Spm. nr. S 699

18) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Sofie Lippert (SF) (medspørger: Mads Olsen (SF)):

Bekymrer ministeren sig over den klare sammenhæng mellem unges, herunder studerendes, økonomiske vilkår og deres trivsel, og hvad vil ministeren i så fald gøre ved det?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til Finans Danmarks rapport »Unge – gæld, forbrug og opsparing« fra marts 2024.

Værsgo til at læse spørgsmålet op.

Tak.

Bekymrer ministeren sig over den klare sammenhæng mellem unges, herunder studerendes, økonomiske vilkår og deres trivsel, og hvad vil ministeren i så fald gøre ved det?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo rigtigt, at der desværre i de her år er en tendens til stigende mistrivsel blandt unge. Det er der i både Danmark og internationalt, og det skal vi tage alvorligt. I den sammenhæng kan man ikke udelukke, at de seneste års meget høje inflation kan være en medvirkende årsag til den stigende mistrivsel. For selvfølgelig kan unge mennesker, som ikke nødvendigvis kan trække på en opsparing, mærke det, når priserne og renterne stiger, ligesom mange andre i samfundet mærker det. Og det følger selvfølgelig også af den logik, at prisstigninger rammer uforholdsmæssigt hårdt hos de grupper, som i forvejen har mindst. Heldigvis er de store prisstigninger på bl.a. dagligvarer aftaget, så forhåbentlig vil det økonomiske pres på bl.a. de unge begynde at lette igen.

Så skal man huske, og det siger jeg sådan for perspektivet skyld, at Danmark måske ikke er det allerværste sted i verden at være ung. Man har bl.a. gratis uddannelse, økonomisk støtte under uddannelsen, mulighed for boligstøtte, et skattefinansieret sundhedssystem og i de værste tilfælde et velfærdsnet, der er klar til at gribe dem, som måtte få behov for det. Alt det er jo altså bare for at sige, at den gennemsnitlige dansker og jo også den gennemsnitlige studerende i Danmark er bedre stillet, end man er de fleste andre steder i verden, og sådan skal det blive ved med at være.

Spørgeren.

Det er sandt, at Danmark ikke er det værste sted at være studerende. Jeg så gerne, at det var det bedste sted. Derfor er det jo også interessant, når Finans Danmark kommer med en analyse, der viser meget klart, at unges økonomi de seneste år er blevet dårligere. Og måske endnu mere opsigtsvækkende er den konklusion, at unge med dårlig økonomi mistrives markant mere end unge med god økonomi, faktisk i en sådan grad, at en meget stor andel af dem siger, at de ikke er glade for livet.

Hvis vi helt konkret dykker lidt ned i den her udvikling af priserne, som ministeren også er inde på, er det jo siden 2021 ifølge den her analyse fra Finans Danmark sådan, at almindelige forbrugsudgifter for sådan en gennemsnitlig studerende er steget med 1.400 kr. om måneden. Det samme kan man hverken sige om su'en eller lønnen for 10 ugentlige timers ufaglært arbejde, som er sådan den meget typiske arbejdsbelastning for en studerende. Jeg vil derfor sådan lidt optimistisk spørge ministeren: Skal vi ikke gøre noget ved, at de unges økonomi er blevet så meget mere presset gennem de sidste 3 år?

Ministeren.

Det ville jo være en total gratis omgang og måske også sådan lidt opportunistisk medløberi at sige, at jo, det lyder da som en god idé, for så bliver verden jo reel, og så skal man kigge hinanden i øjnene og sige: Hvad er det så, vi gør? Det er jo sådan, at vores su også satsreguleres som ydelse, sådan at den i sin værdi bevarer den samme købekraft som det, der var intentionen. Det gør den så med noget forsinkelse, og det er jo derfor, man selvfølgelig, når man er blandt nogle af dem, der har, hvad skal man sige, det smalleste manøvrerum i sin privatøkonomi, bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt, når inflationen stiger. Den forsinkelse håber jeg at vi snart er kommet ud af, og at de unge som sagt så med den faldende inflation også begynder at kunne mærke det.

Spørgeren.

En anden ting, der er steget ud over priserne, er renterne, og det gælder også på su-lånet, som ellers i rigtig mange år har haft en fast lav rente på 1 pct. efter endt studie. Den er nu langt over 4 pct., og det kommer oven i, at mange studerende tog ekstra store lån under corona, fordi de ikke havde så mange andre valgmuligheder. Regeringen lægger op til øget brug af su-lån med en su-reform. En af de ting, vi derfor kunne gribe fat i, hvis ikke vi er klar til at hæve su'en, er jo at se på renten. Er regeringen klar til at gøre det i lyset af rapporten om sammenhængen mellem unges økonomi og trivsel?

Ministeren.

Renten på su-lån er jo reguleret efter de mekanismer, som gælder, og det går op og ned, og det er jo så på godt og ondt også for de studerende. Det står jeg sådan set fuldstændig bag. Hvis man gør det, spørgeren foreslår, skal man jo også være parat til at få pengene op af lommen selv og finansiere det. Så det kunne være interessant – og jeg ved godt, det er spørgetid med ministeren, og ikke omvendt – at høre, hvis man går med den slags tanker, hvordan man så egentlig har tænkt sig at finansiere det.

Til dette spørgsmål er der anmeldt en medspørger, og derfor får hr. Mads Olsen, SF, nu ordet.

Mange tak. I lyset af den her rapport fra Finans Danmark vil jeg gerne stille ministeren et spørgsmål, for den slår jo fast med syvtommersøm, at der er en meget klar sammenhæng mellem ens økonomiske situation og ens mentale trivsel. 70 pct. af dem med en presset økonomi mistrives, mens det kun er 10 pct. af dem med luft i økonomien, der siger, at de har et dårligt liv. Jeg vil derfor spørge helt ja eller nej-agtigt: Anerkender ministeren sammenhængen mellem privatøkonomi og ens mentale trivsel?

Ministeren.

Jeg anerkender fuldstændig, at de rammer, man har omkring sit liv, selvfølgelig påvirker, hvordan man har det i livet; det anerkender jeg fuldstændig. Jeg synes også, det er fair at anerkende, at vi i Danmark, heldigvis, har bygget et system op, som gør, at man, uanset hvilken social baggrund man har som studerende, faktisk også har adgang til at tage en lang videregående uddannelse. Det er ikke tilfældet i alle lande. Betyder det, at det økonomisk bare er nemt at være studerende? Nej, det gør det ikke. Betyder det omvendt, at jeg synes, at det system, som vi har omkring de studerendes økonomi, er rimeligt? Ja, det synes jeg.

Spørgeren.

Nu har vi jo også ændret på systemet for nylig, hvor regeringen sammen med nogle andre partier har fjerne det sjette su-år. Derfor vil jeg også gerne spørge ministeren: Når hun nu anerkender, at der er en sammenhæng mellem studerendes privatøkonomi og deres mentale trivsel, vil hun så også anerkende, at det, at man fjerner det sjette su-år, kommer til at føre til øget mistrivsel for studerende?

Ministeren.

Men det er jo sådan, at den su-reform, som træder i kraft efter et valg, ikke påvirker de studerendes økonomi, mens de er studerende. Det, der jo påvirker dem – og det står jeg fuldstændig ved – er, at der den dag, man er færdig med at studere, formentlig vil være flere, som har en su-gæld, man skal betale tilbage. Og det gør man jo så i en ny økonomisk virkelighed for den enkelte, nemlig hvor man er færdig med sine studier og har fået et arbejde og jo så dermed med den løn, man får, skal betale sin su-gæld tilbage. Men altså, vi ændrer jo ikke i satser f.eks. i su'en, som er det, der har betydning undervejs i studiet.

Så er det hovedspørgeren, fru Sofie Lippert, SF, der nu får ordet.

Så vil jeg her til sidst bare gerne høre, om den her rapport fra Finans Danmark, der viser både en dårligere økonomi blandt unge og en dårligere trivsel for de unge, der har en dårlig økonomi, slet ikke kalder på nogen politisk handling.

Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg jo følger vilkårene for de studerende i Danmark med interesse, og det skal jeg gøre; det er mit ansvar. Altså, min egen vurdering af, hvordan det er at være studerende i Danmark, er, at det faktisk er ret godt. Det skal det blive ved med at være, og det kræver jo selvfølgelig også, at man løbende reformerer de, hvad skal man sige, barduner, der er omkring det at være studerende i Danmark. Det kræver også nogle gange, at man træffer nogle beslutninger, som ikke nødvendigvis gør, at man vinder en popularitetskonkurrence, men som er med til at fremtidssikre det su-system, som vi har.

Det afslutter spørgsmålet. Tak til uddannelses- og forskningsministeren, og tak til fru Sofie Lippert, SF, og hr. Mads Olsen, SF.

Det næste spørgsmål er til ældreministeren, stillet af fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.