Åbent samråd om danske virksomheders eksport af dele til F-35-kampfly
Udvalg: Udenrigsudvalget
Mødedato: 17-06-2024
Starttidspunkt: 11.00
Sluttidspunkt: 12.30
Lokale: Vær. 2-080
Udenrigsudvalget har indkaldt udenrigsministeren og justitsministeren i åbent samråd om konsekvenserne af, at en hollandsk domstol har afsagt kendelse om at stoppe hollandsk eksport af dele til F-35-kampfly. Samrådet er åbent for alle og finder sted mandag den 17. juni 2024 kl. 11.00 i vær. 2-080.

Udenrigsministeren og justitsministeren er indkaldt i et åbent samråd for at redegøre for, hvilke konsekvenser det skal have for dansk eksport af dele til F-35-kampfly, at en hollandsk domstol den 12. februar 2024 afgjorde, at hollandsk eksport af dele til F35-kampfly skal standses. Årsagen til kendelsen er, at domstolen vurderer, at der er risiko for, at israelske F35-kampfly kan blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret i Gaza.

Ministrene vil også blive bedt om at forklare, hvordan den hollandske domstols vurdering af eksportkontrol adskiller sig fra Danmarks hidtidige praksis, herunder i relation til FN's våbenhandelstraktat og EU's regler.

Spørgsmålet er bl.a. stillet på baggrund af artiklen "Hollandsk domstol beordrer eksport til Israels F-35-kampfly stoppet. Dommen lægger pres på Danmark" bragt på information.dk den 12. februar 2024.

Samrådsspørgsmål L er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL) og Sascha Faxe (ALT).

Kontakt
Udvalgssekretær
Niklas Borker Bjerre
3337 3621
Send e-mail
Udvalgsassistent
Amalie Andresen
3337 3618
Send e-mail