Spm. nr. S 680

9) Til miljøministeren af:

Søren Egge Rasmussen (EL):

Mener ministeren ikke, at han svigter beskyttelsen af vores uvurderlige drikkevand, når det lovforslag, han har fremsat, først pålægger kommunerne at udstede påbud om stop for sprøjtegifte i de boringsnære områder fra 2025, på trods af at vi allerede har omfattende dokumentation for, at det går alt, alt for langsomt ad frivillighedens vej?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Tabel 1 over kommunernes indberetning af status for BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) og Kort over status på BNBO udsendt sammen med Miljøministeriets pressemeddelelse om fremsættelse af lovforslag om BNBO den 29. februar (lovforslag nr. L 223).

Værsgo.

Tak. Mener ministeren ikke, at han svigter beskyttelsen af vores uvurderlige drikkevand, når det lovforslag, han har fremsat, først pålægger kommunerne at udstede påbud om stop for sprøjtegifte i de boringsnære områder fra 2025, på trods af at vi allerede har omfattende dokumentation for, at det går alt, alt for langsomt ad frivillighedens vej?

Miljøministeren.

Nej, det mener jeg ikke, og jeg ser meget frem til, at vi endelig får vedtaget den lovgivning. DANVA, som er den organisation, som står for at beskytte vores drikkevand – en nonprofitorganisation i Danmark – har jo også udtalt, og jeg citerer fra deres pressemeddelelse »Ny plan for stop af brug af sprøjtemidler ved drikkevandsboringer«, at DANVA glæder sig over, at de her intentioner fra regeringsgrundlaget nu bliver til konkret lovgivning. Men de sagde på det møde også til os, og jeg kan ikke huske, hvilke ordførere der var med til det, at det skulle man bare have gjort for årtier siden. Men endelig sker det, at vi beskytter de steder, hvor vi borer efter drikkevand, og hvor vi ved, at jordbundsforholdene er på den måde, at der, hvis man sprøjter der, er sådan en vakuumeffekt, hvor det ryger direkte ned i jorden og det så bliver suget ind i drikkevandsboringerne. Og det bliver nu pålagt kommunerne at lave konkrete påbud, altså forbud, mod sprøjtning, og hvis lovforslaget bliver vedtaget her i Folketinget, hvad jeg arbejder på at det gør, så vil det ske i det her forår, før sommeren, og så vil loven træde i kraft den 1. juli i år.

Så er det rigtigt, at kommunerne vil have noget tid, og det er, fordi det, når de skal lave påbud, så skal igennem byrådet, og de altså skal have det igennem maskinen derude lokalt. De kan starte allerede i dag. Det gør det så ikke, kan man konstatere, men de kan starte allerede den 1. juli, og så skal det igennem noget kommunalt, jeg var lige ved at sige bureaukrati, men det siger jeg ikke, men altså noget kommunal sagsbehandling, sådan er det rigtige udtryk, og så har de altså det her cirka halve år til at få leveret på det. Det kan starte allerede fra dag et, og de steder, hvor de er klar til det, så er det bare med at komme i gang med det. Andre steder skal de måske have lidt mere tid til det, og så skal det altså, når det handler om sådan nogle påbud, gennem de lokale byråd.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, hvis man vil mindske bureaukratiet i Danmark, kunne ministeren jo bare lave et lovforslag, hvor det var staten, som lavede det her sprøjtestof. Altså, det er jo ikke DANVA eller kommunerne, som skal styre Danmark, men det er vel Folketinget og ministeren, som har et overordnet ansvar, og det synes jeg ikke at ministeren lever op til med det her lovforslag, hvor man så vil uddelegere det til kommunerne. Og med hensyn til det, som ministeren kalder bureaukrati, så har vi jo alle landets kommuner, der skal ind i en proces. Der havde da været meget mere hånd om det, hvis det var ministeren, der var kommet med et lovforslag, som dikterede, at der nu skal være et sprøjtestof.

Det blev jo i 2019 aftalt, at et generelt forbud mod sprøjtning i de boringsnære områder skulle være kommet allerede ved udgangen af 2022, hvis områderne ikke kunne beskyttes ved hjælp af frivillige aftaler med landbruget. Men selv om det kun er 5 pct. af de boringsnære områder, der i 2022 er blevet beskyttet ad frivillighedens vej, har ministeren valgt at forlænge de frivillige aftaler halvandet år mere. Nu må vi så se, om det kan lykkes at indgå frivillige aftaler om yderligere nogle procenter. Jeg undrer mig over, at ministeren nu lægger op til de her frivillige aftaler, og at det ligesom er det, man satser på. Hvorfor give landbruget et halvt år mere til at indgå de her frivillige aftaler med kommunerne? Jeg synes, at det er for vattet. Ministeren italesætter, at vores grundvand er vigtigt. Ja, men så kunne man jo komme med et lovforslag, som var mere håndfast, og som i højere grad levede op til de aftaler, som vi indgik i 2019.

Så jeg vil godt høre, hvorfor ministeren ikke har et lovforslag med en strammere tidsplan, der ikke lægger sig op ad det, at det skal fortsætte med frivillige aftaler med landbruget.

Miljøministeren.

Jeg vil gerne sige meget klart, at jeg ikke er imponeret over den aftale, man indgik i 2019. Jeg var ikke selv med ved bordet, så det er jo nemt nok at sige det udefra. Men man må bare sige, at det var frivillige aftaler, som skulle komme et rigtig langt stykke ad vejen. Det er korrekt, at det var 5 pct. i 2022, og det seneste tal, jeg har, er 14 pct., som man er nået, og det vil jo sige, at 86 pct. ikke er nået. Og der er det sådan, at kommunerne her ikke får et frit valg, men at det er en lov, som pålægger kommunerne at indføre de her påbud om at stoppe med at sprøjte de steder, hvor man borer efter grundvand, og hvor jordforholdene er sådan, at der er en risiko for vores grundvand.

Spørgeren.

Ja, det lyder, som om ministeren er glad for, at kommunerne skal udstede et påbud. Men det ville da være langt mindre bureaukratisk, hvis det var sådan, at det var ministeren i en flertalsregering, som fik en opbakning fra Folketinget til, at det her skulle have virkning hurtigere, fordi vi ved lov vedtog, at der skulle være et sprøjtestop. Det kunne jeg godt tænke mig at høre om ministeren ikke er enig i.

Ministeren.

Nej, det mener jeg jo kan risikere at ville skabe endnu mere bureaukrati. For en viden om konkrete jordforhold er jo præcis det, som kommunerne har. Det er dem, der er myndighed på vores vandområde, og det vil sige, at vi ikke kan finde den viden frem i ministeriet, i Miljøstyrelsen eller andre statslige institutioner, men at vi der er nødt til at være afhængige af, at kommunen har ansvaret for og nu også pligten til at handle. Jeg konstaterer, at de frivillige aftaler ikke har været nok, og at man heller ikke er kommet med påbud af sig selv, og derfor er det nu lovpligtigt, at de skal komme med påbuddet. Men med hensyn til, hvor det er, er det så deres viden, som skal i spil.

Hr. Søren Egge Rasmussen med et afsluttende spørgsmål.

Ministeren har tidligere sagt, at det danske drikkevand er vores guld. Man må sige, at vores land, hvis det var Nationalbankens guldreserve, ministeren var sat til at vogte over, for længst var gået bankerot. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ministeren egentlig mest er drikkevandets minister eller landbrugets minister.

Miljøministeren med en afsluttende bemærkning.

Jeg har talt med nogle, som har arbejdet med det her område i hele deres arbejdsliv, og som siger, at der nu endelig – endelig – kommer et lovkrav til kommunerne om at give de her påbud, og de sagde også, at de ville ønske, at det var sket for 20 år siden. Men det sker altså nu, og jeg håber, at Folketinget er med til at bakke op om det lovforslag. Men man kan ikke spinne sig ud af, at det er et markant skridt i den rigtige retning, der beskytter mere end 2.000 drikkevandsboringer i Danmark, altså en beskyttelse, de ikke har i dag.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til miljøministeren og tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jeg byder velkommen til børne- og undervisningsministeren og hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti, som stiller spørgsmålet.