Spm. nr. US 22

[Taleren talte grønlandsk].

For et år siden blev Siumut i Folketinget jo støtteparti for regeringen i kraft af vores engagement i regeringsforhandlingerne. Her har vi i regeringsgrundlaget også fået sat en klar retning for regeringens ansvar og forpligtigelse over for Grønland, og et citat, som Siumut jo krævede skulle stå i regeringsgrundlaget, fastslog bl.a., at regeringen skulle udarbejde en redegørelse om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde statens opgaver i Grønland kan administreres fra Grønland. Siden da har vi ikke hørt meget mere fra regeringen om denne redegørelse, og jeg kan være lidt bekymret over den tilsyneladende mangel på fremgang i gennemførelsen af denne redegørelse om statens opgaver i Grønland, som skal sikre, at vi her fra Danmark ikke negligerer det ansvar, man har for Grønland.

Så mit spørgsmål til statsministeren lyder: Hvordan vil regeringen opfylde dette løfte, og hvor langt er arbejdet nået med at adressere det med at administrere statens opgaver i Grønland på grønlandsk jord som foreslået i regeringsgrundlaget?

Statsministeren.

Tak for det. Jeg synes selv, at det er en ret vigtig del af det afsnit i regeringsgrundlaget, der vedrører rigsfællesskabet, og endnu en gang en understregning af, at tingene er i bevægelse, og at det entydigt vil være rigtigt, at endnu flere opgaver varetages der, hvor opgaven jo finder sted, nemlig i det her tilfælde i det grønlandske samfund.

Det, der er i gang nu, er, at man ude i de enkelte ministerier – for det er jo fordelt på mange forskellige ressorter – arbejder med det her både i forhold til det, der bliver spurgt til konkret, men også i forhold til at sikre almindelig opfølgning på det, vi måtte have aftalt tidligere, og at sikre, kan man sige, at der er et ressortmæssigt både ansvar og engagement på de mange, mange forskellige områder, vi taler om. Så arbejdet er i gang ude i de enkelte ressortministerier, og så vil det så på et tidspunkt blive samlet. Og det har jeg også haft lejlighed til at snakke med min kollegaer i rigsfællesskabet om.

Spørgeren.

[Taleren talte grønlandsk].

Tak for uddybningen, statsminister. Da det netop også er Siumut, der bl.a. er forslagsstiller for sådan en redegørelse og vi endnu ikke er blevet inviteret mere til en form for drøftelse med regeringen, er det også bl.a. grunden til, at det her spørgsmål bliver stillet, idet det er lidt svært at se, hvor opgaven er nået hen. Drøftelser om formatet og indholdet af den nævnte redegørelse om statens opgaver i Grønland er jo trods alt noget, der er blevet specifikt krævet i regeringsgrundlaget, så kan statsministeren måske be- eller afkræfte, at vi fra Siumut også kan forvente at blive inviteret til lignende drøftelser i de forskellige ministerier, eller hvad det næste skridt er her, så vi kan være sikre på, at det er den rette tilgang til den redegørelse, vi har?

Statsministeren.

Ja, som jeg sagde det før, skal man ude i de enkelte ministerier gennemgå ressortet for at sikre sig, at der sker en fremdrift i arbejdet i det hele taget og i opfølgningen på regeringsgrundlaget. Og så er det jo noget, vi også som regering diskuterer med naalakkersuisut, som jo er vores samarbejdspartner, hvad det her angår. Men det vil da være fint også at have en form for forankring her i Folketinget, så det må vi lige overveje hvordan vi bedst kan gøre. Men som regering er det jo naalakkersuisut, vi samarbejder med. Og når det handler om statens opgaver, vil jeg også synes, det er naturligt, at det er der, dialogen om, hvordan det her præcis skal foregå, finder sted.

Fru Aki-Matilda Høegh-Dam med et afsluttende spørgsmål.

[Taleren talte grønlandsk].

Tak for opfølgningen. Det er jo også en vigtig prioritering fra Siumuts side, at vi netop fokuserer på dialogen direkte til Grønland og ikke nødvendigvis udelukkende fokuserer på, at man har haft dialog med nogle fra Folketinget, og så bare tager udgangspunkt i det.

Men lidt som en opfølgning på netop også det svar, der blev givet, er det jo sådan, at vi har lavet et regeringsgrundlag, der netop bunder i, at man ikke negligerer de ansvarsområder for Grønland, og det har jo i takt med det, som regeringen i Danmark allerede har gjort, ført til den der dialog med naalakkersuisut. Men det kan være, at statsministeren kan sætte lidt flere ord på, hvordan regeringen så ellers konkret har været i dialog med naalakkersuisut om, at standarden på de danske ansvarsområder i Grønland også skal følge den standard, der er i Danmark, specifikt i forhold til de ansvarsområder, som Danmark varetager.

Statsministeren.

Helt generelt er vores mål jo, at standarden skal være den samme, selvfølgelig med den vigtige tilføjelse, at der er meget, meget stor forskel på Grønland og Danmark. Eksempelvis geografien spiller jo en helt, helt anden rolle. Selv om vi en gang imellem oplever, at der er for store forskelle i Danmark, så er de geografiske omstændigheder i Grønland jo fuldstændig anderledes, og derfor vil man jo ikke kunne lægge til grund, at vi vil kunne tilvejebringe tingene på præcis samme måde i Grønland, som det gælder i Danmark, på grund af vejr og geografi.

En anden udfordring er jo manglen på medarbejdere, som vi oplever i Danmark, og som vi oplever i Grønland, og som kan se ud på en anden måde og have nogle andre konsekvenser.

Så vores udgangspunkt er, at standarden skal være den samme, men med det forbehold, at forholdene er forskellige, og det skal vi selvfølgelig kunne tilrettelægge vores politik efter. Og som jeg sagde det før, er det også på det her område meget, meget vigtigt for os at have en tæt dialog med naalakkersuisut også i forhold til standardspørgsmål.

Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til fru Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut. Jeg byder nu velkommen til fru Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit. Værsgo.