Spm. nr. S 704

5) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Pelle Dragsted (EL):

Mener ministeren, at konstruktionen med mulighed for op til seks ydernumre pr. alment praktiserende læge, og hvor driften ligger hos private kapitalfonde, er hensigtsmæssig, når DR’s afdækning af Alles Lægehus viser, at lægerne ikke er til stede i klinikkerne, at læger ejer ydernumre spredt ud over hele landet og ikke har fast gang i klinikkerne, og at der tilsyneladende er foregået omfattende fusk med afregningen af ydelser?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklerne »Millionkoncern overtager danske lægeklinikker: Lægen dukker sjældent selv op« fra den 22. februar 2024, »'Det er helt forfærdeligt': Politikere vil have bugt med 'stråmands-lægeklinikker'« fra den 23. februar 2024 og »Alles Lægehus indberettet til Styrelsen for Patientsikkerhed: 'Stærkt bekymrende', lyder det fra regionsrådsformand« fra den 7. marts 2024 på dr.dk.

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at konstruktionen med mulighed for op til seks ydernumre pr. alment praktiserende læge, og hvor driften ligger hos private kapitalfonde, er hensigtsmæssig, når DR’s afdækning af Alles Lægehus viser, at lægerne ikke er til stede i klinikkerne, at læger ejer ydernumre spredt ud over hele landet og ikke har fast gang i klinikkerne, og at der tilsyneladende er foregået omfattende fusk med afregningen af ydelser?

Ministeren.

Lad mig starte med at slå fast, at alle lægeklinikker i Danmark uanset klinikform skal praktisere efter gældende regler, og muligheden for at eje op til seks ydernumre følger af sundhedsloven. Det er efter overenskomsten om almen praksis ikke tilladt at eje et ydernummer uden at have hovedbeskæftigelse med at drive og tage ansvar for egne klinikker. Jeg mener ikke, det er acceptabelt, hvis betingelserne ikke overholdes og der f.eks. ikke er adgang til en læge, som der bør være. Og jeg kan forstå, at Region Nordjylland nu har meldt flere klinikker til Styrelsen for Patientsikkerhed, da de er bekymrede for patientsikkerheden.

Jeg vil gerne understrege, at snyd med skatteborgernes penge er helt og aldeles uacceptabelt, og hvis der er mistanke om, at en klinik ikke overholder reglerne, forventer jeg også, at regionerne som ansvarlig myndighed følger op med sanktioner over for ejerlægen, og her kan jeg forstå, at Region Nordjylland har politianmeldt flere klinikker.

Jeg mener så også samtidig, at regionerne skal have nogle bedre muligheder for at kunne følge op på mistanke om snyd i forbindelse med lægers honorarafregning. Det er noget af det, som jeg lægger op til at drøfte nærmere med aktørerne på området – hvordan vi kan indrette lovgivningen på den mest hensigtsmæssige måde. Og generelt er jeg også åben for at drøfte, om reglerne virker efter hensigten. Vi nedsatte fra regeringens side, som det er spørgeren bekendt, Sundhedsstrukturkommissionen, som jo bl.a. har fået til opgave ikke bare at se på hele den fremtidige organisering og styring af vores sundhedsvæsen, men som har et helt særskilt fokus på organisering og styring af almen praksis, og derfor ser jeg også frem til at modtage kommissionens anbefalinger.

Spørgeren.

Tak for det svar. Spørgsmålet tager selvfølgelig udgangspunkt i, at Danmarks Radio har afsløret, hvordan den kapitalfondejede profitkoncern Alles Lægehus driver det, man vel bedst kan betegne som stråmandsklinikker rundtomkring i Danmark. Baggrunden for den misere er jo en ændring i sundhedsloven, som ministeren var inde på, fra 2013, som gav mulighed for, at private internationale profitmotiverede koncerner kan drive lægeklinikker i et samarbejde med speciallæger i almen medicin, hvor de speciallæger optræder som en slags stråmænd. Vi hører om læger, der sjældent eller aldrig kommer i klinikkerne, som drives med skiftende ansatte og vikarer, selv om det også strider mod reglerne. Det er omkring 200.000 borgere, der i dag er tilmeldt en lægepraksis, der drives af eller i samarbejde med de her private profitkoncerner, og det er et tal, som er vokset over årene.

For mig at se er det her et klokkeklart eksempel på, hvad der sker, når vi lader profit og internationale kapitalfonde komme ind på centrale velfærdsområder og drive en kerneydelse, nemlig sundhed, og i det her tilfælde vores alle sammens praktiserende læge. Så mister vi den nærhed, som er hele idéen med familielægerne, fordi man ikke længere har adgang til den samme læge – det, som egentlig er formålet – og man ser den her modsætning, hvor det pludselig bliver indtjeningen, der bliver det drivende, og hvor man altså er parat til at slække på kvaliteten og i det her tilfælde jo også fuske med reglerne for at tjene flere penge. Det er jo det, der sker, når profitten rykker ind i velfærden; så bliver det indtjeningen, der bliver det vigtige, frem for hensynet til borgerne.

Vi er i Enhedslisten selvfølgelig også optaget af at sikre bedre lægedækning. Det kunne man gøre f.eks. gennem en udvidelse af de regionsklinikker, vi kender. Og jeg forstår, at man vil sætte ind over for fusk, men mener ministeren stadig væk, at konstruktionen med f.eks. private kapitalfonde, der kan drive lægeklinikker, er den rigtige vej at gå i forhold til at sikre lægedækningen i hele landet?

Ministeren.

I forhold til den sidste del af spørgsmålet vil jeg sige, at det forsøgte jeg egentlig også at svare åbent og ærligt på i min besvarelse, hvor jeg sagde, at jeg sådan set er åben for at drøfte hele det her område. Jeg vil bare ikke stå her i Folketingssalen i dag og tage forskud på, hvad Sundhedsstrukturkommissionen kommer med af anbefalinger, for så vidt angår den fremtidige styring og organisering af almen praksis.

Så mener jeg herudover, at regionerne skal have nogle bedre muligheder for også at kunne følge op på mistanke om snyd. Det er noget af det, jeg vil drøfte med parterne. Jeg har den holdning, at alle lægeklinikker – og det gælder altså uanset klinikform og dermed hvem der i sidste ende måtte være ejer – skal praktisere efter de gældende regler. Og snyd med skatteborgernes penge er altså uacceptabelt, uanset hvilken klinikform man driver.

Jeg er jo optaget af, at vi skal gøre meget mere for at sikre en bedre lægedækning i Danmark, og det er det, der må være målet, også på den anden side af en sundhedsreform, altså at sikre, at uanset hvor man bor i Danmark, skal man have tryghed, sikkerhed og vished for, at man har en læge tæt på.

Hr. Pelle Dragsted.

Først vil jeg sige mange tak for at være åben, i forhold til at der også skal kigges på de her regler, altså at det ikke kun handler om at fjerne fusk, om man så må sige, men at man i forlængelse af Sundhedsstrukturkommissionens arbejde også kan kigge på, om det overhovedet er klogt, at vi har lukket de her kapitalfonde ind i vores nære sundhedsvæsen. Det er noteret, og det er selvfølgelig noget, vi fra Enhedslistens side vil følge op på til den tid.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om noget, som vi har været fremme med og forslået. Det handler om det her med, om man skulle nedsætte antallet af klinikker, som kunne drives. I dag har vi eksempler på læger, som har klinikker i hele landet, fra Bornholm til Skagen. Spørgsmålet er, om man skulle sige, at det maks var to klinikker, som kunne drives på et ydernummer, og om de skulle have en vis geografisk nærhed, så man faktisk kunne regne med, at lægen også var til stede. Kunne det være en vej at gå?

Ministeren.

Jeg tror, jeg vil være så imødekommende at understrege det, der har været vores tilgang som regering hele vejen igennem i arbejdet med en kommende sundhedsreform, nemlig at vi har nedsat en Sundhedsstrukturkommission med det formål, at de skal se fordomsfrit – med streg under fordomsfrit – på hele den nuværende styring og organisering af vores sundhedsvæsen. Det gælder også styringen og organiseringen af almen praksis, og jeg ved, at det er et område, som de også har beskæftiget sig indgående med.

Jeg ser frem til at modtage deres anbefalinger, og jeg tror, man kan forestille sig mange forskellige løsninger og konstruktioner og nytænkning og andet, men jeg vil bare ikke på forhånd stå og afskrive hverken det ene eller det andet, førend jeg har haft lejlighed til at modtage Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, som jeg ved at alle parter imødeser.

Hr. Pelle Dragsted med et afsluttende spørgsmål.

Det synes jeg er rimeligt, og jeg er glad for, at ministeren tilkendegiver, at det her er et af temaerne. Kan ministeren garantere, at man i forbindelse med de forhandlinger vil forholde sig til det her spørgsmål om de her stråmandsklinikker, altså at det bliver en del af de forhandlinger? Og kan ministeren måske løfte lidt af sløret for regeringens holdning til de konsekvenser, man kan se, af, at det her meget stærke økonomiske indtjeningsmotiv er kommet ind i almen praksis, som jo traditionelt har været drevet af familielæger?

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Jeg kan garantere, at den her regering ikke vil præsentere et udspil til en sundhedsreform, som ikke også forholder sig til fremtidens organisering og styring af fremtidens almene praksis. Vi tillader os at have den ydmyghed, at når vi har bedt nogle kloge og dygtige mennesker om at lave et stykke arbejde, så vælger vi ikke at konkludere, førend vi har modtaget deres anbefalinger, og de kommer jo inden længe, og så kommer vi ogsåtil at beskæftige os med ikke bare sundhedsvæsenet bredt, men også med fremtidens styring og organisering af almen praksis sammen med partierne i Folketinget, som også gerne vil være med til at tage ansvar for indretningen af fremtidens sundhedsvæsen.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til indenrigs- og sundhedsministeren, og tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Jeg byder velkommen til justitsministeren og hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance, som stiller spørgsmålet.