndrom.

Af Liselott Blixt (DF) m.fl.

(Anmeldelse 13.12.2018).

3) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 29:

Forespørgsel til undervisningsministeren om styring af folkeskolen.

Af Carolina Magdalene Maier (ALT) og Pernille Schnoor (ALT).

(Anmeldelse 14.12.2018).

4) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 30:

Forespørgsel til undervisningsministeren, sundhedsministeren og børne- og socialministeren om mistrivsel blandt børn og unge.

Af Pernille Rosenkrantz-Theil (S) m.fl.

(Anmeldelse 14.12.2018).

Afspiller

5) Spørgsmål om meddelelse af orlov til og indkaldelse af stedfortræder for 

6) Indstilling fra Udvalget til Valgs Prøvelse 

Godkendelse af stedfortræder som midlertidigt medlem af Folketinget for Stine Brix (EL).

Afspiller

7) Fortsættelse [afstemning] af F 1: Om resultater på udlændingeområdet og nye mål. 

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om resultater på udlændingeområdet og nye mål.

Af Martin Henriksen (DF) og Marie Krarup (DF).

(Anmeldelse 03.10.2018. Fremme 09.10.2018. Forhandling 13.12.2018. Forslag til vedtagelse nr. V 44 af Martin Henriksen (DF), Mads Fuglede (V), Joachim B. Olsen (LA) og Naser Khader (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 45 af Mattias Tesfaye (S). Forslag til vedtagelse nr. V 46 af Søren Søndergaard (EL)).

Afspiller

8) Fortsættelse [afstemning] af F 3: Om at forhindre udenlandske pengeoverførsler til byggeri af moskeer. 

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om at forhindre udenlandske pengeoverførsler til byggeri af moskeer.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Anmeldelse 03.10.2018. Fremme 09.10.2018. Forhandling 13.12.2018. Forslag til vedtagelse nr. V 47 af Martin Henriksen (DF), Karen J. Klint (S), Mads Fuglede (V), Joachim B. Olsen (LA) og Naser Khader (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 48 af Søren Søndergaard (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Andreas Steenberg (RV)).

Afspiller

9) Fortsættelse [afstemning] af F 10: Om at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde. 

Forespørgsel til ældreministeren om at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde.

Af Jeppe Jakobsen (DF) m.fl.

(Anmeldelse 09.10.2018. Fremme 11.10.2018. Forhandling 14.12.2018. Forslag til vedtagelse nr. V 51 af Jeppe Jakobsen (DF), Jane Heitmann (V), May-Britt Kattrup (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 52 af Astrid Krag (S), Stine Brix (EL), Pernille Schnoor (ALT), Lotte Rod (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF)).

Afspiller

10) Fortsættelse [afstemning] af F 16: Om arbejdsmiljøindsatsen. 

Forespørgsel til beskæftigelsesministeren om arbejdsmiljøindsatsen.

Af Christian Juhl (EL) og Karsten Hønge (SF).

(Anmeldelse 01.11.2018. Fremme 06.11.2018. Forhandling 13.12.2018. Forslag til vedtagelse nr. V 49 af Christian Juhl (EL), Ulla Sandbæk (ALT) og Karsten Hønge (SF). Forslag til vedtagelse nr. V 50 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Bent Bøgsted (DF), Hans Andersen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Helveg Petersen (RV) og Erik Lund (KF)).

Afspiller

11) 3. behandling af L 51 A: Om strategisk planlægning for landsbyer og andre ændringer i lov om planlægning og lov om maritim fysi 

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. (Planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(2. behandling 13.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1 af 14.12.2018 til 3. behandlingen af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)).

Afspiller

12) 3. behandling af L 51 B: Om strategisk planlægning for landsbyer. 

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Strategisk planlægning for landsbyer).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(2. behandling 13.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

13) 3. behandling af L 79: Om firmapensionskasser. 

Forslag til lov om firmapensionskasser.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 24.10.2018. 1. behandling 06.11.2018. Betænkning 06.12.2018. 2. behandling 13.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

14) 3. behandling af L 27: Om mere robuste skatteregler for truster som opfølgning på Skattelovrådets rapport. 

Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven. (Mere robuste skatteregler for truster som opfølgning på Skattelovrådets rapport).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 20.11.2018. Betænkning 06.12.2018. 2. behandling 13.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

15) 3. behandling af L 86: Om nedsættelse af elvarmeafgiften og elafgiften og fremrykning af reduktion af den grønne check. 

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. (Nedsættelse af elvarmeafgiften og den almindelige elafgift og fremrykning af reduktion af den grønne check).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 01.11.2018. 1. behandling 20.11.2018. Betænkning 06.12.2018. 2. behandling 13.12.2018).

Afspiller

16) 3. behandling af L 100: Om justering af spilaftalen. 

Forslag til lov om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil. (Justering af spilaftale).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 20.11.2018. Betænkning 06.12.2018. 2. behandling 13.12.2018).

Afspiller

17) 3. behandling af L 101: Om en investorfradragslov. 

Forslag til investorfradragslov.

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 20.11.2018. Betænkning 06.12.2018. Ændringsforslag nr. 1 og 2 af 07.12.2018 uden for betænkningen af Jesper Petersen (S). 2. behandling 13.12.2018).

Afspiller

18) 3. behandling af L 19: Om anbringelse af forvaltningsdømte efter kriminallov for Grønland m.v. 

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland. (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 01.11.2018. Betænkning 05.12.2018. 2. behandling 11.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

19) 3. behandling af L 20: Om freds- og ærekrænkelser m.v. 

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven. (Freds- og ærekrænkelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 01.11.2018. Betænkning 06.12.2018. 2. behandling 11.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 13.12.2018).

Afspiller

20) 3. behandling af L 84: Om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. 

Forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 26.10.2018. 1. behandling 06.11.2018. Betænkning 06.12.2018. 2. behandling 11.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Afspiller

21) 3. behandling af L 85: Om udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede 

Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om socialtilsyn og lov om røgfri miljøer. (Udvidet anvendelse af unge- og forældrepålæg, ensretning af indsatsen for anbragte kriminalitetstruede unge og styrkelse af sikkerheden på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 26.10.2018. 1. behandling 06.11.2018. Betænkning 06.12.2018. 2. behandling 11.12.2018. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Ændringsforslag nr. 1-4 af 17.12.2018 til 3. behandlingen af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)).

Afspiller

22) 2. (sidste) behandling af B 51: Folketingets Ombudsmands beretning for året 2017. 

Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets Ombudsmands beretning for året 2017.

(Forslag som fremsat (i betænkning) 22.11.2018. Anmeldelse (i salen) 27.11.2018. 1. behandling 11.12.2018).

Afspiller

23) 2. behandling af L 75: Om gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder. 

Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder. (Gennemførelse af initiativer mod fodbolduroligheder).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 24.10.2018. 1. behandling 06.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

24) 2. behandling af L 107: Om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer. 

Forslag til lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer. (PNR-loven).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 15.11.2018. 1. behandling 27.11.2018. Betænkning 13.12.2018. Ændringsforslag nr. 19 af 17.12.2018 uden for betænkningen af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)).

Afspiller

25) 2. behandling af L 113: Om valgret til personer under værgemål m.v. 

Forslag til lov om ændring af værgemålsloven, lov om valg til Folketinget, lov om tinglysning og lov om Det Centrale Personregister. (Valgret til personer under værgemål og forvaltning af tortgodtgørelse tilkendt personer under værgemål).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 20.11.2018. 1. behandling 04.12.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

26) 2. behandling af L 28: Om implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige 

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 22.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

27) 2. behandling af L 102: Om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien. 

Forslag til lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven og skatteindberetningsloven. (Bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 22.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

28) 2. behandling af L 103: Om en afgiftssaneringspakke m.v. 

Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer. (Afgiftssaneringspakke m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 20.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

29) 2. behandling af L 115: Om videreførelse af ejendomsvurderingerne m.v. 

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love. (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 20.11.2018. 1. behandling 04.12.2018. Betænkning 13.12.2018. Ændringsforslag nr. 13-32 af 17.12.2018 uden for betænkningen af skatteministeren (Karsten Lauritzen)).

Afspiller

30) 2. behandling af L 120: Om udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer 

Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Udskydelse af indfasning af registreringsafgift m.v. og ændring af bundfradrag for eldrevne køretøjer m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 07.12.2018. 1. behandling 11.12.2018. Betænkning 14.12.2018).

Afspiller

31) 2. behandling af L 97: Om ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning og lov om planlægning. (Ophævelse af adgangen til at pålægge ny tilslutningspligt, indregning af overskud for varmepumper m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 05.12.2018. Betænkning 14.12.2018).

Afspiller

32) 2. behandling af L 119: Om ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder. 

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse. (Ophævelse af affaldsadministrationsgebyret for virksomheder).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 05.12.2018. 1. behandling 07.12.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

33) 2. behandling af L 98: Om kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt. 

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. (Kontrol og sanktion vedrørende bopælspligt).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 28.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

34) 2. behandling af L 72: Om styrket og mere fleksibel voksenuddannelse m.v. og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m. 

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love. (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 11.10.2018. 1. behandling 23.10.2018. Betænkning 11.12.2018).

Afspiller

35) 2. behandling af L 104: Om modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbi 

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, merbidragsfritagelse m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 15.11.2018. 1. behandling 21.11.2018. Betænkning 11.12.2018).

Afspiller

36) 2. behandling af L 105: Om frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet m.v. 

Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler. (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 15.11.2018. 1. behandling 21.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

37) 2. behandling af L 14: Om ghettorepræsentanter efter lov om kommunernes styrelse. 

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse. (Ghettorepræsentanter).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 26.10.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

38) 2. behandling af L 15: Om ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet og forbud mod ens listebetegnelse m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om kommunale og regionale valg, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, partiregnskabsloven og lov om kommunernes styrelse. (Ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet, forbud mod ens listebetegnelser, valgret til Europa-Parlamentsvalg til udlandsdanskere under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, sikring af udøvelsen af herboende EU-statsborgeres valgret og valgbarhed fra bopælstidspunktet, lovfæstelse af en særlig vederlagsordning for stedfortrædere i kommunalbestyrelsen og regionsrådet m.v.).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 26.10.2018. Betænkning 06.12.2018).

Afspiller

39) 2. behandling af L 90: Om lov om Familieretshuset. 

Forslag til lov om Familieretshuset.

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 07.11.2018. 1. behandling 15.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Sammen med dette punkt foretages:

40) 2. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love. (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven).

Af børne- og socialministeren (Mai Mercado).

(Fremsættelse 07.11.2018. 1. behandling 15.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

41) 2. behandling af L 93: Om forhøjelse af godtgørelser i sager om seksuel chikane m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (Styrket fokus på omgangstonen på arbejdspladsen i sager om seksuel chikane og forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 13.11.2018. 1. behandling 16.11.2018. Betænkning 12.12.2018).

Afspiller

42) 2. behandling af L 13: Om opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven. (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 03.10.2018. 1. behandling 23.10.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

43) 2. behandling af L 80: Om henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier m.v. 

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation og fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 25.10.2018. 1. behandling 02.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

44) 2. behandling af L 81: Om indfødsrets meddelelse. 

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 25.10.2018. Omtrykt. 1. behandling 02.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

45) 2. behandling af L 66: Om ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne. 

Forslag til lov om ændring af lov om regionernes finansiering. (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 04.10.2018. 1. behandling 09.11.2018. Betænkning 04.12.2018).

Afspiller

46) 2. behandling af L 110: Om ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation og transplantationsrelateret forskning p 

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. (Ændring af aldersgrænsen for stillingtagen til organdonation og transplantationsrelateret forskning på hjernedøde samt obduktion af personer, der dør pludseligt og uventet).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 15.11.2018. 1. behandling 23.11.2018. Betænkning 11.12.2018).

Afspiller

47) 2. behandling af L 99: Om implementering af EU's regnskabsdirektiv og styrket kontrol i forbindelse med eksport af cyberovervågn 

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. (Tilpasninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til revisorers efteruddannelse og styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af cyberovervågningsudstyr).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 14.11.2018. 1. behandling 20.11.2018. Betænkning 13.12.2018).

Afspiller

48) 1. behandling af L 125: Om ændring af udbudsloven. 

Forslag til lov om ændring af udbudsloven.

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 12.12.2018).

Afspiller

49) 1. behandling af B 24: Om afskaffelse af iværksætterselskaber (ivs’er). 

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af iværksætterselskaber (ivs’er).

Af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.11.2018).

Afspiller

50) 1. behandling af L 122: Om registreringsordning for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner. 

Forslag til lov om ændring af lov om våben og eksplosivstoffer. (Indførelse af registreringsordning for sikkerhedsveste og afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 12.12.2018).

Afspiller

51) 1. behandling af L 123: Om seksualforbrydelser efter kriminallov for Grønland m.v. 

Forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland. (Seksualforbrydelser m.v.).

Af justitsministeren (Søren Pape Poulsen).

(Fremsættelse 12.12.2018).

Afspiller

Mødet er åbnet.

Vi skal lige sidde ned og være rolige.

Hvis ingen gør indsigelse mod fremme af disse forespørgsler, betragter jeg Tingets samtykke som givet.

Det er givet.

Stine Brix (EL) har søgt om orlov fra den 22. december 2018, jf. forretningsordenens § 41, stk. 4.

Hvis ingen gør indsigelse, vil jeg betragte det som vedtaget, at der meddeles orlov som ansøgt, og at stedfortræderen indkaldes som midlertidigt medlem.

Det er vedtaget.

Som I sikkert har bemærket, sker skift i skærmbillederne på de to store skærme bag mig ikke helt synkront. Jeg kan berolige med, at det ikke har indflydelse på jeres afstemningspaneler eller på registreringen af jeres stemmer i afstemningssystemet. Fejlen vil blive udbedret i de kommende mødefri perioder.

Afstemningerne i indeværende uge vil blive gennemført på en sådan måde, at alle vil have mulighed for at se afstemningsbilledet, inden jeg afslutter afstemningen, uanset om man sidder til højre eller venstre i salen.

Fra Udvalget til Valgs Prøvelse har jeg modtaget indstilling om, at 1. stedfortræder for Enhedslisten i Nordjyllands Storkreds, Peder Hvelplund, godkendes som midlertidigt medlem af Folketinget fra og med den 22. december 2018 i anledning af Stine Brix’ orlov.

Er der nogen, der ønsker ordet?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om udvalgets indstilling.

Afstemningen er slut.

For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF) imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Udvalgets indstilling er vedtaget enstemmigt.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 44 af Martin Henriksen (DF), Mads Fuglede (V), Joachim B. Olsen (LA) og Naser Khader (KF) som omtrykt.

Afstemningen er slut.

For stemte 55 (DF, V, LA og KF), imod stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 44 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 45 af Mattias Tesfaye (S) og forslag til vedtagelse nr. V 46 af Søren Søndergaard (EL) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 47 af Martin Henriksen (DF), Karen J. Klint (S), Mads Fuglede (V), Joachim B. Olsen (LA) og Naser Khader (KF).

Afstemningen er slut.

For stemte 87 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 14 (EL og ALT), hverken for eller imod stemte 4 (SF).

Forslag til vedtagelse nr. V 47 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 48 af Søren Søndergaard (EL), Carolina Magdalene Maier (ALT) og Andreas Steenberg (RV) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er afsluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 51 af Jeppe Jakobsen (DF), Jane Heitmann (V), May-Britt Kattrup (LA) og Brigitte Klintskov Jerkel (KF).

Afstemningen er slut.

For stemte 55 (DF, V, LA og KF), imod stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nummer V 51 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 52 af Astrid Krag (S), Stine Brix (EL), Pernille Schnoor (ALT), Lotte Rod (RV) og Kirsten Normann Andersen (SF) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 50 af Lennart Damsbo-Andersen (S), Bent Bøgsted (DF), Hans Andersen (V), Christina Egelund (LA), Rasmus Helveg Petersen (RV), og Erik Lund (KF).

Afstemningen er slut.

For stemte 87 (S, DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 18 (EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 50 er vedtaget.

Herefter forslag til vedtagelse nr. V 49 af Christian Juhl (EL), Ulla Sandbæk (ALT) og Karsten Hønge (SF) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1 af erhvervsministeren som vedtaget.

Ændringsforslaget er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 91 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), imod stemte 14 (EL og ALT ), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Værsgo, hr. René Gade, Alternativet.

Tak for det. Efter en god anden behandling og rigtig god sparring med Socialdemokratiets hr. Thomas Jensen vil vi gerne ændre vores indstilling i betænkningen, og det vil Enhedslisten også gerne, så vi er også for det her forslag.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 106 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 60 (DF, V, LA, RV og KF), imod stemte 45 (S, EL, ALT og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Ministeren, værsgo.

Meget kort vil jeg først og fremmest lige benytte lejligheden til at takke ordførerne for den meget gode og grundige behandling af lovforslaget. Når jeg har valgt at tage ordet i dag under tredje behandling, skyldes det to ting. For det første er det en milepæl i forholdet mellem Grønland og Danmark, når vi om lidt skal stemme om at gøre op med en mere end 60 år lang praksis for at sende grønlandske forvaringsdømte fra Grønland til Danmark, langt fra deres familie og netværk. Det synes jeg tjener os alle sammen i denne sal til ære.

For det andet har det under udvalgsbehandlingen været drøftet, hvilke vilkår vi skal tilbyde de grønlandske forvaringsdømte, som ikke vælger at benytte tilbuddet om at blive overført fra Danmark til Grønland. De får i dag en række særlige tilbud, som blev indført på baggrund af en anbefaling fra den grønlandske retsvæsenskommission i 1994. Retsvæsenskommissionen anbefalede, at der skulle gennemføres forbedringer af forholdene for de forvaringsdømte grønlændere i Herstedvester Fængsel, indtil nedsendelsen til Danmark kunne ophøre. Der har både fra Grønlands side og fra et politisk flertal i Folketingets side været udtrykt et stærkt ønske om, at de særlige tilbud, der ikke afskaffes ved flerårsaftalen for Kriminalforsorgens økonomi, opretholdes.

Det har jeg lyttet til, og jeg er enig i, at disse særlige tilbud skal opretholdes. Det skylder vi Grønland, og det skylder vi de forvaringsdømte, som oprindelig ikke selv har valgt, at de skulle afsone i Danmark. Og derfor vil de særlige tilbud til grønlandske forvaringsdømte, der ikke er afskaffet med flerårsaftalen for Kriminalforsorgens økonomi, ikke blive afskaffet.

Tak. Der er lige en kort bemærkning fra fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak. Det bliver også en kort kommentar herfra, men jeg vil bare gerne sige tak til justitsministeren og til regeringen for at lytte til et flertal af Folketingets partier, i forhold til at vi kan sikre grønlandsk kost. Det er sådan helt tilfældigt, at jeg skal ud og besøge de grønlandske indsatte i Herstedvester senere i dag, og det er jo en glædelig nyhed at kunne give videre til dem. Så tusind tak for den velvillighed.

Tak. Jeg er glad for, at vi kan samles om det.

Tak for det. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF og IA), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Hr. Peter Kofod, værsgo.

Tak for det. I forbindelse med andenbehandlingen af det her lovforslag tog jeg ordet, fordi vi var blevet opmærksomme på, at lovforslaget havde en indsnævring af politiets mulighed for at kunne bruge gps-sporing, særlig når man starter sager op, og det syntes vi var uhensigtsmæssigt. Derfor fik vi det tilbage i Retsudvalget for at udbore, om vi på en eller anden måde kunne få lagt en undtagelse ind, særlig når det kommer til politiets mulighed for at foretage gps-sporing.

For os handler det sådan set ikke om at give politiet nye muligheder. For os handler det egentlig om, at politiet skal bevare de muligheder, man har i dag, særlig for at komme de her omrejsende indbrudsbander til livs. Derfor har vi stillet et ændringsforslag, som regeringen har hjulpet med at lave for os. Men jeg kan forstå, at der desværre ikke er den store interesse for at vedtage det. Det synes jeg faktisk er utrolig ærgerligt, dels fordi man tager et godt redskab ud af politiets hænder, dels fordi det jo også er træls, set i forhold til at lovforslaget faktisk er rigtig godt på mange måder. Det er et godt lovforslag, når det kommer til freds- og æreskrænkelser. Det er et godt lovforslag, når det kommer til, at man selvfølgelig ikke skal tillade jaloux ægtemænd eller stalkere eller alle mulige andre at bruge gps-monteret udstyr til at kunne spore folk. Men det er grundlæggende en god ting, at politiet har den mulighed, som man har i dag.

Derfor har vi jo lidt været inde i en afvejning af, at vi har vores ændringsforslag, som vi synes er fornuftigt, og det håber vi selvfølgelig bliver vedtaget, men hvad skulle der så i givet fald ske, hvis ændringsforslaget falder? Og der har vi så besluttet, at hvis ændringsforslaget falder, vil vi stadig væk stemme for lovforslaget, fordi der er så tilstrækkelig mange gode ting i det, at det vil vi ikke stå i vejen for. Men det er selvfølgelig, synes jeg, en rigtig kedelig dag, hvis et flertal i Folketinget beslutter sig for, at nogle af de muligheder, som politiet har i dag for at komme efter de her omrejsende bander, er noget, som Folketinget ikke vil acceptere at de har i fremtiden. Det synes jeg er utrolig ærgerligt. Tak.

Tak. Så er der en kommentar fra fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Jeg vil bare lige høre ordføreren, om det ikke er korrekt, at politiet fortsat har mulighed for at bruge gps, men at forskellen bare er, at de skal forbi en dommer, der skal bevidne, at de har hjemmel til at bruge den her gps – altså så de i fremtiden også vil have mulighed for at bruge gps-sporing.

Det er fuldstændig korrekt, at hvis man får det forbi en dommer og får det godkendt, kan man bruge gps-udstyr. I dag skal man ikke det. Så vi betragter det, som om man lægger et ekstra led ind. Og sagen er jo, at i mange af de efterforskninger, hvor man bruger det her i dag, vil det jo være på et relativt løst mistankegrundlag, at man starter op. Og det kan man selvfølgelig have et ønske om at man gerne vil begrænse, men det har vi ikke i Dansk Folkeparti.

Tak. Det var det.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Deres stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF).

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (DF), imod stemte 82 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslag nr. 1 er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Forhandlingerne drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 96 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 81 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1-4 af justitsministeren som vedtaget.

De er vedtaget.

Forhandlingerne drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Afstemningen er slut.

For stemte 82 (S, DF, V, LA og KF), imod stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er enstemmigt vedtaget og vil nu blive sendt til Folketingets ombudsmand.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal, Dansk Folkeparti, og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 24 (DF og 1 (LA)(ved en fejl)), imod stemte 81 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Radikale Venstre og Alternativet)?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 19 uden for betænkningen af justitsministeren som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF, KF og IA), om ændringsforslag nr. 5-15, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV og ALT), om ændringsforslag nr. 16, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, SF, KF og IA), eller om ændringsforslag nr. 17 og 18, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV og ALT)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?

Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.

Der stemmes derefter om det under A nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), momsloven og forskellige andre love. (Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-20, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 21 af et mindretal (S og DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg), eller om ændringsforslag nr. 22, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes herefter om det under B nævnte lovforslag [Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven. (Implementering af CFC-reglerne i direktivet om skatteundgåelse)]:

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 23, tiltrådt af udvalget, eller om ændringsforslag nr. 24 og 25, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Enhedslisten)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at det under A nævnte lovforslag går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at det under B nævnte lovforslag henvises til fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA, RV og KF)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-13, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 14 og 15, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og SF), eller om ændringsforslag nr. 16-23, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Skatteministeren har oplyst, at han ønsker at tage ændringsforslag nr. 6 i betænkningen tilbage.

Er der nogen, der ønsker at optage dette ændringsforslag?

Da det ikke er tilfældet, er ændringsforslaget bortfaldet.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 13-15 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og SF), om ændringsforslag nr. 16 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 2-5, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 17-21 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 7, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 22-28 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 8 og 9, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 29 og 30 uden for betænkningen af skatteministeren, om ændringsforslag nr. 10, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL), om ændringsforslag nr. 31 og 32 uden for betænkningen af skatteministeren eller om ændringsforslag nr. 11 og 12, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2-4, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (S, EL, ALT, SF og RV).

Afstemningen er slut.

For stemte 51 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 54 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 1 og 6, stillet og tiltrådt af det samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte videre til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Værsgo, energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand. Jeg kan se af betænkningen til det her lovforslag, at Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet og SF ikke vil stemme for lovforslaget i dets nuværende form. Det må jeg sige undrer mig. Vi har for et halvt år siden lavet en energiaftale, hvoraf det fremgår med al tydelighed, at parterne er enige om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra den 1. januar 2019.

Jeg har brug for i dag at få en klar melding om, hvorvidt de her partier fortsat bakker op bag den energiaftale, som vi jo – samtlige Folketingets partier – vedtog her i Folketinget. Når man laver sådan en aftale, er der selvfølgelig nogle ting, man er glad for, og nogle ting, man er mindre glad for. Jeg er optaget af som minister at leve op til den aftale, som alle Folketingets partier står bag. Og jeg må sige, at jeg er dybt, dybt forundret over, at partier, som normalt vedgår at tage et ansvar og leve op til indgåede aftaler, med al tydelighed med den melding, der er i betænkningen, og med de to ændringsforslag, der er stillet, og med en trussel om at stemme imod ved tredjebehandlingen demonstrerer noget andet. Jeg må bare spørge: Leger I med ilden, eller hvad er det, der foregår?

Der er en bemærkning. Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Jeg tror faktisk ikke, at ministeren er i tvivl om, hvorvidt vi står bag energiforliget. Det gør vi selvfølgelig, men ministeren ved jo også, fordi vi har drøftet det på energiforligskredsmøder, at vi er uenige i den måde, regeringen vælger at implementere det her forslag på, for det, vi drøftede her i sommer, var, at vi skulle sikre, at man ikke trak tæppet væk under investeringer, der var foretaget, men tværtimod sikrede, at når der skulle foretages nye investeringer i fjernvarmen, var det vigtigt, at der var lokal opbakning, og at det var den rigtige beslutning. Det er sådan set det, som partierne bag de her ændringsforslag påpeger de synes regeringen implementerer lovlig voldsomt. Nu synes jeg måske, at ministeren skruede sig lidt højt op, og så vil jeg sige, at som forligspart er man også en lille smule forundret over, at når man beder om at få drøftet en implementering på et energiforligskredsmøde, så bliver man først mødt med en imødekommelse og dernæst med, at nu har vi tænkt lidt mere over det, og nu synes vi faktisk, at vi har ret, og derfor gider vi ikke snakke mere om det.

Socialdemokratiet står selvfølgelig på mål for energiforliget. Vi har villet sikre, at eksisterende investeringer blev beskyttet, og at man ikke fremadrettet skulle kunne lave nye investeringer, uden der var tilslutning til fjernvarme. Det er det, vi implementerer med vores ændringsforslag.

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Det, som vi implementerer her, er energiaftalen, og energiaftalen siger meget, meget præcist på det her område, hvad det er, vi skal leve op til, nemlig at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019. Der er sådan set ikke nogen tvivl overhovedet om, hvad det er, og i forhold til det, som hr. Jens Joel siger med at trække tæppet væk under investeringer: Det er ikke mit indtryk, at vi gør det.

Hr. Jens Joel.

Nej, jeg fornemmer godt, at det ikke er sådan det udadvendte, som regeringen er stærkest på her. Altså, der har jo været ekstremt mange kritiske høringssvar. Ministerens egen partikollega, hr. Lars Krarup, der er borgmester i Herning og i øvrigt formand for KommuneKredit, har været i foretræde for udvalget og været kritisk. Der har været foretræde fra KL, og der har været foretræde fra adskillige borgmestre. Jeg har utallige telefonopkald. De har skrevet det ind i høringssvarene til det her lovforslag, at de synes, at det er problematisk, at man vælger at implementere det her på en måde, som sætter spørgsmålstegn og skaber usikkerhed omkring allerede foretagne investeringer. Det er faktisk også meget god stil i Folketinget, at vi ikke laver om på beslutninger, der er truffet.

Og det er rigtig god stil at stoppe, når taletiden er opbrugt.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at for regeringen er det helt afgørende, at vi står på forbrugernes side. Vi har valgt og står hundrede procent bag forbrugerne på det her, og vi ønsker at give forbrugerne et så frit valg som overhovedet muligt, og så ønsker vi i øvrigt at leve op til den energiaftale, vi har vedstået os, og som vi jo også har indtryk af at Socialdemokraterne står bag. Og jeg vil bare sige, at det vil være et rigtig alvorligt brud på den her aftale, hvis Socialdemokraterne vælger at stemme rødt ved tredjebehandlingen.

Der er en kommentar mere, og den er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Enhedslisten er også med i energiaftalen, og hvis ministeren læser betænkningen, vil ministeren jo kunne se, at fire af partierne ikke har tænkt sig at stemme imod; der er fire partier, der har tænkt sig at stemme gult; det står sådan set i betænkningen. Så ministeren behøver ikke at skrue konflikten så højt op. Og så ville der vil stadig væk være mulighed for at tage en lille drøftelse af det her inden tredjebehandlingen. Men jeg synes, at det er lidt mærkeligt, at man, når man er med i en energiaftale, hvor der står fire-fem sætninger om noget implementering eller noget, der skal udføres, så skal forholde sig til et længere lovforslag, hvortil der ligger en lang række høringssvar, som der så er forskel på, hvor meget man lytter til.

Jeg synes ikke, der er noget mærkeligt i, at man kommer frem til en konklusion, hvor det kan ende med, at man er nødt til at stemme gult, fordi man ikke er tilfreds med de forhandlinger, der har været. Altså, det er jo nogle gange sådan, at når man går til et møde, må man konstatere, at ministeren har et flertal og ikke ønsker at drøfte tingene yderligere. Det er jo sådan, jeg har oplevet det i den her sag: at ministeren havde et flertal, og så var det sådan set lige meget, hvad vi ellers kunne komme med af argumenter.

Værsgo, ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Vi har indgået en energiaftale, og det står sort på hvidt, hvad det er for en aftale, vi har. Jeg kan også læse af betænkningen, at de her partier ikke har tænkt sig at stemme for lovforslaget i dets nuværende form. At stemme gult er det samme som at stemme imod og ikke tage ansvaret for den indgåede aftale. Jeg så godt, at Enhedslisten gjorde det samme i sidste uge i forhold til et andet lovforslag.

Fortsætter vi den her linje, kommer der i allerhøjeste grad tvivl om, hvorvidt den energiaftale, som et bredt flertal i Folketinget, ja, samtlige Folketingets partier, står bag, er gældende. For næste gang er der nogle andre, der synes, at der er et andet hjørne, de heller ikke skal stemme for. Sådan kan man ikke lave forlig her i Folketinget. Det er simpelt hen ikke ansvarligt.

Tak. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen Enhedslisten har sådan set tænkt sig at fortsætte den linje med, at vi lytter til, hvad der kommer af kommentarer fra en høringsrunde. Det kan så være, at man nogle gange er enig og andre gange er uenig i det, der måtte være kommet ind. Det kan man ikke sige på forhånd.

Ja, vi har en energiaftale, og nu er det så blevet tydeligt, at der har været nogle drøftelser, som ikke har været helt harmoniske, og som så ender i, at det ikke er alle partier, der er enige i den lovtekst, som ministeren lægger frem, og det synes jeg ikke der er noget mærkeligt i. Men jeg ser meget frem til, at det bliver andre tider efter et valg, så der kan komme et andet fokus på tingene, når man skal udmønte den aftale, som Enhedslisten også er med i.

Tak for det. Jamen altså, hvad angår Enhedslisten, er det vel ikke så uventet, at de ønsker at køre friløb. Jeg må bare sige, at når man indgår aftaler, har jeg lært, at en god forligsskik er, at man også lever op til aftalerne.

Så er der et par yderligere kommentarer. Hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det. Jeg vil bare lige spørge, om ministeren kan bekræfte – i forlængelse af det, Enhedslistens ordfører sagde – at der i energiaftalen står, at partierne forpligter sig til at stemme for den lovgivning, der udmønter energiaftalen, altså ikke stemme gult, ikke stemme rødt, men stemme for den lovgivning, der skal udmønte aftalen.

Så vil jeg gerne høre ministeren, om han har noget bud på, hvordan halvdelen af oppositionen kan være i tvivl om, hvad teksten, der står i energiaftalen, betyder: »Parterne er endvidere enige om at sætte et stop for nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt fra 1. januar 2019.« Altså, der kan ikke være meget tvivl om, hvad man mener med den forholdsvis korte tekst. Og hvorfor i alverden er det kun halvdelen af oppositionen, der ikke kan læse den?

Værsgo, ministeren.

Tak til hr. Thomas Danielsen, som jo udtrykker det helt præcist. Det er præcis sådan, det står i teksten, og det kan vel ikke overraske nogen, at det er præcis sådan, det er formuleret. Og derfor har jeg da også en forventning om, at samtlige partier, der er en del af energiaftalen, selvfølgelig ved tredjebehandlingen på torsdag stemmer for det her lovforslag.

Så er det hr. Orla Østerby, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne høre ministeren, om ikke vi her i Folketingssalen kan have en forventning om, at i hvert fald det største oppositionsparti, Socialdemokratiet, vil gå op og forsvare det at stemme gult til en energiaftale, som er fuldstændig klar, og som vi fik teksten på for lidt siden. Forventer ministeren ikke, at Socialdemokratiets ordfører går op og forsvarer det ikke at stemme for et lovforslag og en lov, som han selv har været med til at forhandle på plads ord for ord?

Værsgo, ministeren.

Tak for det, hr. Orla Østerby. Det synes jeg da er et fortrinligt forslag. Jeg har også en helt klar forventning om, at når man gør, som man har gjort her, så står man også til ansvar for det.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer.

Forhandlingen er sluttet, og så skal vi stemme.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S, EL, ALT og SF).

Afstemningen er slut.

For stemte 46 (S, EL, ALT og SF), imod stemte 59 (DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (S, EL, ALT og SF).

Afstemningen er slut.

For stemte 45 (S, EL, ALT og SF), imod stemte 59 (DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (S, EL, ALT og SF).

Afstemningen er slut.

For stemte 45 (S, EL, ALT og SF), imod stemte 59 (DF, V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT, RV og SF).

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 81 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 2 og 3, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-29, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-7, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

(Talen er under udarbejdelse)

Tak for det. Jeg vil gerne anmode om, at L 105 kommer tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen. Undervisningsudvalget har indkaldt børne- og socialministeren og også undervisningsministeren i et lukket samråd om det her med tegnsprogstolkning. Vi har nogle spørgsmål, som vi skal have stillet i det her samråd, og så skal udvalget også have mulighed for at afgive en tillægsbetænkning. Så det er min anmodning.

Vi går først til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-11, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Værsgo, fru Anne Marie Geisler Andersen.

I Radikale Venstre er vi hverken tilhængere af ghettoprædikatet eller af ghettorepræsentanter. Til gengæld er vi store tilhængere af det kommunale selvstyre og muligheden for at kunne tilrettelægge indsatsen lokalt og ikke mindst at tage højde for lokale forhold. Derfor er vi også meget positive over for SF's ændringsforslag, der jo netop vil give mulighed for det.

I Radikale Venstre ønsker vi også, at man skal bo og leve mere blandet. Men vi mener ikke, at vejen frem nødvendigvis er at nedrive hele boligområder, menneskers hjem, og da slet ikke, hvis der allerede lokalt er gjort meget for at løfte området og det går den rigtige vej. Derfor finder vi det yderst fornuftigt, når SF nu er kommet på andre tanker og foreslår, at udviklingsplaner omhandlende nedrivning af hele boligområder i sådanne situationer skal kunne sættes på hold.

Vi havde dog håbet, at de øvrige partier bag denne del af ghettoaftalen også ville besinde sig og stemme for SF's forslag. Desværre synes det ikke at være tilfældet. Men Radikale Venstre støtter selvfølgelig forslaget.

Tak for det. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL, RV og ALT).

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 81 (S, DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2 af et flertal (S, DF, V, LA og KF)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (DF) om, at lovforslaget deles i to lovforslag.

Afstemningen er slut.

For stemte 23 (DF), imod stemte 81 (S, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Jeg vil godt bede om ro i salen, for nok skal der ikke direkte stemmes, men der bliver jo alligevel taget stilling. Så der skal være lidt ro, så vi ved, hvad vi har med at gøre. Tak.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes først om ændringsforslagene til L 90.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes derefter om ændringsforslagene til L 91.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-5, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der er meget uro. Det må kunne lade sig gøre at forlade salen, uden at der er den uro.

Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Værsgo til hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg vil gerne bede om, at forslaget kommer tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen, og det har jeg to grunde til:

Den ene er, at jeg synes, at udvalget skal have mulighed for at drøfte de svar, der er kommet, på en række spørgsmål siden førstebehandlingen, og siden vi afgav betænkning. Det synes jeg er rimeligt, især da svarene handler om et lovforslag, der har stor indgribende betydning for tusindvis af menneskers liv, fordi de risikerer at miste deres dagpengeret. Det har også betydning for a-kassernes administration af det her lovforslag, der, som jeg ser det – med de svar, vi har fået – er i alvorlig fare for at sætte dagpengeforsikrede a-kassemedlemmers retssikkerhed på spil. Det er den ene grund. Jeg synes, det er rimeligt, at udvalget bruger noget tid på at drøfte det, inden vi går til tredje behandling.

Den anden grund er, at jeg håber, at jeg kan få udvalget med på at give ministeren endnu en næse for hans måde at håndtere det her sagsforløb på. Udvalget har allerede givet ministeren én næse, bl.a. fordi høringssvarene først fremkom, efter at lovforslaget var fremsat, hvilket jo også gav ministeren anledning til at ændre nogle ting – og en række andre ting. Og det seneste er jo, at indtil i går var der, jeg tror seks ubesvarede spørgsmål, hvor svarene på de to kom meget sent i går aftes, og resten er kommet i dag kl. 11.19. Det synes jeg ikke er en rimelig måde at håndtere et lovforslag på, som har så stor betydning, som jeg lige har beskrevet.

Så vil jeg gerne kommentere vores holdning til de to ændringsforslag, vi skal stemme om. Dem støtter vi, fordi der er tale om mindre opblødninger af et i øvrigt helt forkasteligt lovforslag. Det handler om, at børn under 18 år ikke bliver straffet, fordi de er fulgt med forældrene udenlands, men prisen for det er, at de skal være i stand til at dokumentere deres ophold her i landet eller i et EU-land eller i et EØS-land helt op til 26 år tilbage.

Det andet er et forslag om, at man lemper opholdskravet, sådan at det ikke længere er 7 år ud af 8, man skal have opholdt sig inden for riget her eller i et EU-land eller EØS-land for at bevare sin dagpengeret eller for at opnå den, men at man nu kan opnå den ved at have opholdt sig inden for det område i 7 år ud af 12. Det er selvfølgelig en opblødning, men jeg må sige, at ministeren jo fuldstændig har overspillet betydningen af det. Han gik i medierne og sagde, at nu havde han lyttet, og der var stor glæde og begejstring – nogle steder i hvert fald – over, at man nu ligesom havde løst en væsentlig del af problemet, for nu var det ikke så mange danskere, der blev ramt af det her lovforslag.

Klog af skade stillede jeg jo et spørgsmål til ministeren for at få belyst, hvad konsekvenserne egentlig er af det her ændringsforslag. Hvor meget bedre er det end det lovforslag, han lagde frem? Det viste sig så, at min mistanke om, at det ikke var meget bedre, desværre blev bekræftet, for det var et af de svar, jeg fik sent i går aftes, nemlig at det her lovforslag pr. 1. december i år vil få den konsekvens, at hvis disse mennesker – 8.300 – ikke finder en mirakuløs løsning på deres opholdssituation, vil de miste deres dagpengeret pr. 1. januar 2019.

Så siger ministeren: Jamen de bliver ikke berørt, fordi de jo ikke er ledige. Nej, det er rigtigt, at langt, langt de fleste af dem sandsynligvis er i arbejde, men det er dog lige stærkt nok at sige til folk, der mister deres dagpengeret, at der ikke er nogen grund til at føle sig berørt af det, fordi de ikke er ledige. Jamen det ændrer jo fuldstændig deres situation på arbejdsmarkedet, fordi disse mennesker jo risikerer at blive arbejdsløse – den 2. januar f.eks. Så står de altså pludselig i en situation, hvor de ikke længere har dagpengeret, hvor de ikke længere har den tryghed, som de ellers har betalt til i årevis for at have, netop hvis de skulle komme i en sådan situation. Jeg synes, at ministerens bemærkning om, at de jo ikke er berørt af det, altså er en noget arrogant holdning at indtage.

Så kan det måske have interesse for de partier herinde, der går meget op i, om det er danskere eller det er udlændinge, der bliver ramt – og det er der desværre et flertal, der gør, i et eller andet omfang. Det går Enhedslisten ikke op i. Vi betragter dem som lønmodtagere uanset deres nationalitet, og vi går ind for, at der er lige vilkår for lønmodtagere i det her land.

Men der er altså nogle, der gerne vil gøre forskel, med den begrundelse, at vi må sørge for at holde udlændingene ude af vores dagpengesystem. Der må det da vække til eftertanke, at ministerens svar viser, at 27 pct. af de 8.300 mennesker er danske statsborgere. Det må også vække en vis interesse, når man bladrer om og kigger i bilaget, at der i en lille halv snes a-kasser er flere danske statsborgere, der bliver ramt, end udenlandske statsborgere, altså borgere fra tredjelande. Det burde da vække til eftertanke hos de partier, der har så travlt med at ride på den der hest, at udlændinge nasser på vores dagpengesystem, og at det er det, der er begrundelsen for det her lovforslag.

Det næste, jeg gerne vil kommentere, er svaret til Anders Ladekarl. Det er mig, der har stillet spørgsmålet, men anledningen er jo, at generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl den 16. december stillede det spørgsmål: Kan det virkelig være rigtigt, at medarbejdere i Dansk Røde Kors, der tager ud i verden og bliver sendt ud via en af Dansk Røde Kors' internationale organisationer eller Svensk Røde Kors, også skal rammes af det her opholdskrav? Altså, danske statsborgere, der må formodes at have en vis tilknytning til Danmark, siden de er ansat i Dansk Røde Kors – dansk, ikke sandt? – tager ud i verden for at hjælpe nødstedte mennesker, men fordi det sker via en af Røde Kors' internationale organisationer, tæller det ikke som opholdskrav, og så risikerer de at miste deres dagpengeret. Det synes jeg er en utrolig melding at komme med, men det er jo desværre åbenbart sådan, lovforslaget skal forstås.

Det får mig jo så til at sige endnu en gang til ministeren, og det tror jeg såmænd jeg bliver ved med, indtil han gør, hvad jeg siger: Gå nu lige hjem og tænk efter, om det nu er fornuftigt at indføre det her lovforslag. Jeg er ikke i tvivl om, at ministeren nok ikke lytter så meget til mig i den forbindelse – og såmænd ikke engang til resten af oppositionen, for han har sit flertal på plads med Dansk Folkeparti.

Det her er også helt tydeligt Dansk Folkepartis projekt, det er det, men det er ikke ret mange andres projekt. Selv de store erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, som ministeren ellers tit kan læne sig op ad, når der skal strammes op i dagpengesystemet, synes, at det er en rigtig dårlig idé. Så mon ikke ministeren skulle placere sig på den rigtige side og gå hjem og trække det her lovforslag tilbage. Det håber jeg sandelig.

Der er lidt tid endnu. Man kan jo håbe på, at indflydelsesrige kræfter vil gøre sig gældende over for ministeren, for vores skyld gerne i det skjulte, hvis det er nødvendigt. Der er altså behov for at få stoppet det her vanvid, for det her lovforslag bliver solgt under påskud af, at vi nu skal forhindre udlændinges adgang til det danske a-kassesystem og det danske dagpengesystem. De skal ikke nasse på den danske model, og hvad ved jeg.

Som de her tal viser, som ministerens svar viser, så er det bare et rigtig, rigtig dårligt påskud for endnu et angreb på dagpengesystemet, for endnu et angreb på danske lønmodtageres tryghed fra nogle partier, der jo også har øvet sig gevaldig meget på det igennem årene. Men tænk nu lige over det, minister, og så må vi have det tilbage i udvalget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Det gør beskæftigelsesministeren. Værsgo, minister.

Jeg skal ikke blande mig i udvalgsbehandlingen – det er kun fornuftigt at gøre det – men jeg synes dog alligevel, at der er et par ting, der fortjener en kommentar, uden at jeg vil foregribe tredjebehandlingen, som vi jo har senere på ugen.

Hr. Finn Sørensen siger, at der er baggrund for at føle, at man ikke får svar i tide. Jeg vil bare sige, at vi prøver at svare på de spørgsmål hurtigst muligt. Jeg tror, at vi er langt over 80 spørgsmål nu, og det er jo kun fint. Men der er trods alt kun 24 timer i døgnet, og vi bestræber os på, at alle svar er tilgængelige for Folketinget inden andenbehandlingen. Så er jeg med på, at hr. Finn Sørensen stillede, tror jeg, yderligere et spørgsmål her, som er stillet, sådan som jeg fik det at vide, her til formiddag. Det kan vi af gode grunde ikke nå at give svar på inden andenbehandlingen.

Så fik hr. Finn Sørensen jo det også til at dreje sig om L 87, en såkaldt næse. Der kan jeg sige, at L 87 husker jeg ret tydeligt, for der stod jeg ved førstebehandlingen og gav en helt klar, uforbeholden undskyldning og sagde, at det heller ikke var tilfredsstillende, at vi skulle behandle det forslag relativt hurtigt. Det har udvalget så udtalt kritik af. Det tager jeg til efterretning. Jeg har også svaret udvalget, og det vil man kunne se i dag. Der vil man også kunne se, at noget af det, som udvalget siger man ikke har fået, er sendt fra Beskæftigelsesministeriet til udvalget, så det viser sig ikke at være rigtigt, men lad det nu være. Det kan hr. Finn Sørensen jo læse i bilagene. Det er mere teknik.

Så i forhold til hele diskussionen: Det her er jo en politisk uenighed, der er mellem Enhedslisten og for den sags skyld også andre partier og så regeringen og Dansk Folkeparti. Vi har jo så valgt efter førstebehandlingen at lytte til nogle af de bekymringer, der har været. Jeg mener aldrig, at man skal være for stor til at erkende, at ting, man laver, kan blive bedre eller blive, om man så må sige, mere klare i sin form, og det er jo også derfor, at der er stillet et ændringsforslag, som jo nu kommer til at gøre en klar forskel, også i forhold til det omfang af danske statsborgere, som måtte blive berørt, ikke mindst når vi taler om den fulde indfasning.

Og så må vi sige, at det ændringsforslag bl.a. imødekommer den kritik, som LO og FTF rejste i deres høringssvar, hvor de jo plæderer for, at det skal være 7 ud af 12 år. Så til hele den der diskussion om, hvorvidt man lytter til høringssvar, eller om man overhovedet følger med i debatten, kan jeg sige, at det gør vi.

Jeg mener så også stadig væk, at det giver god mening, at man skal optjene ret til at blive en del af det danske dagpengesystem, men der er vi jo så uenige. Jeg må jo også kvittere for det, vil jeg sige, kloge og også meget tydelige betænkningsbidrag, der er givet fra Dansk Folkeparti og regeringspartierne. Der kan man jo se forskellen. Jeg vil sådan set også notere mig Enhedslistens betænkningsbidrag, for det er sådan set bare et politisk betænkningsbidrag. Og så må vi jo vende tilbage til de andre partiers betænkningsbidrag under tredjebehandlingen.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Først vil jeg gerne kvittere for, at ministeren går på talerstolen. Det har jeg bemærket at ministeren næsten altid gør, også selv om han egentlig ikke lige er bestilt til det. Så tak for det.

Jeg ved udmærket godt, at man har travlt, også i Beskæftigelsesministeriet, men jeg synes ikke, det er i orden, at man siger, at man har løst opgaven med, at svarene skal være tilgængelige inden andenbehandlingen, når to af dem kom sent i går aftes, hvor jeg var så heldig ikke at være gået i seng, og resten, bortset fra svaret på det, jeg har stillet her til morgen, først kom kl. 11.19. Altså, det er vel ikke et fair tidsrum til at give mulighed for en ordentlig diskussion af de ændringsforslag. Og jeg vil tillade mig at påpege, at hovedparten af de spørgsmål, vi taler om her, har været stillet, så vidt jeg husker, allerede i fredags, så der har da været en mulighed for at svare på dem.

Så er det korrekt, og det burde jeg nok have gjort opmærksom på, at den tidligere næse, jeg har henvist til, kom i forbindelse med lovforslag nr. L 87. Og så kan jeg se, at jeg skal sætte mig ned og får mulighed for at vende tilbage.

Jamen altså, vi behøver jo ikke mere at diskutere proces. Jeg siger, at jeg bestræber mig på at besvare alle spørgsmål inden andenbehandlingen, og hr. Finn Sørensen ved også fra gentagne diskussioner – og selv om vi kan være politisk uenige, har vi trods alt en eller anden respekt for hinanden – at jeg ikke prøver at trænere nogen svar. Jeg prøver at besvare dem så hurtigt, som det overhovedet er muligt, og det vil jeg også bestræbe mig på, sådan at der kan komme en god politisk diskussion. For det er klart, at der jo sagtens kan være politiske ting, der skal diskuteres ud fra de svar, der bliver givet, og det er jo helt fair.

Så vil jeg bare sige, at det jo ikke er første gang, jeg har oplevet, at svarene er kommet sent under en behandling her i Folketinget. Det har jeg sådan set også oplevet under den tidligere regering og for den sags skyld også, da jeg tidligere var minister. Men det er klart, at man skal bestræbe sig på at få svaret hurtigst muligt.

Det, at den tidligere regering også har været noget slasket i forhold til at komme frem med tingene i en rimelig tid, er vel ikke nogen god begrundelse for, at man selv gør det. Det opfatter jeg heller ikke at ministeren generelt gør, men jeg har bare den erfaring fra det beskedne antal år, jeg har siddet i Folketinget, at hvis man ikke er efter den til enhver tid siddende regering hele tiden, så skrider det stille og roligt

Så vil jeg sige, at der i allerhøjeste grad er noget at diskutere på baggrund af de svar, vi har fået, bl.a. det forhold, at 8.300 mennesker ifølge ministerens egne tal står til at miste deres dagpengeret pr. 1. januar 2019. Jeg er nødt til at spørge ministeren: Er det en tilsigtet virkning både af lovforslaget og af det ændringsforslag, der er stillet?

Jeg er glad for, at Finn Sørensen har den tilgang til livet, at den til enhver tid siddende regering skal holdes i ørerne – det mener jeg sådan set også, og det vil jeg gerne kvittere for.

Så må jeg sige, at der er stillet ret mange spørgsmål, og der er givet udførlige svar, og der er også givet svar på, hvad virkningen måtte være, når det her lovforslag træder i kraft, og det glæder jeg mig sådan set også til at uddybe, også under tredjebehandlingen, hvor jeg har bedre tid.

Tak til ministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-8, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget, om ændringsforslag nr. 2 og 3, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og SF), om ændringsforslag nr. 4, tiltrådt af udvalget, eller om ændringsforslag nr. 5, tiltrådt af et flertal (S, DF, V, LA og KF)?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Ønsker nogen at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med lovforslaget foreslås tre tiltag, nemlig at indføre en definition af en evalueringsmodel for offentlige udbud, at øge gennemsigtigheden for tilbudsgivere og at sikre, at de offentlige ordregivere ikke skeler til prisen, inden de vurderer kvaliteten på de enkelte udbud.

I udbudsdirektivet er der ikke en definition på begrebet evalueringsmodel, og derfor har der ikke tidligere i udbudsloven været en definition herpå. Med lovforslaget vil regeringen så indføre begrebet evalueringsmodel, der defineres som, og jeg citerer fra lovforslaget:

»Det eller de værktøjer, der anvendes af ordregiver til at sammenstille tilbudsgivernes besvarelse af forskellige kriterier for tildeling med henblik på at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud«.

Jeg synes, det virker ganske fornuftigt at indføre en definition i dansk lov, selv om der ikke er en definition i udbudsdirektivet.

Så er der noget om gennemsigtighed, for det er jo vigtigt. I udbudsloven er der en pligt til at offentliggøre evalueringsmetoder, men det følger af praksis fra Klagenævnet for Udbud, at denne pligt ikke udelukker, at dele af evalueringsmodellen i visse situationer kan undtages fra offentliggørelse. Med den her lovændring og lovforslaget vil regeringen så bringe retstilstanden tilbage til intentionen i udbudsloven, så ordregiver i udbudsmaterialet forpligtes til at fastsætte og beskrive indholdet af alle dele af evalueringsmodellen.

Helt konkret forpligtes ordregiverne til detaljeret at beskrive de værktøjer, der benyttes, når tilbuddene skal sammenlignes og der skal findes en vinder af et udbud. Hermed styrkes den forudgående gennemsigtighed for tilbudsgivere, og samtidig understøttes hensynet til ligebehandling af tilbudsgiverne. Tilbudsgivere forventes dermed at få bedre mulighed for at optimere deres tilbud, hvilket må siges at være ganske godt. I praksis vil pligten til offentliggørelse indebære, at det ikke vil være lovligt for ordregiver at anvende dele af en evalueringsmodel, hvis disse dele ikke har været beskrevet i udbudsmaterialet.

Så er der en pligt til at vurdere kvaliteten af indkomne tilbud adskilt fra vurderingen af prisen. Det er nemlig noget, som lovforslaget skal løse, altså det problem, at hvis en ordregiver kender prisen i tilbuddet på det tidspunkt, hvor tilbuddets kvalitet skal vurderes, så kan der være en risiko for, at dette får en utilsigtet afsmittende effekt på vurderingen af kvaliteten. Tilbud med en meget lav pris risikerer i dag at opnå en bedre kvalitetsvurdering, end hvad der virker rimeligt, fordi prisen har fået større betydning i evalueringsfasen, end da udbuddet blev udformet. Det foreslås derfor at ændre udbudsloven, så der indføres en pligt til at vurdere kvaliteten af indkomne tilbud adskilt fra vurderingen af prisen ved bygge- og anlægskontrakter med en anslået værdi på mere end 350 mio. kr., når kontrakterne tildeles efter kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Det vil derimod være tilladt at vurdere priserne med kendskab til tilbuddets kvalitet. Det virker ganske fornuftigt.

I udvalgsbehandlingen vil vi lige sikre os, at loven også bliver klart formuleret, så tilbudsgiverne ved, hvordan de rent praktisk skal adskille prisen fra den øvrige del af tilbudsmaterialet. Må man f.eks. undervejs i tilbuddet redegøre for priser på delelementer, eller hvordan forholder det sig? Samlet set er det et godt lovforslag, og Socialdemokratiet kan derfor støtte det.

Tak Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Der er på glimrende vis redegjort for lovforslaget af Socialdemokratiets ordfører, hr. Thomas Jensen. Jeg skal dog på vegne af Dansk Folkeparti meddele, at vi naturligvis kan støtte de ændringer af delelementer, der er, i forhold til den eksisterende udbudslov, som jo egentlig ikke har særlig mange år på bagen endnu. Vi ser også frem til, at vi i 2019 begynder på nogle andre dele af udbudsloven, som skal evalueres, bl.a. i forhold til de indkøbsaftaler, der ligger i SKI-systemet, vedrørende kommunernes og statens indkøb af varer osv.

Det har måske ikke så meget med delelementerne at gøre i den her del af udbudsloven, men det er sådan set bare for at signalere, at der er andre dele af udbudsloven, som trænger til et grundigt serviceeftersyn, og hvor vi i hvert fald fra Dansk Folkepartis side ikke mener, at den lever op til det, der var de helt klokkeklare intentioner, da vi faktisk lavede Danmarks første udbudslov for 3 år siden. Det var jo netop, at vi skulle lave en udbudslov, som tog udgangspunkt i, at vi også skulle kunne involvere flere af de danske SMV-virksomheder, altså virksomheder, som ikke kan leve op til eksempelvis meget store omsætningskrav for overhovedet at kunne blive prækvalificeret som leverandør til at kunne byde på ydelser til statslige og kommunale virksomheder.

Men indholdet i det her lovforslag er tre delelementer, som Socialdemokratiets ordfører har redegjort for, og de delelementer kan Dansk Folkeparti støtte.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er vi kommet til hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Det er vigtigt, at der er styr på reglerne, når der laves offentlige udbud. Der købes årligt ind for omkring 350 mia. kr., så det er sådan set rimelig vigtigt, at vi har godt styr på det.

Det er fuldstændig rigtigt, som Dansk Folkepartis ordfører, Hans Kristian Skibby, sagde, at den store evaluering af udbudsloven, som jo kun har et par år på bagen, igangsættes i 2019, med henblik på at vi skal kigge på det i 2020. Men der har så vist sig et par uhensigtsmæssigheder, som vi selvfølgelig er nødt til at få rettet op på hurtigst muligt – og derfor er det her lovforslag.

Når praksis i Klagenævnet for Udbud jo i hvert fald konflikter med det, der var vores intentioner lovgivningsmæssigt, ja, så må vi få rettet op på det. De øvrige elementer, som hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet redegjorde for, sikrer en større gennemsigtighed, og at tingene bliver vurderet for sig, når man evaluerer og ikke bare alene lader sig forblænde af en pris, men også holder kvaliteten for øje.

Det er ganske fornuftige forslag, som både bringer udbudsloven i overensstemmelse med det, som vi lagde til grund, da vi vedtog den i 2016, men hvor praksis så er stukket af, og sikrer en større gennemsigtighed. Det giver rigtig god mening, og derfor støtter Venstre lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører i salen i øjeblikket, så vi fortsætter i rækken til fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Forslaget justerer to dele af udbudsloven, og det er vigtigt, at vi har en velfungerende udbudslov. Vi kan aldrig tvinge alle offentlige myndigheder til at opføre sig fornuftigt, når det kommer til udbudsprocesser, men vi kan forsøge at skabe den størst mulige grad af åbenhed. Og der er i dag nogle problemer.

Det er ikke unormalt, at man stopper en udbudsproces, når den foretrukne leverandør er ved at tabe et udbud. Det kan man ikke rigtig lovgive sig ud af, da der kan være gode grunde til at stoppe et udbud. Men hvis det sker for at ændre eller file på kriterierne, bliver det mere synligt med det her forslag.

Det foreslås nemlig, at ordregiver skal offentliggøre hele sin evalueringsmodel under et udbud, altså alle de kriterier, som et tilbud vil blive målt på. Det skaber gennemsigtighed, og man gør det også nemmere for tilbudsgiveren at vurdere, om det er attraktivt at byde ind. Det skaber større gennemsigtighed, mere fairness og mere effektiv konkurrence, som sikrer, at vi får mest muligt for vores skattekroner.

Den anden del skal sikre, at kvalitet og pris vurderes separat, når det gælder meget store projekter.

Vi synes i Liberal Alliance, at begge dele er meget fornuftige, og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg kan se nu, at hr. René Gade er klar i stedet for hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo til hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Jeg beklager, hvis der ikke er sket en korrekt udskiftning, som der skulle, men jeg er her i stedet for hr. Rasmus Nordqvist, som er vores ordfører på området.

Vi har kigget lovforslaget igennem, og det er faktisk overvejende positivt, synes vi, i forhold til de indholdsmæssige ting, der er, og hvad angår gennemsigtigheden entydigt, i forhold til hvordan udbuddene foregår.

Så er der en række relativt kritiske høringssvar, i forhold til at det vil blive pålagt af finde ekstra ressourcer, som der vil skulle findes økonomi til ude i kommunerne. Man kan læse høringssvarene enten krast, som om det er en meget stærk kritik, eller man kan læse dem, som om det måske er nogle små krusninger, man lige skal hen over. Men jeg vil sige, at vi forholder os sådan lidt blandet til det indtil videre, fordi vi jo skal være sikre på, at kommunerne kommer til at tage godt imod det her. Omvendt har jeg svært ved at sige, at vi ikke kommer til at kigge positivt på det i udvalgsbehandlingen. Men det er slående, synes jeg, at der er en vis utryghed, i forhold til hvordan det her ressourcetræk skal komme til at blive håndteret. Men umiddelbart glæder vi os til i udvalgsbehandlingen at blive klogere på det.

Så til gennemsigtigheden: På alle måder yes. I Alternativet har vi altid plæderet for, at vi faktisk har en stor opgave i forhold til udbud, sådan at vi kan få alle virksomheder med, så man ikke er bundet af nogle meget rigide regler, der ekskluderer nogle og ikke andre. Mange af de elementer er faktisk med her, så vores ordfører får lov til at lægge sidste hånd på det til tredjebehandlingen.

Tak til Alternativets ordfører. Og så er det fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak, formand, og jeg har glædet mig rigtig meget. I dag behandler vi L 125 om udbudsloven, og det forpligter alle ordregivende myndigheder til at offentliggøre, hvad for nogle værktøjer man vurderer de tilbud, der kommer ind, efter. Det skal ifølge regeringen give en større gennemsigtighed i forhold til tilbudsgiverne, så de lettere kan give det bedste tilbud.

I Radikale Venstre tror vi på, at vi i forhold til udbud skal gå mere i retning af at få virksomheder til at konkurrere mindst lige så meget på kvalitet som på pris. Vi tror, at man tit kan få noget, der sådan set er både bedre og billigere i længden, hvis man laver kloge udbud. Vi ønsker, at de små og mellemstore virksomheder får lettere ved at byde på opgaver fra det offentlige.

Radikale Venstre er i udgangspunktet positivt indstillet over for den større gennemsigtighed, der er i lovforslaget, men har også en række spørgsmål til forslaget, før vi tager endelig stilling. Det er f.eks., hvordan forslaget påvirker de små og mellemstore virksomheders mulighed for at give et tilbud. Nogle af høringssvarene indikerer, at det vil gøre det sværere for SMV'erne at byde, og det tror jeg ikke var intentionen. Det ville være godt lige at få afklaret det. Derudover kunne det være godt at få lavet samfundsøkonomiske beregninger af forslaget. Det er vist gået lidt hurtigt, og jeg er ikke sikker på, at de er lavet. Og så vil vi gerne blive lidt klogere på, hvordan man tænker at der kommer flere tilbud, der ikke alene afgøres på pris, men også på kvalitet. Så det er nogle af de ting, vi vil spørge ind til i lovbehandlingen.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil ikke spekulere i, om den her ændring af udbudsloven har baggrund i en eller et par specifikke sager, men jeg kan i hvert fald godt komme i tanker om nogle, som vi har diskuteret i bl.a. Finansudvalget. Specielt én sag var fuldstændig skandaløs og endte med at blive ekstremt meget dyrere, fordi man i første omgang havde valgt det billigste tilbud. Den specifikke sag endte med at blive mange gange dyrere end det, det skulle have kostet. På den måde kan man jo nogle gange komme til at betale prisen ved at vælge et alt for dårligt bud, fordi man udelukkende har fokus på prisen. Jeg kan huske, at vi havde en diskussion med transport-, bygnings- og boligministeren, hvor han måtte indrømme, at ja, dengang det her bud blev givet, havde man udelukkende set på prisen. Og jeg tror, at trods alt alle Folketingets partier kan være enige om, at det er fuldstændig vanvittigt alene at fokusere på prisen. Det skal jo netop være den bedste kvalitet og så også helst til den bedste pris.

Det synes jeg at den her ændring af udbudsloven jo netop tilsigter, altså at man ikke skal blive for fokuseret på prisen, fordi det i sidste ende kan ende med virkelig at koste os alle sammen. Det står også i lovforslagets bemærkninger:

»Hvis ordregiver kender prisen i tilbuddet på det tidspunkt, hvor tilbuddets kvalitet skal vurderes, kan der således være risiko for, at dette får en utilsigtet, afsmittende effekt på vurderingen af kvaliteten. Tilbud med en meget lav pris risikerer herved at opnå en bedre kvalitetsvurdering end hvad der virker rimeligt, fordi pris har fået større betydning i evalueringsfasen end da udbuddet blev udformet.«

På den måde er vi fra SF's side meget positive over for den her ændring. Vi ved da også, at vi alle sammen skal evaluere udbudsloven, og udbudsdirektivet skal også evalueres inden 2020. Og der er i SF's øjne rigtig mange ting, der bør rettes op på. Det vil vi også diskutere i udvalgsarbejdet. Jeg er også enig med De Radikales ordfører i, at vi ligesom fuldstændig skal have klarlagt, hvad det her vil have af konsekvenser, for vi er også mange partier, der ønsker, at det skal være nemmere for små virksomheder at vinde udbud. I dag har de jo en formel mulighed, men i realiteten er det tit rigtig svært. Der har jeg også hørt erhvervsministeren sige, at han egentlig ønsker bedre vilkår for små virksomheder, så de også kan vinde de her ting.

Vi har fra SF's side et udspil på vej, der skal gøre det nemmere for mindre virksomheder. Det glæder vi os også til at diskutere med ministeren i det nye år, medmindre vi får et valg inden da. Men i første omgang er vi positive over for de her ændringer med de forbehold, som jeg har nævnt.

Tak til SF's ordfører. Så er vi kommet til hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget har, som flere af de foregående ordførere har været inde på, til formål at sikre en bedre vurdering af de bud, der kommer ind, når det offentlige sender opgaver i udbud. Det er selvfølgelig noget, vi Konservative kan bakke op om. Jeg vil ikke gennemgå alle detaljerne i lovforslaget. Det er blevet gennemgået så rigeligt, så jeg vil gøre det relativt kort.

Det er klart, at når man bruger 350 mia. kr. i offentlige indkøb, er det vigtigt, at man får den bedst mulige kvalitet i forhold til prisen. Vi skal have konkurrence, så vi sikrer den højest mulige produktivitet og effektivitet, og vi skal selvfølgelig have den bedst mulige udnyttelse af de skattekroner, vi bruger. Det er enormt store beløb, der bliver brugt på offentlige indkøb, og det er klart, at hvis vi kan optimere det ved at have en effektiv konkurrence, er det noget, som vi selvfølgelig skal gøre, for vi har en forpligtelse til at få mest muligt for de skattekroner, vi indkræver.

Med de ord vil jeg sige, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi kommet til erhvervsministeren. Værsgo, minister.

Tak for bemærkningerne, og tak for opbakningen til lovforslaget, som vi sætter stor pris på. Det er ret afgørende, at de store milliardbeløb, der bliver brugt på offentlige indkøb, bliver anvendt effektivt, så vi får mest muligt ud af vores skattekroner. Det er sådan set hensigten med det her lovforslag. For at opnå det skal vi have en effektiv konkurrence om offentlige opgaver, og det forudsætter bl.a., at der er gennemsigtighed i, hvad ordregiverne lægger vægt på i deres indkøb, og at der ikke sker en usaglig favorisering af bestemte tilbud i forbindelse med evalueringen af tilbuddene.

Derfor foreslås det i lovforslaget, at der indføres et krav om, at ordregivere skal offentliggøre alle dele af evalueringsmodellen i udbudsmaterialet fra start. Det vil sikre, at tilbudsgiverne ved, hvad ordregiverne lægger vægt på i et udbud, og det giver virksomhederne mulighed for at optimere deres tilbud, hvilket i sidste ende skaber bedre kvalitet til prisen for det offentlige.

Det andet element i lovforslaget er, at der stilles krav om, at ordregiverne, når de vurderer de indkomne tilbud, skal holde vurderingen af kvalitet adskilt fra vurderingen af pris. Det krav gælder kun for begrænsede procedurer og kun for bygge- og anlægskontrakter med en værdi på mere end 350 mio. kr. Det krav skal sikre, at ordregiverne ikke utilsigtet lader sig påvirke af tilbudsprisen, når de skal tage stilling til kvaliteten af et tilbud. Dermed understøttes kvalitetsdimensionen i store bygge- og anlægsopgaver.

Der blev undervejs spurgt om, hvad det vil gøre for de små virksomheder. Der vil det med, at evalueringsmodellen bliver lagt frem, nok først og fremmest have relevans for dem. Det mener vi vil være en fordel for små virksomheder. Det vil være en fordel for alle virksomheder, også for de små virksomheder, at man ved, hvad man skal gå efter, og at der er gennemsigtighed om, hvad det er, der bliver lagt vægt på, når der er et udbud. Kravet om adskillelse af pris og kvalitet gælder som sagt kun, når der er tale om kontrakter på en værdi på mere end 350 mio. kr., og det har derfor nok ikke stor relevans for små og mellemstore virksomheder.

Tak til ministeren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til erhvervsministeren.

Tak til Dansk Folkeparti, som har fremsat et forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af iværksætterselskaberne som selskabsform. I beslutningsforslaget fremhæver Dansk Folkeparti, at det med iværksætterselskabsformen er blevet for nemt at oprette virksomheder og risikofrit bedrage samfundet ved brug af dem. Der henvises i beslutningsforslaget til en analyse af iværksætterselskaber, som Erhvervsstyrelsen offentliggjorde i august i år. Jeg og regeringen er enige i, at iværksætterselskabsformen har haft nogle uønskede virkninger i erhvervslivet. Den omtalte analyse har bl.a. vist, at en stor del af iværksætterselskaberne opløses efter få år, og at iværksætterselskaberne er overrepræsenterede blandt de virksomheder, der nægtes registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen på baggrund af skatteforvaltningens svigsindikatorer.

Derfor mener regeringen også, at vi skal gøre noget for at modvirke disse problemer med iværksætterselskabsformen. Men regeringen mener også, at det fortsat er vigtigt, at det er nemt og billigt at stifte et selskab i Danmark, så vi ikke har unødige begrænsninger for iværksætterne. Noget af det, som jeg faktisk er allermest stolt af som erhvervsminister, er, at vi, når der en gang imellem kommer de her internationale undersøgelser af erhvervsklimaet i Danmark, faktisk rangerer ganske højt. Og det bliver altid fremhævet, at vi netop har et klima i Danmark, hvor det er nemt og billigt at starte selskaber. Det værner vi meget gerne om, og det håber jeg også Folketinget vil værne om, så vi passer på, at vi ikke entydigt tager nogle skridt, som gør det sværere og dyrere at stifte selskaber.

For på den ene side både at kunne imødekomme de problemer, der er med iværksætterselskaberne, og på den anden side bevare det klima, hvor det er nemt og billigt at stifte selskab i Danmark, har regeringen foreslået, at kapitalkravet for anpartsselskaber bliver nedsat fra 50.000 til 40.000 kr., samtidig med at iværksætterselskaberne afvikles, som en samlet pakke. Hvis vi gjorde det, altså sænkede kapitalkravet for anpartsselskaber, så ville vi komme på niveau med de øvrige nordiske lande.

Det kan også godt være, at man kan komme på andre ideer til, hvad vi kan gøre for fortsat at sikre, at det er nemt og billigt at stifte selskab i Danmark, samtidig med at vi eventuelt afskaffer iværksætterselskabsformen. Jeg har i hvert fald tænkt mig at indkalde partierne til yderligere drøftelser om opfølgning på analysen af iværksætterselskaberne, og hvordan vi forholder os til den. Som det ser ud, kan regeringen ikke støtte forslaget fra Dansk Folkeparti, fordi det alene består af en afskaffelse af ivs'erne uden at gøre andre tiltag for at sikre, at det er nemt og billigt at stifte selskab i Danmark. Men jeg håber, at vi kan finde hinanden i et flertal, og jeg vil som sagt indkalde partierne til forhandlinger på et tidspunkt i det nye år.

Tak. Der er korte bemærkninger. Første spørger er hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Der er jo ikke noget overraskende i, at det, som ministeren siger, er dagsordenen fra regeringens side. Men der er jo en årsag til, at vi vælger at fremsætte det her forslag, og det er, at det altså koster samfundet penge. Nu siger ministeren – jeg tror, det har været nævnt fire gange – at det skal være nemt og billigt at etablere danske selskaber. Men det er jo ikke billigt, når det koster over 1 mia. kr. i tab på moms og skatter og afgifter – en kæmpe pukkel ovre i Erhvervsstyrelsen, hvor man sidder og skal likvidere alle de her selskaber og udrede økonomien bag dem og alle de penge, der er væk.

Det er jo ikke billigt, og det er ikke nemt, så hvad er det, ministeren mener med, at det skal være nemt og billigt? For nogle skal jo betale den milliard kroner, som beløbet allerede er på – hvis man kigger på tallene fra marts måned, rundede vi 900 mio. kr. i direkte tab, og nu er det jo på den anden side af 1 mia. kr., og i september 2017 var det godt 500 mio. kr. Så beløbene stiger jo for hver dag, der går. Alene her den sidste måned er der kommet yderligere 2.500 iværksætterselskaber, som er under tvangsopløsning. Det er 79 selskaber i døgnet, som Erhvervsstyrelsen så sidder og pukler med. Er det nemt, og er det billigt?

Regeringen er bestemt ikke blind for de problemer, der er i mange iværksætterselskaber, og som sagt vil vi også finde løsninger på det. Man kan naturligvis heller ikke konkludere sådan direkte, at de problemer, der er i iværksætterselskaberne, ville forsvinde, hvis man afskaffede den selskabsform. Det kunne jo være, at de mennesker, som stod for den her skattespekulation, som der måske er tale om, eller spekulation i at låne penge, som man ikke kommer til at betale tilbage, ville gøre det i andre selskabsformer, hvis ikke vi havde iværksætterselskabsformen. Så det er svært at sige, hvor meget det sådan præcis koster samfundet at have iværksætterselskabsformen.

Så er der jo altså også nogle positive virkninger ved det, i og med at der nok er blevet dannet flere nye selskaber på grund af den her billige selskabsform, end der ellers ville være blevet. Det virker i hvert fald som en fornuftig hypotese at antage, at der nok ville være nogle selskaber, der ikke ville være blevet stiftet, og dermed er der også kommet mere aktivitet, flere arbejdspladser osv. Så det skal jo afvejes mod hinanden, og derfor er det svært at konkludere, hvad bundlinjen sådan præcis er for iværksætterselskaberne. Men der er en overrepræsentation af problemer, og det vil vi også adressere.

Jamen det er måske det, der er forskellen på regeringens tilgang til det og så Dansk Folkepartis tilgang. Altså, vi er jo også glade for iværksættere; der er faktisk mange af vores vælgere, der er iværksættere, viser meningsmålinger, og det er vi selvfølgelig både glade og taknemlige for. Men det ændrer bare ikke på, at i forhold til kvalitet kontra kvantitet er det efter vores opfattelse trods alt bedre at have fokus på, at kvaliteten og trivslen hos vores iværksætterselskaber vægter højere end kvantiteten. Man siger: Der er kommet så mange iværksættere. Ja, der er kommet 55.000 selskaber siden 2014. Men bare én taxavognmand har stiftet 500 ivs-selskaber for at kunne putte lodder ned i kassen for at køre hyrevogn her i København osv. Er det iværksætteri? Nej, det er det ikke, hr. minister, det er bureaukrati. Og derfor skal ministeren gøre sin holdning lidt skarpere, synes jeg, og så acceptere, at ivs-selskaberne altså skal lukke.

Ja, men det er modtaget, at det er Dansk Folkepartis holdning. Det er meget forståeligt, og de problemer, som Dansk Folkeparti peger på, bl.a. med oprettelse af en masse selskaber for at få taxalicenser, er reelle problemer. Det er også derfor, jeg siger, at der bestemt er noget, vi skal have fundet en løsning på. Vi vil bare gerne lave en samlet pakke, hvor vi også værner om, at vi ikke gør det for dyrt at starte selskaber op i Danmark. Det er noget, vi lægger ret stor vægt på.

Den næste spørger er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ministeren. Socialdemokratiet er jo enig med ministeren i, at det skal være lettere at være iværksætter i Danmark, og derfor er Socialdemokratiet også af den holdning, at, ja, der er problemer med iværksætterselskaberne – der er også nogle positive historier – og de problemer, der måtte være, er vi selvfølgelig klar til at finde nogle løsninger på. Så jeg tager selvfølgelig positivt imod ministerens invitation til forhandlinger.

Nogle af de her selskaber bliver også brugt, hører vi fra fagbevægelsen, til social dumping og til at snyde danske lønmodtagere, og det er jo helt tydeligt, at når der er så stor svindel over for det offentlige, skal vi nok se på, hvordan bagmandspolitiet kan hjælpe med at løse nogle af de her problemer her og nu. Derfor er mit spørgsmål til ministeren: Synes ministeren ikke, at vi skal inddrage justitsministeren i sådan nogle forhandlinger her, så vi sikrer os, at vi kommer hele vejen rundt og får lukket banditterne ude, så de gode, fornuftige folk med gode intentioner, som vil skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, kan skabe iværksætterselskaber?

Regeringen går ikke ind for, at danske lønmodtagere bliver snydt, heller ikke af folk med iværksætterselskaber – det er fuldstændig sikkert, og det kommer nok heller ikke som nogen overraskelse for nogen. Det ville måske være lidt mere opsigtsvækkende, hvis vi sagde det modsatte.

Det kan godt være, at der er problemstillinger, hvor vi har behov for hjælp af Justitsministeriet. Som udgangspunkt vil det være mig, der indkalder til og leder forhandlingerne, og så må vi se, om vi støder ind i nogle problemer, som vi så skal have hjælp af justitsministeren til at løse. Det sker ofte, at man gør det, fordi Justitsministeriet jo er det, der værner om lovgivningens kvalitet, ligesom en masse andre regler ligger under Justitsministeriet. Så det kan sagtens være, at vi støder ind i noget, hvor vi skal have hjælp af Justitsministeriet.

Tak for det, minister. Jeg vil bare sige herfra, at det for Socialdemokratiet i hvert fald er vigtigt, at vi kommer rundt om det her, for som vi hørte fra Dansk Folkepartis ordfører tidligere, var det skyldige beløb til det offentlige 900 mio. kr. Altså, det er jo ikke bare nogen, der lige glemmer at betale moms i et enkelt kvartal; det er jo nogle, der spekulerer i det her, kan man se med den meget omfattende svindel, der finder sted. Derfor er jeg ret sikker på, at vi skal have bagmandspolitiet, SØIK, ind over det her, og derfor vil Socialdemokratiet i hvert fald stille krav om i forhandlingerne, at vi får justitsministeren med ved bordet. Så det er en udstrakt hånd fra Socialdemokratiet, og jeg ser frem til nogle gode forhandlinger.

Jamen tak for det. Jeg er faktisk glad for Socialdemokraternes holdning i den her sag. Jeg kunne godt have frygtet lidt, at der ville være et flertal i Folketinget, som var klar til at slå hårdt ned på virksomheder uden at have for øje, at det fortsat skal være nemt og billigt at stifte virksomhed i Danmark. Der er jeg faktisk glad for, at Socialdemokraterne har det meget for øje, at vi skal bevare det gode miljø, der er, for at starte selskab i Danmark. Og jeg ser frem til forhandlingerne med bl.a. Socialdemokraterne og andre partier.

Tak til erhvervsministeren. Den næste i rækken er hr. Thomas Jensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Det skal være let at være iværksætter i Danmark, og derfor kan Socialdemokratiet naturligvis ikke støtte en afskaffelse af selskabsformen iværksætterselskaber. Men jeg skal indledningsvis ikke lægge skjul på, at vi også ser nogle udfordringer med selskabsformen, som helt klart kræver politisk handling.

Under SR-regeringen i 2014 gjorde vi det muligt at stifte et iværksætterselskab for at understøtte iværksætteriet i Danmark. Med indførelsen af virksomhedsformen blev det muligt at oprette et selskab med et kapitalkrav på 1 kr. Formålet var at sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed med begrænset hæftelse og samtidig fastholde et højt gennemsigtighedniveau i forhold til virksomhedsdrift og økonomiske forhold for derigennem at skabe endnu bedre rammevilkår og fleksibilitet for etablering af virksomheder i Danmark.

Hvordan er det så gået med iværksætterselskaberne? Ser vi på den positive side, så havde de iværksætterselskaber, der blev stiftet i perioden 2014-2016, i året 2016 – det er det, vi har tal for – samlet set bidraget med en omsætning på 5,2 mia. kr., knap 5.200 beskæftigede og en eksport på 430 mio. kr. Blandt de reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber var 25 pct. ved udgangen af 2017 blevet konverteret til anpartsselskaber, sådan som ordningen også var tiltænkt, og selskabsformen er faktisk mere levedygtig end andre virksomhedsformer ud over de større anpartsselskaber og aktieselskaber.

Som det også bliver anført i analysen, der blev omtalt tidligere, så er det bemærkelsesværdigt, at iværksætterselskabernes omsætning og beskæftigelse er steget relativt mere end de sammenlignelige anpartsselskaber fra 2015 til 2016. Så det er jo meget positivt, og det er ikke en selskabsform, som Socialdemokratiet uden videre vil afskaffe.

Men Socialdemokratiet kan selvfølgelig også godt se, at der er en bagside ved iværksætterselskaberne. Der er desværre mange brodne kar, som opretter et iværksætterselskab, og ved udgangen af marts, som det også tidligere blev nævnt, var der 9.369 iværksætterselskaber, der havde restancer til det offentlige for 900 mio. kr. i ubetalt moms, skatter og afgifter. Det er selvfølgelig noget, som vi tager meget alvorligt i Socialdemokratiet, og noget, som vi godt vil bidrage til at gøre noget ved.

Som jeg også nævnte i mine spørgsmål til ministeren tidligere, har vi i Socialdemokratiet, som ofte taler med folk fra fagbevægelsen, også hørt, at selskaberne også bruges til social dumping. Vi hører bl.a., at selskaberne handles til folk, der er i konkurskarantæne og derfor ikke kan stifte selskaber selv. Det må vi se på om vi kan løse.

Der er altså flere udfordringer med iværksætterselskaberne, som vi skal have fat på, og det er jo som nævnt ikke alle, der ligger inden for erhvervsområdet, men også nogle, som ligger inden for Justitsministeriets område. Så jeg vil gentage, hvad jeg sagde om den invitation, som erhvervsministeren kom med fra talerstolen for et øjeblik siden, nemlig at Socialdemokratiet så sandelig også håber, at vi får justitsministeren på banen for at få løst de problemer, SØIK og bagmandspolitiet skal løse.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Socialdemokratiet er enig med de store erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv, der ligesom os advarer imod at lukke ned for iværksætterselskaberne. Iværksætterselskaberne er en succes for rigtig mange, og så skal vi finde en politisk løsning, hvor vi får de brodne kar sorteret fra, allerede når de prøver at oprette et iværksætterselskab. Det kan f.eks. være, som det blev nævnt af spørgeren fra Dansk Folkeparti, hr. Hans Kristian Skibby, at hvis en person starter 100 iværksætterselskaber på en dag, så burde der nok være en rød lampe, der lyste, et eller andet sted i Erhvervsstyrelsen bare ved selskab nr. 2, sådan at man kunne få sat en stopper for det.

Så vi tager imod invitationen til at komme til forhandlinger, og Socialdemokratiet vil bidrage aktivt til, at vi fortsat har iværksætterselskaber som selskabsform, men det forudsætter selvfølgelig, at vi får gjort op med de brodne kar, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jeg forstår egentlig udmærket, at Socialdemokraterne er lidt protektionistisk med hensyn til at bevare ivs-systemet, til trods for at det har kostet over 1 mia. kr. indtil nu. Det er jo simpelt hen af den ene årsag, at det var Socialdemokraternes kongstanke, at det skulle gennemføres. Det skete jo under en socialdemokratisk erhvervsministers embedsførelse tilbage i 2013/2014. Men jeg vil gerne i forbindelse med det spørge ordføreren, hvordan ordføreren så har det med, at vi kan se, at rigtig mange danske hæderlige virksomheder bliver udkonkurreret af uhæderlige virksomheder. Det er jo pizzeriaer, døgnkiosker, frisører og taxavognmænd. Det er alt muligt mellem himmel og jord og også virksomheder, hvor der ikke er andet end momskarruseller og alt muligt andet, og hvor der ikke er nogen fysisk aktivitet rent virksomhedsøkonomisk. Hvordan har ordføreren det med, at vi nu åbenbart ifølge Socialdemokraterne skal blive ved med at acceptere, at der foregår den her form for spekulation, som enhver jo desværre kan se foregår?

Socialdemokratiet kan selvfølgelig ikke acceptere, at der snydes, og det skal vi selvfølgelig sætte ind over for. Men jeg tror også, det er vigtigt for forslagsstillerne, Dansk Folkeparti, at gøre sig klart, at det jo ikke er noget, der kun knytter sig til en bestemt selskabsform. De her brodne kar, der har oprettet et iværksætterselskab, vil jo, som ministeren også påpegede, gå i gang på anden vis, og så vil vi se kriminalitet og urent trav inden for andre områder. Så derfor synes jeg, det er bedst, hvis vi sørger for at få kapslet iværksætterselskaberne ind, sådan at vi holder de brodne kar ude, og så sikrer vi os, at vi har den rette styrke f.eks. i bagmandspolitiet til at komme efter de folk, der ikke kan opføre sig ordentligt. På den måde håber jeg da klart på at vi kan få en selskabsform, som kan sikre, at der er rigtig, rigtig mange iværksættere, der kan skabe vækst og arbejdspladser til danskerne.

Tak. Men mange af de her selskaber når jo at gennemføre deres ulovlige forehavende inden for et kalenderår, så med hensyn til alt det her med kontrol, foranstaltninger og revision, og hvad vi ellers diskuterer herinde, så griner de ad os, hr. Thomas Jensen. For der er nogle ting, de når at gøre inden for det samme regnskabsår. Ofte ser vi jo, at de her virksomheder har en ganske kort periode, hvor de kører nogle transaktioner – det kan være ganske få, men store beløb – og så stopper de lige pludselig igen med at have et virke. Det kører meget laissez faire på den måde, og det synes jeg måske at Socialdemokraterne skulle reflektere over. For der nytter det ikke bare at sige, at vi skal have mere kontrol, og at vi skal have nogle flere årsværk i bagmandspolitiet. Det er svindel og humbug inden for det samme kalenderår, og det synes jeg måske Socialdemokraterne glemmer.

Jeg er fuldstændig enig med hr. Hans Kristian Skibby i, at svindel inden for et år skal vi jo ikke kommende halsende efter. Det skal vi forebygge, og derfor er noget af det, Socialdemokratiet vil bære med ind til forhandlingerne hos erhvervsministeren og justitsministeren, at vi skal sørge for, at vi allerede ved oprettelsen begynder at sortere de brodne kar fra. Spørgerens eget eksempel med en enkelt person, der opretter 100 taxaselskaber, er jo sådan noget, hvor der godt, hvis man indrettede it-systemet rigtigt, kunne være kommet et rødt flag op med det samme, og så kunne man have forebygget, at vedkommende oprettede de 99 sidste selskaber – og så fremdeles. For folk, der er konkursryttere, folk, der har begået økonomisk kriminalitet, bør det være sådan, at der kan komme et flag op, sådan at man ikke bare kan oprette et iværksætterselskab og begynde at snyde det offentlige og andre virksomheder.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er vi kommet til hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti går ud på at pålægge regeringen at udfase iværksætterselskabsmodellen, en model, hvorefter man i dag kan oprette iværksætterselskaber med blot en enkelt krone i kapital.

Da modellen i sin tid blev indført under SR-regeringen, blev vi fra Venstres side også bekymrede. Vi deler jo ønsket om at gøre mest muligt for iværksætterne og at sørge for, at det er attraktivt og let at etablere og drive selskaber i Danmark. Vi har kun det politiske ønske, at det skal være attraktivt at være iværksætter. Men her så vi også med bekymring på det forhold, at når der ikke var en større kapital, kunne det føre til misbrug. Der må man jo sige, når man så kigger på de erfaringer, der er gjort, at der er nogle klart bekymrende elementer og bekymrende indikatorer. Hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti har jo tidligere i et spørgsmål understreget de tab, der er i forhold til det offentlige. Ministeren nævnte, at der allerede er overrepræsentation af selskaber, der ikke bliver oprettet, fordi man ikke overholder forskellige regler, så man er i karantæne og derfor afskåret fra at stifte virksomhed.

Jeg tror måske ikke, at analysen, vi refererer til, måske er detaljeret nok, men jeg har i hvert fald en klar fornemmelse af, at det i høj grad er det offentlige, der står som taberen. For jeg tror, at rigtig mange – det er i hvert fald, hvad jeg hører fra iværksættere – af dem, der stifter et iværksætterselskab, f.eks. vil møde kravet fra deres pengeinstituttet om, at de har en selvskyldnerkaution, og det betyder, at så har pengeinstituttet dækket sig ind, men skatteministeren har jo af gode grunde ikke mulighed for at stille det krav. Derfor er der behov for, at vi kigger på iværksætterselskaberne.

På linje med erhvervsministeren synes jeg, at en balanceret løsning ville være, at man, samtidig med at man afskaffede iværksætterselskaber, nedsatte kapitalkravet i forhold til anpartsselskaber. Det er sådan set det udgangspunkt, vi har fra Venstres side. Man vil dermed både kunne gribe ind over for en selskabsform, som desværre ikke har vist sig at være så positiv, som man havde håbet på, da den fører en lang række problemer med sig såsom gæld til det offentlige og i mange tilfælde tvangsopløsning, og samtidig sende et klart signal om, at vi ønsker, at det skal være let at stifte virksomhed i Danmark. Hvad angår kravet til størrelsen af anpartskapitalen i Danmark i forhold til Norge, Sverige og Finland, ligger vi relativt højt. Så selv om vi laver en nedsættelse af kravet til f.eks. 40.000 kr., vil vi stadig væk ligge over de øvrige nordiske lande, men det ville gøre det lidt lettere at stifte et anpartsselskab, og man har altså reelt også hånden på kogepladen. Og jeg tror, at eksemplet med, at man så skulle etablere 100 anpartsselskaber med 40.000 kr. i kapital for at byde ind på nogle taxatilladelser, nok ville afskære de fleste fra at etablere så mange selskaber.

Det er i hvert fald det, der er Venstres udgangspunkt i sagen. Og som ministeren sagde, får vi rig lejlighed til at diskutere problemstillingen og forskellige løsninger for at sikre, at vi både griber ind over for noget, der ikke har de forventede positive effekter, og samtidig sikrer, at vilkårene for iværksætteri i Danmark er de bedst mulige.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Loven her blev vedtaget tilbage i 2013 med virkning fra 2014. Man har jo i flere år kunnet se skiftende ministre i pressemeddelelser osv. glæde sig over, at iværksætteriet blomstrer i Danmark. Der måler man det sjovt nok på antallet af nyetablerede selskaber og sådan nogle ting. Deler ordføreren ikke den opfattelse, at det er at pynte sig med nogle blomster, der ikke er særlig smukke? For meget af det, vi ser, er jo sådan set decideret ukrudt.

Nu nævner ordføreren selv hyrevognsansøgninger. Hvis man kigger på det antal hyrevognsansøgninger, der har været alene i 2018, kan man se, at man der rundede 2.400 ivs-selskaber, som har søgt om hyrevognstilladelser i kongeriget Danmark. Er det iværksætteri? Er det noget, som man kan bruge til noget som helst – andet end i et fancy reklamefremstød for en minister – når man jo kan se, at det decideret er usund konkurrence? Det er ulovlige selskaber, der hugger over 1 mia. kr. i statskassen med moms og skyldige afgifter, og samtidig ligger der en kæmpe sagspukkel ovre i Erhvervsstyrelsen, hvor man sidder og har skullet tvangslikvidere noget, der ligner 5.000 selskaber alene siden 2014.

Er det virkelig Venstre, Danmarks Liberale Partis – som formanden jo siger ved hver en lejlighed – politik? Er det virkelig et liberalt partis politik, at vi skal have sådan en gang sjusk i Danmark, som koster så mange, mange millioner kroner?

Nej, det er det bestemt ikke. Og det er også derfor, jeg lige tillader mig at vende tilbage til det udgangspunkt, vi havde i Venstre, da iværksætterselskaberne blev etableret. Vi havde en sund, kritisk tilgang til det, bl.a. med udgangspunkt i, at man kunne frygte, at selskabsformen kunne bruges til nogle af de eksempler, som hr. Hans Kristian Skibby refererer til. Og jeg tror også, hvis man kigger på tallene, at man kan sige, at jo, der er kommet iværksætterselskaber, og det lyder jo godt, men omvendt er der andre selskabsformer, personligt ejede virksomheder, som så er gået lidt ned. Der kan man nok udlægge tallene sådan lidt afhængigt af humør, og hvordan man vægter det.

Men som sagt er jeg enig i, at der er problemer med iværksætterselskaberne, og derfor er jeg også tilhænger af, at vi stopper med den form for virksomhedstype. Men jeg mener, at det skal kombineres med, at vi så sænker kravet til anpartsselskaber, for så får vi ryddet nogle ting af vejen og samtidig sikret, at det er let at etablere iværksætteri i selskabsform, men uden at man får det der groteske eksempel med, at der så er én vognmand, der opretter 100 selskaber bare for at have flere lodder i forbindelse med en lodtrækning.

Nu har ordføreren jo sagt, ligesom andre ordførere, at det skal være nemt og billigt at være iværksætter. Men skal det ikke også være nemt og billigt at være succesfuld lovlydig iværksætter? For det er jo dem, der betaler.

Altså, vi kan gå lige uden for Slotsholmen og se, at der ligger døgnkiosker på gadehjørnerne, der er ivs-selskaber. Jeg ved ikke, hvilke af de selskaber der er på den gode eller den dårlige side; det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men vi kan bare se, at der er nogle, der overholder lovgivningen, og andre, der ikke gør det. Og der er det altså et kæmpe skisma, hvis vi har en regering her i Danmark, som tilsyneladende lader tiden gå og lader endnu flere iværksætterselskaber blive stiftet med det til følge, at milliardgælden vokser. Altså, vi har rundet 1 mia. kr., som man har tabt i forbindelse med moms og skat, og der er det altså forkert, at det er de lovlydige, der kommer til at betale for de ulovlige.

Det synspunkt er jeg jo grundlæggende hundrede procent enig i. Der er ikke noget mere urimeligt, end når dygtige erhvervsdrivende oplever en ulige konkurrence fra konkurrenter, som bryder reglerne, som ikke sørger for at overholde gældende lovgivning, og som ikke sørger for at betale moms, afgifter og skatter.

Jeg er jo om nogen kæmpe tilhænger af fri konkurrence. Det er det, der driver innovation og forretningsudvikling og banker priserne ned og skaber de bedste muligheder for os som forbrugere. Men jeg er jo ikke tilhænger af, at nogle vinder i konkurrencen ved at snyde på vægtskålen; det er vi fuldstændig enige om. Og derfor er det vigtigt, at vi slår ned på dem, der snyder på vægtskålen og ikke overholder de fælles regler. For det er fuldstændig korrekt, at det er de lovlydige virksomheder, der bliver klemt først af dem.

Tak til Venstres ordfører. Jeg ser ikke Enhedslistens ordfører i salen, og derfor går vi videre til fru May-Britt Kattrup som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg og Liberal Alliance mener, at det skal være nemt og ubureaukratisk både at starte og drive en virksomhed i Danmark, og derfor er ivs-selskabsformen, de såkaldte 1-kronesvirksomheder, i bund og grund en rigtig god idé. Imidlertid viser en rapport fra Erhvervsstyrelsen, at der er langt flere konkurser og tvangsopløsninger blandt disse ivs'er, og at der er store restancer til det offentlige. På den anden side bidrager ivs'erne også til samfundet, og deres omsætning og beskæftigelse er steget relativt mere end ApS'ernes.

Så alt taler for, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at gøre det lettere at starte og drive virksomhed i Danmark. Derfor ønsker jeg ikke at afskaffe ivs'erne, så længe vi ikke har noget andet at sætte i stedet. Hvis vi blot afskaffer ivs'erne, gør vi det sværere og ikke nemmere at starte virksomhed i Danmark. Hvis vi derimod samtidig f.eks. nedsætter kapitalkravet til ApS'er, gør vi en anden indsats for at gøre det nemmere at starte virksomhed. Det ønsker jeg, og det har regeringen foreslået.

Det er ikke en optimal løsning. Det er problematisk, at svindlere får lov at diktere vilkårene for især iværksættere i Danmark. Jeg havde hellere set ivs'erne fortsætte, men pragmatisk set lader der p.t. ikke til at være optimale løsninger til rådighed. Vi støtter derfor regeringens løsning, og det betyder også, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Først tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Jeg synes, vi hører med al tydelighed, hvorfor det er relevant. Der har været og vil blive ved med at være mange udfordringer med iværksættervirksomhederne. Omvendt har vi i Alternativet også hele tiden sagt, at vi simpelt hen vil gøre nærmest alt for at understøtte en stærk iværksætterkultur i Danmark, men det gør jo ikke, at man skal blive blind for udfordringerne.

Årsagen til, at vi kommer til at sige nej tak til beslutningsforslaget, selv om jeg synes, kritikken er fuldstændig på sin plads, er, at indtil vi har et alternativ til netop ivs'erne, ville vi synes, det var ærgerligt. For det er måske ingen sag for en konsulent, der skal ud og starte et enkeltmandsfirma, hvor der ikke er så stor risiko for at komme ud i store tab, hvis det bare er en computer og en internetforbindelse, man har brug for – og en kontorplads måske – men hvis man gerne vil starte noget andet som selvstændig, har vi ivs-selskabsformen som et positivt supplement. Og indtil vi eventuelt, som ministeren også siger, sænker kapitalkravet til de virksomhedsformer, vi har haft længe, til mindre end 50.000 kr., sådan at det bliver nemmere for folk at starte op, så tror jeg også, der ville ske et fald i nogle af de faktisk fine tendenser, som Socialdemokratiets ordfører nævnte før. For der har jo også været mange gode eksempler.

Omvendt er det svært ikke bare at sige: Ja, vi skal simpelt hen have gjort noget ved det her, for eksemplet med taxachaufføren, der havde oprettet alle de her selskaber, som Dansk Folkepartis ordfører nævnte lige før, ligger jo nærmest under justitsministeren. Vi skal selvfølgelig have gjort op med al den kriminalitet, der kan være forbundet med det her, for det er faktisk kriminalitet at unddrage sig at betale skat. Så lad os kigge på det. Det synes jeg faktisk lyder som om alle partierne er meget enige om at vi skal.

Så kan man spørge, om vi har behov for et ivs, når vi har de andre selskabsformer, vi har i dag, men indtil videre synes jeg faktisk, at vi har det. Jeg har mange gode bekendte, der har kigget på det her, og jeg oplever faktisk, at den positive side af det også er, at når man så går fra et personligt ejet selskab til et ivs, er der måske nogle, der gør det for at snyde, men der er også andre, der lige retter ryggen og tænker: Nu går vi altså over til at have et reelt selskab, nu har vi nogle andre forpligtelser til også at tydeliggøre, hvordan vores årsregnskab ser ud; det skal være offentligt tilgængeligt, der er nogle andre krav.

Så der er mange positive ting ved ivs'er. Vi har så til gengæld også en ordentlig byrde, som Dansk Folkepartis ordfører har gjort os klar over. Derfor bakker vi op om beslutningsforslagets intention, men lægger os op ad ministerens ønske om at se på det og få lavet en løsning, hvor vi erstatter det med noget andet i stedet for bare at sløjfe det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak. Jeg anerkender selvfølgelig Alternativets tilgang, nemlig at iværksætteri i forhold til den her type selskabsdannelse også kan være en form for rugekasse for efterfølgende succesrige virksomhedsejere. Men jeg synes måske bare samtidig, at Alternativet også burde kigge på alle de ikke så pæne fugleunger, der er kommet ned i den samme rugekasse. Altså, det nyeste tal viser jo, at 13.950 ivs-selskaber enten er tvangsopløst eller under tvangsopløsning eller er gået konkurs eller er under konkurs. Det er hvert fjerde ivs-selskab, siden stiftelsen begyndte tilbage i 2014.

Det er den ene side, og den anden er så, at vi kan se, at de i Erhvervsstyrelsen sidder og skal bruge tid og ressourcer på at gå de her 14.000 selskaber igennem, med en kæmpestor arbejdsbyrde til følge. Og i forvejen har personalet jo store problemer med at få bugt med de sagspukler, der er.

Så har Alternativet noget bud på, hvad det så er, der skal ske? For hvis man bare står hernede og siger feel good og ja, ja, ministeren må lige indkalde til et lille kaffemøde, så synes jeg ikke, det er godt nok fra Alternativets side. For vi har jo rundet et tab på 1 mia. kr., og for hver måned, der går, taber vi endnu flere millioner på moms og skatter og afgifter. Det må man da for søren gøre noget ved.

Jeg er under alle omstændigheder glad for, at ordføreren for forslagsstillerne får sådan en feel good-fornemmelse, når jeg står på talerstolen – det er jeg da glad for. Jeg oplever egentlig, at vi i Alternativet kan være ret kradse i kritikken af mange ting, og jeg oplever også, at jeg er det i dag. Jeg har bare givet den ære til Dansk Folkepartis ordfører, fordi det netop er Dansk Folkeparti, der har fremsat beslutningsforslaget og også har æren af at komme med nogle af de her tal, som er meget, meget kritisable. Så jeg kan kun sige igen: Det er dybt kritisable forhold, som vi får ridset op, og som vi jo faktisk i nogen tid har vidst har været sådan her.

Det gør bare ikke, at jeg så vil rive tæppet væk under ivs'erne nu og her, når vi har en minister, der lyder så stålsat på at få gjort noget ved det, og som anerkender problemerne fuldt ud. Og ja, jeg håber, det bliver et hyggeligt kaffemøde, som erhvervsordførerne fra alle partier får med ministeren, men jeg er ret sikker på, at der vil blive taget hånd om det her. Jeg tror ikke, der er nogen af os ordførere eller partier, der kan stå på mål for, at det bliver misbrugt. Det har aldrig været intentionen.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til Alternativets ordfører. Så er vi kommet til fru Ida Auken som ordfører for Det Radikale Venstre.

Mange tak. I Radikale Venstre ønsker vi at gøre det så let som muligt for iværksættere at starte deres egen virksomhed. Der skal være så lidt bøvl som muligt, og det skal være muligt at kunne starte, også selv om man ikke har rigtig mange penge på lommen, og derfor har vi bl.a. også lavet en erhvervsaftale med regeringen, som havde en lang række vigtige tiltag for iværksættere. Omvendt skal man jo altid sikre, at der ikke er for let spil for de brodne kar.

Iværksætterselskaberne er blevet evalueret, og der er jo en række problemer, som vi fra radikal side gerne vil være med til at rette op på. Det er selvfølgelig, som Dansk Folkeparti også påpeger, et problem, at der er over 900 mio. kr., der ikke kommer i statskassen, og at der skal bruges ganske store midler på at sidde og forvalte netop det her område. Så vi deltager meget gerne i forhandlinger, der kan få sikret, at pengene kommer ind i statskassen.

Vi har dog ikke tænkt os bare at smide barnet ud med badevandet og igen gøre det sværere at starte virksomhed. Så det bare at fjerne muligheden for at starte en ivs uden at sætte noget i stedet synes vi ikke er en god idé. Ivs'erne bidrager trods alt med 5,2 mia. kr. i omsætning, de har 5.200 beskæftigede, og de har en eksport for 430 mio. kr. Det er tallene fra 2016. Så bare at slå en streg over det uden at sætte noget i stedet er vi selvfølgelig ikke interesseret i. Så derfor kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger, men vi støtter selvfølgelig intentionerne om at få ryddet op på det område.

Tak til den radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil godt indledningsvis takke Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Det er en vigtig sag, synes jeg.

I Det Konservative Folkeparti er vi jo på lange stræk enige med forslagsstillerne. For der er for mange sager med ivs'er, som skylder penge til det offentlige eller andre kreditorer for den sags skyld, og der er også for mange sager med ivs'er, som bliver tvangsopløst. Det giver store omkostninger for det offentlige, det er et helt urimeligt misbrug, og jeg synes også, det er ærgerligt, når man egentlig med en god intention prøver at gøre det nemt at være iværksætter, at det så på den måde bliver misbrugt. Men det er nu engang sådan, at vi skal svig og svindel med de offentlige kasser til livs, og når man kun skal sætte 1 kr. på højkant, bliver det simpelt hen for let og for billigt at snyde. Så trods de gode intentioner må vi konstatere, at 1-kronesselskaberne ikke er en god løsning samfundsmæssigt.

Vi er så imidlertid uenige i, at den rigtige løsning blot er at afskaffe selskabsformen. For det er også vigtigt, at der er den rette balance, hvor der på den ene side stilles den rigtige sikkerhed – og det skal være mere end 1 kr. – men på den anden side skal det også være nemt og relativt billigt at kunne stifte et selskab og være iværksætter. Så det er den balance, vi skal have fundet. Derfor kan en afskaffelse af ivs'er efter vores opfattelse ikke stå alene, uden at man f.eks. også sænker kapitalkravet for ApS'er, således at det bliver et attraktivt og tilgængeligt alternativ for iværksætterne. Det synes jeg må være det oplagte svar på problemerne, hvor vi får skabt en bedre balance mellem forpligtelserne for selskabsstifteren og tilgængeligheden for iværksætteren, og en forhandling om det indgår vi meget gerne i.

Men en ensidig afskaffelse kan vi ikke støtte. Så vi kan heller ikke støtte beslutningsforslaget, selv om vi sådan set er meget enige i mange af de intentioner, der ligger bag. Så jeg vil bare lige slutte af med at takke hr. Hans Kristian Skibby for beslutningsforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jeg vil gerne på vegne af Dansk Folkeparti takke for om ikke andet så lejligheden til, at vi kan få lov til at drøfte situationen og vilkårene for iværksætteri i Danmark og ikke mindst situationen omkring iværksætteri, når det hedder ivs-selskaber, hvor folk ikke har lyst til at tage penge op af lommen, i hvert fald ikke af deres egen lomme, men hvor de gerne vil kalde sig iværksættere og direktører for 1 kr. Fra starten har vi jo været betænkelige ved, om det her overhovedet var den rette måde at tilskynde folk til at begive sig ud i iværksætteri i Danmark på.

Jeg synes egentlig, at hvis vi kigger på den udvikling, der har været siden 2014, så er der faktisk ikke ret meget, der indikerer, at ivs-selskaberne medvirker til ret meget godt. Det er da rigtigt, at nogle af dem også udvikler sig til at blive anpartsselskaber, og nogle af dem får også direkte almindelig omsætning, og de får også eksport af både varer og tjenesteydelser osv., men der er det altså vores opfattelse, at det ville de så sandelig også have fået, hvis de havde valgt at starte deres virksomhed som et anpartsselskab for 50.000 kr. i værdier eller garantier, eller hvad det nu er, man lægger som indskud i en virksomhed.

Der er så mange fordele ved at vælge et anpartsselskab. Man får en højere troværdighed, også når man skal have varer og tjenesteydelser leveret til egen virksomhed, end hvis man er et ivs, hvor man jo kan se, at folk har investeret mindre end det, det koster at købe et stykke tyggegummi, i at kalde sig direktør i eget selskab. Det mener vi i Dansk Folkeparti er en særdeles uheldig glidebane, som vi har været vidne til, og vi mener også, at tallene taler deres tydelige sprog.

Hvis man kigger på status for ivs-selskaber pr. 16. december 2018, er der i alt stiftet 53.981 selskaber. Ud af dem er der så 4.755 virksomheder, der er under tvangsopløsning, og der er 2.570 selskaber, som er under konkurs, og der er 4.439 selskaber, som allerede er opløst af Erhvervsstyrelsen, og der er 2.186 selskaber, som er gået konkurs. Alt i alt kan vi se på tallene, hvis man kigger tilbage til september 2017, at SKAT estimerede tabet på told og moms og afgiftspligtige ydelser til at have rundet 500 mio. kr. Vi i Dansk Folkeparti stillede så yderligere spørgsmål om sagen og fik i marts en ny opgørelse, hvor tallet så var vokset til 900 mio. kr. Det var så i marts 2018. Nu skriver vi så snart januar 2019, og ja, hvad er beløbet så vokset til? De nye tal har vi jo så ikke, men vi ved, at der alene inden for de sidste 34 dage er kommet yderligere 2.500 selskaber under tvangsopløsning. Det betyder altså, at det er 80 selskaber i døgnet, som suser direkte over til Erhvervsstyrelsen og beder om, at der nu skal ske en form for likvidation eller tvangsopløsning af selskabet.

Tallene viser også, at det kun er nogle og tredive procent af de her selskaber, som lukker i det, der hedder mindelighed, god ro og orden, hvor man leverer de ønskede tal og statistikker og årsregnskaber osv. til Erhvervsstyrelsen. I forhold til de andre 70 pct. er det så som så med tilgangen af troværdige data, og der foregår det på en helt anden måde, når man skal tvangsopløse de her selskaber.

Alt i alt mener Dansk Folkeparti ikke, at det er den rigtige måde at diskutere præmisserne for, hvordan det er at være iværksætter i Danmark, på. Vi vil gerne til enhver tid forsvare, at man skal kunne være iværksætter i Danmark, men vi vil også have, at det skal være på et troværdigt grundlag. Vi vil hellere i Dansk Folkeparti måle iværksætteri på kvalitet frem for kvantitet, og det er altså et skisma i forhold til det, som de andre politiske partier her i Folketinget lægger helt åbenlyst frem, hvor man hellere vil pynte sig med, at iværksætteri blomstrer, og at der kommer flere og flere selvstændige erhvervsdrivende i Danmark. Men man er altså ikke selvstændig erhvervsdrivende, fordi man bruger 500 kr. på at etablere 500 taxavognmandsselskaber. Så er man altså ikke i vores optik iværksætter. Så er man bureaukrat, og så er man selskabsfifler. Og det er ikke noget, som burde have grobund her på vores del af jordkloden.

Vi mener sådan set, at det ligger lige til højrebenet at få ivs-selskaberne stoppet og få stoppet den eskalerende udgift, som det er i tab af moms og afgifter over for statskassen. Vi kan jo også se, at mange af de selskaber, som så er der, er der for en kortere periode, og i den periode, hvor de så er der og drifter et eller andet, som man kalder en virksomhed, udfordrer de så dem, der driver lovlydige virksomheder i Danmark. Dem, der kører virksomhederne på sund, lige konkurrence, bliver så sorteper i forhold til de her mange tusinde danske selskaber, som så bevidst, forsætligt og culpøst render rundt og fifler for at få dagen til at gå.

Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at det er brandærgerligt, at regeringen har sat sig på hænderne og sagt: Vi vil egentlig gerne have lukket for ivs-selskaberne; vi ved egentlig godt, at det har kostet over 1 mia. kr. indtil videre, det ved vi egentlig godt, men vi skal lige have gjort det 10.000 kr. billigere at etablere et anpartsselskab i Danmark. Jeg synes, at det er utidigt købmandskab. Jeg synes, at det er en forkert måde at gøre det på. Jeg mener, at man skal acceptere sagens tilstand, og jeg synes, at man skal basere sin beslutning på tal og fakta og den konsekvens, som det har haft for de mange tusinde danske virksomhedsejere, iværksættere, som ikke har etableret deres selskaber med henblik på at omgå de danske told- og skatteregler, og det er altså desværre det, der foregår i dag.

Man kan gøre det for 1 kr., og i gamle dage var der en sang, hvor sidste linje hed noget med: Kan du få for en krone. Den kunne man også synge, hvis man ville det. Det vil jeg så lade være med, for I skal også have en god dag alle sammen. Men det ændrer jo ikke på, at vi i den her uge har haft en diskussion her i Folketinget, også ude på gangene, omkring den her eftergivelse af over 5 mia. kr., som danskere har fået eftergivet i skyldige restancer, og der interviewede man bl.a. skatteministeren, som blev konfronteret med, jeg tror, det var fru Stine Bosse, som havde en skyld på et hundrede nogle og halvfems kroner, og så siger skatteministeren, at det er meget billigere for os ikke at kradse pengene ind, fordi så skal vi til at lave noget med nogle konti, der skal stiftes osv., og det er en masse administrativt bøvl for at få de 196 kr., så det kan ikke betale sig.

Hvorfor kan det så betale sig at etablere i tusindvis af selskaber for 1 kr.? Der er et eller andet, der ikke passer, for de penge skal jo også bogføres et eller andet sted. Jeg vil næsten sige, at hvis det endelig skulle være og det skulle give mening, skulle vi da sige, at det var gratis, for så fik vi fjernet den administrative byrde – men 1 kr.!

Jeg har selv været iværksætter i mange år, og jeg har kørt mit selskab i mit eget cpr-nummer. Det koster 0 kr. at drive selskab i eget navn, for man hæfter med sine egne værdier, og jeg mener faktisk, at de gode iværksættere er dem, der godt tør bruge 40.000 eller 50.000 kr. og lægge fingeren og hånden eller for den sags skyld begge hænder på kogepladen og sige: Nu vil jeg altså være iværksætter. Det andet, vi oplever her, er barokt, altså at vi siden 2014 har set forskellige erhvervsministre tage rundt og prale med, at iværksætteriet blomstrer i Danmark, og at vi så kan se, at af den type selskaber, der kommer, er hver fjerde af dem allerede likvideret eller gået konkurs – hver fjerde, det er 25 pct.

Så ligger der en sagspukkel ovre hos Erhvervsstyrelsen, som ikke rigtig ved, hvad de skal gøre ved den, for de har en masse andre sager, som de også skal håndtere. Og så har vi i øvrigt nogle tal helt tilbage fra marts, det er 8-9 måneder siden, hvor vi rundede 900 mio. kr. i tab på moms og punktafgifter og skatter, lovpligtige udgifter for de her virksomheder. Oven i det ligger så alle de lønkroner, vi skal investere i medarbejdere i Erhvervsstyrelsen.

Derfor er vi selvfølgelig meget skuffede over, at der ikke er flertal for at give de lovlydige iværksættere i Danmark den her julegave, som det ville være at få skilt fårene fra bukkene. Det var det, man ville kunne have gjort, hvis man havde støttet det her forslag. De rigtige iværksættere skal nok finde 40.000 kr., hvis det er det, de har lyst til.

Så vil jeg egentlig slutte med at sige noget rigtig, rigtig positivt, for nu har I alle sammen fået en skideballe, nemlig at SF støtter Dansk Folkeparti. Så kan I tage den. Der vil jeg lige for en god ordens skyld læse en tekst op fra SF: SF støtter Dansk Folkepartis forslag, men ønsker også at diskutere, hvordan det fortsat kan være nemt at starte virksomhed i Danmark, men uden de store problemer og den store svindel, vi har set med ivs-selskaberne.

Det var kommentarerne fra Dansk Folkeparti.

Tak. Og ordføreren skal have tak for det hensyn, han viste os andre ved ikke at bryde ud i sang.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg skal simpelt hen bare lige forventningsafstemme lidt, for jeg har sjældent oplevet en Folketingssal være så enige om et beslutningsforslag, som vi er i dag, altså enige om, at dem, der har fremsat det, har fat i noget her, og at der er grund til kritik. Vi skal have gjort noget ved ivs'erne. Der er for mange, der udnytter nogle huller, der ikke burde være der. Og mit første spørgsmål er: Er det også ordførerens opfattelse, at samtlige partier, der har ytret sig i dag, er enige i kritikken, i hensigten og faktisk i alt i beslutningsforslaget, men at man ønsker et møde med ministeren om at finde et alternativ til ivs'erne, inden man sløjfer dem? Det er det første spørgsmål.

Det andet er, om ordføreren har tænkt, at der jo også er enkelte, jeg tror næsten flere håndfulde, dygtige, ansvarlige og lovlydige iværksættere, der har ivs'ere i dag. Det tror jeg vi har empiri for, men jeg vil bare lige have ordføreren til at sige, at det ikke er dem alle sammen, der er slemme banditter.

Nej, det er det da heldigvis ikke. Jeg nævnte også 25 pct., og det tror jeg faktisk jeg sagde adskillige gange. Det håber jeg også at hr. René Gade lyttede til, altså at der er 75 pct., som er ordentlige og hæderlige. Men i forhold til mange af de ordentlige og hæderlige virksomheder er det Dansk Folkepartis klokkeklare overbevisning, at de ikke ville have forhindret sig selv i at blive iværksættere i Danmark på grund af 40.000, 45.000 eller 50.000 kr. minus 1 kr. Jeg tror altså, de ville have valgt at stifte deres selskaber alligevel, og at de ville have genereret den samme omsætning og den samme vareeksport osv., hvad der jo laves opgørelser over, altså hvad det er, de bidrager med. Så den del af det er vi selvfølgelig fuldstændig enige om.

Så nævner hr. René Gade det med en kop kaffe. Jeg synes, det er fint, hvis erhvervsministeren vil invitere hr. René Gade på kaffe, men jeg kan i hvert fald oplyse, at jeg har været der adskillige gange omkring ivs-selskaberne, og kaffen har været god, men vi er jo ikke blevet enige om noget.

Jeg gentager bare helt kort: Er ordføreren også enig i, at samtlige partier, der har ytret sig, er enige i kritikken og derfor gerne vil gøre noget ved problemet? Det var det ene spørgsmål, og det andet er så: Der er jo mange iværksættere her i Danmark, der har svært ved at kaste sig ud i iværksætteriet, fordi man har det så godt; vi har et ret godt samfund på mange måder, og derfor er der nogle gange den her barriere med, at man er bange for usikkerheden og hæftelsen, men hvis man nu kommer de brodne kar til livs, er det så ikke rigtigt, at ivs'erne faktisk bidrager til at sænke den barriere for iværksættere?

Det er rigtigt, at alle partier har erkendt, at der er en udfordring med det her, og der har været forskellige former for kritik af det. Men det ændrer jo bare ikke på, at det, der mangler, er handling. Og vi har været vidende om den her situation, siden vi i september, tror jeg det var, fik en rapport, altså i 2018, som indeholdt en analyse af iværksætterselskaber, som alle erhvervsordførere i hvert fald har læst igennem. Og vi har været vidende om det fra skriftlige redegørelser fra skatteministeren tilbage i september 2017, og vi har været vidende om det i marts 2018, hvor vi fik et opfølgende svar på, hvordan det gik med de her store, massive tab, som der er på moms og skat i de her selskaber. Så vi har været i gang med det, men der er desværre ikke rigtig sket noget.

Der er ikke flere spørgsmål, så jeg siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til fru Trine Bramsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Lovforslaget, som vi behandler her, handler dels om en registrering af sikkerhedsveste, dels om afgiftsfritagelse for tilladelser til salutkanoner. Jeg skal nok vende tilbage til salutkanonerne – dem er der noget at sige om – men først til forslaget om registrering af sikkerhedsveste.

Det er jo noget, som vi faktisk i Socialdemokratiet havde oppe for efterhånden halvandet år siden, hvor vi foreslog det. Da afviste ministeren, at det ville have en effekt, indtil ministeren så selv foreslog det og nu kommer med et lovforslag om det. Og det er jo helt fair. Vi synes faktisk, det er vigtigt, at vi får lovreguleret det at anskaffe sig en sikkerhedsvest. Vi ved, at det er noget, som bliver brugt i rocker- og bandekonflikterne i perioder, og vi ved også fra politiet, at bandemedlemmer er mere tilbøjelige til at engagere sig i potentielt farlige konfliktsituationer, når de har vesten på, fordi de ser det som en ekstra sikkerhed. Vi støtter derfor den her del af forslaget. Vi synes, det er godt, at vi nu også adresserer den her del af bandernes redskaber.

Så til salutkanonerne. I Socialdemokratiet kan vi ikke lade være med at undre os en smule over det her forslag om afgiftsfritagelse for salutkanoner. Der kan være nogle historiske markeringer, og der kommer endda en række her i nær fremtid, hvor det giver god mening at man kan bruge historiske levn, eller hvad man kan kalde dem, til at afgive salutter, og at man ikke skal betale afgifter for det. Men man kunne godt få den mistanke – og jeg siger, at det bare er en mistanke – at det her handler om De Konservatives jagtvenner, som er trætte af, at de skal betale en afgift for at afgive deres salutter, inden jagterne går i gang. Derfor synes vi rent faktisk, at det er vigtigt at få boret det her ud. For det skal jo ikke være sådan, at vi sniger skattelettelser ind til samfundets top og jagtvennerne, uden at vi i hvert fald har fået lagt fakta på bordet og haft en ordentlig diskussion om, at det er det, som det her handler om.

Så før vi fra Socialdemokratiets side kan sige, at vi støtter den her anden del, vil jeg sige, at jeg er med på, at det med de historiske salutter kan give god mening, men at når det handler om jagtsalutter og andet, der afgives for fornøjelsens skyld, vil vi altså godt have nogle svar på en række spørgsmål, som vi vil stille til den her del af forslaget. Og ellers vil vi appellere til – afhængigt af de svar, der kommer – at forslaget her opdeles i to, da der trods alt må siges at være pænt stor forskel på afgivelse af salutter og på den anden side det at bære skudsikker vest i en bandekonflikt på Nørrebro. Tak for ordet.

Efter den salut er der en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er en lidt smålig tilgang til det her med salutkanoner. Først og fremmest vil jeg gerne påpege, at der er betydelig flere jægere i Venstres folketingsgruppe, end der er i De Konservatives folketingsgruppe, så vi føler os meget ramt af den her kritik. Og så vil jeg også gerne understrege, at det på ingen måde er lovligt at skyde jagtbart vildt med en salutkanon, så jeg kan ikke rigtig se sammenhængen. Så når jeg nu fortæller ordføreren, at man ikke må gå på jagt med en salutkanon, kan ordføreren så støtte op om det her ganske udmærkede forslag?

Jamen det handler jo sådan set ikke om, at man bruger salutkanoner til at nedlægge vildt, det handler om, at man afgiver salutter, inden man tager på jagt som en del af jagten og markeringen af, at man nu skal ud at være sammen på denne vis. Men det er jo alt sammen noget, som vi forhåbentlig kan få justitsministeren til at svare yderligere på. I hvert fald er det afgørende for os, at vi ikke giver en afgiftslettelse ad bagdøren på noget, hvor det i bund og grund handler om, at overklassen er sammen og afgiver unødvendige skud.

Nu kan jeg jo kun tale for mig selv, og jeg har gået på jagt, siden jeg var 16 år, og jeg har aldrig nogen sinde i hele mit liv afgivet en salut, inden jeg gik på jagt. Så jeg ved ikke, hvor man har den der forestilling fra. Derudover vil jeg sige, at hverken salutkanoner eller jagt har noget med overklassen at gøre. Altså, der findes et meget, meget stort antal jægere i Danmark, og de kommer heldigvis fra alle samfundslag, og det synes jeg er en god ting, fordi det, at man er tæt på naturen, er en god ting. Men salutkanoner har ikke noget med jagt at gøre, så kan man ikke bare sige, at man støtter det?

Jeg synes faktisk, det er god praksis, at man vil have boret ud, hvad et forslag i bund og grund handler om. Og jeg tænker, at hr. Marcus Knuth har set for få Olsen-banden-film, hvis han ikke ved, at der ved nogle af de her jagtselskaber bliver afgivet salutter.

Der er ikke flere spørgsmål, så tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er hr. Peter Kofod som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det er altid spændende at være retsordfører, for der kommer altid så meget ind ad døren, som er interessant at forholde sig til. I dag er vi ikke bare retsordførere, der er samlet, vi er kanonordførere, og det er jo heller ikke så ringe endda. Og lad mig starte med kanonerne, før jeg går til den anden del. Jeg har med stor interesse også læst høringssvarene, der er til det her forslag, og man må sige, at der jo er nogle, der er rigtig glade for det forslag, som justitsministeren har fremsat. I dagens anledning kunne man måske i den her snævre kreds kalde ham en kanonkonge eller en stor kanon. Men i hvert fald er det meget populært med den julesalut, ministeren leverer her.

Forslaget går ud på, at man vil afgiftsfritage den del, der handler om tilladelse til salutkanoner. Og der kan jeg bare sige, at det har vi altså i udgangspunktet intet imod, hverken salutkanonerne eller de folk, der måtte finde glæde ved de her salutkanoner. Og jeg ser i øvrigt frem til udvalgsarbejdet om det her lovforslag, for jeg kan forstå, at der er en meget stor forskel på, sådan som jeg har læst det, om de er forladte eller bagladte, og det skulle så åbenbart have betydning, ligesom det skulle have betydning, om kanonerne rent faktisk kan skyde noget, eller om de kun kan sige bum, og at der skulle være en definitionsforskel på det her og så industrikanoner og appelsinkanoner. Det er jo ikke hverdagskost at have sådan et lovforslag, men det er et interessant forslag, og jeg har ikke noget imod, at folk, der finder glæde ved at skyde sådan en kanon af, kan gøre det, også uden at betale 840 kr., som det ville koste i dag. Men det får vi boret ud i udvalgsarbejdet.

Den anden del handler om skud- og stiksikre veste, og den del kan jeg sige at vi også er store tilhængere af. Det er jo egentlig en udløber af bandepakken – jeg tror, fru Trine Bramsen fik nævnt det – hvor det her var ønsket undersøgt, og det er regeringen så kommet tilbage med nu. Man kan sige, at det jo egentlig er ret logisk, når justitsministeren i forvejen kan træffe beslutning om slag-, stød- og stikvåben, og hvordan man håndterer det, at ministeren så også får mulighed for at lave en ordning, hvor man kan tage hånd om det her, så der er en eller anden form for regulering af stik- og skudsikre veste, for det skal der selvfølgelig være. Hvis det oven i, at vi får en regulering af det, også kan vise sig at være et godt efterretningsværktøj for politiet, er det jo bare superfint – så bakker vi op om det.

Så alt i alt er det positive toner fra Dansk Folkeparti til de her to elementer af forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Forslaget i dag handler, hvilket jeg tror vi allerede er bekendt med, om salutkanoner og om sikkerhedsveste. Jeg vil tage det i den anden rækkefølge og begynde med sikkerhedsvestene. I dag er det jo sådan, at adgangen til at bære sikkerhedsvest, herunder skud- og stiksikker vest, ikke er reguleret, og det har vi fundet frem til er uhensigtsmæssigt af flere årsager. Når vi kigger på de udfordringer, vi har med rockermiljøet, kan vi se, at det ikke er hensigtsmæssigt, at rockere og bandekriminelle kan bevæge sig frit rundt i gaderne i, hvad man måske endda kunne kalde fuld kampuniform, og være klar til at indgå i farlige konflikter. Og vi har jo set, at politiet også oplever, at nogle af de her grupperinger ifører sig de her veste, når der er optræk til konflikt. Så ved at gå ind og regulere det har politiet bedre kontrol med, hvornår de her veste bliver brugt. Samlet set giver forslaget altså politiet langt bedre muligheder for at kontrollere, hvem der bærer sikkerhedsveste, og hvornår. Venstre, der støtter hele forslaget, støtter derfor også den del af det.

Så er der den anden del af lovforslaget – som åbenbart kommer til at fylde lidt mere, end jeg havde regnet med – om salutkanoner. Og lad mig bare en gang til slå fast, at salutkanoner ingenting har med jagt at gøre; det er derfor, det hedder en salutkanon og ikke en jagtkanon. De eneste, jeg kender, der har brugt salutkanoner, har været militærentusiaster, veteraner osv., som gerne vil fejre dronningens fødselsdag, og det synes jeg jo er en smuk ting. Det tror jeg også – det håber jeg – at Socialdemokratiet synes er en smuk ting. Så jeg håber, at vi kan nå til enighed om, at salutkanoner altså er nogle ret uskyldige størrelser.

Vi støtter lovforslaget som helhed. Og det skal jeg hilse fra De Konservative og sige at de også gør.

Tak til Venstres ordfører. Vi fortsætter til fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten ønsker vi en restriktiv våbenlovgivning, og vi ser f.eks. med bekymring på, at Folketingets flertal i sidste uge tillod private borgere at have peberspray i hjemmet. En liberalisering af våbenloven kan føre til, at private opruster med farligere våben og dermed til et højere og farligere konfliktniveau.

Det lovforslag, vi så behandler i dag, handler om, at sikkerhedsveste skal omfattes af våbenloven og være anmeldelsespligtige. Selv om sikkerhedsveste jo ikke er et våben eller kan kaldes et våben, fører det her lovforslag alt andet lige til en mere restriktiv våbenlovgivning, og det kan vi i Enhedslisten støtte.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en stigning i brugen af sikkerhedsveste kan være en tidlig indikator for, at en konflikt er under opsejling. Men hvis anmeldelser af sikkerhedsveste skal bruges som indikator på en offentlig konflikt, forudsætter det, at de personer i rocker- og bandemiljøet, der forventes at komme i konflikt, venter med at anskaffe sig og anmelde vestene, indtil konflikten er under opsejling. Så kunne man ikke forestille sig, at den pågældende persongruppe allerede i fredeligere tider anskaffer og anmelder vestene, som måske nogle steder kan opfattes som seje, og som derfor kan være smarte at have, så de har dem til eventuelle konflikter? I så fald vil en stigning i antallet af anmeldte veste jo ikke være en indikator på, at der er en konflikt undervejs.

I Enhedslisten er vi bestemt ikke afvisende over for det her lovforslag. Det vigtigste argument må være, som der også står i bemærkningerne, at brugen af sikkerhedsveste gør det lettere for rockere og bandemedlemmer at kaste sig ud i farligere konflikter, hvor der bruges skydevåben. Alene derfor kan der være brug for en øget kontrol med vestene. Så det er med et positivt udgangspunkt, at vi går ind i udvalgsarbejdet omkring det her lovforslag, og vi har sendt nogle skriftlige spørgsmål over, som vi ikke kan finde svar på i bemærkningerne til lovforslaget.

Den anden del af det her lovforslag, som vi allerede har været inde på, handler jo om noget helt andet, og igen vil jeg gerne understrege, at jeg synes, det er en uskik, når der fra Justitsministeriet kommer den her slags bunkelovforslag. Der er jeg meget enig med Socialdemokratiets ordfører i, at lovforslaget bør blive delt op.

Når det er sagt, har vi altså ikke nogen principielle indvendinger mod, at tilladelser til salutkanoner fritages fra afgifter. Så er der ellers nogle, der påstår, at vi i Enhedslisten ikke går ind for afgiftslettelser. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Her har vi i hvert fald ikke nogen indvendinger imod det.

Så har jeg lovet at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de bakker op om lovforslaget, og i Enhedslisten ser vi frem til en god udvalgsbehandling.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er fru Christina Egelund som ordfører for Liberal Alliance.

Så er det da virkelig blevet december, når Enhedslisten på den måde fra Folketingets talerstol omfavner afgiftslettelser, og det er jo bare dejligt. Det glæder vi os over i Liberal Alliance.

Det er jo, som flere har været inde på, måske ikke det mest, hvad skal man sige, logisk sammensatte lovforslag, vi behandler her, men ikke desto mindre et godt lovforslag, som er sammensat af to elementer: noget, der handler om salutkanoner, og noget, der handler om sikkerhedsveste.

Det vigtigste først, nemlig afgiftslettelser: Vi fritager en handling for at være afgiftsbelagt, nemlig en afgift på salutkanoner, som man normalt betaler for at få en våbentilladelse. Det bliver man nu fri for. Det er måske ikke den allervigtigste afgiftslettelse i verden, men dog et skridt på vejen, og lidt har også ret. Så det er den ene del af lovforslaget.

Den anden del er, at man går ind og har en strammere regulering af, hvem der har sikkerhedsveste. Vi ved, at det har en tæt relation til rockeres og bandemedlemmers færden i samfundet. Så det bakker vi også op om.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er hr. René Gade som ordfører for Alternativet.

Ja, julefreden sænker sig, og vi er også meget positive over for det her lovforslag. Det er rigtigt nok to forskellige størrelser, vi behandler. Bl.a. på grund af den behandling, vi har haft her i salen i dag, er jeg dog alligevel tryg ved også at sige ja til afgiftsfritagelsen af salutkanoner. Før jeg kom ind i salen, blev jeg tryg ved at læse i de kommenterede høringssvar, at det altså kun var kanoner, der var til at salutere med, der skulle afgiftsfritages, og der tænker jeg, at vi kommer ud over den værste hurdle, i forhold til at det bliver misbrugt. Så jeg tror ikke, jeg vil knytte flere bemærkninger til det omkring salutkanoner, men den del er vi også for. Så der behøver ikke at være en opdeling af lovforslaget for vores skyld.

I forhold til sikkerhedsvestene synes jeg, det er nogle fornuftige betragtninger, der har været. Det er en god begrundelse, og hvis det kan misbruges på nogen måde, har jeg svært ved at se det fra politiets side. Man kan selvfølgelig have den anke, at mon de grupper, der kunne forventes at bruge vestene, og som vi gerne vil have styr på, rent faktisk vil oplyse, at de har vestene? Det ved jeg ikke, men initiativet er i hvert fald godt, og vi ser ikke noget problem i at bakke op om det. Tværtimod vil vi jo gerne være med til at hjælpe politiet med at lave det bedst mulige opklaringsarbejde. Så vi er for forslaget fra Alternativets side.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Sikkerhedsveste har vist sig i et vist omfang at indgå i et våbenkapløb blandt kriminelle. Her viser det sig også, at den nærmest kan bruges intimiderede over for andre, hvis man tager den på, fordi man dermed også signalerer, hvad man er klar til at drive en konflikt ud i. Derfor støtter SF selvfølgelig, at man nu kan få et register over, hvem der køber dem.

Med hensyn til den anden del af lovforslaget er det jo svært ikke at komme med kommentarer til andre ordførere. Den første er, at jeg havde forventet, at i hvert fald ordføreren for Alternativet ville udvide det, så forslaget ikke kun omhandler salutkanoner, men måske ovenikøbet salatkanoner. Det var der så ikke noget forslag om. Til gengæld kan jeg sige til fru Christina Egelund, at jeg fuldstændig forstår og helt kan identificere mig med det at være et mindre parti i et regeringssamarbejde. Der bliver man virkelig glad for hver eneste lille sejr, man kan hive hjem. Det kan jeg fuldstændig sætte mig ind i, og jeg forstår også glæden over, at Liberal Alliance har kunnet sætte flueben ved i hvert fald ét emne. Til gengæld skuffer det mig meget, at den konservative ordfører ikke er her i dag, for hvis det parti skal tilbage til rødderne, må de hanke op i det der mere oberst Hackel- og salutkanonsimage. Men de valgte så ikke at komme. Det er lidt bekymrende.

Samlet vil jeg så sige, at vi jo selvfølgelig ligesom Socialdemokratiet er meget skeptiske over for den her måske snigende undergravning af skattebasen, men vi kan på trods af det støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Vi har været omkring meget i Alternativet og har haft mange gode forslag. Vi har også fremlagt et regeringsprogram, der er meget omfattende. Vi har ikke endnu haft salatkanoner med, så jeg tager det med. Jeg er ikke ordfører her – jeg ved faktisk ikke, hvilket område det ville være under, men jeg tager det med. Tak for ideen.

Altid til tjeneste.

Så er vi nået til justitsministeren, som nogen kom til at udnævne til kanonkonge. Det er han ikke, han er justitsminister. Værsgo, ministeren.

Tak for det. Det er blevet en noget mere munter førstebehandling, end jeg lige havde forestillet mig, og jeg skal være den første til at anerkende, at salutkanoner og sikkerhedsveste måske tilhører lidt forskellige kategorier, men sådan er det nogle gange, når man skal samle nogle ting. Det må vi snakke om.

Den 11. august 2017 blev der jo præsenteret 12 nye initiativer for at styrke indsatsen mod banderelateret kriminalitet, og lovforslaget her har så til formål at gennemføre initiativet om, at folk, der ønsker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal registrere sig hos politiet. Politiet oplever en øget brug af sikkerhedsveste i bandegrupperinger i perioder, hvor grupperne er involveret i konflikter, og en stigning i brugen af sikkerhedsveste kan derfor være en tidlig indikator for, at en mulig konflikt er under opsejling. Politiet har i dag ikke mulighed for at kontrollere, hvem der gør brug af sikkerhedsveste, og derfor vil vi give politiet bedre mulighed for at kontrollere, hvem der bærer sikkerhedsveste i det offentlige rum, og hvornår der sker en stigning i brugen af sikkerhedsveste. På den måde kan forslaget være med til at give politiet et bedre efterretningsbillede i forhold til bandekonflikter.

Det, vi konkret foreslår, er at indføre bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder uden forudgående anmeldelse til politiet. I forlængelse af lovforslaget vil vi derfor fastsætte bestemmelser om, at personer, der ønsker at bære sikkerhedsveste på offentligt tilgængelige steder, skal anmelde at være i besiddelse af en sådan vest til politiet. Kravet om forudgående anmeldelse vil ikke gælde for personer, der anvender sikkerhedsveste i forbindelse med deres hverv.

Der vil også blive fastsat bestemmelser om straf for overtrædelse af anmeldelsespligten. I den forbindelse forventes det fastsat, at personer, der tidligere er idømt ubetinget fængsel for personfarlig kriminalitet som f.eks. vold eller røveri, vil blive idømt en højere straf for overtrædelse af anmeldelsespligten. Det forudsættes, at straffen i disse tilfælde vil blive fastsat til 7 dages fængsel. I øvrige tilfælde vil straffen i førstegangstilfælde være bøde.

Så er der jo også i lovforslaget her et forslag om, at ansøgninger om våbentilladelse til salutkanoner skal fritages for afgift. Som udgangspunkt betales der i dag en afgift på 840 kr. for at indgive en ansøgning om våbentilladelse. En række tilladelser er dog fritaget for afgiften, bl.a. tilladelse til signalvåben og kombineret gas- og signalvåben. Da salutkanoner i både karakter og anvendelse adskiller sig væsentligt fra andre skydevåben og udgør en begrænset sikkerhedsrisiko, foreslår regeringen, at tilladelser til salutkanoner fritages for afgift. Det er jo altså sådan, at der skal søges om tilladelse fra politiet til at bruge salutkanoner, og jeg kan sige, at jeg står klar til i udvalgsbehandlingen at svare på alle tænkelige spørgsmål om salutkanoner. Men det er jo også noget, vi bruger historisk set, og derfor synes jeg, at det giver god mening at fritage det for afgift, og jeg tror, at der nok heller ikke bliver rokket betydeligt ved hele det økonomiske fundament for samfundet på baggrund af den her afgiftsfritagelse.

Så skal jeg lige have undersøgt, om jeg har nogle rige jagtvenner, som bruger de her salutkanoner. Det må vi lige have frem. Jeg tænker, at hvis man fyrer sådan en kanon af inden en jagt, så er alle dyrene smuttet. Det tænker jeg, men jeg har ikke forstand på det. Jeg ser frem til at svare på spørgsmål under udvalgsarbejdet.

Der er korte bemærkninger. Den første spørger er fru Trine Bramsen. Værsgo.

Man ved ikke, om De Konservative starter deres landsråd med en salutkanon – det kunne man jo have De Konservative mistænkt for. Hvor mange salutkanoner gives der tilladelse til om året? Har ministeren nogen idé om det?

Spørgeren har ikke mere. Den næste spørger er hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes generelt, at salutkanoner bliver diskuteret alt for lidt, så derfor er jeg selvfølgelig glad for at høre det behandlet her i dag i salen. Der er dog spørgsmål, som jeg rigtig længe har gået og grublet over, og det er, hvorvidt ministeren er bekendt med, om der har været mange vådeskudsulykker hen over årene, eller om man frygter, at det kan blive tilfældet i fremtiden.

Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Jeg kender ikke til vådeskudsulykker, når det gælder salutkanoner, men jeg synes, det er en festlig fejring, som man i historiske eller andre sammenhænge kan gøre brug af.

Spørgeren har ikke yderligere? Så siger jeg tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til hr. Flemming Møller Mortensen som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er rigtig godt, at vi her i Folketingssalen både kan have den muntre lovbehandling, men også den alvorlige. Og nu kommer vi til noget, der er alvorligt. Lovforslaget her drejer sig om, at man skal have set på kriminalloven, men også på retsplejeloven for Grønland. Det er jo et rigsanliggende, og derfor påhviler det justitsministeren og Folketinget her at sætte regler op for det.

Det er et spørgsmål om, at vi her i Danmark har fået lavet justeringer af loven tilbage i 2009 og 2013, og der blev man så enige om i Grønland – i det, der hedder Rådet for Grønlands retsvæsen – i 2013, at man skulle sikre, at anbefalingerne også blev implementeret og tilrettet grønlandsk lovgivning. Det er også sådan, at det grønlandske selvstyre har tilsluttet sig og har haft politiske drøftelser af netop det her indhold tilbage i 2016. Der blev man enige om, at man skulle prøve at sikre en implementering i Grønland i videst muligt omfang, dog naturligvis med hensyntagen til det, der er helt særlige grønlandske vilkår og forhold.

Det, der skal rettes til, og det, der bliver drøftet i lovforslaget her, L 123, er regelsættene i forhold til seksualforbrydelser. Det er et spørgsmål om her at få rettet straffelovens regler til i forhold til seksualforbrydelser. Jeg vil blot nævne nogle af elementerne, og det er regler omkring børnepornografi, som bliver opdateret; det er reglerne omkring seksualforbrydelser i familieforhold, som bliver opdateret i kriminalloven; det er regler omkring voldtægt, som også bliver opdateret; og så laver man nogle nye elementer i loven, hvor det foreslås, at det bliver kriminaliseret at skaffe sig seksuelle forhold ved grov misbrug af personer med behandlings- eller plejemæssig afhængighed, altså hvor det drejer sig om institutioner. Det sidste element, jeg vil nævne, inden jeg vil fortælle, hvad Socialdemokratiet tænker om det her lovforslag, er, at der bliver adgang til beskikkelse af en bisidder, når en forurettet har været udsat for menneskehandel.

Høringssvarene er i og for sig meget positive og bakker op omkring det her. Det bevidner også, at man har haft en meget lang politisk proces, hvor det jo har været oppe at vende i Grønland, både i Rådet for Grønlands retsvæsen og i selvstyret.

Socialdemokratiet støtter det her lovkompleks og de tilrettelser, der er. Det har taget lang tid, men det kender jeg godt fra andre sammenhænge, hvor man har drøftelsen, og hvor man også skal sørge for, at den politiske proces i Grønland finder sted, inden man laver lovbehandlingen her i Danmark.

Så hermed kan jeg sluttelig sige, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget, som det ligger.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste taler er hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Fra Dansk Folkepartis side ser vi dagens lovforslag som en større revision af Grønlands kriminallov og Grønlands retsplejelov. Hvis vi kigger lidt tilbage, er det sådan, at den danske straffelov blev ændret betydeligt i 2013, hvorefter Grønlands retsvæsen anbefalede at give den grønlandske lovgivning på området et servicetjek. Justitsministeriet har således udarbejdet en liste over relevante ændringer, og i 2016 tilsluttede Grønlands Selvstyre sig denne vurdering.

Ændringerne består af en lang række sproglige korrektioner, præcisering af definitioner og i det hele taget en modernisering, måske endda ligefrem en opdatering af Grønlands kriminallov og retsplejelov, for så vidt angår beskrivelsen af seksualforbrydelser. Jeg vil ikke gå listen med ændringer slavisk igennem, men jeg vil nøjes med at konstatere, at lovforslaget er udarbejdet på Grønlands opfordring, det er forelagt en lang række myndigheder og organisationer i høring, og – allervigtigst – lovforslaget er udarbejdet med opbakning fra Grønlands Selvstyre. På den baggrund kan Dansk Folkepartis støtte op om forslaget.

Tak for det. Der er heller ingen korte bemærkninger. Næste taler er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Dette lovforslag handler om at styrke Grønlands love og regler om seksualforbrydelser. Lovforslaget skal sikre bedre retssikkerhed for personer udsat for overgreb og sikre den generelle retsfølelse i Grønland. Som min kollega fra Dansk Folkeparti netop sagde, er vi glade for, at det her er blevet fremsat på opfordring fra Grønlands Selvstyre.

I Grønland sker der desværre flere anmeldelser af seksualforbrydelser end her i Danmark, og derfor mener vi, det er sund fornuft, at vi med dette lovforslag kan sikre, at politiet i Grønland har en bedre lovramme i bekæmpelsen af seksualforbrydelser. Seksuelle overgreb har store menneskelige konsekvenser og kan ende med at blive et samfundsproblem. Børn, der bliver udsat for overgreb, risikerer at få ar for livet. Derfor er jeg glad for, at vi med lovforslaget her skærper lovgivningen i forhold til seksuelle overgreb på forskellige kategorier af ofre, herunder adoptivbørn og børn under 12 år. Desuden er jeg glad for, at vi sætter nye og bedre rammer for bekæmpelsen af børneporno.

Forslaget er et vigtigt skridt i den rigtige retning for at minimere antallet af seksuelle forbrydelser i Grønland, og derfor stemmer Venstre for.

Der er lige en enkelt med en kort bemærkning. Fru Aaja Chemnitz Larsen, værsgo.

Mange tak for ordførerindlægget. I Grønland har vi jo ikke en straffelov. Vi bruger ikke ordet straf, men vi bruger foranstaltninger i stedet for. Så vi har jo bygget nogle folketingslove op, som er tilpasset det grønlandske samfund.

Men noget, som jeg egentlig synes måske fortjener lidt mere opmærksomhed – som det også bliver nævnt i det her lovforslag – er behovet for at have en demokratisk diskussion om strafferammer. Kunne det give mening, at man i Inatsisartut og her i Folketinget havde mulighed for at drøfte, hvilke konsekvenser en lovovertrædelse skal have for den enkelte? Grunden til, at jeg spørger, er sådan set primært retsfølelsen. Jeg tror, der er rigtig mange tilfælde i Grønland – når man ser, at der er en, der f.eks. har forgrebet sig på et barn – hvor man ser, at det er begrænset, hvad det har af konsekvenser. Mange tak.

Jeg er godt klar over, at måden – også grundet kulturforskelle – man ser på straf på, er anderledes i dele af Grønland. Og det er jo rigtig, rigtig fint. Så at have en dialog om udviklingen af det her vil jeg umiddelbart udelukkende se som noget positivt.

Spørgeren med anden korte bemærkning.

Mange tak. Vi ved jo, at der er stor opbakning i Grønland til resocialisering, men vi ved også godt, at resocialiseringen er mangelfuld i det grønlandske samfund. Vi ved, at vi er nødt til at gøre mere for at få folk tilbage i samfundet igen.

Det her kombineret med, at vi så ikke har strafferammer, og at vi ikke drøfter, hvad det er, der skal til, i forhold til hvilke konsekvenser det har, hvilke sanktioner der skal være for den enkelte, kan i hvert fald godt give mig en bekymring om, hvorvidt vi sikrer, at vi sender et stærkt politisk signal om, at vi slår hårdt ned på seksuelle overgreb på børn f.eks.

Jeg er ikke helt sikker på, om det var en kommentar eller et spørgsmål, men jeg synes i hvert fald, at det her lovforslag meget tydeligt understreger vigtigheden af, at man netop går ind og opdaterer den her brede vifte af tiltag, som man gør her. Og hvis det var et spørgsmål: Den løbende dialog, der er mellem Grønland og Danmark, er jo helt essentiel for netop at sikre den retssikkerhed, der er, ikke mindst fordi der er kulturforskelle. Det er jeg helt sikker på er i højsædet hos Justitsministeriet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg kan se i salen, er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Vi har også lagt vægt på, at det netop er et forslag fra Grønlands Selvstyre og et forslag, som ikke møder nogen modstand overhovedet i de høringssvar, jeg i hvert fald har bemærket. På alle måder synes jeg det er et godt lovforslag. Og jeg tænker, at når man kommer ind som retsordfører, som jeg gjorde for ganske nylig, og netop oplever den her problematik med, hvad retsfølelsen er over for det juridiske, står man nogle gange i nogle dilemmaer, og derfor synes jeg, det er en interessant debat, der bliver rejst i dag. Den kunne man også godt tage i endnu højere grad her i Folketinget.

Igen: Det her handler om at give bedre vilkår for de forurettede, ikke mindst børn, der bliver udnyttet eller seksuelt misbrugt, og sikre, at der er de helt rigtige lovkrav og rettigheder i forhold til dem, så man kan tage vare på dem, men også håndhæve den straf eller den påvirkning, der nu skal være på dem, der har gjort det. Vi kan kun sige et klart ja fra Alternativet til lovforslaget i sin helhed.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så VI fortsætter I ordførerrækken. Det er fru Anne Marie Geisler Andersen fra Radikale Venstre. Værsgo.

I Radikale Venstre finder vi det hensigtsmæssigt, at den grønlandske kriminallovs regler om seksualforbrydelser og også i mindre omfang retsplejeloven tilrettes, så de får et løft svarende til det, som den danske straffelov ad flere omgange har fået. Vi finder umiddelbart alle de foreslåede ændringer hensigtsmæssige, ligesom det virker fornuftigt, at man ikke kan misbruge en behandlings- eller plejerelation rent seksuelt. Høringssvarene er, som det er sagt allerede, overvejende positive med enkelte forslag til øvrige ændringer, som dog afvises med den begrundelse, at de skal drøftes med landsstyret først. Det finder vi også fornuftigt.

Vi er dermed positive over for forslaget. Og så skal jeg også hilse fra Enhedslistens ordfører og sige, at Enhedslisten også bakker op om forslaget.

Tak for det, også for bemærkningen fra Enhedslisten. Så er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Grønland har store udfordringer, når det kommer til seksualforbrydelser, og der er brug for at opdatere og modernisere retsplejen i Grønland, så foranstaltningerne bliver så virksomme som muligt. Der er brug for præcise og nuancerede begreber, og retssikkerheden for ofrene er i dag ikke god nok. Jeg har forstået på lovforslaget, at det er blevet til i et tæt samarbejde med Inatsisartut og Naalakkersuisut, og SF kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Det her går jo stærkt. Næste taler er fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Tak for ordet. Inuit Ataqatigiit tilslutter sig lovforslaget og de mange gode opdateringer, som der er på området. Vi vil gerne rose Justitsministeriet for at sikre, at reglerne bliver gjort tidssvarende, og at de passer til dagens grønlandske samfund. Det er noget, vi har været meget optagede af, og vi kan jo kun håbe på, at andre ministerier også lærer af Justitsministeriet i forhold til de øvrige områder, som Danmark varetager på vegne af Grønland.

Retten til egen krop er der skabt en øget bevidsthed omkring i Grønland, heldigvis. Vi har både undervisningsmateriale, og vi har også en børnetalsmand. Vi har en handicaptalskvinde, som også taler på vegne af de sårbare grupper i det grønlandske samfund. Overgreb, vold og voldtægt og ikke mindst seksuelle overgreb på børn er noget, som vi taler rigtig meget om i Grønland i disse år, og vi synes også, det er med rette, at de får den politiske opmærksomhed, som det her område bør have.

Derfor hilser Inuit Ataqatigiit også de her stramninger velkommen. Det har store konsekvenser for den enkelte, som er offer for det. Der er en masse senfølger for den enkelte. Med dette lovforslag får vi styrket retssikkerheden og beskyttelsen af borgerne i Grønland, og stramningerne i lovforslaget sender et meget stærkt politisk signal om, at seksualforbrydelser mod børn og voksne ikke tolereres i det grønlandske samfund.

Så har vi fra Inuit Ataqatigiits side også nogle få bemærkninger, som vi gerne vil komme med. For det første kan vi se, at det har taget noget tid at behandle det her lovforslag. Vi ved godt, at det skal igennem forskellige høringer og igennem Inatsisartut, men det undrer os lidt, at de første høringer kom ind for omkring 2 år siden, og at det først er nu, vi behandler det.

For det andet er det også vigtigt at sige, at politiet har en vigtig opgave, men også en meget svær opgave, i forhold til at håndhæve loven, fordi vi ved, at der er en masse mørketal på det her område. Alt for få overgreb og voldtægter anmeldes i forhold til de overgreb, som der sker. Det ved vi fra andre statistikker, og derfor er det også yderst vanskeligt at sikre, at loven bliver efterlevet i praksis og i den udstrækning, som der ellers er behov for, og det må vi se på fremadrettet hvordan vi kan gøre noget ved.

At give samtykke eller tage samtykke tilbage er fortsat et område, hvor vi som borgere er sårbare. Her bliver det ofte påstand mod påstand, altså krænker mod offer, og gang på gang ser vi derfor, at sager om f.eks. seksuelle overgreb på børn falder til jorden og den mistænkte ikke får en dom på grund af manglende fysiske beviser. I Danmark taler man om at ændre synet på samtykke og Inuit Ataqatigiit vil opfordre til, at når der sker stramninger i Danmark i forhold til samtykke, bør det også straks gælde i forhold til Grønland, for det er et sårbart område.

I Grønland har vi jo ikke forældelsesfrister, men desværre ser vi, at når der ikke er fysiske beviser i forhold til de her overgreb, gør det det enormt sårbart i forhold til den enkelte, og det gør ofte, at sagerne falder til jorden.

Et andet vigtigt område, som jeg gerne vil fremhæve, er strafudmåling, fordi i dag er det sådan, at der er to mennesker i Grønland, nemlig politimesteren og landsdommeren, som kan sætte sig sammen og beslutte sig for, hvad straffeniveauet eller sanktionsniveauet skal være i forhold til en given lovovertrædelse. Vi vil gerne opfordre regeringen til at sikre en mere demokratisk diskussion omkring strafferammer eller sanktionsrammer, fordi vores retfærdighedssans bliver krænket, når det er, vi ser, at krænkerne ikke får en tilstrækkelig streng foranstaltning, og vi mener, der er behov for en drøftelse omkring, hvordan vi kan sikre, at retsfølelsen også står mål med de foranstaltninger, som der er.

For i et lille samfund som det grønlandske samfund spreder det sig som ringe i vandet, og personligt tror jeg også, at en af årsagerne til, at mange overgreb sker i det grønlandske samfund, er, at vi ikke er gode nok til at slå hårdt ned på dem, og derfor vil vi gerne opfordre regeringen til at tage et initiativ sammen med Inuit Ataqatigiit om en demokratisk diskussion omkring de her sanktionsrammer.

Til sidst vil vi gerne støtte opfordringen til naalakkersuisut, som jeg ved regeringen også støtter, i forhold til at Grønland ophæver forbeholdet i forhold til Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Så det vil vi gerne opfordre til.

Med disse ord vil vi sige tak for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den sidste ordfører i denne omgang er fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Tak. Rådet for Grønlands Retsvæsen havde i 2016 et møde, hvor man besluttede, at de grønlandske regler om seksualforbrydelser i videst muligt omfang bør ligne de danske. Det gælder dog ikke, hvor særlige grønlandske forhold gør sig gældende, f.eks. som følge af at kriminalloven ikke indeholder strafferammer eller forældelsesfrister.

Jeg ser positivt på, at der nu sættes fokus på en opgradering af reglerne for seksualforbrydelser i retsplejeloven for Grønland, ligesom en opdatering på området har fundet sted i Danmark. Vores grundlæggende lovgivning og rettigheder inden for justitsområdet skal være på niveau med de danske, og dette lovforslag er et af skridtene på vejen.

Vi må blankt erkende, at vi i Grønland har et stort problem med seksuelle overgreb. Der er ca. ti gange så mange anmeldelser i Grønland, som der er i Danmark. Det vidner om, hvor stort et problem vi har med at gøre. Det er uacceptabelt – seksuelle overgreb får store negative konsekvenser for det enkelte menneske, familien og samfundet. Det er et ansvar, som vi alle bærer – uanset om vi er en myndighed, en kommune eller borgere, er vi hver især vigtige for at kunne skabe de nødvendige forandringer.

Jeg vil gerne kvittere for, at man i lovforslaget har været opmærksom på den anderledes familiestruktur, vi har i Grønland, så loven dermed også kommer til at gælde for stedbørn og stedsøskende, som har været ofre for et overgreb fra et familiemedlem.

Naalakkersuisut iværksatte tilbage i august strategien »Killiliisa – Lad os sætte grænser for perioden 2018-2022, hvis formål er at skabe positive forandringer og betydeligt nedbringe antallet af seksuelle overgreb. Derfor er dette lovforslag i god tråd med den ambitiøse indsats, der bliver gjort med strategien »Killiliisa«.

Lovforslaget blev ved den seneste samling i Inatsisartut vedtaget, og fra Nunatta Qitornais side indstiller vi derfor lovforslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Der er stadig væk ingen korte bemærkninger, så vi er nu nået til justitsministeren.

Mange tak for det, og tak til ordførerne for de meget positive indlæg, vi har hørt i dag. Der synes at være opbakning hele vejen rundt, både i Grønland og her i Folketinget, til forslaget om at ændre den grønlandske kriminallov og retsplejelov. Det er jeg rigtig glad for. Jeg besøgte Grønland i sensommeren 2017, hvor jeg med egne øjne så forholdene og talte med en række centrale aktører, både hos rigsmyndighederne og hos de grønlandske myndigheder. Her fik jeg bekræftet, at vi – og det gælder rigsmyndighederne og de grønlandske myndigheder – har en masse dygtige ildsjæle i Grønland, som gør et stort stykke arbejde. Det står også klart for mig, at der fortsat er store udfordringer.

Vi kommer ikke uden om, at antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser i Grønland pr. indbygger i 2017 ifølge tal fra Grønlands politi var over otte gange så højt som i Danmark, og det er helt uholdbart. Vi kommer heller ikke uden om, at uanset om seksuelle overgreb finder sted i Nuuk eller Nakskov, så er der tale om modbydelige forbrydelser, som kan efterlade ofret med evige ar på sjælen. Vi kan ikke risikere at tabe en generation på gulvet, og vi skal ikke acceptere, at gerningsmænd går fri, fordi reglerne er forældede.

Lovforslaget, vi behandler i dag, gennemfører de ændringer, der i 2009 og 2013 blev foretaget af den danske straffelovs bestemmelser om seksualforbrydelser. Lovforslaget er endnu et bevis på, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi løbende vil opdatere lovgivningen for Grønland på områder, som Danmark har ansvaret for. Lovgivning gør det selvfølgelig ikke alene, ligesom Danmark ikke kan løfte området alene, men må og vil gøre det sammen med Grønland, der jo har ansvaret på det sociale område. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi er enige om, at det her område, hvor vi sammen skal bruge vores kræfter.

Lovforslaget indeholder flere elementer, og jeg vil ikke remse dem alle op, men blot nævne et par af dem. Det er eksempler, der med al tydelighed viser, at der er brug for en opdatering af reglerne. Med lovforslaget vil pædofile ikke længere kunne slippe af sted med at se børneporno, hvis de f.eks. ikke lagrer materialet på deres computer. Vi sender også et klart signal med lovforslaget ved at fastslå, at der altid vil være tale om voldtægt, hvis offeret er under 12 år, eller hvis man udnytter, at forurettede befinder sig i en situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Derudover kriminaliserer vi, hvis en person skaffer sig et seksuelt forhold ved groft misbrug af behandlings- eller plejemæssig afhængighed. Vi gør begreberne i kriminalloven tidssvarende, og vi sørger for, at seksualforbrydelser begået mellem ægtefæller selvfølgelig skal straffes på lige fod med andre former for seksualforbrydelser.

Lovforslaget er samlet set med til at bringe de grønlandske regler om seksualforbrydelser ind i nutiden, og det glæder jeg mig over. Og med de bemærkninger vil jeg takke for indlæggene og ser frem til den videre behandling her i Folketinget.

Lige inden vi slutter, er der en enkelt for en kort bemærkning. Fru Aaja Chemnitz Larsen, IA. Værsgo.

Mange tak. Og også tak for ordene. Som jeg nævnte i mine spørgsmål til nogle af ordførerne, og som jeg var inde på i ordførerindlægget, mener jeg, det er rigtig vigtigt at få en demokratisk diskussion omkring de her sanktionsrammer, og det spørgsmål vil jeg også gerne stille til justitsministeren: Er det noget, som regeringen er åben over for?

Ja, det kan jeg give fuldt tilsagn om. I det omfang, man i Grønland ønsker at starte den debat – ja, den er jo allerede i gang, kan jeg høre – vil vi meget gerne deltage i den. Altså, jeg synes jo ikke, det skal være noget, hvor jeg kommer og siger, at nu skal man diskutere det her, men hvis det er en diskussion, man gerne vil have – diskussionen om: Skal vi have en straffelov i Grønland? – så hilser jeg det meget velkommen og synes, det kunne være en meget, meget interessant debat at deltage i.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Mange tak. Jeg vil i hvert fald gerne prøve at gå videre med det og se, om der kunne være mulighed for, at man sådan mere officielt kunne tilkendegive, at det ønsker man også fra Grønlands side, for det ved jeg at naalakkersuisut har haft et ønske om tidligere.

Et andet spørgsmål er om deling af pornografisk materiale, for vi ved jo, at det her virkelig er et område, særlig det her med sociale medier, som hele tiden udvikler sig, og hvor vi heldigvis hele tiden også bliver klogere på, hvordan vi skal håndtere det, også lovgivningsmæssigt. Hvordan kan man sikre, at f.eks. deling af pornografisk materiale også bliver tænkt ind i det her lovforslag, sådan at loven ikke hele tiden halter lidt efter virkeligheden?

To ting: Jeg havde fornøjelsen af at have besøg af den grønlandske minister her i sidste uge, som også tilkendegav, at den diskussion, som fru Aaja Chemnitz Larsen rejser her, kunne være en rigtig interessant diskussion at sætte i gang i Grønland. Det synes jeg varsler om, at vi får nogle rigtig, rigtig gode diskussioner. Jeg er meget enig i, at det er vigtigt at diskutere. Og så vil jeg sige omkring deling af materiale, at det her lovforslag er én ting, og så har vi jo i Danmark gennemført regler, stramme regler, for deling af det, og hvis det er noget, som selvstyret i Grønland også ønsker, skal jeg også være meget positiv over for det. For vi har jo for kort tid siden lavet regler i Danmark, der gælder det område.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes i morgen, onsdag den 19. december 2018, kl. 9.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjemmeside.

 
 

Seneste møder

Seneste møder
Mødetype og udvalg

26-04-2024 kl. 09:00

Møde i Europaudvalget

Afspiller

26-04-2024 kl. 09:00

Møde nr. 86 i salen

Afspiller

25-04-2024 kl. 15:00

Høring i Transportudvalget om 3. Limfjordsforbindelse

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Transportudvalget om lovforslag L 112 om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse og asbestdeponi syd for Dall

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Udenrigsudvalget om, hvordan Danmark vil lægge pres på Israel og Hamas efter ICJ-kendelse om anklager om folkedrab i Gaza

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Retsudvalget om politiets indsats mod chikane og hærværk mod Molslaboratoriet, Naturhistorisk Museum Aarhus

Afspiller

25-04-2024 kl. 10:00

Møde nr. 85 i salen

Afspiller

24-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 84 i salen

Afspiller

24-04-2024 kl. 13:00

Åbent samråd i Beskæftigelsesudvalget om arbejdsrelateret stress, arbejdsudbud og arbejdsmiljø

Afspiller

23-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 83 i salen

Afspiller

19-04-2024 kl. 09:00

Møde nr. 82 i salen

Afspiller

19-04-2024 kl. 09:00

Åbent samråd i Udlændinge- og Integrationsudvalget om nedskæringer på den statslige integrationsindsats

Afspiller

18-04-2024 kl. 15:00

Ekspertmøde i Sundhedsudvalget om sundhedsinnovation

Afspiller

18-04-2024 kl. 13:00

Åbent samråd i Socialudvalget om døgninstitutioner og om adoptionsområdet i Danmark

Afspiller

18-04-2024 kl. 10:15

Åbent samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om regeringens opgivelse af krav om minimumsnormeringer på dagstilbudsområdet m.v.

Afspiller

18-04-2024 kl. 10:00

Møde nr. 81 i salen

Afspiller

17-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 80 i salen

Afspiller

17-04-2024 kl. 09:00

Høring i Sundhedsudvalget om sundhedsvæsnets hjælp til kvinder med lidelser i overgangsalderen

Afspiller

16-04-2024 kl. 15:30

Møde i Europaudvalget

Afspiller

16-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 79 i salen

Afspiller

12-04-2024 kl. 10:00

Møde i Europaudvalget

Afspiller

12-04-2024 kl. 09:00

Møde nr. 78 i salen

Afspiller

11-04-2024 kl. 10:00

Møde nr. 77 i salen

Afspiller

10-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 76 i salen

Afspiller

09-04-2024 kl. 13:00

Møde nr. 75 i salen

Afspiller

05-04-2024 kl. 10:00

Åbent samråd i Skatteudvalget om nulmoms på indenrigsflyvninger

Afspiller

05-04-2024 kl. 09:00

Møde nr. 74 i salen

Afspiller

05-04-2024 kl. 09:00

Møde i Europaudvalget

Afspiller