Tak for det. Det foregående spørgsmål handlede om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen. Man kan vel sige, at vi gik direkte fra at håndtere det til at håndtere en anden økonomisk svær tid, nemlig en tid med høj inflation og dermed også høje prisstigninger. Det er ingen hemmelighed, at det rammer hårdest hos dem, der i forvejen har mindst. Nogle af dem er pensionister og folk på overførselsindkomster.
Derfor er jeg også, når vi sådan kigger tilbage, glad for, hvordan det blev håndteret, mens det stod på. Både den nuværende og tidligere regering, men også sammen med brede flertal i Folketinget, har gennemført den her målrettede inflationshjælp, også til pensionister med de laveste indkomster, og samtidig med en balance for hele tiden at have styr på en økonomisk ansvarlig politik, som på sigt – og det er jo så nu – heldigvis har ført til, at inflationen igen er dalende, hvilket jo er det allerbedste, når vi taler om de her problemstillinger.
Offentlige ydelser reguleres forskudt med udgangspunkt i lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det mener jeg er en velfungerende mekanisme. Når det er sagt, er vi i regeringen samtidig optaget af, at de pensionister, der har allermindst, også har mulighed for at have en værdig seniortilværelse. Derfor er jeg også meget glad for, at vi har besluttet at give ældrechecken et permanent løft på næsten 5.000 kr. fra næste år. Det betyder jo, uagtet hvordan inflationen i øvrigt kører, et markant løft for nogle af de mennesker, der har allermindst.
I forhold til afskaffelsen af store bededag er det regeringens holdning, at det er dem, der arbejder en dag mere, der også skal opleve en betaling for den ekstra dag. Det betyder ikke, at der er nogen, der får færre penge mellem hænderne, men det betyder samtidig også, at ydelsen fortsat, også for pensionisterne, vil stige i forbindelse med den almindelige lønudvikling, som i de her år jo er mærkbar. Tak for ordet.