Hvis man tager rundt i landets daginstitutioner og på skoler, i vuggestuer, børnehaver, vil man se, at der er kæmpestore udfordringer på det her område. Der er mange skoler med klasselokaler, der er for små til elevgrupperne, gamle skoler med dårlig udluftningssystemer, nogle skoler med fugt på væggene og huller i taget, vuggestuer med kolde gulve, som måske er i midlertidige barakker, der er blevet forlænget i rigtig mange år.
Nu bidrog ministeren med en forsigtig optimisme, men så vil jeg desværre bidrage med en forsigtig pessimisme, for vores velfærdssamfund er i høj grad blevet bygget op igennem 1960'erne og 1970'erne og 1980'erne, og mange af de institutioner, vi har derude, har fået forlænget deres levetid med brædder og står i dag et sted, hvor man har brug for store investeringer for at rette op på indeklimaet. Så er det rigtigt, at der kommer flere ventilationsanlæg, men hvis ydervæggene på skolen har brug for en opfriskning, løser dette det desværre ikke på længere sigt.
Derfor er det, jeg synes er afgørende, om Christiansborg også vil tage et ansvar på sig i den her sag, at man ikke bare siger, at det er kommunerne og den enkelte skoleleders ansvar at få rettet op på vores bygningsmasse. Man har en presset økonomi i kommunerne. Jeg kan se, at i regeringens skoleudspil har man sat penge af til faglokaler. Det er noget, man også med samme argumentation kunne sige er kommunernes ansvar, altså at sikre relevantr og tidssvarende faglokaler, men der tager vi jo et ansvar på os på Christiansborg, eller det er i hvert fald det, regeringen har lagt op til. Hvorfor gør vi ikke også det på indeklimaet? Når vi kan se, at investeringer i indeklimaet både kan hæve arbejdsudbuddet, sørge for, at der er færre sygedage, forbedre trivslen, forbedre læring, er det vel et nationalt anliggende at sørge for, at det sker.