Spm. nr. US 24

Tak. Sidste gang jeg stod her, spurgte jeg statsministeren om mange emner, bl.a. om rigsfællesskabets fremtid. Der var svaret, at man fra dansk side som ikke sådan har en holdning til det, og at ethvert ønske, der måtte være, om forbedringer eller ændringer i rigsfællesskabet må komme fra Færøerne og Grønland selv. Men samtidig siger statsministeren også i åbningstalen, at regeringen ønsker et respektfuldt og ligeværdigt fællesskab.

Men når jeg så bevæger mig rundt i Danmark og besøger familie, er til forskellige debatarrangementer, holder oplæg og bare ser i min mailboks i det hele taget, så oplever jeg et meget sort-hvidt billede af Færøerne. Man kan sagtens møde og møder ofte holdninger som: Hvis I ikke gør det eller retter ind, så må vi bare skære jer i bloktilskud.

Det er holdninger, jeg oplever ude i det danske samfund, og jeg synes, det er en meget primitiv holdning til vores fællesskab, og måske bunder det i bund og grund i manglende viden om, hvad Færøerne og hvad rigsfællesskabet egentlig er.

Så den ligeværdighed og respekt, som statsministeren talte om og også har talt om her i dag, er ikke altid det, jeg møder i den danske befolkning. Derfor går mit spørgsmål på: Synes statsministeren ikke, at der er et generelt behov for en debat om rigsfællesskabet i Danmark og af danskere?

Statsministeren.

Jeg kan i hvert fald uden at ryste på hånden sige, at spørgeren aldrig nogen sinde har hørt mig eller regeringen give udtryk for den slags, som jo i mine øjne ville være sådan noget revolverpolitisk samarbejde, og det er ikke det, vi skal have. Jeg har selv, håber jeg, bidraget til at skabe en fremdrift i forhold til vores rigsfællesskab og i hvert fald engageret mig meget i det, og jeg synes også, at vi igennem de senere år har truffet nogle beslutninger, som er med til at understøtte, at forholdet kan være ligeværdigt og ordentligt og respektfuldt.

Om vi har behov for en generel drøftelse i Danmark, er egentlig et meget godt spørgsmål. Jeg er ikke i tvivl om, at der er behov for et større kendskab. En del har jo sagt gennem tiden, at det er lidt mærkeligt, at der nok er flere danske børn, der efterhånden har besøgt Thailand på den anden side af jordkloden, end der har været rundt i de andre dele af riget. Der er heller ikke nogen tvivl om, at mange i Grønland og Færøerne jo forholder sig til Danmark, fordi man måske kommer hertil for at gå i skole, tage uddannelse, for at modtage behandling på et sygehus, eller undervejs i sit liv kommer til Danmark og måske bor her i en periode eller slår rødder her, mere end tilfældet er den anden vej rundt. Så jeg tror, det er helt rigtigt, at kendskabet kunne være højere; det ville være godt, hvis det blev højere.

Om vi har behov for en diskussion af, hvad det er for et rigsfællesskab, vi gerne vil have, er jeg ikke sikker på. For det er muligt, at man hører den type udsagn, men jeg oplever en generel opbakning til, at vi har et rigsfællesskab, og jeg må sige, at jeg meget, meget sjældent bliver mødt af folk, der kommer og siger til mig: Hvis ikke de makker ret, Mette, så må du bare tage pengene fra dem. Det tror jeg faktisk ikke kan tages som et udtryk for, hvordan danskerne generelt ser på rigsfællesskabet. Men der mangler kendskab, det tror jeg er rigtigt.

Spørgeren.

Det er jeg som sådan enig i. Jeg møder jo også rigtig mange positive bemærkninger og folk, der gerne vil vide mere om Færøerne, og også en erkendelse af, at de faktisk ikke er blevet eksponeret særlig meget for hverken rigsfællesskabet eller Færøerne eller Grønland i deres opvækst. Bl.a. også derfor har jeg prioriteret meget i de finanslovsforhandlinger, der har været, at der bliver afsat nogle penge til at øge vidensniveauet i Danmark og særlig blandt børn og unge. Bl.a. i samarbejde med IA har vi fået afsat en pulje nu til at få lavet noget undervisningsmateriale om det moderne Færøerne og Grønland og ikke kun det historiske og det, vi kender som Færøerne fra historien osv.

Så en ting, jeg gerne vil spørge videre ind til i forhold til det, er vedrørende det folkeskoleforlig, der skal laves nu. Har man fra regeringens side en ambition om at tage Færøerne og Grønland med ind i det folkeskoleforlig? For jeg føler faktisk, at det er i folkeskolen, at vi skal få løftet vidensniveauet om Færøerne og Grønland, for det er der, frøet ligesom bliver sået fra start af.

Statsministeren.

For det første vil jeg sige, at jeg er meget enig i, at det også er det moderne Grønland og Færøerne, vi skal orientere os imod. Det har været et ønske igennem en årrække fra nogle af dine kolleger. Jeg tror, det er rigtigt, at der måske lidt har været en tendens til, at man har kigget tilbage i tid, og der er jo også nogle historiske træk ved begge samfund, som er enormt fascinerende, men som ikke er, kan jeg godt tillade mig at sige, meget repræsentative for det liv, der leves i dag, i hvert fald ikke, hvis det får lov til at stå alene. Så jeg synes, det er meget rigtigt at have et fokus på det moderne, både i kunsten og kulturen, men også i den måde, man bor og lever på og handler og organiserer sig som samfund på. Så det mener jeg er rigtigt.

Selvfølgelig skal rigsfællesskabet være en del af den almene undervisning, man modtager som barn og ung i Danmark. Hvordan vi præcis skal gøre det, skal man nok diskutere med den ansvarlige minister. For vi ønsker også med de ændringer af folkeskolen, vi står over for, at trække os tilbage som lovgivere og lade være med at blande os helt lige så meget. Derfor kommer vi også til at reducere rigtig, rigtig meget i de mål, der er, for folkeskolen. Men selvfølgelig er det at tilhøre et rigsfællesskab en del af almendannelsen, det er jeg enig i.

Fru Anna Falkenberg med et afsluttende spørgsmål.

Tak for det svar. Jeg vil faktisk også takke for den indledende bemærkning om en ensartethed på justitsområderne, og også når det kommer til løn- og arbejdsvilkår. Derfor vil jeg også gerne spørge ind til noget, i forlængelse af hvad fru Aaja Chemnitz spurgte ind til. For ét er løn- og arbejdsvilkår, men noget andet er arbejdsredskaber. For vi oplever nu, at både politiet og kriminalforsorgen og domstolene på Færøerne ikke oplever, at de har de samme arbejdsredskaber, som de danske kredse har. Det synes jeg er en udfordring, og det synes jeg også er noget, man bør tage alvorligt i regeringen, og når man laver nye forlig osv.

Så mit sidste spørgsmål vil faktisk gå på det. Synes statsministeren, det er i orden, at en færøsk politibetjent ikke har de samme arbejdsredskaber som en dansk politibetjent?

Statsministeren.

Det er jeg ikke sikker på jeg kan give et fyldestgørende svar på, fordi kriminalitetsbilledet trods alt også er forskelligt. Så der kan jo godt være nogle opmærksomhedspunkter i forhold til kriminalitetsscenen i Danmark, der er anderledes. Så det kommer lidt an på, hvad det er, vi taler om.

Generelt vil vi jo gerne være med til at sikre, at der er ordentlige vilkår, både hvad angår kriminalforsorg, politi og domstole, og som jeg sagde det før, er vi altså ikke tilfredse med det niveau, vi har i Danmark. Så det er i hvert fald vigtigt, synes jeg, at der efter den her debat i dag ikke står et billede tilbage af, at alt er perfekt i Danmark. Det er det desværre ikke. Der er ventetid; vi vil gerne have endnu mere politi, vi vil gerne have højere straffe for nogle kriminalitetsformer; vi har udfordringer på kapacitet, og det gælder tilsvarende i andre dele af rigsfællesskabet. Så jeg er ikke sikker på, at jeg kan svare helt præcist på det spørgsmål, der bliver stillet.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til fru Anna Falkenberg fra Sambandsflokkurin.

Jeg byder nu velkommen til hr. Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin. Værsgo.