Spm. nr. S 585

13) Til børne- og undervisningsministeren af:

Karina Adsbøl (DD):

Hvad er ministerens svar til de bekymrede forældre på Borup Skole, der i et brev til ministeren spørger, om det er rimeligt, at offeret skal gå på samme skole som krænkeren efter at have været udsat for slemme forbrydelser?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til artiklen »Bekymrede forældre sender brev til minister: - Der må være konsekvenser« bragt den 15. februar 2024 på TV 2’s hjemmeside.

Værsgo.

Tak for det, formand. Hvad er ministerens svar til de bekymrede forældre på Borup Skole, der i et brev til ministeren spørger, om det er rimeligt, at offeret skal gå på samme skole som krænkeren efter at have været udsat for slemme forbrydelser?

Ministeren.

Tak til spørgeren for et relevant og aktuelt spørgsmål. Jeg vil godt starte med at slå fast, at alle elever skal have mulighed for at kunne møde trygt i skole, og alle forældre skal være trygge ved at sende deres børn i skole. Det er skolens ledelse, der i den her situation har et stort ansvar, og det har de også lige nu på Borup Skole.

Folkeskolen er et kommunalt ansvar, og som undervisningsminister har jeg ikke beføjelser til at gribe ind i skolelederens eller i kommunalbestyrelsens afgørelser, heller ikke selv om det er meget alvorlige sager. Det er skolelederen, der skal have og har den faglige indsigt og viden i sager om skolens elever, og derfor er det også skolelederen, der har kompetencen til at træffe afgørelse i sager som dem, vi kan læse om i medierne for tiden.

Jeg vil også godt slå fast, at selv om der skal være plads til alle børn i folkeskolen – og det mener jeg der skal – så skal der ikke være plads til al opførsel. Hvis elever udviser en meget grænseoverskridende adfærd, findes der forskellige sanktioner, som skolelederen kan iværksætte, og vi har de regler, fordi de skal bruges, når det er relevant. Sanktionerne er reguleret af det, vi kalder ordensbekendtgørelsen. De går fra mildere sanktioner som f.eks. eftersidning til den allerhårdeste sanktion, som er relevant i særlig grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde, og som i sidste ende indebærer overflytning af en elev til en anden skole, altså at eleven udskrives.

Det er allerede i dag muligt at overflytte en elev, også selv om eleven eller forældrene ikke samtykker til det. Men jeg forstår samtidig det politiske ønske om at overveje, om kommuner og skoler har de rigtige redskaber i dag. Samtidig mener jeg, at vi skal passe på med at lovgive på baggrund af en eller to enkeltsager. Det gælder ikke kun på skoleområdet, det mener jeg helt generelt, og derfor har jeg også allerede rakt ud til kommunerne for at danne mig et overblik over, dels omfanget af udfordringerne, dels karakteren af udfordringerne. Og jeg ser også frem til at drøfte de her politiske overvejelser med hele Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg på et planlagt møde i morgen.

Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for ministerens svar, netop i forhold til at ministeren har rakt ud til kommunerne. For det er også vigtigt for mig at understrege, at vi i Danmarksdemokraterne også ønsker, at alle parter får hjælp i de her sager. Det er børn, vi taler om, og det må vi ikke glemme.

Men efter det dialogmøde på Borup Skole i sidste uge, også i forhold til det efterfølgende pressemøde, er det jo åbenlyst, at der er nogle forældre her, der ikke føler, at der overhovedet er blevet lyttet til dem. Det er også derfor, vi har fået en henvendelse fra 136 forældre, som har underskrevet det her brev, netop i forhold til den bekymring, om deres barn skal sidde i klasse sammen med det barn, som har krænket deres barn. De mangler nogle klare svar, og på det pressemøde fik vi ikke nogen klare svar, så derfor havde jeg håbet på, at ministeren måske kunne sige noget om det. For Lars Nedergaard nævner, at kommunen har kendskab til tre episoder, som er særlig alvorlige, og her mener forældrene jo, at der er mange flere.

Så hvordan ser ministeren på det? For jeg tænker, at ministeren også må have en holdning til det. Det er jo ikke den eneste sag; der er også kommet flere sager frem fra skoler på Fyn og andre steder. Så derfor er det godt, at ministeren vil iværksætte en undersøgelse, men der mangler stadig væk nogle svar til de her forældre.

Ministeren.

Jeg kan forsikre spørgeren hundrede procent, at jeg har holdninger, også stærke holdninger, til det her. En af dem er: Voksne skal være voksne, for at børn kan få lov til at være børn. Og det betyder, at vi som politikere i den her sal, kommunalpolitikere, kommunalforvaltning og skoleledelse er nødt til at træde i karakter som voksne og sørge for, at der er ro og orden og autoritet i den danske folkeskole. Jeg har også den holdning, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt. Det betyder, at det ikke skal være ministeren, der træffer afgørelse om, hvilke klasser børnene skal gå i, og hvilke skoleledere der skal fyres eller alt muligt andet, jeg har set i den offentlige debat. Jeg tænker, det ligger hos den kommunale forvaltning at afgøre, hvem der er ansat som skoleleder, og skolelederen må afgøre, hvilke klasser børnene går i, og hvorvidt man har benyttet sig af de sanktionsmuligheder, der er i ordensbekendtgørelsen.

Fru Karina Adsbøl.

Men jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal tolke ministerens svar. For der bliver i hvert fald efterlyst fra forældrenes side, at man adskiller, så krænkerne ikke skal gå med dem, de har krænket. Altså, en adskillelse er det, der bliver efterspurgt. I sit svar svarer ministeren ikke rigtig på, om ministeren har en holdning til det, altså til, hvordan man sikrer de børn, hvordan man sikrer hjælp og støtte, og herunder hvordan man sikrer, at forældrene også føler sig trygge ved at sende deres børn i skole.

Ministeren.

Når skoleledere i dag skal træffe afgørelser om sanktioner over for en elev, f.eks. i sidste konsekvens, ved at eleven skal udskrives af skolen, skal man også tage hensyn til en eventuelt forurettet elev. Det skal indgå i vurderingen.

Når man kigger i ordensbekendtgørelsen i dag, synes jeg så, at det, vi her kalder offeret, og offerets perspektiv godt kunne træde tydeligere frem i reglerne. Jeg synes, der er beskrevet rigtig meget om, at man skal foretage en vurdering af krænkeren, og hvorvidt det nu er det rigtige at gøre set fra krænkerens perspektiv. Jeg synes måske godt, at offerets perspektiv kunne stå tydeligere.

Fru Karina Adsbøl med et afsluttende spørgsmål.

Så kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeriet og ministeren har rådgivet kommunen i håndteringen af de børn, der har været indblandet i de her tre episoder med bl.a. 7-10 børn, som Lars Nedergaard, chef for dagtilbud og skoler i Køge Kommune, netop på pressemødet den 14. februar nævner at skolen har kendskab til. Kan ministeren sige lidt om, hvilke indsatser der iværksættes i forhold til de her situationer? Ministeren siger, at ministeren ikke har nogen beføjelser. Men det er jo stadig væk sådan, at ministeren er minister for hele området.

Ministeren.

Det er rigtigt. Jeg har ressortansvaret, men jeg har ikke mulighed for at gribe ind og træffe konkrete afgørelser uden at overtræde loven. Det er ikke min beføjelse. Det synes jeg heller ikke det skal være.

Men jeg har selvfølgelig været i dialog med Køge Kommunes borgmester om den her sag, efter at det er kommet frem i medierne. Jeg ved også, at Undervisningsministeriet så sent som i går har holdt møde med Køge Kommune, på baggrund af at kommunalbestyrelsen selv havde et ønske om at række ud til ministeriet og få rådgivning om, hvordan kommunen kan håndtere den her sag bedst muligt til gavn for familierne i Borup.

Det afslutter spørgsmålet.

Det næste spørgsmål bliver ligeledes stillet til børne- og undervisningsministeren, og spørgeren er igen fru Karina Adsbøl, Danmarksdemokraterne.