Spm. nr. US 7

Spm. nr. US 7

Der er så meget i FE-skandalen, hvor det er svært at forstå, hvordan man kunne nå frem til at træffe, hvad der virker til at være utrolig dårlige beslutninger. Det starter med selve hjemsendelsen af FE-ledelsen tilbage i 2020, som også fremstår som en overilet reaktion, for hele FE-ledelsen blev jo pure frikendt siden hen. Anklagerne eller mistankerne mod dem var grundløse. Det viste sig, at det blot handlede om det kabelsamarbejde, som regeringen i forvejen kendte til, og det førte jo naturligt nok til, at både tidligere departementschef og tidligere statsminister var ude med en hård kritik af regeringen for at have kastet FE ud i en unødvendig krise. Og den, der måske var skarpest i sin kritik af statsministeren, var den tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, som i sin politiske kritik af regeringen kommer ind på sagens substans, altså kabelsamarbejdet. Og af en eller anden grund får det så regeringen til at beslutte, at det ansvarlige, sunde, gode, proportionelle modsvar til Claus Hjort Frederiksens politiske kritik er at retsforfølge ham for landsskadelig virksomhed. Jeg synes, det er helt uforståeligt, at man kan nå frem til så drastiske konklusioner.

På samme måde er det også uforståeligt, på hvilket grundlag og hvorfor man igangsatte en totalovervågning af Lars Findsen for bl.a. åbenbart at orientere folketingspolitikere om hans sexliv. Der er mange ting, vi ikke ved hvorfor er sket, men det, vi i dag ved efter Højesterets kendelse, er, at de anklager, som man havde imod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen var så tynde, at man ikke engang kunne gennemføre retssagen.

Der er ikke meget i den her samlede skandale, der ligesom emmer af, at der har været god dømmekraft. Og hvis man skal tro på de eksperter, der udtaler sig i medierne, siger de, at det er helt utænkeligt, at statsministeren ikke enten har været med til at træffe beslutningerne eller har været stærkt involveret i den her sag. Og det er dér, jeg tænker vi skal starte. Kan statsministeren klart og utvetydigt afvise, at statsministeren på nogen måde har været involveret i de afgørende beslutninger i FE skandalen?

Statsministeren.

Ligegyldigt hvad der måtte blive sagt i dag i spørgetimen, kan man ikke tolke mine ord, som at jeg af- eller bekræfter noget. Jeg er generelt meget tilbageholdende med at diskutere efterretningstjenesternes arbejde i Folketingssalen. Jeg er ligesom mange andre underlagt en tavshedspligt, fordi det drejer sig om Danmarks sikkerhed. Den vil jeg opfordre alle til at leve op til. Folketinget har selv besluttet, at der er et udvalg omkring efterretningernes arbejde, Kontroludvalget, og jeg synes, at det er der, diskussionerne hører til. Der er masser af spørgsmål omkring efterretningstjenesterne, som jeg aldrig kommer til at mene at vi skal tale om i Folketingssalen. Det har i øvrigt altid været et ønske fra nogle få partier at gøre det modsatte, men det kan jeg ikke på nogen måde bifalde.

Der har ikke været taget nogen usaglige hensyn i den konkrete sag. Det har de myndigheder, der er ansvarlige, altså Rigsadvokat og PET-chef, meget klart sagt, og derfor kan jeg selvfølgelig også afvise, at der skulle være taget nogen form for usaglige hensyn, herunder politisk indblanding.

Spørgeren.

Jeg spurgte ikke ind til efterretningstjenesternes arbejde. Jeg spurgte ind til statsministerens arbejde og beslutningen om, at man skulle retsforfølge en oppositionspolitiker for at være kommet med en politisk kritik af regeringen og herunder omtalt kabelsamarbejdet, som regeringen jo siden hen – i parentes bemærket – har lavet et meget effektivt reklamefremstød for ved sin håndtering af hele FE-sagen.

Jeg er med på, at regeringen og statsministeren hele tiden henviser til, at der er en kommissionsundersøgelse, og at der ikke er taget nogen usaglige hensyn. Der må man jo også hæfte sig ved den kritik, der har været fra en række eksperter, senest i Berlingske, som siger, at når regeringen lægger op til en snæver kommission, der alene skal undersøge, om der er taget usaglige hensyn, er det eksperternes vurdering, at det netop er for at beskytte statsministeren og Statsministeriet eller regeringen imod det, der er relevant at undersøge, nemlig det samlede sagsforløb: Hvem har besluttet hvad hvornår og på hvilket grundlag, og hvilke retlige fejl er der begået undervejs?

Så hvorfor er det, at regeringen og statsministeren ikke lægger op til, at der skal være en fuld kommissionsundersøgelse af hele forløbet, hvis man har så rent mel i posen?

Statsministeren.

Landets justitsminister har allerede tilkendegivet over for Folketinget, at justitsministeren ønsker at gå i dialog med Folketingets partier omkring en undersøgelse, og jeg vil foreslå, at man har den dialog i Justitsministeriet.

Spørgeren.

Det her er jo en klassisk situation for statsministeren. Så snart der er en penibel sag, henviser man til justitsministeren eller til de forskellige myndigheder, og skulle sagen på et tidspunkt gå hen at brænde på, ved vi også, at det er alle andre end statsministeren selv, uanset hvem der har truffet beslutningen, der skal tage ansvaret for den.

Jeg er ikke betrygget ved, at kommissionen, hvis den skulle finde det relevant, kan spørge statsministeren om noget. Altså, vi kan jo se her i spørgetimen, hvor lidt det nytter at spørge statsministeren. Jeg vil have, at statsministerens rolle skal undersøges, og jeg kan ikke forstå, hvorfor statsministeren ikke selv kan sætte ord på, hvorfor statsministerens rolle ikke skal undersøges, og hvorfor der skal henvises til justitsministeren. Vi kan selvfølgelig godt gentage det en gang til, men jeg mener grundlæggende, at både danskerne og os som Folketing med så alvorlig en sag fortjener bedre end en statsminister, der hele tiden beder andre om at skulle svare på sine vegne.

Statsministeren.

Der bliver lejlighed til at drøfte det her spørgsmål, og det synes jeg selvfølgelig Folketingets partier skal gå ind i. Så er jeg så gammeldags, at næsten alt, hvad der vedrører vores efterretningstjenester, synes jeg ikke egner sig til det offentlige rum. Det er jo også derfor, Folketinget selv for lang tid siden har defineret, at der er et særligt udvalg. Det kunne man jo dengang have lagt her i Folketingssalen. Det gjorde man selvfølgelig ikke, for når det drejer sig om Danmarks sikkerhed, drejer det sig om Danmarks sikkerhed, og det bør alle respektere.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.