Spm. nr. US 30

Mange tak. Mens vi mødes her i spørgetimen er man jo gået i overtid nede i Dubai på COP28, hvor det desværre ser ud til, at vi – igen – ikke får det resultat, som jeg egentlig tror vi er fælles om, at vi gerne ville have. Og det understreger endnu en gang, hvor utrolig vigtigt det er, hvad der foregår mellem de internationale klimatopmøder i de enkelte lande og for vores vedkommende i EU. Og noget af det lidt triste, der er kommet nede fra COP'en den her gang, er jo, at det panel af uafhængige ngo'er og forskere, som kigger på de enkelte landes indsatser, har placeret Danmark relativt højt, men samtidig gjort opmærksom på, at siden oktober 2022 er der ikke taget nogen grønne initiativer i Danmark.

Da jeg så det, tænkte jeg: Lad mig lige gå ned og kigge. Og jeg har faktisk ikke kunnet finde – i det år, regeringen har været ved magten – et eksempel på ét nyt, grønt initiativ, som ikke var besluttet eller aftalt under forrige regeringer. Og så tænkte jeg bare, jeg vil spørge statsministeren, om hun kan nævne et eksempel på et nyt initiativ, som den her regering har taget i den grønne omstilling, og som ikke var aftalt eller besluttet, inden regeringen trådte til.

Når jeg går op i det, er det ikke kun på grund af klimaet. Det går jeg meget op i, men jeg går også op i det på grund af dansk erhvervsliv, som efterlyser flere grønne initiativer og står klar til at investere og være der, hvis de fik den politiske rammeregulering til det. Og så er der hele sikkerhedspolitikken, hvor jeg synes, statsministeren har taget et stærkt lederskab i forhold til støtten til Ukraine. Men jeg må sige, at når det handler om den anden del af det nationale kompromis – nemlig at stoppe den indirekte støtte til Putin gennem vores fortsatte import af gas – synes jeg slet, slet ikke, at hverken Danmark eller EU er der, hvor vi burde være. Derfor er spørgsmålet altså, om statsministeren kan nævne et eksempel på et nyt grønt initiativ, som ikke var aftalt, før den her regering trådte til.

Statsministeren.

Ja, det kan jeg godt. Og først vil jeg sige, at jeg deler ordene omkring COP'en, hvor det ser ud til, at det er rigtigt svært at få den endelige aftale på plads på grund af det med udfasning af fossile brændstoffer, hvilket vi ønsker fra dansk side, og som møder modstand andre steder i verden, desværre. Til gengæld er det jo rigtig positivt, at vi startede COP'en med at få lavet aftaler på klimafinansiering og på loss and damage. Så der er nogle skridt fremad dernede, men ikke med det resultat, vi havde håbet på fra dansk side.

Så noterede jeg mig, at der bliver sagt i spørgsmålet, at Danmark bliver placeret relativ højt på listen. Er vi ikke enige om, at vi sådan set indtager førstepladsen? Eller det vil sige, at de internationale eksperter har valgt at lade de første tre pladser stå tomme for ligesom at markere, at ingen gør nok. Men det land, der så ligger øverst, er jo Danmark. Det kunne vi jo også godt tillade os lige her op mod jul faktisk at være lidt stolte over. Tænk, at når man sidder der og evaluerer alle verdens lande – bum! – hvem finder man så på at placere allerhøjest? Det er så os. Vi kunne også ranke ryggen og tænke: Det der er da meget godt gået af det her lille land.

Så bliver der spurgt til konkrete nye initiativer. Det, vi har foreslået fra regeringens side, er jo at hæve dieselafgiften, og det er jo ikke noget, vi gør med meget, meget stor glæde. Det gør vi alene af hensyn til klimaet, så det er et konkret eksempel.

Spørgeren.

Hvad angår Danmarks placering, gælder det gamle ordsprog, at i de blindes rige er den enøjede konge. Jeg er også stolt over, at vi historisk har gjort så meget for at løfte Danmark, men når kritikken samtidig er, at det i øjeblikket står fuldstændig stille, så bider det på mig. Og det bider jo, fordi det ikke er nogen selvfølge at ligge der. Vi står på den ene regering efter den andens indsatser. Og ja, vi har bemærket, at regeringen vil hæve dieselafgiften efter et ganske betydeligt pres. Men regeringen er jo ikke indstillet på at nå 2025-målet, sådan som det fremgår af lovgivningen at man skal. Vi er end ikke i nærheden af at nå vores egne klimamål, og derfor må jeg sige, at det, at vi nu nærmer os – vi er slet ikke oppe på den dieselafgift, der er i Tyskland og Sverige – er et plaster på såret. Er det det eneste eksempel, som statsministeren kan komme med?

Statsministeren.

Jeg kan godt lide, at der bliver bedt om, at jeg kommer med et eksempel. Og når jeg så kommer med et eksempel, er næste spørgsmål: Kunne man ikke komme med nogle andre eksempler? Altså, vi har jo for nogle måneder tilbage lavet en ret stor aftale omkring havvindmøller, så jo, jeg kan også komme med andre eksempler. Selvfølgelig skal vi leve op til vores 2025-målet. Det har vi også tænkt os at gøre. Jeg kan forstå, at forhandlingerne om 2025-målet er svære, men selvfølgelig skal Danmark leve op til sine 2025-mål. Det er jo med mig som statsminister, at vi har fastsat de mål og i øvrigt lavet den første bindende klimalov vel noget sted i verden. Så vi skal ikke alene leve op til vores 2025-mål, for vi skal også leve op til vores 2030-mål og nu vores 2045-mål og vores 2050-mål. Det er helt afgørende for at holde noget tempo i indsatsen herhjemme, men også for at skubbe på for, at resten af verden tager de nødvendige skridt.

Går det hurtigt nok? Det gør det ikke. Vi skal nok, set med mine øjne, leve op til det, vi skal, men jeg vil også gerne have mere, og jeg vil gerne have hurtigere fremdrift. Og som hr. Martin Lidegaard godt ved, er der i de her år nogle ret store benspænd for vores udvikling, hvad angår vedvarende energi. Det sidder regeringen og kigger på netop nu, altså hvordan vi kommer af med de benspænd. Det er jo ikke ret lang tid siden, at det var en flagermus, der spændte ben for, at der kan blive opsat vindmøller, som vi har behov for. Og der er vi bare et sted nu, både klimamæssigt og sikkerhedsmæssigt, hvor vi skal til at træffe nogle andre beslutninger.

Hr. Martin Lidegaard med et afsluttende spørgsmål.

Det andet eksempel er så havvindmøller. De 9 GW, der er udbudt, var jo netop noget, vi aftalte under en tidligere regering, hvorimod det, som den nuværende regering har gjort, jo er, at man, da åben dør-ordningen for havvindmøller blev lukket, undlod at følge op på de anbefalinger, der var fra flere embedsmænd, om så at lave en ny åben dør-ordning for havvindmøller. Og vi afventer stadig væk en aftale om VE på land. Den kommer senere, og det gør den meget snart, har jeg hørt. Men det er en aftale, der ligesom lægger op til en ny aftale i foråret, og det er igen en udskydelse. Så har man lavet en flyafgift, men der vil man ikke bruge provenuet til at lave bæredygtige flyafgifter, så der er CO2-aftrykket meget, meget beskedent i negativ retning.

Samlet set – og det er ikke for at genere regeringen – står det stille. I forhold til 2025-målet vil man indføre nye biobrændstoffer i år 2025, specifikt, for at nå målet, og så afskaffer man dem igen i 2026, og så har man opretholdt målet. Det er for mig at se ikke en ambitiøs klimapolitik, og jeg håber virkelig, at vi i fællesskab kan løfte barren her, så vi også næste år kan møde op på COP'en og indtage det, der så ikke er førstepladsen, men dog den enøjede konges placering i de blindes rige.

Statsministeren.

Men der behøver jo ikke at være en modsætning mellem at drive udviklingen fremad og gøre endnu mere og så tillade sig et øjeblik at være stolt over, at vi er dem, der ligger først. Det er da godt gået af Danmark, og det er skiftende regeringers og folketingsflertals fortjeneste.

Jeg er glad for, at spørgeren gjorde listen endnu længere, og vil da bare helt stille og roligt sige, at det jo ikke er en regering med radikal deltagelse, der har indført en flyafgift. Det er jo den her regering. Så kan man jo altid ville tingene på en anden måde. Jeg er rigtig glad for, at noget af det provenu, der kommer ind via den her afgift, går til de pensionister, der kun har en ældrecheck, men det er jo nok, fordi jeg er socialdemokrat, at jeg ønsker en socialt balanceret grøn udvikling. Jeg går utrolig meget op i klimaforandringerne, men jeg går godt nok også op i, at vi har et Danmark, der hænger sammen. Derfor kan jeg godt lide, når vi laver en flyafgift, som jeg selv tror er et nødvendigt skridt, at vi så samtidig giver de pensionister, der har mindst, lidt mere i folkepension. Det synes jeg er en god balance.

Tak for det, og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Martin Lidegaard fra Radikale Venstre.

Jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.