Det er jeg meget glad for at høre. Der har været nogle eksempler, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt det er anset som acceptabel praksis. Jeg vil gerne tage to eksempler op. Det ene er fra en privat virksomhed, og det andet er fra vores eget offentlige styre, om man så må sige.
Deloitte har nemlig meddelt, at de gerne vil gøre op med den skæve kønsbalance, og derfor er de begyndt at sige: Hvis det ikke er en kvinde og vi ikke når balancen, så bliver vi nødt til at sige nej tak. Vi har stillet skriftlige spørgsmål til beskæftigelsesministeren, som ikke har fundet anledning til at sige, at der er noget forkert i det. Tværtimod mener man, at man måske tidligere har favoriseret mænd over kvinder, og det har haft den konsekvens, at der er kvinder, der er blevet fravalgt. Det finder jeg forkasteligt, hvis det er tilfældet hos Deloitte, altså at de har fravalgt kvinder, fordi de er kvinder. Men her vil man så bevidst favorisere kvinder, fordi man måske har favoriseret mænd. Er det i overensstemmelse med, at man ikke bør fravælge nogen på baggrund af køn?
Det andet eksempel, jeg gerne vil tage op, er i forbindelse med udnævnelse af medlemmer til Skatterådet, hvor Folketingets partier har udpeget 6. Men skatteministeren vender så tilbage efter den her indstilling og siger: Er I nu helt sikre? Det siger han, fordi der kun er mænd. Er det virkelig sådan, at en minister skal gå ind og sætte spørgsmålstegn ved indstillede kandidater alene på baggrund af køn? Det ønsker jeg ministerens svar på.