Spm. nr. S 600

19) Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af:

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT):

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at ministeren i Deadline på DR2 den 17. januar 2024 konkluderede, at et forbud mod langvarig fiksering af søer vil være ekspropriation, når ministeren i svaret på MOF alm. del – spørgsmål 377 (folketingsåret 2023-24) nu konkluderer, at der alene kan rejses spørgsmål om ekspropriation?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand, og jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at ministeren i Deadline på DR2 den 17. januar 2024 konkluderede, at et forbud mod langvarig fiksering af søer vil være ekspropriation, når ministeren i svaret på MOF alm. del – spørgsmål 377 (folketingsåret 2023-24) nu konkluderer, at der alene kan rejses spørgsmål om ekspropriation?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet, og lad mig starte med konklusionen, for så er det ligesom klaret. Jeg synes sådan set, at mine svar i henholdsvis Deadline og på det skriftlige udvalgsspørgsmål, som spørgeren også henviser til, passer fint sammen. Et forbud mod langvarig fiksering af søer var som bekendt et tema i de netop afsluttede politiske forhandlinger om en ny dyrevelfærdsaftale, og lad mig i øvrigt også benytte lejligheden til at kvittere for forhandlingsforløbet og også for, at spørgerens parti indgår i den kreds af partier, der står bag dyrevelfærdsaftalen.

Når jeg som minister besvarer skriftlige folketingsspørgsmål, så er det også klart, at det er helt andre ramme for at kunne nuancere og beskrive komplekse juridiske problemstillinger, end når jeg og for den sags skyld også andre politikere deltager i tv-interviews med det format, der nu engang er der. I min besvarelse af det udvalgsspørgsmål, som der bliver henvist til, redegjorde jeg netop for, hvilke momenter der nærmere vil indgå i en juridisk vurdering af, om et øjeblikkeligt forbud mod langvarig fiksering af søer vil udgøre ekspropriation.

I lovgivningspraksis er der mange eksempler på, at det har været nødvendigt at fastsætte overgangsordninger, når der er indført nye krav til eksempelvis staldanlæg. Det er overgangsordninger, der netop er fastsat for at give erhvervet en rimelig periode til at kunne omstille sig og derved undgå, at nye krav vil kunne udgøre ekspropriation.

Så ja, jeg mener, at mit interview til Deadline og min besvarelse af det nævnte udvalgsspørgsmål er hensigtsmæssige.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak til ministeren for besvarelsen, og jeg kvitterer også for et fint forløb i forbindelse med den netop indgåede aftale om dyrevelfærd, og jeg er jo også glad for, at der er kommet et initiativ på det her område, som trods alt forbedrer vilkårene for søer, der fikseres, og som gør den periode kortere.

Jeg er stadig lidt forvirret i forhold til, hvad ministeren reelt svarer på det her spørgsmål. For jeg har i forhold til besvarelsen i Deadline fuld forståelse for, at tv-formater og andre formater jo kan være lidt mere skarpt skåret op, og at der ikke er lige så meget plads til nuancer, som der kan være i en skriftlig besvarelse til et spørgsmål eller her, hvor vi står nu, men jeg mener jo, at der er en forskel i forhold til, at man siger, at man med sikkerhed kan sige, at det vil være ekspropriation, hvis vi lavede et forbud mod fikseringen af søer. Så med hensyn til det, som jeg læser ud af den skriftlige besvarelse til udvalgsspørgsmålet fra mig, hvor der står, at der kan rejses spørgsmål, mener jeg, at det er to meget forskellige ting.

Så nu vil jeg bare spørge ministeren lidt mere direkte: Er ministeren fuldstændig sikker på, at der vil være tale om ekspropriation, hvis vi lavede et forbud mod fiksering af søer?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det, som jeg prøvede at give udtryk for, er jo, at det hele afhænger af den indfasningsperiode, man så giver, og vi har jo andre eksempler, vi har faktisk temmelig mange eksempler. Der er f.eks. udfasningen af buræg, som også er noget af det, som vi er fælles om, og som vi øvrigt også har med som et element i dyrevelfærdsaftalen, og der handler det også om, at man rent juridisk vurderer, hvad det er for en afskrivningsperiode, det produktionsapparat, nogen har, kræver, for at man netop ikke pålægger noget over for nogen, som ellers i god tro har investeret inden for de gældende regler, der er. For hvis man gør det, er det klart, at man pludselig får en ny situation, hvor nogen ikke længere kan bruge det produktionsapparat, som de jo ellers inden for reglerne har købt, og de dermed bliver pålagt nogle andre krav end dem, der ellers var gældende.

Så det er jo den juridiske afvejning fra sag til sag, som man skal foretage, i forhold til hvor lang en indfasningsperiode der måtte være, og det gælder også i forhold til fikseringen af søer.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Tak. Det, jeg så hører ministeren sige, er, at det er ministerens og ministeriets juridiske vurdering, at der kan være tale om ekspropriation. Men vil ministeren ikke give mig ret i, at ministeren ikke med sikkerhed kan sige, at der er tale om ekspropriation, før det er prøvet ved en domstol?

Tak. Værsgo til ministeren.

Det er jo rigtigt, at det i sidste ende er en domstol, der skal afgøre, om man overtræder regler, og i givet fald hvordan det i en konkret sag skal vurderes. Det er jo rigtigt, at det er sådan, vi har opbygget vores retssamfund her i Danmark, men det er også klart, at jeg bliver nødt til at læne mig op ad det. Og det er også derfor, at vi, når vi eksempelvis i en dyrevelfærdsmæssig sammenhæng har forhandlinger, så selvfølgelig også får vurderinger fra typisk Kammeradvokaturen, der så i den konkrete sag vurderer, hvad det er for en indfasningsperiode, der skal til, for at Kammeradvokaturen og dermed statens advokat vurderer, at vi er på den rigtige side af reglerne i forhold til at undgå en ekspropriation. Det er sådan almindelig praksis.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Så må jeg lige spørge ministeren, om ministeren ikke mener, at det er uhensigtsmæssigt, at ministeren på forhånd antager, at der vil være tale om ekspropriation, når der stilles krav om en bedre dyrevelfærd i landbruget. Og her tænker jeg jo både på vores forudsætninger som politikere til at træffe beslutninger på et oplyst grundlag, men også med henblik på de økonomiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser, f.eks. når man så lægger en lang udfasningsperiode ind.

Tak. Værsgo til ministeren.

Jeg forholder mig jo selvfølgelig til de vurderinger, som jeg også bliver præsenteret for, når det eksempelvis kommer til, hvor lang en indfasningsperiode skal være, hvis man skal omstille sig i forhold til eksempelvis andre indretninger af staldanlæg. Der har man jo så inden for de gældende regler investeret i en type af staldanlæg på en bestemt måde. Ændrer man reglerne, så er det selvfølgelig en juridisk vurdering, hvor lang den indfasningsperiode skal være, hvis man skal undgå en ekspropriation. Man kan selvfølgelig vælge – det er jeg så ikke interesseret i – at bruge ekspropriation som et redskab, men så er det jo nogle andre regler og dermed også nogle andre økonomiske og erstatningsmæssige krav, der kommer ind.

Så det er en konkret juridisk vurdering, som jeg læner mig op ad, som i det her tilfælde også er fra vores advokat i staten, nemlig Kammeradvokaten.

Vi siger tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, som skal blive her, og tak til fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet som spørger.

Vi går videre til spørgsmål 20, som også er et spørgsmål til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, og det er af hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.