For det første tror jeg ikke, det er mig, der skal definere, hvad der er det rigtige for rigsfællesskabet, det er nok en selvstændig pointe i sig selv, at det er de tre lande. Vi har haft et rigsfællesskab i mange år, men det er klart, at landene udvikler sig, at verden udvikler sig, og at tro på, at rigsfællesskabet så kan stå som sådan et fast holdepunkt, der ikke forandrer sig, vil selvfølgelig i bedste fald være naivt og i værste fald nok i virkeligheden med en illusion født i sig.
Så for mig er det her jo en del af en debat og en dialog, der er, og hvor der er nogle forskellige strømninger – det ved jeg der er – på Færøerne, og det er der også i Grønland, og jeg synes i virkeligheden ikke, det er mig som dansk statsminister, der skal definere, hvad der er det rigtige for Færøerne og Grønland. Jeg betragter min egen opgave som værende ansvarlig for rigsfællesskabet og at facilitetere, at det rigsfællesskab fungerer så godt, som det nu engang kan lade sig gøre, med den grundlov, vi har, men i forhold til fremtiden for Færøerne og Grønland synes jeg, det ligger to andre steder i verden end i København. Hvad er ligeværdighed? Ja, det er jo noget af det, jeg synes vi er i gang med, og hvor vi har et meget, meget tættere samarbejde, end det var tilfældet tidligere. Og her vil jeg igen henvise til noget af det, vi i dag laver inden for forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, hvor vi har et meget mere ligeværdigt samarbejde, end der i hvert fald historisk set har været tradition for.