Spm. nr. S 705

12) Til børne- og undervisningsministeren af:

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) (medspørger: Anne Hegelund (EL)):

Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen har indgået en aftale med KL om regelforenkling, som indebærer, at der ikke vil blive offentliggjort normeringer på institutionsniveau, når regeringen i juni 2023 sammen med forligspartierne bag finansloven 2023 aftalte at videreføre den del af aftalen om minimumsnormeringer, der handler om øget gennemsigtighed på institutionsniveau?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til nyheden »Regeringen igangsætter initiativer, der løfter kvaliteten i daginstitutionerne« fra den 7. juni 2023 på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Værsgo.

Tak for det. Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen har indgået en aftale med KL om regelforenkling, som indebærer, at der ikke vil blive offentliggjort normeringer på institutionsniveau, når regeringen i juni 2023 sammen med forligspartierne bag finansloven 2023 aftalte at videreføre den del af aftalen om minimumsnormeringer, der handler om øget gennemsigtighed på institutionsniveau?

Ministeren.

Det korte svar er, at det er for at undgå bøvl og ballade. Det lange svar er der er nogle embedsmænd, der har skrevet, så det vil jeg gerne læse op. Det lyder sådan her: Regeringen og KL har som en del af økonomiaftalen for 2024 indgået et ambitiøst og flerårigt samarbejdsprogram. Programmet skal understøtte, at kommunerne nedbringer deres udgifter til administration og i stedet bruger ressourcer på velfærd. I den sammenhæng har regeringen forpligtet sig til at komme med løsninger på, hvad kommunerne ikke skal gøre fremadrettet.

I november måned sidste år blev der for første gang offentliggjort data om normeringer på institutionsniveau for 2022. KL har som en del af samarbejdsprogrammet peget på, at opgørelsen af normeringer på institutionsniveau har været forbundet med administration i kommunerne. De siger, at det handler om, at de skal validere en række af de data, der indsamles, så det sikres, at forholdet mellem børn og personale er retvisende i forhold til den metode, man opgør det med.

Lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner trådte i kraft den 1. januar 2024, altså for få måneder siden, og det er et vigtigt og væsentligt element i at sikre daginstitutioner med høj kvalitet. Det vil jeg gerne understrege at der ikke blev ændret ved, men normeringerne opgøres på kommuneniveau. Regeringen er optaget af at finde løsninger, som kan nedbringe kommunernes administration, og opgørelse af normeringer på institutionsniveau understøtter ikke det lovkrav, men skaber en administration i kommunerne, og det er derfor, vi fjerner opgørelsen på institutionsniveau.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Jamen tak for den besvarelse. Jeg er da glad for, at ministeren siger, at man ikke ellers vil røre mere ved loven om minimumsnormeringer. Jeg synes allerede, man har rørt rigeligt ved den og lavet om i den. Jeg har selv som forælder og borger i Helsingør Kommune søgt om aktindsigt i 2021 for at finde ud af, hvordan det stod til med normeringerne ude i de forskellige institutioner. Jeg lavede sådan nogle udregninger. Forældrebevægelsen havde stillet et redskab til rådighed, hvor man kunne regne normeringerne ud, altså de reelle normeringer, hvor man tog højde for nogle forskellige parametre. Der viste det sig, at i rigtig mange institutioner stod det meget værre til, end hvad kommunen kunne sige at det gjorde. I en vuggestue havde man 5,8 børn pr. voksen, og i en børnehave havde man 11,6 børn pr. voksen, og de samme høje tal gjorde sig gældende i mange af de andre institutioner, mens der så var institutioner, hvor det så meget bedre ud. Så der var store forskelle her, og det var i en kommune, hvor man brystede sig af, at man allerede var i mål med minimumsnormeringerne.

Så derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at der kan være så stor forskel på, hvor mange voksne der er til at drage omsorg for vores børn i de forskellige institutioner, og mener ministeren, at det, når der er de store forskelle, lever op til intentionen bag loven om minimumsnormeringer? Intentionen var jo, at det skulle komme alle børn til gode og ikke bare nogle børn i nogle institutioner.

Ministeren.

Næh, det mener jeg ikke er tilfredsstillende, og jeg synes også, det lyder som en fremragende sag at tage op i kommunalbestyrelsen i Helsingør. Det, jeg opponerer imod, er behovet for at trække alle de diskussioner herind i Folketingssalen. Jo flere lovkrav vi laver, og jo flere statslige administrative procedurer vi opbygger, jo mere får vi et velfærdssamfund med høvdinge i stedet for indianere. Vi har brug for at få flyttet ressourcerne tæt på borgerne og ikke ind bag skrivebordene i forvaltningerne. Det er derfor, vi har lavet det her samarbejdsprogram med KL.

Spørgeren.

På ministerens svar lyder det rigtig meget, som om man så sætter mindre administration og bureaukrati over børns trivsel og forældres mulighed for at få indsigt i, hvordan det reelt står til i institutionerne. Så vil ministeren ikke medgive, at man ved at fjerne indberetningspligten også fjerner forældres og andre interessenters mulighed for at få den her gennemsigtighed og indsigt i, hvordan minimumsnormeringerne ser ud i de enkelte institutioner?

Ministeren.

Jeg forstår godt, at man siger: Kan vi ikke lige på et enkelt område bygge lidt mere administration op? for så kan vi få noget indsigt og noget gennemsigtighed. Problemet er, at det, vi står og taler om nu, er én ud af 55 regelforenklinger, vi har aftalt med kommunerne. Det er jo, når man lægger det hele ved siden af hinanden, at man ender med at få ansat flere og flere djøf'ere nede i den kommunale forvaltning og færre og færre ansatte ude ved borgerne. Så vi bliver nødt til at gå ret hårdt til den og fjerne mange af de her administrative procedurer. Det her er bare én ud af 55, men det er det, der frigør ressourcer og økonomi til, at vi kan fastholde et højt velfærdsniveau for de ældre, borgerne generelt og de syge, i stedet for at man sidder og skubber rundt på excelark nede i forvaltningen.

Vi siger foreløbig tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt. Jeg byder nu velkommen til medspørgeren, fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Hvordan vil ministeren sørge for, at den bund for, hvilken normering der minimum skal være ude i daginstitutionerne – hvilket var hele meningen med aftalen om minimumsnormeringer – faktisk bliver til virkelighed i børnehøjde og ikke ender som maksimumsnormeringer ude i kommunerne, når regeringen har valgt at mørklægge normeringerne på institutionsniveau? De tal er jo nødvendige for, at forældre, pædagoger og Christiansborg kan følge med i, om de gode intentioner bliver til noget for børnene og pædagogerne i hverdagen. Hvad vil ministeren så gøre for at sørge for, at alle børn bliver set og hørt og får den omsorg og det nærvær, som de har brug for, når de er i børnehave og i vuggestue?

Ministeren.

Jeg vil sørge for, at vi bruger ressourcerne på at være sammen med børnene på legepladsen og i puderummet, i stedet for at vi bruger ressourcerne nede på forvaltningen. Det er det, det handler om.

Fru Anne Hegelund.

Kan ministeren ikke forstå den frustration og skuffelse, som mange pædagoger og forældre føler over, at regeringen nu løber fra den her del af aftalen, som ikke handler om bureaukrati, men om, at der skal være gennemsigtighed omkring, hvilken effekt loven om minimumsnormeringer faktisk får? Det hjælper jo ikke noget at skære på bureaukratiet, hvis det alligevel ikke rykker noget ude i hverdagen, fordi kommunernes økonomi er for stram.

Ministeren.

Men loven om minimumsnormeringer står jo fast. I gennemsnit på kommuneniveau er det én voksen til tre børn i vuggestuen og én til seks i børnehaven. Så har jeg fuld respekt for, at man i nogle kommuner siger, at den pædagogiske opgave kan være større i én daginstitution, måske fordi den ligger i et udsat boligområde, end i en anden, og at man derfor flytter lidt rundt på ressourcerne, men at det i gennemsnit lever op til loven om minimumsnormeringer. Det tænker jeg da også at et venstreorienteret parti som Enhedslisten bør bakke op omkring, altså at vi bruger ressourcerne der, hvor opgaven er størst.

Hvis man så synes, at normeringerne ikke passer til børnetallet, har vi jo forældrebestyrelser og et almindeligt lokalpolitisk demokrati, herunder børn og unge-udvalg i kommunen, som man kan tage sagerne op i – i stedet for at diskutere det i Folketingssalen. Det er det, vi meget gerne vil fra regeringens side.

Så siger vi tak til medspørgeren, fru Anne Hegelund fra Enhedslisten. Det sidste spørgsmål til ministeren bliver stillet af fru Helene Liliendahl Brydensholt, Alternativet. Værsgo.

Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeren igen og igen får det til at lyde, som om vi nu er i mål med minimumsnormeringerne. Det er vi jo ikke. I forvejen er dagtilbuddene stærkt underfinansieret. Ministeren får det til at lyde, som om der, når nu vi fjerner det her administrative krav, er nok penge til at sikre en ordentlig kvalitet i institutionerne. Det er der jo ikke. Hvorfor vil ministeren ikke bare være ærlig og sikre den her gennemsigtighed i alle institutionerne? Så kan vi som forældre selv vælge, om vi vil have vores børn der eller ej eller hellere vil gå hjemme med dem.

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Jeg vil godt understrege, at jeg ikke synes, at vi er i mål. Jeg synes ikke, at kvaliteten er god nok. Vi har lige fået en undersøgelse om de mindste børn, som jeg ved at ordføreren kender, og som tydeligt viser, at vi ikke er i mål. Det er derfor, vi mødes med KL og diskuterer, hvad vi kan gøre for at frigøre ressourcer, så vi kan være sammen med de ældre i hjemmeplejen, have ordentlige ressourcer til tolærerordninger i folkeskolen og have ordentlige normeringer i daginstitutionerne. Noget af det, vi bliver mødt med fra KL, er: Så fjern nogle af de administrative krav, som I som stat opstiller, så vi kan frigøre ressourcerne. Det har vi så gjort i første runde med 55 regler, og den, vi har diskuteret i dag, er bare 1 ud af 55 regler. Det bringer os et lille skridt i den rigtige retning.

Tak for det. Det afslutter spørgsmålet. Så vi siger tak til børne- og undervisningsministeren.

Jeg byder nu velkommen til udlændinge- og integrationsministeren, og spørgsmålet bliver stillet af fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet.