Spm. nr. S 582

4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Peter Kofod (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF)):

Er ministeren enig i, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt, og at kommunalreformen fra 2007 i mange tilfælde har ført til, at borgerne ikke føler sig hørt?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 582 (omtrykt)

4) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Peter Kofod (DF) (medspørger: Morten Messerschmidt (DF)):

Er ministeren enig i, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt, og at kommunalreformen fra 2007 i mange tilfælde har ført til, at borgerne ikke føler sig hørt?

Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg læser spørgsmålet højt: Er ministeren enig i, at beslutninger skal træffes så tæt på borgeren som muligt, og at kommunalreformen fra 2007 i mange tilfælde har ført til, at borgerne ikke føler sig hørt?

Ministeren.

Ja, jeg mener, at beslutninger skal træffes så tæt på borgerne, som det er hensigtsmæssigt. Man kan jo tage spørgsmål som eksempelvis sikkerhedspolitik, motorveje og andre ting. Det synes jeg bedst hører hjemme på nationalt, statsligt niveau, hvorimod beslutninger omkring den nære velfærd f.eks. jo helt klart mest hensigtsmæssigt træffes tæt på borgerne. Det kan være i en kommunalbestyrelse, men det kan jo også være ude i den enkelte skolebestyrelse, i bestyrelsen for den lokale daginstitution eller i bestyrelsen på plejehjemmet. Decentraliseringens endemål har for mig aldrig nogen sinde været borgmesterens kontor på rådhuset.

Hr. Peter Kofod.

Det, jeg er interesseret i at finde ud af, er, i forbindelse med at regeringen jo inden længe kommer med, har jeg forstået, et udspil, der skal gøre det mere attraktivt at bo og arbejde og leve i landdistrikter og måske sådan de mere tyndt befolkede områder, hvor man har nogle andre udfordringer som offentlig instans og som kommune sammenlignet med storbykommuner. Det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at vide, er, om man kunne forestille sig, at de elementer fra de spørgsmål, som vi har stillet til ministeren i dag, om at trække nogle kommunegrænser anderledes – for der kunne godt nogle steder være nogle behov – vil være noget, der bliver adresseret i sådan et udspil? Man er åbenbart meget overrasket over, at der kunne være et behov, eller at der er partier som vores, der ønsker en diskussion af det her. Så kunne man forestille sig, set i lyset af debatten i dag, at regeringen ville fare tilbage i studerekammeret og sige, at det kunne være, at de var nødt til at forholde sig til det her spørgsmål i sådan et udspil? Det vil jeg gerne starte med at spørge ministeren om.

Ministeren.

Det er helt korrekt, at regeringen kommer med et landdistriktsudspil, fordi vi har fokus på, at det skal være godt at leve, bo og arbejde i alle dele af Danmark, og herunder jo også et stort fokus på, hvad vi kan gøre for at igangsætte en række initiativer specifikt rettet mod ikke mindst vores landdistrikter.

Det er i øvrigt også noget af det, jeg synes vi har taget flere gode initiativer til, også i fællesskab i forbindelse med dette års finanslov, hvor vi jo bl.a. har afsat penge til flere akutbiler, til at sikre et fuldt landevejsprincip, for at nævne nogle af de ting, der indgik i finanslovsforslaget, og som også er med til at styrke servicen.

Hr. Peter Kofod.

Jeg hører sådan en delvis imødekommelse af, at vi har gjort nogle gode ting før, og det har vi gjort sammen, og vi kan jo gøre flere gode ting i fremtiden. Så jeg hører sådan en delvis imødekommelse, hvis jeg skal forstå ministeren korrekt, af, at man måske godt kunne forestille sig, at regeringen kunne arbejde hen imod noget af det her, at man måske vil lytte til nogle af de idéer, som vi har haft fra Dansk Folkepartis side, bl.a. om det her, og at man måske kunne putte det ned i et udspil. Er det sådan, jeg skal tolke ministerens svar?

Ministeren.

Altså, spørgsmålet om, hvorvidt regeringen kan komme med flere gode ting i fremtiden, kan jeg svare bekræftende på. Det er jeg helt overbevist om, og den betryggelse vil jeg meget gerne give også til spørgeren i Folketingssalen i dag.

Hvis det handler om at spørge, hvorvidt der kommer en helt ny kommunalreform inde i et landdistriktsudspil, så er svaret jo nej. Til gengæld er det jo ikke nogen hemmelighed, at vi har nedsat en Sundhedsstrukturkommission, som ser på hele strukturen, finansieringen og organiseringen af det samlede sundhedsvæsen. Det indbefatter jo både alle de opgaver, der foregår på sundhedsområdet ude i kommunerne, almen praksis, men også alt det, der i dag er organiseret i regionerne, og dermed også vores sygehuse.

Jeg byder nu velkommen til medspørger hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i fællesskab har lavet den kommunalreform, der ligger i dag. Men derfor kunne det måske også være en øvelse i fællesskab at prøve at finde ud af, om den virker efter hensigten, og det er, ligesom om ministeren kun vil tale om de ting, der er gået godt. Jeg går ikke på arbejde om morgenen for at rose mig selv og mine kollegaer for de ting, vi har løst godt. Jeg går på arbejde for at løse de problemer, der er derude, og min klare oplevelse er, at rigtig mange, der bor i det, man kan kalde oplandskommunerne til det, der så er blevet hovedkommunen i storkommunerne, føler, at der er kommet meget lang vej ind til det kommunale, ind til sundhedsbehandling, ind til hjælp, hvis man bliver arbejdsløs, og jobcenter osv. Og når man ovenikøbet har set en centralisering inden for mange af storkommunerne, hvor f.eks. busruter mellem de gamle oplandskommuner bliver nedlagt og den eneste offentlige transport, der efterhånden er, er fra udkanten af kommunen og ind mod centrum og hjem igen, så er det, vi gerne vil høre regeringens holdning til, hvad man i det kommende udspil agter at gøre ved den følelse af, at alting er flyttet meget langt væk.

Ministeren.

Jeg kommer ikke til her i dag at stå og præsentere regeringens kommende landdistriktspolitiske udspil. Det tror jeg heller ikke spørgeren havde nogen forventning om. Jeg synes bare, når man sidder og påpeger ting, som om der er en hel masse, der er kommunalreformens skyld, at man jo så også skylder at sige, at kommunalreformen er blevet evalueret ad flere omgange. Det blev den tilbage i 2013, og det blev den igen i 2022, og grundlæggende er kommunalreformen jo blevet evalueret positivt, også i forhold til de mål, der var opsat.

Er det så lig med, at der ikke er ting, der ikke fungerer ude i kommunerne i dag? Nej, der er masser af ting, der kan gøres endnu bedre, uanset om vi snakker udvikling af vores folkeskole eller sundhedsvæsen eller vores ældrepleje for den sags skyld, og det skal vi da fortsat være optaget af. Det er i øvrigt også en dagsorden, som ikke så at sige kan begrænses til alene at vedrøre spørgsmål omkring et landdistriktspolitisk udspil.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen så synes jeg, ministeren skal svare på sit eget spørgsmål: Hvad agter hun så at gøre i forbindelse med den følelse, der er, af, at skoler lukker, at der er stadig længere til sundhedsbehandling, at der er stadig længere, hvis man skal have hjælp til at finde et job – altså alle de udmærkede spørgsmål, som ministeren i sin retorik om alt, hvad der var gået godt, så trods alt fik nævnt, i forbindelse med hvad der ikke var gået godt? Hvad agter man så at gøre andet end at skyde Dansk Folkepartis gode idéer ned?

Ministeren.

Jeg skyder aldrig nogen gode idéer ned. Jeg står her jo ikke alene som indenrigsminister i dag, jeg står her også som sundhedsminister, og derfor vil jeg da gerne komme med et konkret eksempel på noget af det, vi er optaget af på sundhedsområdet. Det er jo bl.a. at sikre, at vi i stedet for hele tiden at bede borgerne og patienterne om at tage en lang tur ud på landevejen for at kunne komme på ambulatoriet til en eller anden kontrol sørger for at flytte sundhedsvæsenet ud tæt på borgerne, i nogle tilfælde faktisk helt ud i borgerens eget hjem, så man eksempelvis kan monitorere egen sygdom og data kan flyde til sygehuset og vi på den måde kan sikre, at flere tilbud faktisk rykker ud, tættere på borgerne.

Vi siger tak til medspørger hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Det sidste spørgsmål i det her spørgsmål bliver stillet af hr. Peter Kofod, ligeledes Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi diskuterer utrolig meget centralisering i Danmark, og det er der gode grunde til, fordi der er mange, der føler den her centralisering som et meget stort kontroltab og et problem i vores samfund. Men det er jo ikke kun centralisering, i forhold til at noget rykker fra provinsen og ind til de store byer; det kan også være følelsen af, at der sker en centralisering tættere på en, altså at man før boede i en rigtig hovedby, der havde sin egen borgmester og et rådhus og en borgerservice og alle de ting, der føltes trygt og tæt på, og at det lige pludselig bliver flyttet væk. Det må da bekymre regeringen.

Ministeren med en afsluttende bemærkning.

Grundlæggende blev der jo sådan set med kommunalreformen flyttet flere opgaver ud tættere på borgerne. Rigtig mange ting, som de tidligere amter varetog, var jo i en langt mere centraliseret offentlig sektor end den decentralisering, der skete med kommunalreformen. Og så tror jeg, man skal passe på med at lave den entydige årsagssammenhæng, at fordi udviklingen så nogle steder er gået på en bestemt måde, så er det på grund af kommunalreformen.

Vi kan godt tage en større diskussion omkring urbanisering og andet, hvor der jo sker en befolkningsflytning, ikke bare i Danmark, men mange steder i den vestlige verden, væk fra de mindre byer og ind til de større byer. Det er jo ikke noget, der har med en kommunalreform at gøre. Men det stiller nogle særlige krav, synes jeg, til at sikre, at vi skal have et Danmark i balance. Vi skal sørge for, at der også er gode servicetilbud ude tæt på borgerne, så det er muligt og det er godt at leve, bo og arbejde alle steder i Danmark.

Det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til hr. Peter Kofod.

Det næste spørgsmål er ligeledes til indenrigs- og sundhedsministeren, og spørgsmålet bliver stillet af hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.