Spm. nr. S 746

2) Til justitsministeren af:

Theresa Scavenius (UFG):

Såfremt regeringens lovforslag nr. L 116 om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven gennemføres, er det da ministerens intention, at loven skal være til for at beskytte personale og ikke indskrænke offentlighedens adgang til aktindsigt?

Værsgo.

Såfremt regeringens lovforslag nr. L 116 om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven gennemføres, er det da ministerens intention, at loven skal være til for at beskytte personale og ikke indskrænke offentlighedens adgang til aktindsigt?

Ministeren.

Tak også for det spørgsmål. Som nævnt i besvarelsen af det foregående spørgsmål har lovforslaget til formål at bidrage til at øge trygheden blandt offentligt ansatte. Med de regler, vi har i dag, er det svært at afvise en anmodning om aktindsigt, der har til hensigt at chikanere. Med lovforslaget sænker vi barren betydeligt, så chikanøse anmodninger i vidt omfang kan afslås. Det vil fremover omfatte ethvert tilfælde, hvor der efter de konkrete omstændigheder er grundlag for at antage, at anmodningen er motiveret af retsstridige eller chikanøse hensigter. Hvis ansøgeren tidligere har chikaneret offentligt ansatte, skal myndighederne fremover lægge betydelig vægt på det ved vurderingen af, om der er chikanøse hensigter.

Samtidig indfører vi en ekstra beskyttelse af frontlinjepersonalet. Deres navne skal som udgangspunkt ikke udleveres, hvis den ansatte udtaler sig imod og begrunder hvorfor. Med de nye regler vil udgangspunktet fortsat være, at borgerne har adgang til at få oplyst, hvem der har behandlet deres sag, og det udgangspunkt kommer lovforslaget ikke til at ændre på. Lovforslaget vil dog medføre, at udgangspunktet efter en konkret vurdering fraviges, når der er et hensyn at tage til den offentligt ansattes tryghed.

Jeg synes, at lovforslaget rammer en passende balance mellem på den ene side hensynet til borgerens ret til aktindsigt og på den anden side hensynet til offentligt ansatte og deres tryghed. Tak for ordet.

Spørgeren.

Man kan sige, at ministeren og lovforslaget siger noget om, at retstilstanden ikke ændrer sig, men det bliver udfordret af mange, herunder Advokatsamfundet, som netop siger, at der kommer en højst uacceptabel subjektivering af de offentlige vurderinger med det her lovforslag. Men i relation til det her spørgsmål handler det om, hvordan vi definerer personalet. Ministeren snakker nu om frontpersonale, men det fremgår jo ikke af lovforslaget. F.eks. synes jeg, det er rigtig interessant, at der er et eksempel med en souschef, som har en oplevelse af, at der kan være noget utryghed, eller at det kan opfattes krænkende, hvis den her sag bliver omtalt i medierne, og det handler om en sag, hvor nogle journalister har søgt aktindsigt i et habilitetsspørgsmål i forhold til den her souschef. Så sagen er, at det med den måde, lovforslaget er skruet sammen på nu, ikke handler om frontpersonalet; det kan i princippet handle om alle offentlighedspersoner og derfor også dem, der ikke har direkte kontakt til de her chikanøse borgere, men handler netop om, at det kan være en følelse af, at når man bliver omtalt i medierne, kan det opfattes krænkende.

Så spørgsmålet er simpelt hen, om man også vil lukke ned for habilitetsspørgsmål i forbindelse med personale, og om det, at man kan blive omtalt i medierne, også er noget, som kan opleves som chikanøst? Det er jo det, der fremgår af det her eksempel.

Ministeren.

Det vil jo altid bero på en konkret vurdering, også af eksempelvis det medie, der søger om aktindsigt, altså hvad man tidligere har brugt det til. Jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, at vi lever i en tid, hvor der er mange, og det gælder ikke kun dem, der sidder ved den forreste skranke nede i eksempelvis jobcenteret, men også folk, der er med til at træffe beslutninger, bl.a. om, hvorvidt folk skal sættes ned i ydelser eller fratages ydelser eller lignende – for bare at nævne et eksempel – som jo er i en udsat position. Vi kan se, og det er der jo desværre ofte historier om, at der er fængselsbetjente, socialpædagoger, sygeplejersker og sågar læger, som bliver overfaldet, og nogle bliver sågar dræbt, fordi de er i konfliktudsatte positioner med borgere. Der vil vi gerne øge deres tryghed ved at sige, at ikke alle og enhver på ethvert foreliggende grundlag kan få aktindsigt i deres personlige oplysninger.

Spørgeren.

Vil ministeren forholde sig til mit spørgsmål, der handler om den her souschef? For ministeren siger, at det i princippet kan gælde alle, og at det kommer til at afhænge af en konkret vurdering, men det er jo det, der skaber den her meget, meget usikre retssituation, altså at vi ikke ved, hvornår man kan få et afslag og med hvilken begrundelse. Og det er jo det, jeg spørger konkret ind til.

Men jeg har også stillet nogle konkrete ændringsforslag, som netop handler om at tage det her eksempel med souschefen ud og så få skrevet direkte ind og præciseret, at det her kun handler om embedsfolk, der er i direkte kontakt med nogle borgere, og ikke generelt. Vil ministeren være med til at støtte det forslag?

Ministeren.

Jeg har ikke haft lejlighed til at læse det ændringsforslag endnu, og det er klart, at når jeg har det, så behandler vi det jo selvfølgelig seriøst og går også gerne i dialog med spørgeren omkring det. Men jeg tror bare, det er vigtigt set med regeringens øjne at holde fast i, at det er et lovforslag, der har til hensigt at øge trygheden for nogle af de ansatte, som er i de mest udsatte positioner i de mest bærende søjler i vores demokrati. Og det er der, hvor jeg tror, at spørgeren og jeg, på regeringens vegne i hvert fald, har divergerende opfattelser af, hvordan vi bedst sikrer vores demokrati og beskytter vores demokrati.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Jamen det er jo det, der undrer mig, altså at ministeren bliver ved med at fastholde, at der er et bestemt formål. Men hvorfor er der så så mange andre ting i det her lovforslag? Hvorfor skal det også gælde journalister og forskere? Og hvorfor skal det også gælde en souschef? Så det er jo noget med at sige, at lad os få fjernet alt det, så det kun handler om de der enkelte tilfælde, som ministeren er bekymret om. For så kan jeg godt forstå lovforslagets intention, og så kan vi diskutere det. Det, der er udfordringen, er, at det her lovforslag åbner op for den her de facto nedlukning af alle aktindsigter, fordi retssituationen bliver så usikker, som bl.a. Det Danske Advokatsamfund har nævnt.

Ministeren.

Jeg vil igen bare fremhæve, at der ikke er noget i det her lovforslag, der begrænser journalisters eller massemediers adgang til at søge om aktindsigt. Så er det rigtigt, at der er den lille kattelem, at hvis det f.eks. drejer sig om en journalist – som i øvrigt ikke er en beskyttet titel; Rasmus Paludan har et pressekort – så er det muligt, hvis man vurderer, at aktindsigten skal bruges til et retsstridigt formål, at afvise aktindsigten. Og det synes jeg er en fornuftig balance. Men ellers har det lovforslag ikke til hensigt at begrænse mediers eller – i bred forstand – journalisters mulighed for aktindsigt.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet, og vi siger tak til justitsministeren og til fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

Jeg byder nu velkommen til indenrigs- og sundhedsministeren og fru Rosa Lund, som stiller spørgsmålet.