Åbent samråd med miljøministeren om indkøb af certificerede træmøbler
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 18-06-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: Landstingssalen
Miljø- og Planlægningsudvalget har kaldt miljøminister Karen Ellemann (V) i samråd om certificering af træ og indkøb af certificerede træmøbler. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 18. juni ca. kl. 13.30 i landstingssalen på Christiansborg. Samrådet behandles som det femte punkt på dagsordenen for udvalgsmødet, der begynder kl. 10.00.

Miljøministeren vil skulle redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage for at modvirke, at flere store møbelhuse i dag ikke tilbyder forbrugerne produkter af certificeret træ til stor skade for verdens skove. Ministeren vil ligeledes skulle forholde sig til kritikken fra Verdensnaturfornden og Nepenthes om, at syv år med frivillige offentlige indkøbsvejledninger ikke har ført til forbedringer.

Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for, hvorfor hun i den frivillige offentlige indkøbsvejledning for træ vælger at acceptere den kontroversielle PEFC-certificeringsordning, som ikke nyder opbakning fra miljøorganisationerne.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).