Åbent samråd om musikfaget
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Mødedato: 09-11-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: S-092
Uddannelsesudvalget har kaldt undervisningsminister Tina Nedergaard i samråd om musikfaget.

Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 23. november 2010 i vær. S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.00.

Samrådet er indkaldt på baggrund af en ny forskningsrapport fra DPU, Aarhus Universitet: Musikfaget i undervisning og uddannelse, Status og perspektiv 2010.

Rapporten dokumenterer, at der er sket kraftige reduktioner i musikundervisningen på landets uddannelsesinstitutioner gennem de seneste 10 år, hvilket ifølge forskerne bag rapporten på sigt betyder, at hele vores musikkultur er på spil.

Udvalget har anmodet undervisningsministeren om at redegøre for, hvilke overvejelser og initiativer rapporten giver ministeren anledning til.

Udvalget har endvidere anmodet undervisningsministeren om at redegøre for status for regeringens handlingsplan fra 2009 for styrkelse af de praktiske/musiske fag i folkeskolen, og om ministeren har aktuelle planer om gøre musik til et obligatorisk fag med fast timeantal fra 1.-9. klasse.

Samrådsspørgsmålene er stillet af Marianne Jelved (RV) og Pernille Frahm (SF).