Spm. nr. S 614

21) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Kenneth Fredslund Petersen (DD):

Er ministeren enig med landmand og bestyrelsesformand Peter Gæmelke, der på baggrund af Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget udtaler til DR: »Jeg drikker stadigvæk både bajere og vin, selvom der er afgift på. Jeg kører også stadigvæk i en forurenende dieselbil, selvom der er afgift på. Jeg så hellere, at der blev lavet nye tiltag, der sikrer, at vi gør det bedre i morgen end i går. Der skal findes en model, så fødevareerhvervet kan overleve.«?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Er ministeren enig med landmand og bestyrelsesformand Peter Gæmelke, der på baggrund af Svarerudvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget udtaler til DR: »Jeg drikker stadigvæk både bajere og vin, selvom der er afgift på. Jeg kører også stadigvæk i en forurenende dieselbil, selvom der er afgift på. Jeg så hellere, at der blev lavet nye tiltag, der sikrer, at vi gør det bedre i morgen end i går. Der skal findes en model, så fødevareerhvervet kan overleve.«?

Tak. Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo sådan lidt i samme boldgade som det tidligere spørgsmål, men det er selvfølgelig ikke så overraskende, og det er helt fint. Jeg kan så sige igen, at det er vigtigt for regeringen, at en afgiftsmodel netop bliver udformet på en måde, så landbruget bliver understøttet og der bliver skabt incitamenter til omstilling, uden at landbrugets konkurrenceevne forringes, eller uden at det koster arbejdspladser. Det er jo også det, der fremgår af regeringsprogrammet. Og provenuet fra en CO2-afgift skal så også føres tilbage til landbruget krone til krone. Med andre ord leveres de penge, som kommer ind ved en afgift, så tilbage til erhvervet, så det netop kan understøtte den udvikling.

Jeg ser i øvrigt meget, meget frem til det arbejde, der allerede er gået i gang i den grønne trepart, hvor vi også tager afsæt i de faglige anbefalinger fra eksperten bag grøn skattereform for at finde bredt funderede og også langsigtede løsninger for de fortsatte grønne omstillinger af landbruget. Det er noget, som dansk landbrug i øvrigt også efterspørger.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Jeg kan forstå, at man sætter sin store lid til de her trepartsforhandlinger. Det forstår jeg såmænd også godt at man gør, for der er jo blevet meldt ud fra samtlige regeringspartiers ledere, at der kommer en afgift. Og jeg har en oplevelse af, at det er det, man går og forholder sig til ude i landbruget i særdeleshed.

Landbrug & Fødevarer udgav i foråret 2023 deres 2030-plan kaldet »Dyrk mulighederne«. Heri beviser de, at landbruget kan nå deres reduktionsmål ved hjælp af støtte til allerede eksisterende teknologier samt udtagning af lavbundsjorder. Det går jo desværre meget langsomt i forhold til at få dem taget ud.

Er ministeren enig i, at der kunne findes andre løsninger end en afgift på erhvervet?

Tak. Værsgo til ministeren.

Men det er vigtigt, at vi har de rigtige incitamenter for at komme derhen, hvor vi gerne vil, nemlig at vi leverer på vores klima- og vores miljøambitioner, også i forhold til fødevaresektoren. Og det er rigtigt, at der er mange forskellige teknologiske muligheder allerede. Nogle er modne og skal rulles ud, andre skal stadig væk tjekkes efter og godkendes og effektmåles osv. Men det ændrer ikke på, at vi selvfølgelig skal bruge de muligheder, der teknologisk er. Det ændrer heller ikke på, at det også er vigtigt, at der så også er de rigtige incitamenter, altså økonomiske incitamenter, til at bringe de teknologiske muligheder i anvendelse, for det er selvfølgelig også et spørgsmål om, hvorvidt man så kan se en fordel i at bruge de teknologiske muligheder og dermed nedbringe sit CO2-udslip. Det gælder i landbruget, det gælder andre steder, og det er jo sådan set det, der er hele idéen om den model, som vi sidder og arbejder med i den grønne trepart, vel at mærke sammen med landbruget.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Mener ministeren, at nogen af de tre modeller fra ekspertudvalget, som alle har lækageeffekt, stadig kan opfylde regeringsgrundlagets forklaring om, at: »Afgiften skal udformes ..., således at ... der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set.« – med respekt for det, ministeren allerede har meldt ud?

Tak. Værsgo til ministeren.

For at gentage er det, som Svarerudvalget er kommet med, forskellige modeller, som Svarerudvalget har vurderet fagligt og regnet på og præsenteret. Men det, jeg står på mål for, er jo det, vi politisk aftaler. Og det, vi politisk har aftalt indtil nu, er det, der står i regeringsprogrammet. Og hvad står der i regeringsprogrammet? Der står, at en CO2-afgift skal udformes på en måde, så det ikke koster erhvervet konkurrenceevne, at der ikke samlet set skal flyttes arbejdspladser til udlandet, og at det provenu, der kommer ind ved en CO2-afgift, skal geninvesteres i erhvervet krone til krone, sådan at det kan være med til at understøtte den grønne omstilling. Det er sådan set den politiske aftale, vi har lavet i regeringen, altså netop regeringsgrundlaget, og det er det, jeg er rigtig, rigtig glad for, at mit parti er en del af, og at vi dermed også er med til at tage ansvar for udviklingen og ikke afviklingen af dansk landbrug.

Tak. Værsgo til spørgeren for det sidste spørgsmål.

Tak. Altså, jeg er nødt til lige at tilføje, at vi taler om et af verdens mest klimavenlige landbrug og for øvrigt også det eneste land i verden, der har tænkt sig at lægge en afgift ned over lige præcis det mest klimavenlige landbrug. Det virker for os lidt voldsomt og måske også lidt forkert.

Hvis nu regeringen vælger en model, hvor pengene skal føres tilbage til erhvervet, som ministeren var inde på, kan ministeren så garantere, at ingen landmænd vil gå konkurs på grund af CO2-afgiften?

Værsgo til ministeren.

Jeg tror, man skal lede meget længe efter noget erhverv, som har været igennem og er igennem en større strukturudvikling, end netop dansk landbrug. Jeg tror, man kan se på tallene, hvor store bedrifterne er blevet i gennemsnit, og hvor mange færre bedrifter der er i dag i forhold til for bare 10-15-20 år siden. Så det er jo en strukturudvikling, der foregår hver eneste dag. Derfor skal vi selvfølgelig også stille rammer op for, hvordan vi ikke bare i dag og i morgen, men også om 10 og 15 og 20 år, kan se og vise sporene til et dansk landbrug, der er i udvikling. Og det er i udvikling på den måde, at næste generation også har noget at kigge ind i og kan sige: Det er det her, vi investerer i, og det er det, vi bruger vores liv på. Det er de rammer med en forhåbentlig bred politisk aftale efterfølgende, vi går efter fra regeringens side.

Tak. Så har vi afsluttet spørgsmål 21, og jeg siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og tak til hr. Kenneth Fredslund Petersen for at stille spørgsmålet.

Vi går videre til spørgsmål 22 i dag. Det er til transportministeren af hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.