Spm. nr. S 609

16) Til skatteministeren af:

Dennis Flydtkjær (DD):

Hvad er ministerens holdning til, at grundejerforeningers fællesarealer som eksempelvis grønne plæner, fodboldbaner, legepladser, bordbænkesæt og lign. efter det nye ejendomsvurderingssystem bliver omfattet af grundskyldsbeskatning med indfasning og første opkrævning i 2025 og stigende over de kommende 21 år, og mener ministeren, at opkrævning af grundskyld for sådanne fællesarealer er en tilsigtet virkning af det nye vurderingssystem?

Skriftlig begrundelse

Spørgeren henviser til tvmvs artikel »Nye regler betyder efterregning til boligejere næste år« af 20. februar 2024.

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad er ministerens holdning til, at grundejerforeningers fællesarealer som eksempelvis grønne plæner, fodboldbaner og legepladser, bord og bænke-sæt og lignende efter det nye ejendomsvurderingssystem bliver omfattet af grundskyldsbeskatningen med indfasning og første opkrævning i 2025 og stigende over de kommende 21 år, og mener ministeren, at opkrævning af grundskyld for sådanne fællesarealer er en tilsigtet virkning af det nye vurderingssystem?

Værsgo til skatteministeren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Helt generelt kan jeg oplyse, at princippet for ejendomsvurderingerne er, at al jord i Danmark som udgangspunkt har en værdi. Det vil sige, at der ikke er noget jord, der ikke har en værdi. Det gælder selvfølgelig også for fællesarealer.

Efter det nye ejendomsvurderingssystem fastsættes værdien af grunde efter den bedste økonomiske anvendelse på baggrund af plangrundlaget. Det er i øvrigt en videreførelse af de principper for fastsættelse af grundværdier, som også gjaldt i det gamle vurderingssystem. De arealer, som er oplistet i spørgsmålet, bliver som udgangspunkt vurderet som en erhvervsejendom under kategorien rekreativt areal. Rekreative arealer er ubebyggede grunde, som hovedsagelig anvendes til fritidsaktiviteter. Det kan være golfbaner, parker, forlystelsesparker, legepladser, grønne områder beliggende i byzone. For sådanne arealer fastsættes grundværdien som en tiendedel af grundværdien for et parcelhus med den samme beliggenhed, altså langt lavere. I ejendomsvurderingssystemet er der således taget højde for, at rekreative arealer ikke har den samme værdi som eksempelvis et parcelhus, og det synes jeg sådan set er meget rimeligt.

Jeg vil samtidig gerne pointere, at der her og nu er tale om foreløbige vurderinger for erhvervsejendomme, herunder også for rekreative arealer. Vurderingerne er foretaget uden manuelle sagsskridt og kontroller. Det betyder, at den foreløbige vurdering vil kunne adskille sig fra den endelige vurdering, når den udsendes. Der kan derfor være forhold, der er af helt afgørende betydning for vurderingen af ejendommen, som der først tages højde for i den endelige vurdering i forbindelse med Vurderingsstyrelsens manuelle kontrol, f.eks. begrænsning af plangrundlaget eller tinglyste servitutter.

Man kan ikke klage over de foreløbige vurderinger, men de kan rettes i tilfælde, hvor ejendomsvurderingen får negativ betydning for ejendomsejernes økonomi. Hvis en grundejerforening mener, at en vurdering af et fællesareal rammer helt forkert, skal foreningen kontakte Vurderingsstyrelsen. En vigtig pointe i den sammenhæng er også, at alle grundejere, herunder grundejerforeninger, er beskyttet af den moderniserede stigningsbegrænsning for grundskyld. Det betyder, at grundskylden i 2024 højst kan stige med 2,8 pct. i forhold til 2023, svarende til det, som de ellers skulle have betalt efter de gamle regler. I de efterfølgende år vil stigninger i grundskylden efter den nye vurdering blive indfaset gradvis.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret, som ikke helt var det svar, jeg havde ønsket mig. Sådan er det jo nogle gange.

Jeg tror, de fleste danskere godt kan være uenige i, at de skal betale for beskatning af deres ejendomme, men sådan har det været i rigtig mange år. Men det, der er det nye her, er jo, at man begynder at beskatte grundejerforeningers legepladser og deres fodboldbaner og fællesarealer. Det er ikke noget, som vi har gjort tidligere, for der har de været sat til en værdi på 0 kr., og det er jo det, der egentlig er sagens kerne. Så det handler jo ikke så meget om, at man beskatter jord eller ejendomme.

Det var der, jeg ville høre skatteministeren, om ikke han er enig i, at det er en utilsigtet virkning af ejendomsvurderingsloven, at man nu beskatter legepladser, altså en skat på legepladser. Normalt beskatter vi det, vi gerne vil have mindre af. Vi vil ikke have færre legepladser, vi vil ikke have færre fodboldbaner, så burde vi ikke fjerne den her beskatning fremadrettet? Så jeg vil egentlig høre, om ministeren ikke kan reflektere lidt over, om det egentlig er hensigtsmæssigt, at vi nu har en skat på legepladser og fodboldbaner, som grundejerforeninger skal betale?

Værsgo til ministeren.

Det er også derfor, når der er tale om et rekreativt areal, at det altså er en tiendedel af det grundlag, der ville være, hvis det f.eks. var bebygget med et parcelhus.

Så skal man også sige, at det er klart, at man jo ikke kan nævne alt i sådan et spørgsmål. Men grundskylden, man betaler af det her, er jo sat væsentligt ned i mange kommuner. Det vil sige, at det er en meget, meget begrænset andel. Der sker jo det med de her regler og den boligbeskatningspakke, vi har lagt frem, at otte ud af ti vil opleve at få en de facto skattelettelse i år, altså for 10 mia. kr. skattelettelser til boligejerne. Og i langt, langt de fleste kommuner i det her land uden for de store byer vil det være et godt stykke over 80 pct., der vil få en skattelettelse. Og dem, der ikke får en skattelettelse, får så en stigningsbegrænsning. Det vil sige, at der jo ikke er nogen, der på den måde kommer til at betale mere i skat i de boliger, de bor i i dag, og af de arealer, de så har glæde af.

Men det er jo lidt principielt: Er der nogen områder i det her land, hvor man kan sige, at de ingen værdi har – at de har nul værdi? Der har man jo så tilbage i tid, også dengang ordføreren var medlem af Dansk Folkeparti, der var med til at lave det forlig og den politiske aftale, der ligger til grund for den her beskatning, ment, at det her var en rimelig måde at gøre det på. Det var, fordi Dansk Folkeparti dengang sammen med de andre partier i 2016 og 2017 mente, det her var en rimelig måde at gøre det på.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvis man nu går med på den præmis om, at alt har en værdi, kan man jo tage diskussionen, om de her områder så har en værdi. For hvis du sælger dit hus, er det klart, at så får du nogle penge, og der kan også være noget fortjeneste. Vi har ikke avancebeskatning, så derfor har vi så i stedet for en løbende beskatning. Men der er en eller anden beskatning af den værdi, man har.

Men en legeplads eller et fællesareal er jo typisk noget, der er reguleret i en lokalplan, så man kan ikke udstykke det til et nyt hus. Man kan ikke lave det om til en erhvervsejendom, selv om det bliver beskattet som en erhvervsejendom. Man kan ikke leje det ud. Altså, du kan ikke tjene penge på det. Det har jo ikke nogen værdi, for du kan ikke komme af med det; du kan ikke bygge på det. Tværtimod er det typisk noget, der har en udgift for en grundejerforening, fordi der er noget vedligehold af en legeplads, der er nogle forsikringer og andre ting. Så når man før har fastsat det til 0 kr., måske ud fra en præmis om, at det ikke har nogen værdi, fordi du ligesom er fastlåst af kommunale regler, hvorfor synes skatteministeren så, det er rimeligt, at de nu skal have en stor værdi? Anerkender man ikke, at man jo ikke kan bygge på det? Du kan ikke udstykke en ny grund. Du kan ikke lave erhvervsejendom, du kan ikke gøre noget. Så hvorfor er der det behov for, at man nu skal til at beskatte grundejerforeningers legepladser og fodboldbaner?

Tak. Værsgo til ministeren.

Jamen jeg var ikke med dengang i 2016 og 2017, da man havde den politiske drøftelse, der dannede grundlag for det her. Jeg tror faktisk, at ordføreren var med dengang, så ordføreren er måske næsten bedre til at svare på det, end jeg selv er. Men hvis man tager det på det principielle niveau, må man jo sige, at hvis man køber et hus i en grundejerforening, hvor der er et fællesareal – en fodboldbane eller en legeplads – så vil jeg tro, at intuitivt vil de fleste af os tænke, at det faktisk nok har en værdi i forhold til det hus, man køber, i modsætning til hvis man købte et hus, hvor der ikke var en fodboldbane eller en legeplads. Så det der med at sige, at det ingen værdi har, er vel heller ikke helt rigtigt. For jeg tænker, at det har en eller anden form for værdi i forhold til det køb, man foretager. Så er det rigtigt, at fordi der er nogle begrænsninger for, hvad man må med de her arealer, så bliver de altså også beskattet med en tiendedel af, hvad beskatningen ville være, hvis der f.eks. måtte bygges et hus på den fodboldbane. Der har man forsøgt at finde en balance, og den synes jeg faktisk ikke er helt urimelig.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Det er jo rigtigt, at der er en værdi for de huse, der ligger op ad en fodboldbane, en legeplads, en skov eller en strand for den sags skyld, men det bliver parcelhusene rundtom jo også mere værd af og bliver beskattet derefter. Så kan man ikke godt tale om, at der er en form for dobbeltbeskatning? Mit hus ligger f.eks. tæt på en legeplads, og det synes jeg da selv har en værdi for mit hus, men mit hus bliver også mere værd, og jeg kommer til at betale mere i skat af det. Det er sådan set rimeligt nok. Det er jo ikke det, der er spørgsmålet.

Spørgsmålet er, hvorfor det er rimeligt, at man skal beskatte legepladsen eller fodboldbanen? Den kan ikke sælges, og der kan ikke bygges på den eller laves erhvervsejendomme på den. Så ministeren kan godt sige, at det snarere er andres folk ansvar, for det var dem, der lavede forliget, men det har jo aldrig været intentionen blandt politikerne, tror jeg, at legepladser eller fodboldbaner skulle beskattes. Så vil ministeren ikke være med til at tage initiativ til, at vi får ændret det, så det bliver sådan, som det var før den nye lov, nemlig sådan, at man ikke beskatter de fællesarealer? Det er sådan set et nyt princip, som skatteministeren har været med til at knæsætte.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jamen det er, ligesom vi har gjort det på alle mulige andre områder i forhold til den diskussion, der kommer op, når vi nu implementerer det. Jeg anerkender, at man kan lave en politisk aftale, og når den så rammer virkeligheden, kan der være ting, man måske ikke har tænkt på, og som var utilsigtede. Det diskuterer jeg altid gerne med den forligskreds, der er, og det gælder også det her spørgsmål. Det vil jeg bare sige. På den måde er jeg ikke låst, i forhold til hvad for nogle diskussioner, der kan tages. Jeg udelukker ikke nogen diskussioner. Selvfølgelig kan man have en fair diskussion af det.

Men hvis vi så kigger på det principielle niveau her, vil konsekvensen af det, ordføreren siger, jo også være, at der ingen grundejerforening er, der i virkeligheden har en forpligtelse i forhold til nogle fællesarealer, som tilhører grundejerforeningen med alle de privilegier, der også følger med det. For så skal det hele være offentligt ejet.

Nu ryster ordføreren på hovedet, men der er jo flere lag i den diskussion. Jeg tager gerne den diskussion, og jeg sidder også gerne og drøfter det og kigger på det igen. Hvis det er det, der er spørgsmålet, så er svaret herfra ja. I den forligskreds, vi har, følger vi løbende op på de drøftelser, der er, og der diskuterer jeg gerne det her, ligesom jeg drøfter alle mulige andre emner.

Tak til skatteministeren for besvarelse af spørgsmål 16.

Vi gå videre med et spørgsmål til skatteministeren, spørgsmål 17, og det er også af hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne.