Spm. nr. US 36

3) Til statsministeren af:

Tak for det, formand. I weekenden steg billetpriserne på vores offentlige transport igen igen. Denne gang er det op mod 13-14 pct. Det sker, samtidig med at vi hører ude fra kommunerne, at man på grund af hårde økonomiske tider lukker rigtig mange af de lokale busruter. Den her udvikling med højere priser og lavere dækning presser jo flere folk væk fra den offentlige transport. Altså, det skaber jo en ond cirkel, hvor man så får færre billetindtægter og dermed skal skære yderligere bagefter. Man risikerer jo, at vi ikke længere har en effektiv offentlig transport, som mennesker kan bruge, og det synes jeg er alvorligt af flere årsager.

Jeg synes, at det at have et land også indebærer, at man har et kollektiv transport-netværk, der fungerer. Det er det, der binder vores land sammen. Hvis ikke vi har det, river vi nogle huller i danmarkskortet og gør noget ved vores sammenhængskraft, som ikke er godt. Det er klart, at det gør særlig ondt på dem, som ikke har alternativer, altså hvis man ikke har en bil. Det kan være folkepensionister uden for de store byer, og det kan være folk med lave indkomster, som ikke længere har mulighed for f.eks. at besøge deres børnebørn eller at komme til fritidsaktiviteter eller andet. Det tænkte jeg egentlig måske var noget man kunne blive enige om blandt politikerne, men så læste jeg et citat i går fra statsministerens regeringskollega transportministeren, og hans reaktion på de her prisstigninger lød sådan her:

»Bare at gøre den generelt billig er ikke en løsning, for så vil man lokke folk fra cyklen over i den kollektive transport. Det vil skabe trængsel og gøre produktet endnu mindre attraktiv.«

Altså, det at gøre kollektiv transport billigere skulle gøre den kollektive transport mindre attraktiv. Jeg tror, at man skal sidde i en ministerbil for ligesom at kunne forstå den logik.

Så mit spørgsmål er: Er statsministeren enig med sin kollega? Vil det gøre den offentlige transport mindre attraktiv at sætte prisen på den ned?

Statsministeren.

Nu ved jeg, at transportministeren har sagt rigtig meget om den aktuelle situation, og lad mig starte positivt, for egentlig er jeg enig i grundanalysen. Altså, kollektiv transport er fuldstændig afgørende for, om vores land hænger sammen. Det er afgørende for, om man kan bo uden for byerne, stadig væk passe sit arbejde og komme ind på hospitalet, når man har brug for det, og for at de unge tager en ungdomsuddannelse. Det er ikke mindst det sidste, jeg er meget optaget af. For hvis man bor langt væk fra der, hvor der f.eks. er erhvervsuddannelser, som der er færre af, end der er gymnasier, bliver vi jo nødt til at sørge for, at der er noget kollektiv transport, så vores unge mennesker kan komme i skole. Så jeg deler grundanalysen, og jeg er også ærgerlig over, at de her prisstigninger er her.

Der er i finansloven lagt nogle ekstraordinære penge ind til den kollektive transport. Det synes jeg har været en rigtig prioritering. Men jeg må også sige, at jeg ikke tror, økonomien står alene, for jeg tror, vi bliver nødt til at tænke den kollektive transport i yderområderne af Danmark på en ny måde. Altså, da jeg voksede op i Nordjylland, kørte der rutebiler, og der var mange mennesker i busserne, men flere har fået bil, der bor færre i de pågældende områder, og jeg tror ikke, at svaret er bare at blive ved med at gøre det, vi har gjort med kollektiv trafik tidligere. Jeg synes, det handler om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at afhjælpe nogle af de problemer, der er nu, og der er der nogle initiativer i finansloven. Men jeg tror simpelt hen også, vi skal gentænke den kollektive trafik, måske ikke så meget jernbanedriften, men mere busdelen, og se på, om ikke vi kan gøre det på en klogere måde.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det er godt, at statsministeren er optaget af og ærgerlig over de her ting, men de sker jo. Transportministeren snakker om, at man vil nedsætte en ekspertgruppe, som så skal komme med nogle svar, men det, der er interessant her, er, at vi jo har set, at nogle lande faktisk har formået at vende den her udvikling, altså formået at få folk tilbage til den kollektive transport. Det er f.eks. i Tyskland, hvor man har indført den her såkaldte Tysklandsbillet, hvor man kan køre frit i hele Tyskland i 1 måned for 49 euro. Det har fået folk til at strømme til den kollektive transport. Det er derfor, vi fra Enhedslistens side har foreslået, at vi skulle gøre det samme i Danmark, altså indføre en Danmarksbillet, som f.eks. kunne koste 399 kr. eller 400 kr., og så skulle folk kunne køre frit i hele landet. Vi ved, at det virker, og jeg tænker, at vi jo kunne starte med at prøve det i 1 år og så se, om hr. Thomas Danielsen får ret i, at det ikke betyder noget. Jeg tror, det vil vise sig, at det betyder rigtig meget. Vil statsministeren være med til det?

Statsministeren.

Jeg kan jo af gode grunde ikke bare lige stå en tirsdag i Folketingssalen og udskrive, hvad der lyder som en milliardregning. Men jeg synes da klart, at vi skal kigge på de udenlandske erfaringer; selvfølgelig skal vi da det. Er der nogle lande, som har fundet nogle greb, som vi ikke har fundet i Danmark, så skal vi da kigge ind i det.

Vores dagligdagstransport er vigtig. Altså, det er jo forudsætningen for, at vi kan passe vores arbejde, og at børnene kan komme i skole de steder, hvor det er nødvendigt, og som jeg sagde før, er det også vigtigt for land og by og dermed noget balance. Så regeringen indgår meget gerne i de overvejelser. Jeg synes, det er fint, at der er afsat nogle ekstra midler på finansloven, men jeg tror bare også, man bliver nødt til at tænke nyt, ikke kun pris. Det kan jo også være, at delebiler i en landsby kan være en del af svaret, og at vi kan kigge på, om vi har de rigtige forudsætninger for samkørsel, og alt muligt andet, som jeg ikke endnu kan gennemskue, og hvor ny teknologi måske også kan hjælpe os. Så jeg synes, vi skal kigge flere steder hen.

Hr. Pelle Dragsted med sit afsluttende spørgsmål.

Det synes jeg er udmærket, og jeg forstår godt, at statsministeren ikke kan stå og love at bruge milliarder i dag, men der er jo alligevel et eller andet prioriteringsspørgsmål i det her. For regeringen har jo godt kunnet finde penge til f.eks. at annullere den her skatteforhøjelse for ejendomsspekulanter, altså at de også skulle betale skat, når deres ejendomme steg i værdi. Det har man ligesom droppet. Det koster 1 mia. kr. Man kan øjensynlig finde penge til at sænke arveskatten, altså at lave en særrabat på arveskatten for virksomhedsarvinger, f.eks. den familie, som statsministeren selv talte om indledningsvis, og som har i hvert fald medansvar for Nordic Waste-skandalen. Mange andre steder finder den her regering penge.

Jeg har svært ved at forstå, at man bare kan se passivt til, for i al respekt er det jo det, man gør, når vores priser på tog nu stiger med 10 pct. og vi ved, at det vil have den konsekvens, at flere og flere vælger den offentlige transport fra. Så kan statsministeren komme det lidt nærmere, hvorfor regeringen prioriterer på den her måde, og om regeringen vil være parat til at prioritere anderledes i fremtiden af hensyn til danskernes frihed? For det er jo dybest set det, det handler om. Mobilitet er frihed.

Statsministeren.

Jeg synes ikke, det er rigtigt at sige, at der er nogen, der ser passivt til. Altså, også det, vi oplever lige nu, skal jo ses i sammenhæng med, at der har været stigende energipriser igennem de senere år. Det sætter sig også i den kollektive trafik. Så der er nogle aktuelle eller udfordringer, der er nogle strukturelle udfordringer, og så er der økonomi.

Så synes jeg bare også, og det er måske ikke altid det, der har været Enhedslistens styrke – der er mange andre – at man også en gang imellem er nødt til at turde tænke nyt og kreativt på det her område. For ét er selvfølgelig prisen, men der skal være kapacitet, og der skal være tilgængelighed, for prisen kan jo ikke stå for sig selv. Jeg tror, vi bliver nødt til at kigge hele vejen rundt.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg byder nu velkommen til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre. Værsgo.