Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 277

Har Udenrigsministeriet kendskab til en dansk statsborger, der i 2014 er blevet idømt livsvarigt fængsling i Grækenland, og i så fald hvorledes har Udenrigsministeriet bistået den danske statsborger?

Endeligt besvaret

14-08-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 276

I lyset af det aktuelle danske kandidatur til at blive medlem af FN’s Menneskerettighedsråd 2019-21 bedes ministeren oplyse, hvornår den danske regering utvetydigt bakker Canada op i konflikten med Saudi Arabien, herunder kræver at de saudiarabiske myndigheder øjeblikkeligt løslader Raif og Samar Badawi og alle andre fredelige menneskerettighedsaktivister i landet.

Endeligt besvaret

08-08-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 275

Vil ministeren på baggrund af oplysningerne i Dagbladet Information om, at dansk-tyrkiske kulturformænd bakker op om den ultranationalistiske og islamistiske Grå Ulve-bevægelse, undersøge, om der er tale om opfordring til vold og had? Der henvises til: https://www.information.dk/indland/2018/07/formaend-dansk-tyrkiske-foreninger-udtrykker-sympati-ultranationalister

Endeligt besvaret

31-07-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 274

Israelsk militær har arresteret den danske statsborger Mikkel Grüner ombord på skibet MS Kårstein, da det befandt sig 49 sømil fra Gaza. Skibet var på vej til Gaza med bl.a. medicin. Den israelske hær har bekræftet, at de har standset skibet og overført det til det israelske havn i Ashdod. Hvad mener ministeren om denne hændelse i internationalt farvand? Hvad vil ministeren gøre for, at den arresterede danske statsborger Mikkel Grüner frigives? Eller hvad har ministeren gjort? Har ministeren taget kontakt til de israelske myndigheder i sagen - og i givet fald hvornår? Er ministeren enig i, at Israel i sagen handler i strid med international ret/søretten? Vil ministeren fordømme Israels handlinger i sagen?

Endeligt besvaret

30-07-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 273

På baggrund af den for nylig ny offentliggjorte evaluering af Danmarks støtte til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder,, jf. URU, Alm. del - bilag 239, hvoraf det fremgår, at der ikke findes evidens for, at indsatsen mod tortur har ført til mindre tortur i de lande, hvor den forekommer, bedes ministeren oplyse, om ministeren vil arbejde for, at der – gerne igennem en international organisation – gennemføres en undersøgelse heraf.

Endeligt besvaret

26-07-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 272

På baggrund af den for nylig ny offentliggjorte evaluering af Danmarks støtte til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder,, jf. URU, Alm. del - bilag 239, hvoraf det fremgår: ”Måske kan besparelserne og de færre hænder i Udenrigsministeriet ifølge evalueringen forklare, hvorfor der ikke er tilstrækkelig samarbejde mellem indsatsen på det internationale politiske niveau og den nationale opfølgning og implementering. Eksempelvis følges resolutionerne ikke automatisk op af de danske ambassader, og der synes ikke at være nogen procedure for at bruge dem som praktiske redskaber i den bilaterale dialog”, bedes ministeren redegøre for, hvilke konkrete skridt ministeren vil tage for at sikre en bedre koordinering og opfølgning, herunder sikre at de internationale resolutioner m.v. automatisk følges op af de relevante danske ambassader.

Endeligt besvaret

26-07-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 271

På baggrund af den for nylig offentliggjorte evaluering af Danmarks støtte til fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, jf. URU, alm. del - bilag 239, hvoraf det fremgår: ”På grund af hyppige omorganiseringer og nedskæringer i budgettet risikerer Udenrigsministeriet at miste ekspertise på torturområdet, hvilket vil underminere Danmarks indflydelse internationalt”, bedes ministeren redegøre for, hvilke konkrete skridt ministeren vil tage for at forhindre en sådan udvikling.

Endeligt besvaret

26-07-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 270

Ministeren bedes redegøre for regeringens overvejelser om Danmarks bidrag til partnerskabet med Afrika, som det fremgår af konklusionerne fra mødet i det Europæiske Råd den 28. juni 2018, der skal udvikles fremadrettet og som bl.a. skal omfatte investering udover udviklingsbistand, jf. pkt. 8 i rådskonklusionerne? http://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/06/29/20180628-euco-conclusions-final/

Endeligt besvaret

04-07-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 269

Kan ministeren bekræfte, at Kommissionen har bedt medlemslandene, herunder Danmark, om et bidrag til genopfyldning af EU’s trustfond, og at bevillingen på 75 mio. kr. er Danmarks svar på denne anmodning? Der henvises til artiklen ” Danmark fordobler støtten til EU's Afrika-fond” bragt i Politiken d. 27. juni 2018.

Endeligt besvaret

04-07-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 268

Har ministeren kendskab til herboende tyrkere, som ikke kan få fornyet deres tyrkiske pas efter det forfejlede militærkup i 2016, da de bliver anset for at være f.eks. Gülen- eller PKK-tilhængere, og hvad gør de danske myndigheder for at hjælpe disse personer?

Endeligt besvaret

29-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 267

Har udenrigsministeren rettet kontakt til den tyrkiske udenrigsminister eller den tyrkiske ambassade i København eller på andre måder kontaktet den tyrkiske regering om dødstrusler mod dansk-tyrkisk Gülentilhænger, jf. artiklen ”Khader efter trussel mod dansk-tyrker: Samuelsen må indkalde tyrkisk ambassadør” bragt på dr.dk den 13. juni 2018 (https://www.dr.dk/nyheder/politik/khader-efter-trussel-mod-dansk-tyrker-samuelsen-maa-indkalde-tyrkisk-ambassadoer)?

Endeligt besvaret

29-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 266

Har de danske myndigheder taget kontakt til de tyrkiske myndigheder om sagen om dødstrusler mod dansk-tyrkisk Gülentilhænger, jf. artiklen ”Tyrkiet-kritiker i fare i Danmark: Flyttet i akut sikkerhed af PET” bragt på dr.dk den 13. juni 2018 (https://www.dr.dk/nyheder/indland/tyrkiet-kritiker-i-fare-i-danmark-flyttet-i-akut-sikkerhed-af-pet)?

Endeligt besvaret

29-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 265

Er de danske myndigheder bekendt med rockerbanden Osmanen Germania, og har man oplysninger om, at den opererer i Danmark, jf. artiklen ”Gäng pekades ut för mordplan” bragt på sverigesradio.se den 14. juni 2018 (https://sverigesradio.se/sida/gruppsida.aspx)?programid=3437&grupp=23840&artikel=6976242)?

Endeligt besvaret

29-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 264

Kan ministeren bekræfte oplysningerne fra Sveriges Radio om, at det var tyrkiske myndigheder, der havde bestilt mordet på den dansk-tyrkiske Gülen-tilhænger, jf. artiklen ”Uppgifter om turkiskt beställningsmord i Danmark” bragt på sverigesradio.se den 13. juni 2018 (https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=83&artikel=6975311)?

Endeligt besvaret

29-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 263

I hvor mange sager har danske myndigheder hjulpet herboende tyrkere i sikkerhed i eksempelvis ”safe houses”, fordi danske myndigheder har haft kendskab til en konkret og alvorlig trussel mod personerne? Er den sag, som er omtalt i artiklen ”Tyrkiet-kritiker i fare i Danmark: Flyttet i akut sikkerhed af PET” bragt på dr.dk den 13. juni 2018 (https://www.dr.dk/nyheder/indland/tyrkiet-kritiker-i-fare-i-danmark-flyttet-i-akut-sikkerhed-af-pet) det eneste eksempel, eller er der flere sager?

Endeligt besvaret

29-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 262

Vil ministeren oversende en oversættelse af det vigtige dokument fra FN om status for implementering af 2030-målene, jf. svar på URU alm. del - spørgsmål 224?

Endeligt besvaret

27-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 261

Ifølge flere nye artikler fra Danwatch har en række danske investorer øget deres investeringer i israelske banker, som ifølge en ny rapport fra Human Rights Watch finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder. Alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti opfordrede i januar 2018 regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, jf. V30. Vedtagelsesteksten lød: ”Folketinget henviser til vedtagelse nr. V 53 fra 2016 og noterer sig opfordringen i FN's Sikkerhedsråds resolution 2334 om i relevante handlinger at skelne mellem Israels territorium og de besatte områder. Folketinget opfordrer til, at nye aftaler mellem Danmark og Israel i overensstemmelse med resolution 2334 og EU’s politik tydeligt skal angive ikke at kunne anvendes på disse områder. Folketinget opfordrer regeringen til at styrke den vejledende indsats over for private og offentlige investorer, så det bliver lettere at identificere engagementer og aktiviteter, der finder sted i eller er til gavn for bosættelser, herunder løbende at opdatere statens vejledning om ansvarlige investeringer med afsæt i FN's og OECD's retningslinjer og udtalelser fra MKI. Folketinget udtaler samtidig sin støtte til OHCHR’s igangværende arbejde på området.” Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om: 1. de nye oplysninger fra Danwatch om øgede danske investeringer i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser, giver anledning til handling fra udenrigsministerens side? 2. hvilke tiltag udenrigsministeren vil tage for at sikre, at danske investorer er bekendt med regeringens vejledning og politik på området? 3. hvilke skridt ministeren i lyset af V30 har taget for at sikre, at Eksportrådet i både København og Tel Aviv er klædt på til at styrke den vejledende indsats? 4. hvad danske investorer, der investerer i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser i de besatte palæstinensiske områder, skal være opmærksomme på? Der henvises til følgende artikler fra Danwatch: ”Danske Bank øger investeringer i israelske banker, der finansierer bosættelser” fra den 15. juni 2018, ”PKA Pension investerer 102 millioner kroner i israelske banker, der finansierer ulovlige bosættelser” fra den 15. juni 2018, ”Forretning på forbudt land” fra den 16. januar 2017 og Human Right Watchs artikel ”Bankrolling Abuse – Israeli Banks in West Bank Settlements” fra den 29. maj 2018, jf. https://danwatch.dk/danske-bank-oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/, https://danwatch.dk/pka-pension-investerer-102-millioner-kroner-i-israelske-banker-der-finansierer-ulovlige-bosaettelser/, https://old.danwatch.dk/undersogelse/forretning-paa-forbudt-land/ og https://www.hrw.org/report/2018/05/29/bankrolling-abuse/israeli-banks-west-bank-settlements.

Endeligt besvaret

25-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 260

Danwatch kunne den 15. juni 2018 afsløre, at Danske Bank investerer i israelske banker, der finansierer bosættelser på Vestbredden. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvad ministeren mener om dette og de øvrige fakta i Danwatch-artiklen af 15. juni 2018, jf. https://danwatch.dk/danske-bank-oeger-investeringer-i-israelske-banker-der-finansierer-bosaettelser/, og om ministeren mener, at det stemmer overens med Folketingets, EU’s og FN’s politik på området, og hvad ministeren mener, at ministeren og Folketinget kan gøre for at stoppe den slags investeringer?

Endeligt besvaret

21-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 259

EU er nu kommet med et udkast til en ny associeringsaftale mellem EU og Marokko. En aftale, der også omfatter Vestsahara. Ministeren bedes oplyse: 1. Hvordan ser den danske regering på Kommissionens netop offentliggjorte forslag til en ny associeringsaftalen mellem EU og Marokko? 2. Kan ministeren forklare, hvorfor nu også fosfat skal indgå i associeringsaftalen mellem EU og Marokko? 3. Har man søgt juridisk rådgivning internt i ministeriet (eller andre ministerier, råd, nævn eller offentlige myndigheder) eller fra eksterne eksperter? Hvis ja: Kan ministeren redegøre for, hvilke juridiskes vurderinger man har modtaget? Hvis nej: Kan ministeren forklare, hvorfor man ikke bruger Udenrigsministeriets folkeretslige kontor? 4. Hvilken indstilling har Fiskeripolitisk Kontor til associeringsaftalen? 5. Hvordan er det juridisk muligt at indgå en aftale, der omfatter et geografisk område, der hverken er en del af EU eller falder indenfor de internationalt anerkendte grænser af Marokko? 6. Hvad er det juridiske argument for, at EU og Marokko laver en aftale, der omfatter en tredje part uden dennes samtykke? 7. Foruden fiskeri, hvilke danske økonomiske interesser, investeringer og opgaver har danske virksomheder (herunder Siemens (vindmøller), FLSmidth (fosfatproduktion og transport), A.P. Møller-gruppen (olie- og gasefterforskning og sejlads af fosfat), Ultrabulk og andre danske rederier) i Vestsahara, og hvilket økonomisk omfang har disse investeringer og aktiviteter? 8. Hvilke råd giver regeringen disse danske virksomheder? 9. Vil ministeren oversende udkastet til associeringsaftale til Udenrigsudvalget på dansk og/eller på engelsk?

Endeligt besvaret

21-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 258

Vil ministrene oversende en opdateret oversigt og forventet tidsplan for udarbejdelse af danske strategier på det udviklingspolitiske område, herunder med angivelse af, hvornår de forventes forelagt for udvalget og behandlet af Udviklingspolitisk Råd?

Endeligt besvaret

15-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 257

Vil ministrene oversende en opdateret oversigt over større internationale møder, konferencer og forhandlinger med relevans for udvalgets arbejdsområde, der finder sted i det kommende år - og i forlængelse heraf indikere, om der vil være mulighed for parlamentarisk deltagelse i møderne?

Endeligt besvaret

15-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 256

Kan ministeren oplyse, om der er kendskab til mulige retslige tiltag fra Polisario mod danske virksomheder, der er involveret i de af Marokko besatte dele af Vestsahara, og kan ministeren oplyse, hvad ministeriet råder disse virksomheder til?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 255

Ministeren har i et tidligere svar oplyst, at EU-Kommissionen har oplyst, at det ikke er tilladt EU-fiskere at fange fisk ud for Vestsahara, før en ny aftale er på plads. Kan ministeren oplyse, hvad man påtænker at gøre ved den danske fisketrawler Sebastian (MONSUN - IMO: 8510960), der er hjemhørende i Skagen og ifølge Afrika Kontakts oplysninger har fisket ud for Vestsahara efter EU-domstolens dom fra 27. februar 2018 (https://afrika.dk/article/regeringen-vil-have-danske-fiskere-til-vestsahara-%E2%80%93-men-de-er-der-allerede)?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 254

Ministeren bedes oplyse, om der i Udenrigsministeriet og/eller i Fiskeripolitisk Kontor under fiskeriministeren har været foretaget en juridisk vurdering af fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Marokko, og vil ministeren i bekræftende fald venligst oplyse, om hovedpunkterne i denne vurdering?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

URU Alm.del Spørgsmål 253

Kan ministeren oplyse, hvilke foranstaltninger der vil være påkrævet af den danske regering for at sikre, at udfaldet af forhandlingerne sker i fuld overensstemmelse med dommen fra EU-Domstolen, så man undgår dyre og langtrukne retssager, som Polisario vil kunne føre som følge af forhandlingerne og en eventuel ny fiskeriaftale, der inkluderer Vestsahara?

Endeligt besvaret

14-06-2018
(2017-18)

Din søgning gav 302 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200