Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 252

Kan ministeren fortælle mere om, hvorvidt EU-Kommissionen siden 27. februar 2018 har udstukket nogle officielle og formelle retningslinjer for dem, der fisker i henhold til aftalen, hvor man kræver, at de stopper med at fiske i vandene ud for Vestsahara, herunder hvornår blev disse retningslinjer i så fald udstedt, om de er offentligt tilgængelige, og om ministeriet har informeret fiskerisektoren og andre relevante myndigheder herom?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 251

Kan ministeren oplyse - eftersom forhandlingerne om en ny fiskeriprotokol skal være færdige i midten af juli 2018 - om EU-Kommissionen overvejer en midlertidig forlængelse af den nuværende protokol, og hvad ville i så fald være det juridiske grundlag for at forlænge en protokol til en aftale, hvor 90 pct. af dens operationelle anvendelsesområde er blevet erklæret ugyldig?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 250

DG MARE har 17. maj 2018 udtalt til Europa-Parlamentet, at man er i gang med at undersøge muligheden for at inkludere en ”revisionsklausul”, der vil kunne udløses i henhold til fredsprocessen i Vestsahara. Kan ministeren oplyse, hvad en sådan revisionsklausul vil indebære, og er der præcedens for, at man inkluderer en sådan klausul i andre fiskeriaftaler, og hvem vil kunne benytte sig af en sådan klausul?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 249

I EU-Domstolens dom fra 27. februar 2017 står det klart og tydeligt, at selv om partnerne tillagde et udtryk ”særlig betydning”, f.eks. ved at fastsætte, at partnerne betragter vandene ud for Vestsahara som hørende under marokkansk suverænitet eller jurisdiktion, vil dette stadigvæk ikke være i overensstemmelse med international lov. Kan ministeren oplyse det juridiske grundlag for, at vandene ud for Vestsahara kan inkluderes i en fiskeriaftale med Marokko?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 248

Eftersom EU-Domstolen fastslog i sin dom fra 27. februar 2018, at Marokko ingen suverænitet eller jurisdiktion har over vandene ud for Vestsahara, kan ministeren så oplyse, hvorfor EU forhandler med Marokko for at få vandene ud for Vestsahara inkluderet i en fiskeripartnerskabsaftale og en ny fiskeriprotokol?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 247

FN opfordrer parterne (Marokko og Polisario) til at forhandle en aftale på plads, der respekterer kravet om selvbestemmelse. Kan ministeren oplyse, om EU har overvejet, at man kunne være med til at komplicere FN’s fredsproces, når EU sammen med den marokkanske regering legitimerer de marokkanske institutioner i Vestsahara, så det virker som om disse repræsenterede territoriet på anden vis end på den måde, som FN’s generalforsamling har beskrevet i resolution 34/37, og som EU-Domstolen henviser til i sin dom?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 246

Hvor gyldig mener ministeren en konklusion om, hvorvidt der er indvendinger imod eller støtte til den handelsaftale, som er fremsat er, når samtlige saharawi-organisationer, der arbejder for selvstændighed, afviser EU's og Marokkos konsultationsproces i forhold til handelsaftalen, når saharawiernes repræsentanter ikke har givet deres samtykke, og eftersom EU’s udenrigstjeneste ikke har forsøgt at inkludere saharawier, der bor i de ikke-besatte dele af Vestsahara eller i flygtningelejrene?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 245

I forhold til inddragelse af civilsamfundsgrupper er det kun grupper, der er registreret af den marokkanske regering, der betragtes som interessenter. Eftersom Marokko er blevet kritiseret igennem flere år i FN’s Menneskerettighedsråd for ikke at ville registrere grupper, der er fortalere for saharawiernes rettigheder og/eller uafhængighed for Vestsahara, bedes ministeren vurdere, hvor repræsentativ denne liste af konsulterede civilsamfundsorganisationer i forhold til Vestsahara er.

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 244

Ved ministeren, hvorfor EU’s udenrigstjeneste kun har lavet ”konsultationer” i Rabat og Bruxelles og ikke i Vestsahara eller i flygtningelejrene, hvor Vestsaharas folk bor?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 243

Kan ministeren oplyse, om der i alle grupper, organer eller foreninger, der er inkluderet i processen, er nogen, der betragter Vestsahara som et ikke-selvstyrende territorium, hvis folk har ret til selvbestemmelse?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 242

Listen af konsulterede samtalepartnere (ifølge https://afrika.dk/article/afrika-kontakt-har-skaffet-liste-som-udenrigsministeriet-fastslog-ikke-eksisterede) består af politiske og socioøkonomiske organer, som Marokko har oprettet i Vestsahara i henhold til marokkansk lov. Ministeren bedes oplyse, hvad det juridiske grundlag er, der gør, at disse aktører kan siges at være repræsentative for Vestsaharas folk?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 241

Listen over konsulterede samtalepartnere inkluderer formændene fra to marokkanske regionale råd og to parlamentsmedlemmer, der er blevet valgt ved marokkanske valg i Vestsahara. Mener ministeren, at de marokkanske (nationale eller regionale) valg, der afholdes efter marokkansk lov i de besatte dele af det ikke-selvstyrende område Vestsahara, er afholdt i overensstemmelse med international lov?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 240

Bortset fra konsultationsprocessen, der føres af EU’s udenrigstjeneste, er de marokkanske myndigheder også i gang med høringer ”i udenrigsudvalget i landets parlament, samtidigt med at man vil holde afstemninger i de regionale råd i Vestsahara” – som EU’s udenrigstjeneste forklarede i EU-Parlamentet. Kan ministeren oplyse, hvordan EU juridisk set kan hævde, at en marokkansk organiseret afstemning i marokkanske, politiske institutioner er i overensstemmelse med EU-Domstolens dom, der tydeligt præciserer, at Marokko er et særskilt og adskilt territorie i forhold til Vestsahara?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 239

EU’s udenrigstjeneste har offentligt udtalt i EU-Parlamentet, at man har udvalgt listen over samtalepartnere til konsultationen sammen med Marokko. Kan ministeren oplyse, hvad EU’s og Marokkos juridiske grundlag er for at lave sådan en liste, når Vestsahara hverken er en del af EU eller Marokko?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 238

I en dom fra 21. december 2016 (C-104/16 P) henviser EU-Domstolen til nødvendigheden af, at Vestsaharas folk giver samtykke, når deres ressourcer udnyttes. Kan ministeren oplyse, hvad det juridiske grundlag er for at have en konsultationsproces i stedet for at søge dette samtykke, som EU-Domstolen fordrer?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 237

Kan ministeren oplyse, om en ny aftale mellem EU og Marokko vil blive lavet og komme til debat i Folketinget, inden den bliver diskuteret i Ministerrådet, og vil den danske regering offentliggøre deres stemme i Ministerrådet?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 236

Kan ministeren oplyse, hvilke forholdsregler man vil tage for at sikre, at den reviderede aftale er fuldt ud i overensstemmelse med EU-dommen fra december 2016, særligt i forhold til spørgsmålet om samtykke fra Vestsaharas folk og for at undgå, at Polisario indgår omkostningsfulde og langtrukne sagsanlæg?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 235

Vestsahara er lukket for internationale, uafhængige observatører (inklusive Europa-parlamentsmedlemmer, FN’s højkommissariat for menneskerettigheder og internationale ngo’er) samt for journalister. Kan ministeren oplyse, hvordan EU-Kommissionen har tænkt sig at monitorere implementeringen af den nye handelsaftale? Kan ministeren oplyse, om dette udelukkende baserer sig på information fra den marokkanske regering, og mener ministeren, at denne information vil være objektiv og pålidelig?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 234

Associeringsaftalen mellem EU og Marokko siger tydeligt, at et oprindelsescertifikat (varecertifikat EUR 1) skal udstedes af eksportlandets toldmyndigheder. Hvilken toldmyndighed vil være ansvarlig for de produkter, der eksporteres fra Vestsahara, og hvordan kan Marokko levere disse certifikater på vegne af et område, der ligger udenfor landets internationale grænser?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 233

Har EU-Kommissionen informeret EU’s medlemslande om andelen af marokkanske tilflyttere kontra saharawier i Vestshara og hermed givet et retvisende billede af, hvordan en handelsaftale vil komme Vestsaharas folk til gode, og kan ministeren oplyse, hvor mange fra Vestsaharas befolkning (som ikke er marokkanske tilflyttere) der arbejder i eksportsektorer, der er omfattet af associeringsaftalen (herunder fosfat, fiskeri og landbrug)?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 232

Det fremsatte ændringsforslag fra EU-Kommissionen, der udvider associeringsaftalens anvendelighed til Vestsaharas territorium, er kun blevet forhandlet med Marokko. EU-Domstolens afgørelse fra 2016 omtaler Polisario Front som den legitime repræsentant for Vestsaharas folk og som anerkendt af FN og EU (paragraf 35 og 105). Kan ministeren oplyse, om EU-Kommissionen har intentioner om at udbede sig et mandat til at indgå i direkte forhandlinger med Polisario med henblik på at opnå det nødvendige samtykke?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 231

Dommen fra 2016 kræver et samtykke fra Vestsaharas folk, som skal godkende alle økonomiske aktiviteter, der omfatter Vestsahara. Kan ministeren oplyse, om der er opnået samtykke til de fremsatte ændringer af associationsaftalen og hvis ja, kan ministeren oplyse, hvordan og med hvem man har opnået dette samtykke?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 230

EU-Domstolens afgørelse siger tydeligt, at Vestsahara er et territorium separat fra Marokko. Kan ministeren oplyse, hvorfor EU-Kommissionen har valgt at forhandle med Marokko omkring et territorium, som er udenfor landets egne grænser?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 229

I forlængelse af høring i Europa-Parlamentet den 7. juni 2018 om Vestsahara og handelsaftaler og af tidligere samråd bedes ministeren besvare nedenstående spørgsmål: Kan ministeren oplyse, hvor mange varer der p.t. kommer fra Vestsahara til Danmark årligt, og kan det bekræftes, at alle produkter importeret fra Vestsahara siden afgørelsen fra den Europæiske Domstol fra 21. december 2016 bærer mærkningen EH (og ikke MA som marokkanske produkter)? Ministeren bedes desuden oplyse, om disse produkter ikke drager fordel af de marokkanske toldbestemmelser (i tilfælde, hvor disse er anvendelige på f.eks. madvarer)?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 228

Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgsmål 403 og i forlængelse af samrådet om tyrkisk overvågning af borgere i Danmark med udenrigsministeren i Udenrigsudvalget den 15. marts 2018 oplyse, hvad status er i de sager, der efterforskes om anmeldelser til de tyrkiske myndigheder af danske statsborgere eller andre personer med opholdstilladelse i Danmark? Spørgsmålet bedes besvaret senest 2 dage inden besvarelse af URU alm. del - samrådsspørgsmål Æ.

Endeligt besvaret

13-06-2018
(2017-18)

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200