Spm. nr. US 3

Spm. nr. US 3

Tak for ordet. Jeg vil starte med at komme ind på nogle af de emner, som de tidligere spørgere også har været inde på, nemlig det, at statsministeren i sin åbningstale for et par uger tilbage sagde, at rigsfællesskabet skal bestå af et ligeværdigt samarbejde mellem tre lande, tre folk og tre regeringer. Det er en positiv indstilling, hvis jeg selv skal sige det, og jeg brugte nemlig også noget af min taletid ved åbningsdebatten på at drøfte det her emne. Og som jeg læser det og forstår det, så er det, at den her regering vil og tør tænke rigsfællesskabet på en anden og mere tidsvarende måde, end man før har gjort. For jeg tror virkelig, der er et behov for, at vi ser på rigsfællesskabets konstruktion, for at rigsfællesskabet skal kunne bestå i fremtiden.

Så jeg vil gerne bede statsministeren om at uddybe, hvad det er for nogle ændringer, statsministeren mener der skal til, for at den her vision virkelig kan blive ført ud i livet, og om statsministeren kan sætte nogle ord på, hvordan regeringen vil forholde sig til en ændring af rigsfællesskabet, der giver Færøerne og Grønland et større udenrigspolitisk råderum.

Statsministeren.

For det første tror jeg ikke, det er mig, der skal definere, hvad der er det rigtige for rigsfællesskabet, det er nok en selvstændig pointe i sig selv, at det er de tre lande. Vi har haft et rigsfællesskab i mange år, men det er klart, at landene udvikler sig, at verden udvikler sig, og at tro på, at rigsfællesskabet så kan stå som sådan et fast holdepunkt, der ikke forandrer sig, vil selvfølgelig i bedste fald være naivt og i værste fald nok i virkeligheden med en illusion født i sig.

Så for mig er det her jo en del af en debat og en dialog, der er, og hvor der er nogle forskellige strømninger – det ved jeg der er – på Færøerne, og det er der også i Grønland, og jeg synes i virkeligheden ikke, det er mig som dansk statsminister, der skal definere, hvad der er det rigtige for Færøerne og Grønland. Jeg betragter min egen opgave som værende ansvarlig for rigsfællesskabet og at facilitetere, at det rigsfællesskab fungerer så godt, som det nu engang kan lade sig gøre, med den grundlov, vi har, men i forhold til fremtiden for Færøerne og Grønland synes jeg, det ligger to andre steder i verden end i København. Hvad er ligeværdighed? Ja, det er jo noget af det, jeg synes vi er i gang med, og hvor vi har et meget, meget tættere samarbejde, end det var tilfældet tidligere. Og her vil jeg igen henvise til noget af det, vi i dag laver inden for forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, hvor vi har et meget mere ligeværdigt samarbejde, end der i hvert fald historisk set har været tradition for.

Spørgeren.

Tak for svaret. Grunden til, at jeg faktisk spurgte ind til de her ting, er, at Færøernes fremtid selvfølgelig skal besluttes på Færøerne, men jeg tror også, der er et behov for, at man faktisk fra dansk side sætter sig ned og tænker, hvad det er, vi gerne vil med rigsfællesskabet. Det tror jeg vil gavne vores samarbejde og ligeværdigheden i et bredere perspektiv.

Jeg går videre til et andet emne. Jeg deltog i sidste uge sammen med statsministeren i Nordisk Råds session i Oslo, og her kom spørgsmålet om Færøernes ønske om et fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd igen op at vende, og bl.a. sagde statsministeren inde i salen i Oslo, at den danske regering står bag Færøernes ønske om at spille en anden og stærkere rolle i det nordiske samarbejde. Har statsministeren mulighed for at uddybe, hvordan vi skal forstå den her udmelding? For som jeg ser det, er det lidt første gang, at den her udmelding er kommet så klart, og skal vi forstå det sådan, at den danske regering støtter Færøernes ønske om et fuldgyldigt medlemskab af Nordisk Råd?

Statsministeren.

Det er jo på det her område sådan, som det er med alt andet, der vedrører udenrigspolitik, at det er grundloven, der er den juridiske ramme, med de muligheder og de begrænsninger, som den tilskriver. Så har vi i nogle forskellige sammenhænge et samarbejde med andre lande, herunder de nordiske, hvor grundloven kan være definerende for noget, men det at deltage i møder ikke nødvendigvis er et anliggende, som grundlovene direkte vedrører. Så jeg vil ikke kunne give et fyldestgørende svar på det.

Det, jeg sagde på mødet i Nordisk Råd, er, at der er et ønske, det bakker jeg op omkring, men det er ikke sådan, at hverken Færøerne eller Danmark har defineret, hvordan det så præcis skal se ud. Men det er klart, at det er grundloven, der er rammen.

Spørgeren.

Tak for svaret. Grunden til, at jeg spurgte ind til det, er jo netop, at der jo er medlemmer af Nordisk Råd, der har sat sig i en arbejdsgruppe nu for at definere en ny Helsingforsaftale, og hvad det er for nogle ønsker, der er til en ny Helsingforsaftale, hvor vi fra Færøernes side har et stærkt ønske om, at Helsingforsaftalen også kommer til at rumme de såkaldte selvstyrende områder, som jeg vil sige er en del af de nordiske lande.

Så vil jeg gå videre til et andet emne, som vi også har drøftet før, men som jeg føler er mere aktuelt nu end nogen sinde før, og det er også grunden til, at jeg tager det op her i dag, nemlig Færøernes adgang til det europæiske marked. Færøerne står i en meget, meget sårbar position lige nu, hvor det russiske styre truer med at indføre importforbud mod færøske madvarer. Det vil medføre store konsekvenser for færøsk erhvervsliv og Færøerne i det hele taget. Derfor er det meget presserende, mere end nogen sinde før, at færøske madvarer får en lettere adgang til det europæiske marked, og derfor vil jeg gerne spørge statsministeren: Hvad er stemningen blandt de andre EU-lande; vil man snart være villig til at sætte sig til forhandlingsbordet og forhandle en ny handelsaftale, og hvad kan man mere gøre fra dansk side for at presse på for, at det sker?

Statsministeren.

Det her er jo noget, vi har et meget, meget tæt samarbejde omkring. Jeg bakker helhjertet op om at få åbnet det europæiske marked endnu mere op. Både hos Færøerne og Grønland er der jo et ønske om at komme tættere på Den Europæiske Union, og det bifalder jeg og regeringen. Vi har et meget, meget tæt samarbejde her; noget af det er jo vældig teknisk – ned i forhandlinger og de aftaler, der er – noget andet er politisk, og det var egentlig også det, jeg hørte lå lidt i spørgsmålet, altså at få resten af Europa til at forstå, hvad rigsfællesskabet er, og at alle i Europa vinder på et tættere samarbejde også med Færøerne og Grønland.

Så jeg kan egentlig bare betrygge spørgeren i, at her har vi et tæt samarbejde. Det har vi haft over noget tid, og det fortsætter vi med at have.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin. Og jeg byder nu velkommen til hr. Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin. Værsgo.