Jeg kan i hvert fald uden at ryste på hånden sige, at spørgeren aldrig nogen sinde har hørt mig eller regeringen give udtryk for den slags, som jo i mine øjne ville være sådan noget revolverpolitisk samarbejde, og det er ikke det, vi skal have. Jeg har selv, håber jeg, bidraget til at skabe en fremdrift i forhold til vores rigsfællesskab og i hvert fald engageret mig meget i det, og jeg synes også, at vi igennem de senere år har truffet nogle beslutninger, som er med til at understøtte, at forholdet kan være ligeværdigt og ordentligt og respektfuldt.
Om vi har behov for en generel drøftelse i Danmark, er egentlig et meget godt spørgsmål. Jeg er ikke i tvivl om, at der er behov for et større kendskab. En del har jo sagt gennem tiden, at det er lidt mærkeligt, at der nok er flere danske børn, der efterhånden har besøgt Thailand på den anden side af jordkloden, end der har været rundt i de andre dele af riget. Der er heller ikke nogen tvivl om, at mange i Grønland og Færøerne jo forholder sig til Danmark, fordi man måske kommer hertil for at gå i skole, tage uddannelse, for at modtage behandling på et sygehus, eller undervejs i sit liv kommer til Danmark og måske bor her i en periode eller slår rødder her, mere end tilfældet er den anden vej rundt. Så jeg tror, det er helt rigtigt, at kendskabet kunne være højere; det ville være godt, hvis det blev højere.
Om vi har behov for en diskussion af, hvad det er for et rigsfællesskab, vi gerne vil have, er jeg ikke sikker på. For det er muligt, at man hører den type udsagn, men jeg oplever en generel opbakning til, at vi har et rigsfællesskab, og jeg må sige, at jeg meget, meget sjældent bliver mødt af folk, der kommer og siger til mig: Hvis ikke de makker ret, Mette, så må du bare tage pengene fra dem. Det tror jeg faktisk ikke kan tages som et udtryk for, hvordan danskerne generelt ser på rigsfællesskabet. Men der mangler kendskab, det tror jeg er rigtigt.