Spm. nr. US 19

Spm. nr. US 19

Tak for det, formand. Det ligger jo lige for så at spørge, hvorfor man så ikke gør det. Ja, man hæver ældrechecken for den selvfølgelig hårdest ramte del af de ældre, som har lige knap 100.000 kr. på kontoen eller derunder, men der er jo ganske mange folkepensionister, som af mange årsager også sidder hårdt i det, selv om de så måske lige har 105.000 kr. stående på kontoen eller af forskellige andre årsager ikke kan få ældrechecken. Når jeg ser på den måde, regeringen disponerer på og afsætter, forstår jeg, 10 mia. kr. til skattelettelser for folk, der er på arbejdsmarkedet, ikke en krone til førtidspensionisterne og ikke en krone til folkepensionisterne, og sidder og kigger ud over et landskab, hvor der også i sådan kernesocialdemokratiske kommuner bliver gennemført besparelser, så borgmestrene i dag siger, at man er under det niveau, hvor man kan tale om en værdig ældrepleje, vil jeg spørge, hvorfor man så ikke gør noget mere.

Vi har lige lavet en aftale, hvor vi fordelte knap 1 mia. kr. som en del af finansloven. Jeg skulle kæmpe for at få det, der engang var 1 mia. kr. til en værdig ældrepleje, hævet fra 100 mio. kr. til 150 mio. kr. i 2024. Altså, det kan godt være, at man kalder det penge, der er afsat til en værdig ældrepleje, men det er jo ikke værdigt. Det er jo bare et plaster på et åbent benbrud, i forhold til hvor ældrepolitikken er i Danmark. Det handler jo både om, at folkepensionen igennem rigtig mange år ikke er blevet reguleret og ikke følger med, sådan at man bare i den almindelige pris- og lønudvikling ville få den rimelige del af kagen, som man som pensionist har krav på, men jo også om inflationen. Det handler også om alle de ting, som vi er ramt af.

Det var egentlig ikke det, jeg ville have spurgt om, men når nu statsministeren selv i sin afsluttende bemærkning til hr. Martin Lidegaard byder op, vil jeg egentlig gerne spørge: Hvorfor dælen gør man så ikke noget mere for de ældre?

Statsministeren.

Først og fremmest vil jeg advare mod, at man siger, at vores ældrepolitik generelt ikke er værdig i Danmark. Det mener jeg simpelt hen ikke er rigtigt. Der foregår så meget godt rundtom i hele landet. Der er dygtige medarbejdere og dedikerede frivillige, og vi har gode plejehjem og en god udkørende hjemmepleje. Betyder det, at jeg er tilfreds alle steder? Nej. Er der behov for at gøre mere? Ja, og det har vi taget hul på, bl.a. med den her finanslov. Vi har også gjort andre ting, og vi kommer til at fortsætte det arbejde.

Inflationen har ramt vores pensionister hårdt, og derfor har det været vigtigt at få inflationen under kontrol. I al beskedenhed er det jo lykkedes. Vi havde for kort tid siden den højeste inflation i 40 år. Nu er den nærmest i nul. Det kommer til at gøre en kæmpe forskel for pensionisters købekraft, hvad enten man er førtidspensionist, eller man er pensionist. Så det er nok meget godt, at vi har ført den økonomiske politik, vi har, for ellers ville pensionen jo blive ved med at være udhulet på et niveau, som ville være uacceptabelt.

Endelig er det jo næsten bizart at høre det parti, som vel var med til at indføre ældrechecken, nu stå at kritisere, at vi forhøjer ældrechecken. Altså, man kan simpelt hen ikke have det standpunkt inden for ganske, ganske få år eller årtier. At den her regering vælger at forhøje ældrechecken, kommer nogle af de dårligst stillede pensionister til gavn. Det forstår jeg ikke man ikke bare bakker op om fra Dansk Folkepartis side.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo en helt vildt defensiv statsminister, hvis det er det, hun får ud af det, når jeg siger, at vi ikke bakker op om at forøge ældrechecken. Jeg taler om de 800.000 pensionister, der ikke får del i den forøgede ældrecheck. Det tror jeg faktisk også godt statsministeren ved. Og hun ved sikkert også, at der er penge nok i statskassen. Man kan i dag på forsiden af Berlingske Tidende læse om, hvordan der i den her regerings levetid har været råd til at ansætte 1.395 personer til ren administration. Under den her statsminister, vi har i dag, er udgifterne til rent administrative forhold eksploderet, og det er det, der gør det så dybt forargeligt, når vi har en ældrepleje, der er under det værdige niveau. Det gælder ikke i alle kommuner, men det, at det er geografi og tilfældighed, der gør, om man får en god alderdom eller en dårlig alderdom, er ikke værdigt. Og når vi kan se, at milliarder efter milliarder bliver brugt på administrativt personale rundtomkring i staten, i kommunerne, i regionerne, hvorfor lægger man så ikke et loft, hvorfor fyrer man så ikke nogle af dem og så bruger de penge på at lave en værdig regulering af folkepensionen, på at skabe bedre forhold der, hvor der i dag er kritisable forhold?

Statsministeren.

Det gør vi jo også, for det indgår som en del af den aftale, der er lavet mellem kommuner og regioner, at kommunerne skal nedbringe deres administrative udgifter, at regionerne skal nedbringe deres administrative udgifter, og at staten skal nedbringe sine administrative udgifter. Det her hænger jo meget nøje sammen med det, vi også gjorde i den tidligere regering med at nedbringe konsulentforbruget. Jeg vil langt hellere bruge velfærdspenge ude ved borgeren. Jeg tror meget mere på at sætte vores kernetropper, on man vil, i velfærden fri, bl.a. på ældreområdet. Det er jo derfor, vi i finansloven har aftalt det her med faste teams, som har den fordel, at den enkelte ældre bliver mere tryg, fordi det er de samme medarbejdere, der kommer i hjemmet, og det tror jeg betyder rigtig meget for livskvaliteten, når man har et plejebehov. Det betyder også færre administrative udgifter, for så bliver det medarbejderne, f.eks. vores dygtige social- og sundhedsassistenter, der træffer beslutningerne, i stedet for at det er administrativt personale, der skal det. Når vi på folkeskoleområdet har foreslået at fjerne 90 pct. af de mål, der er defineret for folkeskolen, er det for at frigøre penge fra administrativt akademisk arbejde, om man vil, direkte ud til folkeskolen, så der bliver mere tid til undervisningen. Så vi er i fuld gang. Er jeg tilfreds med det, vi har nået? Nej, det er jeg ikke, men så er det jo godt, at vi fortsætter vores arbejde.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, selvfølgelig er statsministeren ikke tilfreds, for det seneste år, hvor statsministeren har været statsminister, er det jo det modsatte, der er sket. Der er kommet mere administrativt personale, flere djøf'ere, mens vi har mistet sosu-assistenter, sosu-hjælpere, pædagoger, folkeskolelærere. Det er jo den tendens, vi ser ind i. Og alene under den her regering, som bare har været her et år, har vi fået ca. 1.400 flere ansatte i administrationen i staten. Så det er jo det modsatte af det, statsministeren siger hun vil, der sker. Når man sidder og ser, hvad der foregår på ældreområdet, altså hvordan udgifterne bare eksplosivt stiger til administrativt personale, er det ikke værdigt. Vi kan se, hvordan folk, der nærmest ikke når at sætte sig i deres lederstole ude i kommunerne, bliver fyret, fordi de åbenbart så er fejlcastet, og hvordan de kan få den ene millioncheck efter den anden med sig, mens der skæres ned. F.eks. hørte vi forleden dag om en sag fra Lolland Kommune med en skoleleder, der får 2 mio. kr. bundet i halen efter at være blevet fyret, samtidig med at de kommuner skal skære ned på ældreområdet. Hvad er det for noget? Så det er jo det modsatte af det, statsministeren ønsker, der sker derude. Har hun mistet fornemmelsen for virkeligheden, eller kan hun bare ikke komme igennem med sine drømme?

Statsministeren.

Det er helt rigtigt, at det har vist sig at være sværere at få lov til at tage livtag med den ændring, der er sket i vores velfærdssamfund, hvor stadig flere er blevet ansat bag et skrivebord i stedet for ude ved borgeren, end jeg havde regnet med. Men det ændrer ikke på, at det her er et af mine alderallervigtigste mål som statsminister at få ændret, for jeg vil have frigjort ressourcer, for jeg mener, det er rigtigt både menneskeligt og økonomisk at få frigjort ressourcer væk fra skrivebordene og ud til medarbejderne. Det er bl.a. derfor, den her regering mener, at alle, f.eks. på sundhedsområdet, skal tage del i vagtarbejdet, at man i stedet for kun at sidde væk fra patienterne skal have patientkontakt, og at vi skal have færre mål i folkeskolen, men til gengæld mere tid til undervisning. Og det kommer også til at gøre sig gældende på ældreområdet, når vi fremlægger vores samlede ældrepolitik. I stedet for at der i dag er ansat masser af mennesker væk fra de ældre, skal dem, der arbejder på ældreområdet, ud til borgeren.

Så jeg tror faktisk ikke, at vi er uenige om målet. Det er rigtigt, at vi ikke er i mål med at levere det hele, men det skal vi.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Jeg byder nu velkommen til fru Franciska Rosenkilde fra Alternativet. Værsgo.