Udenrigsudvalget (URU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 269 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

URU Alm.del Spørgsmål 269

Vil ministeren kontakte styret i Swaziland og kritisere krænkelser af ytringsfriheden og bede om løsladelse af de politiske aktivister Mario Masuku og Maxwell Dlamini, som siden 1. maj 2014 har siddet fængslet for at udtrykke utilfredshed med kongens enevældige magt?

Endeligt besvaret

24-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 268

Vil ministeren oplyse, hvorfor Danmark endnu ikke har ratificeret FN's konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger, jf. artikel i ”AMNESTY”-bladet, nr. 3, september 2014, side 8-11?

Endeligt besvaret

18-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 267

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15. september 2014 fra sognepræst Jørgen Peder Jørgensen, jf. URU alm. del - bilag 256? Vil ministeren endvidere uddybe hvilke initiativer, der bliver taget for at beskytte religiøse minoriteter og forhindre forfølgelse på baggrund af religion?

Endeligt besvaret

17-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 266

Vil ministeren i detaljer redegøre for, hvilke initiativer regeringen har taget med henblik på at realisere regeringens ambition, som den blev udtrykt af forhenværende udenrigsminister Villy Søvndal, om at indføre et nyt internationalt sæt regler, der skal regulere, hvornår det er i orden at gennemføre militære indgreb i andre lande uden et mandat fra FN's Sikkerhedsråd, som er omtalt i en artikel fra Politiken "Søvndal foreslår ret til angreb uden FN” fra den 28. september 2013, side 12 (http://politiken.dk/indland/politik/ECE2089248/soevndal-foreslaar-ret-til-angreb-uden-fn/)?

Endeligt besvaret

17-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 265

Vil ministeren oplyse, hvilke skridt man har taget eller planlægger at tage for at efterkomme beretningen over forslag til folketingsbeslutning om at anerkende Den Saharawiske Arabiske Demokratiske Republik (Vestsahara) som en selvstændig stat afgivet af Udenrigsudvalget den 29. april 2014, jf. B 40 – bilag 6, herunder arbejdet med at sikre en udvidelse af MINURSO’s mandat, hvilket, i lyset af den seneste oprustning af det marokkanske militærs tilstedeværelse i de besatte områder, anses for at være særdeles relevant?

Endeligt besvaret

10-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 264

Ifølge presseforlydender står den indonesiske politiker Susilo Yudhoyono, som beskyldes for magtmisbrug og forbindelser til korruption, til at efterfølge Lars Løkke Rasmussen som formand for GGGI. Vil ministeren oplyse, om ministeren støtter denne kandidat, og om der er andre kandidater i spil til formandsposten?

Endeligt besvaret

09-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 263

Vil ministeren som lovet på mødet i Udenrigsudvalget den 2. september 2014 oversende juniprognosen over asylansøgere, antal, sammensætning etc. med betydning for udgiftsniveauet?

Endeligt besvaret

03-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 262

Vil ministeren som lovet på mødet i Udenrigsudvalget den 2. september 2014 oversende en oversigt over stigningen i kroner i udviklingsbistanden i de sidste 10 år, herunder udviklingen i andelen af budgetstøtte og kernebidrag til multilaterale organisationer, internationale organisationer og EU?

Endeligt besvaret

03-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 261

Vil ministeren som lovet på mødet i Udenrigsudvalget den 2. september 2014 oversende en oversigt over evalueringer af Det Arabiske Initiativ, særligt i forhold til nytte og skade i bl.a. Syrien?

Endeligt besvaret

03-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 260

Vil ministeren kommentere det turkmenske mindretals situation i Irak som følge af IS’s handlinger i den seneste tid, og hvad kan Danmark gøre for at støtte denne minoritet?

Endeligt besvaret

03-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 259

Vil ministeren fremlægge dokumentation for evt. opnåede resultater i forbindelse med regeringens bevillinger til Det Arabiske Initiativ, samt oplyse om ministeren anser de opnåede resultater som værende rimelige set i forhold til de mange millionbevillinger?

Endeligt besvaret

02-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 258

Hvad er den samlede økonomiske ramme for Det Arabiske Initiativ, hvor mange midler er allerede uddelt under programmet, og hvad er budgettallene for de kommende år?

Endeligt besvaret

02-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 257

Hvilke tiltag, herunder henvendelser på minister- og embedsmandsniveau, har regeringen taget siden ministerens svar af 4. september 2013 på URU alm. del - spørgsmål 195 (folketingsåret 2012-13) for at opretholde den kritiske dialog med Zimbabwes regering og for at følge op på konkrete sager rejst af danske farmere?

Endeligt besvaret

02-09-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 256

Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på B 122 - spørgsmål 47 redegøre for, hvilke initiativer der er påkrævet ifølge EU-lovgivningen for, at terrororganisationen Islamisk Stat (IS/ISIL) ikke alene står på den fælles FN/EU terrorliste, men ligeledes tilføjes EU’s autonome liste, der giver mulighed for økonomiske sanktioner, samt hvilke initiativer regeringen vil foretage for, at IS hurtigst muligt tilføjes denne liste?

Endeligt besvaret

29-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 255

I en redegørelse fra 17. januar 2001 om fremme af religionsfrihed nævner daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft øststøtten og Demokratifonden som mulige støttemekanismer for projekter målrettet fremme af religions- og trosfrihed: ”Såfremt det i øvrigt passer ind i Danmarks udviklingsindsats, vil projekter eksempelvis kunne omfatte undervisning om religionsfrihed eller støtte til projekter, der fremmer dialogen mellem forskellige religiøse grupper. En vis støtte til afholdelse af henholdsvis deltagelse i tværgående religiøse konferencer og forskningsprojekter vil kunne indgå som mulige bidrag i bekæmpelsen af religiøs intolerance. I denne sammenhæng vil både øststøtten og Demokratifonden inden for deres respektive retningslinier og aktionsmuligheder kunne komme på tale. Regeringen vil i forbindelse med en række internationale konferencer i løbet af 2001 om racisme, holocaust, børn og undervisning tage stilling til, om der udover den hidtidige tilgang kan opnås tilslutning til at betræde nye og tolerancefremmende veje sigtende på øget religionsfrihed og adgang til at udøve religion.” Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder der er for at søge støtte til undervisning om religionsfrihed og fremme af dialogen mellem forskellige religiøse grupper udover puljerne under Det Arabiske Initiativ?

Endeligt besvaret

29-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 254

Institut for Menneskerettigheder har fået øremærkede bevillinger til at arbejde med ligebehandling i forhold til etnicitet, køn, LGBT og handicap. Hvad er årsagen til, at religions- og trosfrihed ikke har fået en tilsvarende bevilling?

Endeligt besvaret

29-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 253

Vil ministeren redegøre for, hvilke indsatser og organisationer Danmark støtter, hvor religions- og trosfrihed samt beskyttelse af minoriteter indgår som henholdsvis tværgående prioritet og målrettet fokus (mainstreaming/targeted)?

Endeligt besvaret

29-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 252

Danmark har i forbindelse med systematiske menneskerettighedskrænkelser benyttet sig af en omprioritering af udviklingsbistanden fra bilaterale programmer til civilsamfundsstøtte. Vil ministeren, i hvilke sammenhænge man har benyttet sig af dette i forbindelse med krænkelser af religions- og trosfrihed?

Endeligt besvaret

29-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 251

Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Nordisk Indre Missions Råd om kristnes situation i Syrien og Irak, jf. URU alm. del - bilag 245?

Endeligt besvaret

27-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 250

Vil ministeren oplyse, hvor mange danske statsborgere, der er taget til henholdsvis Syrien og Irak og eventuelt andre lande for at kæmpe i krig?

Endeligt besvaret

27-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 249

Vil ministeren redegøre for Udenrigsministeriets såkaldt lukkede puljer, der er omtalt i Politiken den 22. august 2014, herunder puljernes størrelse og hvilke organisationer, der modtager bidrag fra puljerne, samt Udenrigsministeriets praksis, når der tildeles midler fra disse puljer (jf. ”Statsstøtte på 244 mio. kr. uddeles i det skjulte”, Politiken, forsiden 22. august 2014)?

Endeligt besvaret

22-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 248

Vil ministeren oversende en opdateret udgave af svar på URU alm. del - spørgsmål 164 (2012-13) og tilføje forventningerne til henholdsvis 2014 og 2015?

Endeligt besvaret

22-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 247

Vil ministeren kommentere artiklen ”Sydslesvig glemt af Udenrigsministeriet” (Flensborg Avis den 14. august 2014), herunder oplyse om det er hensigten at informere om det danske mindretal på den i artiklen omtalte hjemmeside?

Endeligt besvaret

21-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 246

Ministeren bedes redegøre for, hvilken kritik Danmark har rettet til de egyptiske myndigheder, efter at Human Rights Watch har rejst anklager mod det egyptiske militærregime for forbrydelser mod menneskeheden, jf. artiklen ”Egypt: Rab’a Killings Likely Crimes against Humanity”, lagt på hrw.org/news den 12. august 2014. Desuden bedes det oplyst, om ministeren på denne baggrund vil indstille den direkte danske støtte til den egyptiske regering.

Endeligt besvaret

19-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 245

Idet en ung dansk mand, der skulle arbejde på den danske repræsentation i Ramallah, blev afvist i lufthavnen i Tel Aviv og sendt retur til Danmark, jf. omtale i Fredericia Dagblad den 7. august (forsiden, side 2 og side 4) og den 9. august 2014 (side 4), bedes ministeren oplyse: a) Hvad har ministeren gjort for at overbevise Israel om, at det er uacceptabelt at afvise danske statsborgere, der skal arbejde for udenrigsministeren i Ramallah? b) Hvilket svar har Israel givet på ministerens/ministeriets henvendelse? c) Hvilken grund har Israel givet for den hårde behandling - og for den hårde afgørelse om udelukkelse i 10 år?

Endeligt besvaret

11-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 244

Situationen for en række minoritetsgrupper i Nordirak, bl.a. gruppen af yazidier, ser ud til at være meget alvorlig. 200.000 er på flugt og 40.000 har søgt tilflugt på Sinjar-bjerget og frygter angreb fra IS (Islamisk Stat). Idet spørgeren opfordrer regeringen til at handle gennem FN i denne alvorlige situation, bedes det oplyst, hvad regeringen har foretaget sig i denne alvorlige situation, samt hvilke initiativer regeringen mener, der skal tages for at hjælpe minoritetsgrupperne i det nordlige Irak og for at beskytte dem mod angreb fra IS.

Endeligt besvaret

08-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 243

Vil ministeren oplyse hvilke bygninger, som Danmark har finansieret eller været med til at finansiere, der er ødelagte under de israelske bombardementer af Gaza? Hvilken værdi udgjorde disse bygninger før bombningerne, og vil ministeren rejse krav om erstatning/genopbygning af disse bygninger? Vil ministeren generelt arbejde for, at Israel kommer til at betale for de skader, som Israel under bombardementerne har forvoldt i Gaza?

Endeligt besvaret

06-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 242

Ministeren udtaler i artiklen ”Mogens Jensen: Lukning kræver konsensus” om GGGI i Information den 6. august 2014, at GGGI og NCE deler huslejen for Londonkontoret. Ministeren bedes oplyse, hvordan de deler huslejen, og hvor meget hver part betaler.

Endeligt besvaret

06-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 241

Det fremgår af Informations artikel om GGGI 6. august 2014, at GGGI’s Londonkontor alligevel ikke lukkes, modsat ministerens melding i offentligheden i maj. a) Hvad er årsagen hertil? b) Er denne viden ny i forhold til maj måned? c) Hvor mange penge vil der gå fra hjælp til fattige og mellemindkomstlande for at finansiere kontoret i London? d) Hvilken fordel vil det efter ministerens mening have for GGGI at beholde et kontor i London? e) Mener ministeren stadig, at bevillingen til GGGI kan betegnes som udviklingsbistand?

Endeligt besvaret

06-08-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 240

I forlængelse af de to foregående spørgsmål bedes oplyst, om det danske personel i samme perioder har deltaget i andre opgaver for FN eller for Mali/CAR og i givet fald hvilke.

Endeligt besvaret

28-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 239

Hvor mange gange har det danske transportfly, jf. det foregående spørgsmål, deltaget i opgaver i den Central Afrikanske Republik (CAR)? Hvilken karakter har de pågældende opgaver haft?

Endeligt besvaret

28-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 238

Hvor mange opgaver har det danske transportfly gennemført i den periode, det er aftalt, at det støtter FNs indsats MINUSMA i Mali? Hvilken karakter har de pågældende opgaver haft?

Endeligt besvaret

28-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 237

Vil ministeren redegøre for årsagen til, at den danske regering ikke har ytret sig offentligt i mere end en måned om så alvorlig en konflikt som konflikten mellem Israel og Palæstina?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 236

Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er danskere som er taget til Gaza for at støtte Hamas i Gaza under den militære konflikt og såfremt det er tilfældet redegøre for sin holdning hertil?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 235

Vil ministeren oplyse, om ministeren har tal for, hvor mange danskere der gennem årene har udført frivilligt arbejde for det israelske forsvar, bl.a. gennem organistaionen Sar-El (Sheruit Le'Israel - tjeneste for Israel)? Vil ministeren endvidere oplyse, om bidrag til denne organisation er skattemæssigt fradragsberettiget i Danmark på lige fod med bidrag til mellemfolkelige og humanitære organisationer?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 234

Hvad mener ministeren om, at skandinaviske - herunder danske - borgere tager til Israel for at udføre frivilligt arbejde for det israelske forsvar - IDF - under den aktuelle militære konflikt. (De frivillige sættes til at lave arbejde på vedligeholdelses- og logistikbaser centralt i Israel. I fjord arbejdede 53 nordmænd, 12 svenskere og 1 dansker for IDF)?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 233

6.900 palæstinensere er dræbt siden 2000, og 1.100 israelere er dræbt i samme periode. Blandt dem er 1.523 palæstinensiske børn, og 32 israelske børn. Tallene stammer fra den israelske organisation B'Tselem. Stemmer disse tal overens med ministeriets tal vedr. situationen i Israel/ Palæstina?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 232

International Crisis Group udtaler, at Israels politik om at svække eller udslette Hamas er slået fejl og må ændres. Er ministeren enig i dette synspunkt?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 231

Kirkernes Verdensråd opfordrer i en udtalelse fra 7.7.2014 til at bruge økonomiske sanktioner, boykot og de-investeringer for at fremme en retfærdig fred i Israel og Palæstina. Er ministeren enig i dette synspunkt?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 230

Israels tidligere efterretningschef Eifraim Halevy siger til CNN, at Israels regering skal optage fredsforhandlinger med Hamas. Det er ikke ønskeligt at forhandle med Hamas, men alternativet er værre, siger den tidligere Mossad-chef. Han er dermed på linje med International Crisis Group. Hvad mener ministeren om en sådan holdning til Hamas?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 229

Hvilken betydning vurderer ministeren, at den øgede frustration i Gaza og på Vestbredden over Israels asymmetriske militære aktioner har for opbakningen til hhv. PA, Fatah og Hamas?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 228

Hvilken betydning vurderer ministeren, at samarbejdet mellem israelske og palæstinensiske sikkerhedsstyrker og overtrædelse af menneskerettighederne har for befolkningens opbakning til PA, Fatah og til Hamas?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 227

Hvad er ministerens holdning til Human Right Watchs afsløringer af de palæstinensiske sikkerhedsstyrkers brug af ulovlige fængslinger, vold og tortur mod journalister?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 226

Hvad er ministerens holdning til, at beskyttelsen af palæstinensiske borgere mod vold fra israelske soldater ikke indgår i sikkerhedsstyrkernes mandat?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 225

Hvad er ministerens holdning til, at præsident Abbas og tidligere statsminister Salem Fayyad har brugt sikkerhedsstyrkerne til at forfølge egne politiske mål?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 224

Hvad er ministerens holdning til det omfattende samarbejde mellem israelske og palæstinensiske sikkerhedsstyrker, som ensidigt rettes mod palæstinensiske grupper, der f.eks. på Vestbredden ønsker at demonstrere mod Israels angreb og hvad er ministerens holdning til at de 2 sikkerhedsstyrker udveksler efterretninger ensidigt om palæstinensere, der mistænkes for at planlægge angreb mod Israel?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 223

Det er vigtigt, at FN stopper konflikten mellem Israel og Palæstina. Det er vigtigt, at FN opfordrer til våbenhvile mellem Hamas og Israel. Det siger Norges udenrigsminister Børge Brende. Hvad mener den danske minister om den norske udenrigsministers forslag?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 222

Vil ministeren kommentere det faktum, at så mange civile i Gaza rammes, og især så mange børn rammes?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 221

Vil ministeren kommentere den asymmetriske militære aktivitet, der i skrivende stund har medført at 1 israeler er død, mens mere end 200 palæstinensere, mere end 1400 palæstinensere er sårede og 25 moskeer er ødelagte? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, hvilken reaktion ministeren finder ville være passende fra FN og EU, hvis 1 palæstinenser var død, mens 200 israelere var døde, mere end 1400 israelere var sårede og 25 synagoger var ødelagte?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

URU Alm.del Spørgsmål 220

Vil ministeren fremsende den i DERs konklusioner fra mødet den 17. juli 2014 omtalte FN resolution 1860 fra 2009 til Udenrigsudvalgets medlemmer på dansk?

Endeligt besvaret

21-07-2014
(2013-14)

Din søgning gav 269 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200