Spm. nr. S 706

15) Til skatteministeren af:

Pelle Dragsted (EL):

Mener ministeren, at det er fair og fornuftigt at kaste borgere og familier ud i økonomisk deroute med de nye voldsomme regler for gældsinddrivelse, der betyder, at borgerne kan få en samlet trækprocent på op mod 100 pct. og de dermed ikke har en chance for at betale deres husleje, boligudgifter og andre faste udgifter?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er fair og fornuftigt at kaste borgere og familier ud i økonomisk deroute med de nye voldsomme regler for gældsinddrivelse, der betyder, at borgerne kan få en samlet trækprocent på op mod 100 pct. og de dermed ikke har en chance for at betale deres husleje, boligudgifter og andre faste udgifter?

Skatteministeren.

Tak for det. Og tak for spørgsmålet. I Danmark havde næsten en million borgere gæld til det offentlige ved udgangen af 2023, og mange partier i Folketinget er enige om, at det tal skal ned. De nye regler om en styrket lønindeholdelse er en del af en bred politisk aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige fra juni 2022. Aftalen er født ud af en erkendelse af, at det grundlæggende er uholdbart, at så mange danskere ikke betaler det, de skylder til fællesskabet.

Da vi indgik aftalen, arbejdede vi faktisk utrolig meget med den sociale balance. På den ene side er det ikke rart for nogen at havne i en gældssituation, specielt ikke, hvis den følges håbløs, og på den anden side skal vi finde en vej til, at man selvfølgelig skal betale det, man skylder, og dermed afspejler aftalen begge dele.

Det lyder meget voldsomt, når man hører om samlede trækprocenter på op til 100 pct., men det er altså ikke det samme, som at man ingenting får udbetalt, for sådan lyder det umiddelbart. Det er udtryk for, at det skattefradrag, man har, ikke er indeholdt i den lønindeholdelse, der sker, så hvis man f.eks. har et skattefradrag, kan man jo godt få en trækprocent, der er høj, men det er altså ud fra en betragtning af, at man jo altså også har penge tilbage, efter man har afdraget på gælden. Hvis ikke det beløb er tilstrækkeligt, kan man jo bede om en individuel betalingsevnevurdering. Ved en individuel betalingsevnevurdering tages der hensyn til den konkrete husstand, de konkrete økonomiske forhold, rimelige boligudgifter og udgifter til nødvendig medicin, ligesom det sikres, at borgeren som minimum har et rådighedsbeløb på over 7.000 kr. om måneden, og det kan altså også forhøjes, hvis man har samlevende ægtefælle, børn osv.

Jeg har stor forståelse for, at lønindeholdelse kan indebære en større omlægning af en borgers økonomi, og at man som borger skal have mulighed for at indrette sig efter det. Derfor har jeg også drøftet den indsigelsesfrist, der i dag er 14 dage, med aftalekredsen, og har besluttet at forlænge den til 30 dage, så den har opsættende virkning.

Grundlæggende set er jeg nødt til at sige, at der er en balance, så man skal huske, at samtidig med at vi har fokus på nogle af dem, der ligger i den høje ende og har de høje indkomster, betyder den her aftale, at dem med de mindste indkomster faktisk kommer til at betale noget mindre af på deres gæld hver måned, og det er også en del af den sociale balance i den aftale, vi indgik.

Tak. Så er det spørgeren.

Tak, minister. Spørgsmålet handler om de regler, som et flertal i Folketinget har indført om inddrivelse af gæld, og som er meget, meget voldsomme og altså ramte rigtig mange danskere som en hammer her i november sidste år. Mange mennesker, som sådan set ordentligt og trofast har betalt af på deres gæld og overholdt deres del af aftalen med staten, blev pludselig bedt om at betale 10.000 kr., 15.000 kr. og i nogle tilfælde endnu mere ekstra hver eneste måned fra den ene dag til den anden.

Jeg tror, at de fleste af os med helt almindelige indkomster kan forestille os, hvad det ville betyde pludselig at skulle af med 15.000 kr. mere om måneden. De penge har de ikke, fordi de jo typisk har sat sig i en bolig eller andre udgifter ud fra den afbetalingsaftale, som de troede de havde med staten, men så oplever de pludselig, at den del af aftalen altså bliver brudt fra den anden side.

Jeg vil bare sige – og det tror jeg også ministeren oplever – at min indboks i hvert fald er fyldt med mails fra meget desperate borgere, som simpelt hen ikke ved, hvad de skal gøre, som ikke kan betale deres husleje, og som ikke kan betale deres boligudgifter. Det er familier, og det er enlige med børn, som bliver presset ud af deres hjem eller ikke har råd til medicin og andre faste udgifter.

Selvfølgelig skal gæld til det offentlige betales, det siger sig selv. Jeg synes, det er vigtigt at lægge vægt på, at der jo er mange, der har betalt af på deres gæld til det offentlige. Men vi får ikke noget ud af at kaste familier og borgere ud i en økonomisk deroute. Jeg synes også, det er vigtigt at huske, at det at havne i gæld jo ofte er en følge af personlige kriser – det kan være sygdomsperioder eller skilsmisser, eller der kan være tale om iværksættere, som har været uheldige og sidder tilbage med stor gæld – og vi risikerer at kaste borgere ud i endnu dybere problemer, som betyder, at det ender med, at de slet ikke kan afdrage på deres gæld, og så har vi jo ikke rigtig fået noget ud af det.

Så mener ministeren, at det er det rigtige niveau, man har ramt, eller er regeringen parat til at se på, om det er for meget af lønnen, man indeholder, når man kan indeholde helt op til de her 100 pct., som, selv om det er efter fradrag, trods alt lyder lidt kafkask?

Skatteministeren.

Jeg er helt enig i, at hvis det ender med, at folk må gå fra hus og hjem og oplever en endnu større deroute, er det et kæmpe tab for de mennesker, det handler om, og der er intet vundet for fællesskabet. Det er også derfor, at der faktisk er indbygget nogle mekanismer i det her, som sørger for, at der også kan være en individuel behandling.

Hvad angår de 100 pct., så drejer det sig jo om folk, der kan få nettoindeholdt 60 pct. Tidligere kunne man få indeholdt 40 pct., og det har vi så forhøjet til 60 pct. Det er i øvrigt ca. 4 pct. af alle dem, der betaler af på gæld, der ligger i det spænd. Det er jo mennesker, der har en nettoindkomst på 35.000 kr. om måneden, og når de 60 pct. så er indeholdt, vil de have ca. 14.000 kr. tilbage. Det er jo det, vi taler om ...

Det bliver der mulighed for at følge op på efterfølgende. Så er det spørgeren.

Jeg er klar over, at det er folk, der f.eks. tjener 35.000 kr., men det er jo en relativt almindelig indkomst for mange mennesker i Danmark, f.eks. for en håndværker, en skolelærer eller andre. Der ligger den mellem 30.000-35.000 kr. Det er jo altså de grupper her, som pludselig bliver ramt af det her meget voldsomme og står tilbage med langt færre penge hver måned, end de havde i forvejen.

Jeg kan forstå, at ministeren ikke vil gøre noget ved selve fradragsprocenten. Vil ministeren gøre noget ved, at de folk, der ikke har nået at reagere på det her, får lidt bedre muligheder for at få en revurdering, end de har i dag?

Ministeren.

Nu siger jeg nettoindkomst; det er jo ikke bruttoindkomst. Nettoindkomst er det, der er tilbage, efter at du har betalt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag osv. og din skatteprocent er fratrukket.Dybest set er din indkomst betydelig højere brutto end netto, og det er jo det, vi taler om. Det er ikke, fordi jeg siger, at det ikke kan være hårdt, hvis man tjener 35.000 kr. netto om måneden og så får trukket 60 pct. af det. Det anerkender jeg. Men det er også nogle folk, der har været inde i et forløb, og det er fuldstændig rigtigt, at der jo godt kan være nogle udgifter, der gør, at det beløb skal se anderledes ud. Det er også derfor, at der er lagt op til, at der kan være en individuel sagsbehandling i de sager.

Spørgeren.

Det har været sådan, at folk har fået 14 dage til at reagere og til at få en personlig vurdering. Har de ikke nået det, er gældsinddrivelsen gået i gang, og så får de at vide, at de godt kan få en behandling, men at der kan gå op til 2 år, og i den periode bliver de så trukket hårdt. Det synes jeg er et meget voldsomt indgreb over for de her borgere, som ikke har nået at se, at de fik noget i e-Boks, men altså får ødelagt deres økonomiske tilværelse, kan man sige.

Så vil ministeren være med til at se på at give de mennesker, som ikke nåede den frist på de 14 dage, mulighed for alligevel at få behandlet deres sag og så i mellemtiden få stillet den meget voldsomme og høje gældsinddrivelse i bero?

Skatteministeren.

Jeg har gjort to ting. Det ene er, at jeg har forlænget den frist til 1 måned, for jeg er enig i det om de 14 dage – det har altid været sådan – men jeg har også fundet ud af, at det kan jeg sådan set gøre uden at skulle lave lovgivning, men jeg har selvfølgelig vendt det med den aftalekreds, der er, og så forlængede vi det til 1 måned.

Det andet er, at der er noget sagsbehandlingstid, og der har Gældsstyrelsen sagt, at de først sagsbehandler dem, der ikke har nået at give sig til kende inden for den frist, mens dem, i hvis sager det så har haft opsættende virkning, må vente lidt længere, for at man faktisk tager hånd om de borgere, som ikke nåede at reagere inden for 14 dage, sådan at de ikke kommer bagest i køen, men kommer forrest i køen.

Det svar afslutter spørgsmålet. Tak til skatteministeren, og tak til hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det næste spørgsmål er til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og er stillet af hr. Carl Valentin, SF.