Det sigte, vi har, når vi tilrettelægger vores politik, hvad angår den klimabelastning, der er forbundet med at have en landbrugsproduktion, ligesom der er en klimabelastning forbundet med at have en industriproduktion, og når vi transporterer os til og fra arbejde, er, at når vi går op imod den, skal vi gøre det på en måde, hvor Danmark står stærkere tilbage.
Det gælder i forhold til arbejdspladser, hvor der er arbejdspladser, mange arbejdspladser, der relaterer sig til den danske landbrugsproduktion, følgeerhverv og andet. Der skal være en ordentlig balance mellem land og by. Og det her skal bidrage til, som jeg sagde det før, at Danmark står stærkere på den anden side.
Det er lige anmeldt, at det sidste slagteri på Sjælland lukker. Jeg blev utrolig ked af det, da jeg fik den besked, og jeg tror, der er nogle mennesker, der bor på Sjælland, som kigger en lille smule på det her og tænker: Vi skal så leve med den miljøbelastning, der er, fordi vi har en produktion, men der er ikke nogen arbejdspladser til os. Det synes jeg er den forkerte måde at gøre det på, og jeg begræder, at alle de mennesker nu mister deres arbejde.
Så der lukker en gang imellem arbejdspladser ned, før der er en CO2-afgift, som jeg er ked af lukker ned, og hvor jeg heller ikke helt forstår, at man ikke kæmper mere for, at grisene bliver slagtet i Danmark, og dermed skaber en merværdi for det omkringliggende samfund.
Men når vi laver CO2-afgift, er det med det klare mål at få nedbragt miljø- og klimabelastningen, men selvfølgelig at sikre, at danskerne stadig væk har et arbejde at stå op til. Og det går jo sådan set ret godt i Danmark, må man sige – vi har igen en stigning i beskæftigelsen.