Åbent samråd om regeringens ændring af planloven
Udvalg: Miljøudvalget
Mødedato: 11-12-2014
Starttidspunkt: 10.30
Sluttidspunkt: 10.30
Lokale: 2-133
Miljøudvalget har kaldt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) i samråd om regeringens ændring af planloven. Samrådet er åbent for alle og finder sted torsdag den 11. december 2014, kl. ca. 10.30 i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorfor regeringens ændring af planloven ikke har sikret, at der kan skabes erhverv, udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne, som f.eks. med den påtænkte placering af vognmandsvirksomhed ved Vindinge i Nyborg Kommune, og om ministeren vil tage de nødvendige lovgivningsmæssige eller andre nødvendige initiativer for at sikre, at dette bliver muligt fremover.

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V)