Spm. nr. S 851

8) Til klima-, energi- og forsyningsministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig måde at lovgive på, når det i lovforslag nr. L 106 fremgår over 1.679 gange, at ministeren eller vandsektortilsynet »fastsætter« reglerne senere, hvilket i praksis betyder, at det er embedsfolk i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal træffe en række politiske valg i udmøntningen af de mange bemyndigelser?

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Spørgsmålet lyder:

Mener ministeren, at det er en hensigtsmæssig måde at lovgive på, når det i lovforslag nr. L 106 fremgår over 1.679 gange, at ministeren eller vandsektortilsynet »fastsætter« regler senere, hvilket i praksis betyder, at det er embedsfolk i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal træffe en række politiske valg i udmøntningen af de mange bemyndigelser?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har jo fremsat lovforslaget, så svaret er egentlig ret simpelt, og det er ja. (Der samtales højlydt bag ved ministeren). Jeg tænker på, om vi måske lige kan få en afgrænset begejstring på bagsædet, så jeg har mulighed for at høre, hvad jeg selv siger. Tak. Men det var måske også et lige lovlig kort nok svar til spørgeren, så jeg vil godt sige lidt mere.

Jeg vil gerne slå fast, at lovforslaget følger ganske almindelig praksis i Danmark, og at embedsmændene forvalter udmøntningen inden for klare politisk fastsatte rammer. Det er forudsat i grundloven, at vi har ministerielt styre i Danmark. Det vil sige, at den siddende fagminister er ansvarlig for sit eget ressortområde. Derfor er det også helt sædvanligt, at kompetencen til at udøve de aktiviteter, der indgår i lovforslaget, tilgår den siddende klima-, energi- og forsyningsminister og ligeledes andre ministre, for så vidt angår de øvrige ministerområder. Det er ikke kun almindelig praksis, det er i min optik også en god praksis.

For så at sikre klarhed over, hvilke kompetencer ministrene får tildelt ved lov, uddybes det i lovbemærkningerne, hvordan hjemlerne i loven forventes at blive udmøntet efterfølgende i diverse bekendtgørelser. Vores embedsværk, inklusive kommunale og statslige myndigheder, er netop udviklet, med henblik på at en løbende drift udføres af kompetente og sagkyndige embedsmænd. Det gælder især afgørelser og tilsyn, og det sikrer ensartethed og lovlig sagsbehandling.

I spørgsmålet hæfter fru Theresa Scavenius sig ved ordet fastsætter, som anvendes i forskellige kontekster i lovforslaget. Ordet bruges bl.a. i forbindelse med bemyndigelse til ministrene og i lovforslagets bemærkningers beskrivelse af bemyndigelserne og den forventede udmøntning. Derudover er det brugt til at beskrive de helt konkrete myndighedsopgaver, der varetages i Forsyningssekretariatet, fremover kendt som Vandsektortilsynet. Det gælder fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, modeller for benchmarking af vandselskaberne og fastsættelse af markedsmæssige priser.

Det foreslås ikke at bemyndige Vandsektortilsynet til at fastsætte regler. Vandsektortilsynet tillægges kun de beføjelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv administration af reglerne. Ordet bruges også i de foreslåede regler om vandselskabernes fastsættelse af drikke- og spildevandstakster og kommunalbestyrelsernes myndighedsopgaver i den forbindelse. Tak.

Spørgeren.

Ministeren siger, det handler om drift og nødvendige ting, men det er jo sådan, at det ikke kun er mig, der er bekymret. Under førstebehandlingen var der mange af ordførerne, også nævnte det her med, de var bekymrede over de mange bemyndigelser, og der er også af flere høringssvar til lovforslaget, som netop siger, at det her er meget vidtgående. Så det er muligt, er det blevet almindelig praksis i dansk politik, at når vi skal lave vandpolitik og miljøpolitik og klimapolitik, gør man det på den her måde. Men det er faktisk derfor, jeg har et spørgsmål her i spørgetiden til ministeren i dag; det er faktisk for have en politisk samtale om, om det virkelig er den mest hensigtsmæssige måde at lave lovgivning på.

Vi taler også tit om, at der her i Folketinget træffes beslutninger og vedtages lovforslag, hvor man ikke rigtig kender konsekvenserne af dem. For mig at se er det her et ret godt eksempel på, at man vedtager et lovforslag, hvor vi faktisk ikke ender med at vide, hvordan det er, vores vandsektor bliver reguleret – og det er jo både i høringssvarene og fra ordførerne, mig selv inklusive. Nogle af uklarhederne opstår, ved at der nærmest er nogle sådan dobbeltbemyndigelser. Det står bl.a. i § 8, at det er ministeren, der bliver bemyndiget til at fastsætte nogle regler, som så skal angå det her nye tilsyns fastsættelse af nogle regler. Det vil sige, at det her lovforslag ligesom bare er en rammesætning, men det reelle politiske indhold er enormt uklart.

Og hvad er det så, der bliver bemyndiget til? Det er jo ikke kun drift. Det er jo en hel masse. I § 8 er der masser af eksempler på, at det handler om en masse ting inden for den her grundlæggende store økonomisk politiske ramme. Det vil sige, at det ikke er drift, men at det er en politisk bestemmelse, hvor man sætter nogle embedsmænd til at træffe nogle politiske beslutninger.

Så mit spørgsmål er ligesom, hvad ministeren mener om det her med, at vi laver noget lovgivning, som er ret uklar og i en så bred ramme, at vi skal have embedsfolk til at udfylde det hele, og derfor ved vi faktisk ikke på lovgivningstidspunktet, hvad de reelle konsekvenser og implikationer bliver specifikt i forhold til vand og i forhold til rammestyringen her.

Ministeren.

Der er en række præmisser indlagt i spørgsmålet, som jeg selvsagt ikke er enig i, men det tillader tiden nok ikke at vi kommer helt omkring.

Vandsektor lovforslaget har været i høring, der er kommet høringssvar ind, og det er blevet drøftet i den forligskreds, der er, og det bliver fulgt op bl.a. af nogle bekendtgørelser. De bekendtgørelser kommer i høring. Sektoren kommer med input. Den relevante forligskreds vil vi også tage ind og drøfte bekendtgørelserne med. Så der følger jo et stykke arbejde herefter. Og det er helt almindelig praksis på mange ministerområder, inklusive mit, særlig på de her meget tekniske områder, at detaljerne håndteres i bemyndigelser, og så delegeres der kompetence til embedsværket til at træffe afgørelser. I det her tilfælde er det så til Vandsektortilsynet.

Derfor køber jeg ikke præmissen om, at der ikke er demokratisk kontrol eller demokratiske rammer, for der er løbende diskussioner om, hvad det er for en bemyndigelse, ministeren tildeles, og hvordan den udmøntes, og der er i dialog med de berørte sektorer.

Tak. Tak, tiden er gået! Så er det spørgeren.

Jeg forstår godt, at der også bliver noget høring omkring bekendtgørelser, og at det er kutyme, at forligskredsen bliver håndteret. Men det ændrer ikke på, at lovforslaget er meget uklart, og det er derfor, at der er mange, der i høringssvarene har udtrykt bekymring over vandselskabernes retsstatus, fordi vi endnu ikke ved, hvordan den her lov bliver bemyndiget. Så man laver en lov, hvor bemyndigelsen og de her bekendtgørelser først kommer på et tidligere tidspunkt.

Men det, der jo også er essensen af det, er, at der bliver truffet mange politiske beslutninger, f.eks. kompetencefordelingen mellem vandsektoren og styrelsen og kommunalbestyrelsen. Så mener ministeren, at det er okay, at embedsfolk skal træffe masser af politiske beslutninger?

Ministeren.

Embedsmænd skal træffe beslutninger inden for rammerne af den lovgivning, som vedtages i Folketinget, og i det omfang det udøves via en ministerbemyndigelse, sker det ofte ved, at ministeren udsteder en bekendtgørelse, og så skal de administrere inden for den. De skal i øvrigt også administrere inden for de retningslinjer, som er givet i lovforslagets bemærkninger. Det vil sige, at når der står mange ting i bemærkningerne om, hvordan den myndighedsopgave skal udføres, er det netop for at give retning til embedsværket. Så embedsmændene skal administrere på det lovgrundlag, som vedtages i Folketinget, og på den måde, det udmøntes på de enkelte ministerområder.

Spørgeren.

Det er jo netop essensen af det her med de mange bemyndigelser, at det bliver meget vanskeligt for embedsmændene at administrere inden for rammerne, som ministeren siger, fordi de selv skal udfylde en hel masse af indholdet. Det er det, jeg vil kalde politiske beslutninger. De skal beslutte, hvad styrkeforhold mellem kommunalbestyrelsen og deres eget kontor er. Det er jo en politisk beslutning, jeg synes vi burde tage her, og derfor bliver det ligesom netop problematisk, at man flytter politiske beslutninger fra Folketinget til embedsfolkene. Det i hvert fald det, jeg er bekymret over.

Ministeren.

Jeg kan ikke genkende i lovforslaget, at der overføres kompetence fra kommunalbestyrelserne til Vandsektortilsynet. Det mener jeg er faktuelt forkert. Så det kan jeg ikke genkende.

Så er spørgsmålet afsluttet.

Vi går til næste spørgsmål, også til klima-, energi- og forsyningsministeren af fru Theresa Scavenius uden for grupperne.