Spm. nr. US 8

Spm. nr. US 8

Tak for det. Djævlen ligger i detaljen, også når det handler om undersøgelseskommissioner. Et enkelt lille ord kan være forskellen på, om en kommission reelt har armene bundet på ryggen eller den har frie hænder til at komme til bunds. Regeringen siger, og jeg har hørt, at statsministeren allerede flere gange i dag har brugt det ord, at kommissionen skal undersøge, om der er »varetaget usaglige hensyn«. Det lyder jo i princippet fint, men ifølge en juraprofessor er det juridiske ord usagligt reelt ensbetydende med bundne arme, fordi usaglige hensyn er et juridisk begreb, som er meget indsnævret og meget svært at bevise.

Man kunne få den tanke, at regeringen gerne vil have en undersøgelse, så længe den ikke giver et træls resultat for regeringen. Juraprofessor Michael Gøtze foreslår i stedet, at man beder undersøgelseskommissionen om at vurdere, om der er begået fejl. Så nu kan statsministeren jo allerede i dag få muligheden for at tilkendegive, om hun vil være med til at binde de bundne arme op og ændre i kommissoriet, så kommissionen skal undersøge, om der er begået fejl, og ikke blot, om der har været usaglige hensyn.

Statsministeren.

Ja, der er jo en vis risiko for gentagelse. Justitsministeren har allerede tilkendegivet, at regeringen vil drøfte det her spørgsmål med Folketingets partier, og det antager jeg også at De Konservative går ind i. Så antager jeg sådan set også, at det hæderkronede gamle borgerlige parti De Konservative har tillid til både tredelingen af magten, til vores retssystem, til Rigsadvokaten og til efterretningstjenester. Sådan plejer det at være. Jeg antager også, at det er det, der gælder i dag.

Spørgeren.

Fuldstændig tillid! Det er så bare ikke det, vi diskuterer her. Det, vi diskuterer, er en kommissionsundersøgelse, der nu skal udvides, hvor det skal undersøges, om man har begået fejl. Jeg har det jo sådan, at findes der noget menneske – det gør der i hvert fald ikke her i salen – der tror på, at den kan justitsministeren bare køre, uden at statsministeren blander sig i det ... Jeg går ud fra, at justitsministeren agerer under ordre eller retning fra statsministeren om, hvordan den her kommission skal føres ud i livet. Og det handler ikke om efterretningstjenester; det handler ikke om noget som helst i den retning; det handler om regeringens ageren i det her og ikke noget som helst andet, men om statsministerens ageren, om embedsfolks ageren. Så hvis statsministeren synes, at der ikke er noget at skjule og vi ser spøgelser alle sammen, så kan hun jo bare i dag sige: Selvfølgelig kommer der en kommissionsundersøgelse, der skal undersøge det hele, hvor også statsministeren skal svare på spørgsmål.

Statsministeren.

Justitsministeren har jo lagt op til at drøfte med Folketingets partier, hvordan det her præcis skal tilrettelægges, og der vil jeg igen opfordre til, at man går ind i den dialog. Chefen for PET har jo meget klart sagt, at der ikke er taget usaglige hensyn. Det samme har Rigsadvokaten. Det er for mig helt afgørende, at vi har dygtige efterretningstjenester. Det ved jeg vi har. Jeg har tillid til landets efterretningstjenester, og jeg ved, at ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så er måske det allermest afgørende for danskernes sikkerhed præcis det arbejde, der pågår i vores efterretningstjenester. Så når man bringer det her spørgsmål op, vedrører det selvfølgelig også efterretningstjenesterne. Jeg vil bare sige, at jeg har tillid til efterretningstjenesterne, og jeg ved, hvor vigtige de er for Danmark og Danmarks sikkerhed.

Og i forhold til det konkrete føler jeg mig egentlig ret sikker på, at justitsministeren i sine drøftelser med Folketingets partier kan få tilrettelagt det her på den bedste måde.

Spørgeren.

Det bliver jo næsten tragikomisk. Det her er jo lige så komisk som, dengang man sagde, at Mogens Jensen var ansvarlig for minkskandalen, som om det var en beslutning, han havde truffet.

Altså, hvorfor er det, at statsministeren i dag ikke bare siger: Selvfølgelig skal min egen rolle også undersøges? Det er da meget enkelt. Det er bare at sige: Selvfølgelig; alt er håndteret, som det skal, og selvfølgelig skal min rolle undersøges. Det burde statsministeren da sige til hele Danmark, fordi det virker jo – og det vil jeg så spørge, om statsministeren kan forstå – på rigtig mange af os mærkeligt, at alt det, der er sket omkring FE, hvor man sender en chef hjem og en tidligere minister bliver retsforfulgt, er sket, uden at statsministeren på noget tidspunkt er bedt om at forholde sig til det i Sikkerhedsudvalget eller andre steder? Kan statsministeren forstå, at det virker meget mærkeligt, at det simpelt hen er noget, hun aldrig har hørt noget om?

Statsministeren.

Jeg er generelt tilbageholdende med at diskutere forhold, der vedrører vores efterretningstjenester, og jeg ved, fra dengang hr. Søren Pape Poulsen selv var justitsminister, at det samme gjorde sig gældende, da hr. Søren Pape Poulsen var justitsminister, for af mange forskellige årsager kan efterretningstjenesters arbejde ikke behandles politisk som alle andre institutioner og aspekter af vores samfund. Det har Folketinget jo selv taget konsekvensen af. Der er jo en grund til, at der er ét udvalg i Folketinget, der arbejder på en helt anden måde end alle andre udvalg – vi har begge to været der – på et helt andet fundament med helt andre spilleregler, og det er jo, fordi når vi taler om landets efterretningstjenester, er vi inde ved kernen af beskyttelsen af Danmark og Danmarks sikkerhed. De spilleregler plejer vi at respektere i fællesskab, og derfor – ligegyldigt hvad man måtte sige eller påstå eller anklage – er jeg tilbageholdende med at diskutere efterretningstjenesternes arbejde, og det gælder i konkrete som i mere generelle termer.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.