Spm. nr. S 682

15) Til ældreministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF):

Vil ministeren forklare, hvordan en borger, der lider af demens, har gavn af at få mere frit valg af leverandører?

Spm. nr. S 682

15) Til ældreministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF):

Vil ministeren forklare, hvordan en borger, der lider af demens, har gavn af at få mere frit valg af leverandører?

Værsgo.

Tak for det. Mit næste spørgsmål lyder: Vil ministeren uddybe graden af involvering af pårørende, når vi taler om frit valg af leverandører? Vi er i Dansk Folkeparti ikke overbevist om, at mennesker, der lider af demens i svær grad, kan vurdere deres plejesituation på egen hånd, og derfor bliver pårørende et centralt led i frit valg-forslaget. Har ministeren i sinde at konkretisere demens? Undskyld, det var ikke spørgsmålet, men jeg tror godt, vi kan tage den derfra. Er det i orden, formand? Det er godt, tak.

Ministeren.

Tusind tak for et spørgsmål omkring demens, som jo er et utrolig vigtigt område både på ældreområdet, men også i forhold til dem, som ikke er ældre, men som er ramt af demens. Der er jo ingen tvivl om, at jeg og regeringen ønsker en ældrepleje med udgangspunkt i den ældres behov, hvor det er kendte ansigter, der kommer hos den ældre, og hvor der er tryghed. For det med kontinuitet og kendte ansigter ved vi er utrolig vigtigt for mennesker, ikke mindst mennesker med demens. Vi ønsker at skabe bedre rammer for den her sammenhæng og koordination, og det ønsker vi at både kommunale og private leverandører skal levere med helhedsplejen, og den ønsker vi at udvide med genoptræning og rehabilitering og deraf udvidelsen af det frie valg.

Som det er i dag, er der flere borgere med demens, som har svært ved at udtrykke deres egne behov verbalt og svært ved det kognitive, men alligevel er mit grundlæggende menneskesyn – for jeg synes, det er det, det kommer an på – at mennesker med demens også har ønsker og behov. Derfor er det så vigtigt, at vi får sat medarbejdernes faglighed fri, og det er derfor, at tillid til medarbejdernes faglighed er et vigtigt element i udspillet. Og det er også derfor, at vi vil inddrage og lytte til de pårørende, som kender borgerne, for det tætte samspil mellem medarbejdere, der kender den ældre godt, er den forudsætning, vi skaber omkring helhedsplejen og de pårørende, for det er i det samspil, vi kan finde nøglen til de ældres behov – det er det, som mennesker, der er fagligt dygtige til demens, taler om, altså at finde nøglen til de ældres behov – og det er så utrolig vigtigt.

I dag er det jo faktisk sådan, at frit valg ikke omfatter de rehabiliterende indsatser og genoptræning, og det giver simpelt hen bare dårlige muligheder for, at private leverandører kan levere en sammenhængende og tværfaglig pleje, sådan som jeg ser det. Samtidig er det også sådan i dag, at ældre, der ønsker en privat leverandør, skal igennem et leverandørskifte, når det er sådan, at deres rehabiliteringsforløb er overstået, og det betyder flere forskellige ansigter, der er inde omkring de ældre, og det er ikke særlig godt for mennesker med demens. For vi ved, at skift i personale ikke er befordrende for arbejdet omkring demens.

Så grundlæggende er jeg af den overbevisning, at udvidelsen af det frie valg og indførelsen af helhedsplejen vil gavne alle ældre, også ældre med demens. Tak.

Spørgeren.

Jo, men nu hørte vi igen ordet helhedspleje, og så kan man jo undre sig over, at demens stort set er udeladt i det udspil, som kommer fra regeringen. Det undrer mig meget, men det er måske, fordi sundhedsudspillet ikke er med i det her. Det har der jo været stærk kritik af, og den kritik vil jeg godt tilslutte mig. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan man kan omtale helhedspleje uden samtidig at have sundhedsområdet og serviceloven med i forhold til de ældre. Det bliver altså akavet – det er der slet, slet ingen tvivl om – fordi demens jo meget går ind over sundhedsområdet.

Når jeg så hører ministeren sige, at de ældre gerne vil have kendte ansigter og faste rammer, må jeg bare spørge i forhold til de her teams, om man er kommet en smule længere med det. Altså, skal der slet ikke noget sundhedspersonale ind over de teams, specielt i forhold til folk med demens, som der jo bliver flere og flere af? Jo ældre folk bliver, jo flere bliver der med demens. Det er faktisk ved at blive et rigtig, rigtig stort problem, også økonomisk, i forhold til hvad vi gør for de ældre mennesker, som lider af demens. Og der synes jeg, man svigter i utrolig høj grad, altså at man stort set ikke har dem med. Hvor er de pårørende henne? Altså, når folk har demens, er de pårørende en meget, meget stærk del af det. Det kommer jeg helt sikkert tilbage til i et senere spørgsmål.

Men er det ikke rigtigt, minister, at man har overset det her i den her ældrelov?

Ministeren.

Direkte adspurgt, om vi har overset det i ældreloven, vil jeg sige, at det mener jeg ikke vi har. Som jeg også var inde på i mit første svar, er en kerne i ældreloven, at vi skal have den faglige dygtighed sat fri; vi skal have medarbejderne sat fri i forhold til at kunne bruge deres faglighed; og vi skal have kendte ansigter inde omkring den ældre. Og enhver, der arbejder med demens, ved – det er jeg sikker på at spørgeren også ved – at relationsarbejde og kendte ansigter er en forudsætning for at finde ind til den ældre dementes ønsker og behov. Så jeg synes faktisk, vi skaber nogle bedre rammer for arbejdet omkring demens.

Når det så er sagt, er jeg fuldstændig enig i, at arbejdet omkring demens – og der bliver jo flere demente, som spørgeren også er inde på – er utrolig vigtigt, og derfor er jeg også glad for de midler, der er sat af tilbage i tiden til demensområdet, og også i senere års ssa-aftaler.

Spørgeren.

Det må ministeren så lige huske at sige tak til Dansk Folkeparti for, når nu vi er ved de der punkter, som ministeren måske kan synes er lidt bureaukratiske og besværlige.

Men jeg vil bare sige om det med kendte ansigter, at det er jeg fuldstændig enig i, og jeg afventer jo i spænding, om det bliver et lovkrav, at der skal være de faste teams, eller om det bare er noget, man sådan skal vælge i de her meget fritstillede kommuner, som ministeren gerne vil have. Men kendte ansigter er jo netop faste teams, og det bør også være sundhedspersonale, fordi demens er en sygdom. Det er ikke bare alderdom, det er også en sygdom, så derfor bør der absolut også være sundhedspersonale inde over folk med demens. Det synes jeg stadig væk overhovedet ikke ministeren er kommet ind på i ældreloven. Jeg håber virkelig, at det er noget af det, der bliver konklusionen til sidst i hvert fald, for det er en meget, meget vigtig del af vores ældrepleje, men som også er en sygdomspleje.

Ministeren.

Jeg mener, at vi i regeringen tager lige præcis det, spørgeren er inde på, utrolig alvorligt ved at sige, at hele arbejdet med ældrereformen, som er en kæmpe forvaltningsreform og institutionsreform, er en reform af, hvordan vi grundlæggende fagligt tilgår medarbejderne og ser på den enkelte borger. Det er et andet kæmpe spor, som ligger i Sundhedsstrukturkommissionen, som i de her dage sidder og arbejder og lige om lidt barsler med deres afrapportering. For mig at se er det er et tegn på og et udtryk for, at vi tager det utrolig alvorligt, at ældre og sundhed også hænger sammen. For som vi også flere gange har sagt i pressen i diverse sammenhænge, skal de to spor selvfølgelig kobles sammen.

Spørgeren for et sidste spørgsmål.

Jeg kan bare ikke se noget i loven om, at det bliver koblet sammen, og der har været stærk kritik af det, og den kritik vil jeg tilslutte mig. Jeg tror, det er noget, ministeren er kommet i tanker om, efter at der har været så stærk kritik, og jeg fatter simpelt hen ikke, hvorfor man ikke har langt mere sundhedslov ind over den sag, som ministeren nu sidder med på regeringens vegne.

Jeg fatter simpelt hen ikke, at det ikke er Sophie Løhde, der sidder som backup for ministeren til det her møde. Jeg har al respekt for integrationsministeren, men jeg har stadig væk svært ved at fatte, hvad han gør i det lokale. Han gør det sikkert udmærket, men det er jo et helt andet fagområde. Der så jeg meget gerne, at det var Sophie Løhde, som sad der i stedet for. Men det er det altså ikke, og det er bare for mig et bevis på, at det ikke rigtig hænger sammen.

Ministeren.

Jeg kan forsikre spørgeren om, at vi i regeringen arbejder tæt sammen på tværs af ministerier og ministre, uagtet hvilke møderum vi sidder i. Så det kan spørgeren være ganske tryg i.

Så vil jeg også sige noget i forhold til nogle af de erfaringer, som jeg synes er spændende, for det ligger jo faktisk både kommuner og private leverandører frit for at indarbejde f.eks. hjemmesygeplejen, som er noget af det, der er mange gange kan være relevant i sådan en helhedsplejetænkning. Det ved vi at der er mange kommuner der allerede gør, og det er faktisk også netop derfor, at vi ikke er ude på fast at definere teamene, for det skal være op til de lokale sammenhænge, de lokale kontekster, om man ønsker og ser fornuft i, at man f.eks. har hjemmesygeplejen involveret. Lad os se, hvordan de gode erfaringer spiller videre frem.

Tak til spørgeren, tak til ministeren.

Hermed er spørgetiden afsluttet.